Penkowa? Nej, Gress er den rigtige skandale

Af Poul Høi 111

Milena Penkowa er den helt store skandale i det danske universitetsmiljø.
Der er ikke den kantineassistent på Syddansk Universitet, som ikke kræver en tilbundsgående undersøgelse, og den skal have gas, skal den.
Vel er sagen ikke køn, den er ikke køn for Penkowa, Hemmingsen eller Sander, og den er ikke køn for Københavns Universitet, og de skal allesammen – mennesker og institutioner – stå til regnskab, men der er et eller andet i reaktionen, som får mig til at gribe efter Anne Sophia Hermansens spørgsmål: Var Milena Penkowa i virkeligheden for meget for KU? Var det en del af problemet, og forklarer det reaktionen og overreaktionen?
Hvilket bringer mig til en dansk universitetsskandale, som i mine øjne er ikke så lidt større – hvis den er korrekt.
David Gress’ selvbiografi “Egne Veje” udkommer i dag, og jeg har ikke læst den endnu, men jeg har læst anmeldelserne i fire aviser, og ifølge bogen er Gress blevet udsat for berufsverbot. Hans synspunkter kan lige så nemt kategoriseres, som lopper kan samles i en sæk, men han har simpelt hen for danske universiteter været for aparte, for liberal, for kontrær, for meget uden for den alt for nemme kategorisering. David Gress har været for farlig.  Bo Bjørnvig skriver i Weekendavisen (intet link).

“For mens man med Berufsverbot altid har ment udelukkelsen af venstreorienterede, må man nok sige, at begrebet i dag mere gælder højreorienterede som David Gress , der har følgende holdninger: »Det var et sølle Danmark, jeg vendte hjem til.« »Det var et mærkeligt samfund af duknakkede, autoritetstro slaver « »Endnu en gang fik jeg syn for sagn om, hvor intellektuelt fattigt og tilbagestående Danmark var og er…« »Danskerne finder sig i alt, alt for meget fra magthavernes side, fra de tårnhøje skatter og afgifter til en detailsektor, der gennemgående er kartelliseret og ganske uden fri prisdannelse.”

Og disse konstateringer er endda de mere salonfähige.
Gress’ “samfundskritiske praksis … umuliggør en karriere i Danmark,” skriver Niels Houkjær i Berlingske.
Nu er det en selvbiografi, og nu er det Gress’ påstand, at hans synspunkter har gjort ham til en persona non grata på Bjerget, men hverken Bjørnvig, Houkjær eller Henrik Jensen i Jyllands-Posten anfægter denne vurdering. Når man begræder tabet i1658 af Skåne, Halland og Blekinge, når man sammenligner de danske magthavere med de tyske værnemagtssoldater – ufordelagtigt – og når man mener, at der er to sider af Den spanske borgerkrig, så udelukker man sig fra den danske professorsfære, synes konklusionen at være.
Jeg kender ikke David Gress som andet end skribent og debattør, og kun få mennesker ville kunne følge ham og hans synspunkter hele vejen, og sådan er det med énere – ellers var de jo netop ikke énere –  men Gress repræsenterer med fodnoter en intellektuel frimodighed og fanden-i-voldskhed, som danske universiteter mangler, og hvis et dansk universitet skulle sætte hold som en professionel fodboldklub sætter hold, eller ansætte som udenlandske universiteter og tænketanke ansætter, så ville en tænker som David Gress stå allerøvest på enhver indkøbsliste.
At han ikke gør det, og at hen gennem et langt liv ikke har gjort det, får l’affaire Penkowa til at minde om en undermotoriseret rød sportsvogn med klud.

111 kommentarer RSS

  1. Af mette marie aakerberg

    -

    Jeg aner ikke hvor du befinder dig i øjeblikket, David Gress, derfor skriver jeg min invitation her.
    Du er velkommen her hos mig i Nordsjælland et stenkast fra Øresund/Kattegat denne sommer, når det måtte passe dig. 1. salen kan indrettes til dig.
    Det er et skønt, skønt sted at tænke. Jeg lover at have læst din bog, før din ankomst.
    Jeg vil ikke skrive mere her, men du kan sende en mail til mette.aakerberg@live.se, såfremt du er en lille bitte smule interesseret.

  2. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til fr. Mette Marie Aakerberg, 21. april 2011 kl. 11:55)

    Forestiller du dig ligefrem, at hr. David Gress måtte have talent inden for hjemmepleje af din Altzheimer-syge husbond :-)

  3. Af mette marie aakerberg

    -

    Til John Ulrich Poulsen:
    Hvor er du bare klam! – Hvis jeg så fornemmede tankevirksomhed bag dine kommentarer, men det gør jeg ikke. I øvrigt staves det Alzheimers sygdom, såfremt du måtte ønske at kommentere yderligere. Du går sikkert og halvkeder dig i her i livet og mener, at du har sådan nogle skarpe kommentarer til alt og ingenting. Det har du ikke.

    Ikke at det rager dig overhovedet, at min mand meget mod min vilje er kommet på plejehjem.

    Det kunne mildne min ørkenvandring at have besøg af en systemkritiker af David Gress’ format. Ikke at det heller rager dig.

  4. Af John Urich Poulsen

    -

    (til fr. Mette Marie Aakerberg, 22. april 2011 kl. 03:48)

    Sådan var det nu ikke ment. Godt ord igen. Trist at du til sidst måtte give op. Jeg har jo selv været igennem noget tilsvarende. Man kæmper så længe man kan. Livet er mærkeligt.

    Der er så stille om morgenen her i påskefridagene. Man hører næsten ikke naboens småbørn. Den yngste skal selvfølgelig have varmet sin sutteflaske i mikroovnen ved halvsekstiden, men så sover hun åbenbart videre. Den ældstes hjerteskærende protestskrig mod at skulle afsted til vuggestuen hører man heller ikke noget til.

  5. Af Mihail Larsen

    -

    Inden dette her udarter i alle mulige, hver for sig interessante, personlige sidehistorier, så synes jeg, der er grund til at holde fast i, hvad sagen drejer sig om. Du, Poul Høi, kunne passende svare på Thomas Langes resume af 20. april.

    Du har lanceret en historie, som er egnet til at spærre øjnene op ved at sammenligne universitetsverdenens behandling af Penkowa og Gress. I den forbindelse har du fremsat en lang række kontroversielle påstande, hvis saglighed er blevet betvivlet med argumenter, man i al fald ikke kan beskylde for at være ligegyldige. Blandt disse påstande er på den ene side nogle egentlige beskyldninger, på den anden side nogle lovprisninger (af Gress), hvis grundlag du indrømmer, at du kun har vom Hören sagen.

    Jeg er enig med de deltagere i diskussionen, der siger, at det ikke er en person som dig værdigt. Trods politiske meningsforskelle er du faktisk en af de journalister, i al fald jeg normalt læser som noget af det første, fordi du plejer at være både velinformeret og skarp.

    Svar nu på Thomas Lange, og gerne også på andre af deltagerne i diskussionen. Det er i orden at fejle, når man efterfølgende retter fejlen; men det er naturligvis også i orden at fastholde påstanden, hvis man dokumenterer, at man havde ret fra starten. En sådan dokumentation kan ikke undgå at forholde sig til de saglige indvendinger, der undervejs er blevet rejst.

    Du lever af offentligheden. Du er journalist. Hvis du klapper i som en østers… kan man få en mistanke om, at du måske ikke varetager offentlighedens interesser. Det tror jeg ikke. Så svar!

  6. Af Mihail Larsen

    -

    Om pligten til at svare sine kritikere

    I et andet blog-indlæg (“Tving forskerne til at skrive en blog) har Høi bl.a. skrevet:

    “Så her er mit forslag. Jeg foreslår, at alle, der er fastansatte på højere læreanstalter, kontraktforpligtes til at skrive en blog, og at bloggen skal udstyres med et kommentarfelt, og at den pågældende skal skrive til bloggen med en vis regelmæssighed. Ikke bare vil det åbne de lukkede haller, men det vil også skabe en tiltrængt dialog, og lur mig om ikke, den også kan bruges den anden vej, og efter som bloggen er en kontraktforpligtelse skal alle – også de, der siger at masseskriveri ikke er god tone – skrive den.”

    Gælder denne forpligtelse ikke også journalister, der faktisk i dobbelt forstand er kontraktligt forpligtet på at kommunikere med offentligheden? Man kan vel ikke bare skrive sin uforgribelige mening uden også at ville stå på mål for den, når kritikken melder sig fra læserne – og da slet ikke som i dette tilfælde, når meningen er kontroversiel og væsentligst baseret på idiosynkrasi og vom Hören sagen, medens kritikken efterlyser dokumentation?

  7. Af David Gress

    -

    Denne tråd er allerede blevet meget lang. Jeg kender ikke Thomas Lange, men jeg kan genkende en paranoiker, når jeg læser ham. Han bliver ved med at kæfte op om nynazister og mine ansættelsesforhold, som han med pardon ikke ved noget om, men har intet fagligt at bidrage med.

    Hvor, Thomas Lange, tager jeg præcis fejl i mine artikler/bøger om tysk historie? Citat, korrektion, tak.

    Hvor, Thomas Lange, tager jeg præcis fejl i de åbenbart talrige andre faglige forhold, som du, der vel må være dr.phil. i endda flere fag, behersker til fuldkommenhed? Hvornår har du bestået eksamen i klassisk filologi, endsige historie? Må vi lige høre om dine meritter, inden du udtaler dig om andres?

    Undskyld tonen. Jeg kan ikke døje dilettanter.

  8. Af Bjørn Johansen

    -

    @ David Gress

    Det fremgår tydeligt at Thomas Lange blot ønsker at Poul Høi forholder sig til de mange gode spørgsmål der er stillet.

    Han citerer nogle af de spørgsmål der er blevet stillet af andre debatører; ingen af dem handler om “tysk historie” eller “talrige andre faglige forhold”.

    Så når du kalder ham “Paranoiker”, “dilletant” og hånligt spørger om han har flere Ph D’er, er det helt åbentlyst at han ikke har skrevet noget af det du reagerer så voldsomt på.

    Men jeg kan se at han havde et godt spørgsmål selv.
    Når nu Poul Høi er gået i flyverskjul og ikke tør svare, er det da en god service at du ligesom får besvaret det spørgsmål her.Det lød:

    “Samtidig ville det da være fint hvis du også ville kommentere på om du fandt D. Gress svar her på bloggen akademisk relevante eller bare forstyrrede?”

  9. Af Mihail Larsen

    -

    Jeg hænger stadigvæk på.

    Poul Høi, du skylder en forklaring. Du kan ikke bare lade, som om problematiseringerne af dit indlæg er useriøse.

    Det kan godt være, at resultatet ville blive, at du og dine kritikere er uenige – på et kvalificeret niveau. Men lige nu svigter du et krav om offentlighed, som du ellers har gjort dig til talsmand for.

    Jeg synes faktisk, at din tavshed er ved at blive pinlig. For dig.

  10. Af Mihail Larsen

    -

    Nu opgiver jeg

    Det er virkelig for sløjt, Poul Høi, at du ikke kan mande dig op til at svare på kritikken.

  11. Af wwadjl wwadjl

    -

    Zebuzu karolu ifuwa ovukabef igomorora owisive iquvexeq, anoqujuw ihuz imi uror, sin:)

Kommentarer er lukket.