Et nølende forsvar for at gøre ingenting

Af Poul Høi 35

Selvfølgelig skal vi gøre noget.
Ghadaffi hyrer lejesoldater, som nærmere er lejemordere, og han bomber og beskyder sit eget folk fra luften.
Selvfølgelig skal vi gøre noget.
Eller skal vi?
Empati er et menneskeligt instinkt, siger den førende hjerneforsker, Jean Decety, som mener, at medfølelse ligger dybt i vores urgener og har haft stor indflydelse på historiens gang. Derfor er det ikke så underligt, at Martin Krasnik på DR2 falder over Lene Espersen og kræver, at hun gør … øh … noget.
Når jeg nøler en smule, skyldes det imidlertid en ubehagelig følelse af deja vu.
Op til invasionen af Irak satte jeg mig bag på den neokonservative kampvogn, og jeg nikkede, når jeg lyttede til kommentatorer som Thomas Friedman og Charles Krauthammer. For hvordan kunne det være anderledes? Saddam Hussein var en skurk med masseødelæggelsesvåben, og hvis han kunne komme afsted med det, ville han gasse og bombe os allesammen, og en invasion og besættelse af Irak ville være “en børneleg” og få demokratiet til at brede sig i en del af verden, hvor demokrati ikke har gode kår.
Af alle ovenstående påstande holdt kun ét – at Saddam Hussein var en skurk.
Nej, det var ikke en børneleg, langt fra, der var ingen masseødelæggelsesvåben, og demokratiet bredte sig ikke, tværtimod førte invasionen til en anti-vestlig reaktion, som vi først nu er ved at komme os over. Så netop eksemplet Irak burde få os alle til at tænke os bare en lille smule om.
For ud over Irak – hvad er så vores track record for indgreb i den muslimske verden?
Kommentatoren Ruchira Paul konstaterede for nyligt en række vestlige fejlskud i den muslimske verden over det seneste århundrede – begyndende med den arbitrære og groteske måde, som London og Paris opdelte det ottomanske imperium efter Første Verdenskrig til USAs støtte til og bevæbning af det pakistanske militær for at holde det alliancefri Indien i skak.
Oftere end det modsatte har vi grebet ind i den muslimske verden for at forme den i vores eget billede. Den skal enten være som os, eller også skal den være med os eller i det mindste ikke imod os, og oftere end det modsatte har dét synspunkt netop virket imod os. Hvad ville der f.eks. ske, hvis en NATO-brigade med Anders Fogh Rasmussen i spidsen gik i land ved Benghazi eller Tobruk, eller hvis vi begyndte at skyde Ghadaffis helikoptere og fly ned? Ville det ikke netop vække de slumrende islamistiske kræfter, som ind til nu har været lykkeligt isoleret fra opstandene i både Egypten og Tunesien? Og har de ikke delvist været isolerede, fordi vi ikke gjorde noget – eller gjorde noget diskret?
Eller spurgt på en anden måde:
Hvordan ville lokalbefolkningen have reageret, hvis en libysk brigade i sin tid landede i Kosovo? Ville det ikke have ført til et delvist forståeligt anskrig om, at “muslimerne er her – igen!” Ville det ikke netop have forenet grupper, som vi ikke ønskede forenede, mod en fælles fjende?

Ikke overbevist?

Jeg kan få øje på to modargumenter mod argumentet om ikke at gøre noget.

Det ene er Iran. Skal vi for pokker ikke gribe ind, hvis begivenhederne går i retning af en ayatollah Khomeni og et Iran, som støtter terrorbevægelser her og der og allevegne? For det første kan man sige, at netop vestlig indblanding skabte grobunden for Khomeni – det var os, der holdt den umulige shah ved magten, og gjorde hans umuligheder, som festen i Persepolis, mulig. For det andet var det ikke en givet sag, at den iranske revolution ville føre til en Khomeni. Faktisk så det i 1980 ud til at gå den modsatte vej, men to vestlige indgreb – Jimmy Carters “Operation Eagle Claw” og Saddam Husseins vestligtstøttede angreb på Iran – tippede balancen. For det tredje er der ikke noget, der tyder på en iransk revolution redux. Ikke endnu.
Det andet modargument er Rwanda eller Darfur. Hvis der foregår menneskeretsovergreb af en vis målestok, er det så ikke vores pligt at gribe ind? Kan vi tillade os at sidde med hænderne i skødet som i tilfældene Rwanda og Darfur? Principielt nej, men så må jeg omvendt spørge mine mere idealistiske venner – hvad skal vi gøre, som ikke modvirker alle de andre interesser? Som ikke fanger os, som begivenhederne i 1993 fangede de velmenende amerikanske politikere og soldater i Mogadishu i Somalia og medvirkede til det kaos af piratvælde og islamisme, som hærger i dag?

Diskussionen er en diskussion mellem de to grundlæggende udenrigspolitiske skoler – realisme og idealisme; realisterne mener groft sagt, at vi skal sætte vores interesser højest, og idealisterne mener, at vi skal gøre det rigtige, eller endnu mere groft sagt – det er en konflikt mellem hjerne og hjerte.
Som en god ungborgerlig tilbragte jeg en stor del af den kolde krig med at forsvare USA og alt det, som i den ideelle verden ikke kunne forsvares, fra Sydafrika til Chile, og jeg gjorde det, fordi begreberne godt og ondt var modificerede af den overordnede kamp mellem godt og ondt, USA og Sovjet. Det var realisme, så det vaskede sig.
Bush-doktrinen føltes som et behjertet opgør med realisme; nu kunne vi endelig i udenrigspolitik sætte lighedstegn mellem det store gode og det lille gode; nu var det ikke nok at mene det rigtige, nu gjorde vi også det rigtige. Vi talte om frihed, og vi befriede afghanerne og irakerne.
Men Bush-doktrinen og idealismen virkede ikke, den virkede ikke, og nogle af de mennesker, der dengang var så letbegejstrede, bør måske denne gang tøjle deres letbegejstring.
Udenrigspolitiske realisme er ikke kønt, faktisk ukønt, men udenrigspolitik er et spil, hvor resultatet er så meget vigtigere end spillet, og hvor Oliver Cromwell i en anden sammenhæng kom med det bedste slogan: Stol på Gud og hold krudtet tørt.

35 kommentarer RSS

  1. Af hr k

    -

    Hørt. Der kan føjes mere til: Der er mange sorte libyere, der slås for Gaddafi, bl.a. fordi der har været arabiske pogromer mod sorte. Hvis man invaderede, ville man blive ansvarlig for, at de arabiske berbere jog de sorte på flugt – dvs. etnisk udrensning, som jeg skulle mene defineres som en krigsforbrydelse. Spørg bare de ca. 200.000 serbere i Krajina, som kroaterne drev ud af landet.

    Mere overordnet er det meste af Mellemøsten og Afrika stadig fanget af en postimperialistisk mentalitet, hvor regeringer let kan skyde skylden for deres eget rod på de tidligere koloniherrer. Oprørene drejer sig om mad og arbejde, men også om selvbestemmelse. Det er vejen til et bedre liv: At tage fat om egne problemer.

    …som så i øvrigt ville føre til færre flygtninge på lang sigt. Det kan dem, der ikke kan lide muslimer (vi hører sikkert fra dem lige om lidt), skrive sig bag øret: Diktaturer er ikke stabile. Slet ikke, når de ikke sørger for deres egne.

  2. Af hr k

    -

    I øvrigt kan man også tilføje om Somalia: USA og Etiopiens indgriben har kun gjort det værre. Hvis man undrer sig over, hvor alle piraterne i det Arabiske Have og somalierne på dansk muld kommer fra, så kan man begynde ved Black Hawk Down. Her er læsestof:

    en.wikipedia.org/wiki/Somalia#Somali_Civil_War

  3. Af Claus Sønderkøge

    -

    Nåh ja – når vi taler om hvad der skal gøres har man jo tidligere ikke haft så megen berøringsangst. USA har jo væltet diktatorer i massevis på de forunderligste måder og Mossad kan også finde ud af tingene når det skal ske.

    Både Frankrig, England og Tyskland ,ja sågar Danmark, har specialkorps som er uddannet til at gøre det beskidte arbejde uden at efterlade sig så forfærdelig mange spor. Havde viljen været der, havde vi jo også ganske stilfærdigt kunne gøre det af med Hitler før han gjorde så meget ondt.

    Men vi ville ikke dengang og vi vil ikke nu. At vi ikke rigtigt lykkes med at bygge koranskoler burde ikke fraholde os fra at leve op til vort ansvar med at skaffe verden af med de tyranner vi tidligere har hyldet og næret. Alle bør have lov til at blive klogere, også vor politiske klasse.

  4. Af Fritz Wolder

    -

    Glem de store ord og gør ingenting. Danmark spiller ingen rolle i Nordafrika, ingen har bedt om vores mening, og ingen ville nogensinde rette sig efter den. Så enkelt er det.

  5. Af Gustav Uffe Nymand

    -

    Danmark har skam spillet en rolle i at der udbrød oprør i Libyen

    For et par dage siden på BBC havde de en artikel hvor de angav 3 grunde til at der i det østlige libyen i en by som Benghazi blev ført an i kampen mod Gadaffis styre

    1) Det var i Benghazi der var skandalen med Hiv-smitte på et børnehjem. Det var den sag hvor bulgarsk og rumænsk sundhedspersonale blev gjort til syndebukke
    2) Det var i Benghazi der var adskillige døde som følge af at sikkerhedsstyrker greb hårdt ind over for folk der demonstrerede i protest over at Italien under Muhammedkrisen havde givet nogen opbakning til Danmark
    3) Det var i Benghazi …

  6. Af Karl Wilders

    -

    “Want kind of a peace do I want and what kind of a peace do we seek? Not a Pax Americana enforced on the world by American weapons of war. We must re-examine our own attitudes towards the Soviet Union. Our most basic, common link is that we all inhabit this small planet. We all breathe the same air. We all cherish our childrens futures. And we are all mortal.”

    JFK, 1962

    …….take the word ‘Soviet Union’ out and replace it with ‘muslim world’,
    and thats exactly what Obamas policy towards the Middle East is these
    days…..at blive siddende paa haenderne….

    Kennedy blev ogsaa ’siddende paa haenderne’, da Castro tog over paa Cuba og Kennedy ikke hjalp den Exil Cubanske Brigade med luftangreb paa Cuba, hvilket foerte til det amerikanske establishment labeling Kennedy ’soft on communismen’ – hvilket vel nok ogsaa foerte til CIA mordet paa Kennedy. Saa ja – ogsaa her kan situationen gaa begge veje….men havde Kennedy vaeret en haard negl og ikke en realist, havde Cuba krisen endt i en 3 Verdenskrig – sandsynligvis nuclear…..

    Hvor Bush’s politik gav bagslag i de regioner – imod Amerika – Bush for rundt og puttede sin naese i; – ja stort set enhver region amerikanerne har blandet sig i igennem 50 aar – saa slog Kennedy’s ‘attitude’ realisten selv ihjel…..og tillod, at kommunisterne fik en batallion faa 100’rede soemil fra den amerikanske kyst…..the world moves in strange ways; –
    og maaske Obama og Amerika har laert deres lektion – finally….

  7. Af Mihail Larsen

    -

    Poul Høi har skrevet en klog og indsigtsfuld artikel. Alt andet lige skulle det være muligt at presse Ghadaffi til at stoppe undertrykkelsen af den interne opposition med våbenmagt – om ikke andet at forhindre libyske militærfly i at gå på vingerne. Men alt andet er ikke lige. Vesten har et frygteligt synderegister, som PH rigtigt påpeger, og det glemmer de folk, det er gået ud over, ikke så let. Vi har jo også selv i vores land været ganske lang tid om at have tillid til Tyskland.

    Den eneste rigtige vej vil være at hente et mandat i FN. Et rigtigt mandat, altså – ikke sådan et påstået mandat, der blev påberåbt ved invasionen af Irak.

  8. Af Christian Lucas

    -

    Godt indlæg…stod det til mig ejede vi allerede Libyens luftrum. Godt at se reflektion fra Høi omkring den neokonservative løgnemaskine som promoveret af Cheney & Co.

    Jeg mener, at netop en situation som den vi har nu, der er grunden til at vi har et militær. Ikke for at besætte oliefelter, kontrollere opium, spille høj geopolitik og råbe op om masseødelæggelses våben og ‘mushroom clouds’. Nej for at stoppe en gal mand der er igang med et større angreb på civilbefolkningen.

    Dobbeltmorale og dårlige undskyldninger for ikke ta gøre noget er der alleree nok af og de pinlige hemmeligheder om diverse olieselskaber, politikere og våbenfabrikanters ulovligheder i hele nordafrika venter kun på at flyde ud i mainstream pressen.

  9. Af Jeff Osborne

    -

    Jeg synes at USA skulle bruge alle krafter for at fange Gaddafi. Han er klokkeklart ansvarlig for nedskydningen af en PamAm flyver fyldt med over 150 amerikanere. Han er en terrorist på lige fod med
    Bin Laden. Det er landsforræderi at USA og Storbritannia har lukket øjnene for hans forbrydelser for at få store oliekontrakter. Den eneste mand som var dømt for den var også løsladt bare for at tilfredstille Gaddafi og give BP en kontrakt. Hvis Bin Ladin finder en oliefelt i Pakistan, så måske er der en grundlag til forsoning med den vestlige verden.

  10. Af Jørgen petersen

    -

    Lad dem dog klare sagerne selv. Desuden er der meget – meget få danskere, der har nogen basis for at kunne udtale sig om Libyen, hvilket ses tydeligt i både artikel samt div. kommentarer.

  11. Af Finn Bjerrehave

    -

    Hvis friheden skal indfries bliver det et stykke hjemmearbejde, hvor vi må tilbyde samarbejde hvis diktaturet falder, og vi græder også hvis det ikke lykkedes, se til Iran,Cuba som nok er det mest fattige af alle diktaturer, uden frihedsbevægelse.
    De borgerkrige som efter 1945 har præget verdenscenen har aldrig lykkedes ved indblanding udefra, og den største succes er nok Franco,s Spanien, og det var befolkningen som heldigvis fik demokratiet på et sølvfad, men ingen andre diktatoer går i Franco,s fodspor.
    Tag nu ogse vores indblanding i Afghanistan, hvor vi efter 9 år ikke tør gå uden for lejren, men nu har en plan for hjemsendelse, således civilbefolkningen kan finde deres egne ben at stå på, og så får de nok et styre som vi ikke ønsker, men det er folkets valg.
    tak for friheden.Finn Bjerrehave Vig

  12. Af Benjamin Kurzweil

    -

    FN blev kritiseret for passivitet, efter folkedrabet i Rwanda.

    Det kan da ikke passe, at EU bare skal stiltiende se på massakrerne i Libyen?

    Nogle libyere siger, at USA og EU ikke skal blande sig, men de siger også, at de skal have hjælp imod diktator Gaddafis massakrer.

    Kan USA og EU finde en balance?

    Og hvad med de arabiske lande? Hvad gør libyernes arabiske brødre?

    Faktisk burde de arabiske lande gøre mere for at undgå massakrer i Libyen, end USA og EU.

    http://politiken.dk/udland/ECE1207276/eu-ledere-opfordrer-til-hurtig-handling-i-libyen/

    Husk på Hitler, Stalin og Pol Pot
    Øjenvidner i Tripoli oplyser, at to af byens tre femstjernede hoteller er lukket. En evakuering er i gang af det endnu åbne Hotel Corinthia.

    Libyens FN-ambassadør, der hoppede af i denne uge, siger, at Gaddafi og hans sønner har gjort det klart, at de vil regere og dræbe de indbyggere, der går imod dem.

    »Under disse omstændigheder betyder tab af tid tab af menneskeliv«, siger FN-ambassadør Abdurrahman Shalgham, som minder om Hitlers, Stalins og Pol Pots foragt for menneskeliv.

    »Nu siger Gaddafi til sin befolkning, at ‘jeg enten regerer over jer, eller jeg dræber og ødelægger jer’«, hed det i en følelsesmæssig appel fra ambassadøren til FN om at gribe ind.

  13. Af Kim Olsen

    -

    Benjamin Kurzweil,

    Danmark har jo meget belejligt et forbehold, som gør at vi ikke kan deltage i EUs militære samarbejde…

    Uden at vide det med sikkerhed, kunne jeg forestille mig, at du var en af dem som går ind for forbeholdene.

    Utroligt, at Afghanistan krigen er afskyeligt selvom vi er der på et FN mandat, men FN skal skal træde i karakter når det gælder Libyen..

    Dobbeltmoral så det fløjter!

  14. Af Poul Høi

    -

    @ Fritz Wolder. Tak for dit indlæg. Du skriver, at vi bare skal glemme de store ord. Danmark spiller alligevel ingen rolle i Nordafrika. Måske, måske ikke, men denne “ra-ra-ra” og “gør noget” er ikke et dansk fænomen, det er et vestligt fænomen. I det mindste i de samtalende klasser, som Daniel Larison også konstaterer på sin blog på The American Conservative:
    http://www.amconmag.com/larison/2011/02/23/staying-out-of-libya/
    Han citerer en amerikansk meningsmåling, som viser, at 67 pct. af amerikanerne ikke vil gribe ind i opstandene i den arabiske verden, og han kontrasterer det med de stadig mere højlydte krav blandt opinionmsmagerne om det modsatte. “For opinionsmagerne er det altid utænkeligt, at bare et mininum af tilbageholdenhed kunne være et passende svar,” skriver han.
    Hvorfor? Hvorfor er det, at så mange altid vil gribe ind og for enhver pris “gøre noget?”
    Blandt andet fordi enhver situation ethvert sted i verden altid synes at handle om os; hvis de slås i Nordafrika, så handler det om os – om vores reaktion, om vores forhold, om vores følelser. Kipling ville have været stolt.
    Måske er det på tide at sige: Det handler for pokker om dem. Det er deres land – deres lande – og måske er et “minimum af tilbageholdenhed” det rette svar.

  15. Af Claus Sønderkøge

    -

    Det handler for pokker om dem. Det er deres land – deres lande – og måske er et “minimum af tilbageholdenhed” det rette svar.
    Skrevet af Poul Høi , 26. februar 2011 kl. 19:38

    Ja hvis og når de får deres frihed. Indtil da ligger vore forfædres, men også vores egen behagelighed, som et tungt åg vi må bære og hjælpe dem med at kaste af sig.

    Det er os der har holdt slaver, det er os som har stjålet deres værdier, det er os der berøver dem deres erhvervsmuligheder. Kan vi ikke gøre andet kan vi i det mindste skrotte vore landbrugsordninger. Det er jo håbløst at vi skælder ud på Kina for at dumpe deres produkter på vore markeder samtidig med at vi gør det samme overfor Nordafrika.

    Vi gjorde det samme i 1945. Da Tysklands koncentrationslejre blev opløst byggede vi nogle tilsvarende i Sønderjylland. Vi kan nemlig også mishandle uskyldige.

  16. Af Michael Larsen

    -

    Poul Høi

    Det er IKKE rigtigt, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak. Det var der! Det var ikke mange, og mange af dem var ubrugelige, men de var der. Nu må i journalister altså snart lægge den vildfarelse på hylden.
    Men derudover, så er jeg enig i essensen af dit indlæg. Vi er “Damned if we do and damned if we don’t”. Jeg synes dog du skal huske, at vi i den vestlige verden ikke kun har benyttet krigsmagt, når vi har grebet ind i den muslimske verden.
    Vi har sendt nødhjælp i lange baner.
    Vi har reddet personer fra dødsdomme.
    Vi har sendt udviklingsbistand i læssevis.
    ….
    Men det kommer nok an på, hvordan man opfatter det at “gribe ind”.

    Kim Olsen

    Vort forsvarsforbehold gør blot, at EU ikke kan tage beslutningen at sende vore tropper i krig. Den beslutning skal tages i folketinget, og bliver den det, så kan vore tropper snildt arbejde under EU lederskab, ligesom vore tropper kan arbejde under FN eller NATO lederskab. Med mindre EU ikke vil have vores tropper selvfølgelig.

    Claus Sønderkøge

    Gider du godt at spise brød til? Har du hørt om “Barbary Coast”? Det anslås så vidt jeg husker at ca. 1 mio. europæere blev taget som slaver af disse pirater, der ud over mennesker også plyndrede værdier af anden art. Så deres forfædre har så sandelig også udnyttet “os” og stjålet “vore” værdier.
    Historie er historie, og går vi historien efter i sømmene har alle folkeslag sandsynligvis været svinske overfor andre folkeslag. Det kunne se kønt ud, hvis alle skulle gå bodsgang for deres forfædres handlinger…

    Med venlig hilsen

  17. Af Karl Wilders

    -

    Siden JFK blev skudt, har det vaeret somom der har ligget en ‘forbandelse’ over enhver efterfoelgende president i Amerika, der har holdt USA i krig – praktisk talt i 50 aar nu….

    Jeg husker ikke en amerikansk president, der ikke tog foerste og bedste chance til at gaa i krig; – jo maaske Clinton var toevende med at gaa ind i Kosovo – indtil Blair fandt flertal i EU til at betale regningen. Men man maa tage hatten af for Obama, at han nu venter og ser, foer han render ind i det naeste US-selvmaal iblandt muslimer. Jeg er er ret sikker paa, at der er nok i den amerikanske vaabenindustri, der sidder og rasler med sablerne bag Obama lige nu, eller haaber paa, at dette oproer i mellemoesten ender i en konfrontations med Israel, saaledes at den amerikanske krigsmaskine skal startes op igen….

    Maaske Obama endeligt formaar at tage den ‘krigs-gun’ af brystet moerke kraefter i USA har formaaet at holde rettet imod enhver
    president, siden de saette et raedsels-eksempel med Kennedy, paa, hvad der sker til en president, der vil slukke for den amerikanske krigsmaskine, og lade mellemoesten selv ordne deres internal affairs…

  18. Af Bjarne hansen

    -

    Kuwait august 1990, soldater fra Irak, river børn uf ad kuvøser og hænger folk i lygtepæle….fortalte de os, dem der flygtede fra Kuwait……..samme folk fortalte efter krigen i 1991 at det passede ikke.
    Så alt det vi nu høre fra Libyen, skal vi ikke tro på. Det første tab i en væbnet konflikt
    er ” sandheden ”
    Mobiltelefoner der optager..ja med en masse folk der løber og telefonen danser lidt rundt og man høre et automatvåben skyde…de skud er “skud af” lige ved side af telefonen for at kunne lyde så højt.
    Så lad os nu se hvad der egentligt sker dernede og lad os holde os ude af denne konflikt, for hvis vi blader os, bliver stemningen vendt mod vesten og giver islam et påskud om den ” onde satan” vil tage deres land…bare se irak, afganistand og somalia, det var vores skyld det hele….hvad fik vi ; pirater og anden muslimsk borgerkrig med nogen frygtlige tab og lidelser for civilbefolkningen og idag gør ingen noget ved dette problem, måske 5 soldater fra Uganda …
    Lad nordafrika selv klare denne krise, Egypten / algeriet har masser af soldater, som kan afsætte Gadaffi, hvis det er det regionen ønsker. Prøv at lade afrika klare noget selv uden at vesten skal blande sig.
    Jeg tror godt de kan, om ikke andet så er det da ikke USA / Europas skyld noget af det…

  19. Af Jacob E

    -

    nu er der forskel på neokonservatisme, der mest handler om ikke at kunne lide muslimer og stjæle olie, og så humanistisk intervention.

  20. Af Benjamin Kurzweil

    -

    Det kinesiske lederskab, ser med bekymring på revolutionerne og folkeoprøret i Mellemøsten.

    Demokrati i Kina, vil svække den kinesiske konkurrenceevne.

    Selv et delvist demokrati i Kina, vil svække den kinesiske konkurrenceevne, fordi lederskabet i Beijing, vil ikke kunne forvalte pengene som det passer dem, som under det nuværende diktatur, men istedet være tvunget til at bruge flere penge på befolkningen, og det koster som bekendt på konkurrenceevnen.

    Demokrati breder sig til hele verden, i en hast vi aldrig har set før.

  21. Af Jimmi kristensen

    -

    Der kan gøres noget, men vi kan ikke bombe os til demokrati, i stedet kan vi indføre en flyveforbudszone, og bombe visse militære radarstationer, så vi kan sikre os kontrol med luftrummet. Dette bør gøres snarest, for idioten bomber jo sit eget folk ra luften med både artillerigranater, og ulovlige klyngebomber og fosforbomber.
    Og i Kurdistan virkede en sådan flyveforbudszone jo lige netop, lang ti inden krigen, og det gjorde det muligt for befolkningen at befri sig selv.

  22. Af Kim Olsen

    -

    Mikael Larsen,

    Danske styrker kan ikke arbejde under EU kommando.

    Uanset om vi taler NATO eller FN, skal folketinget under alle omstændigheder beslutte at Danmark “går i krig”.

    Ingen lande har mig bekendt deponeret deres suverænitet hos EU, sådan at EU kan sende nationernes tropper i krig…

    Du blander tingene sammen…

  23. Af Knud Madsen

    -

    Vi skal bare blande os 200% uden om!!
    Så enkelt er det.
    Alle der mener noget andet, burde lige læse en gang til på den nyere historie, og glemme alt politisk korrekt dum naivitet.

    Hver gang Vesten blander sig i Muhammedaniens interne forhold, ender det som historien viser i ragnarok. Lad mig endnu en gang minde om, som andre også her henviser til, nemlig Somalia, Iraq og Afghanistan.
    Lær dog at forstå, at der er en afgrundsdyb forskel på den måde vi vesterlændinge er indrettet på i hovederne og så hvordan en muslin er indrettet.

    En muslim har som sin største opgave her i livet iflg. Koranen at bekæmpe de vantro hunde, altså os.

    Til at fremme den herostratiske kamp skal han benytte sig af en masse kneb, som vi ikke sympatiserer meget med.
    Han skal dræbe os, også for derved at komme op til Allah og de 72 jomfruer.
    Han opfordres til at tale med 2 tunger, en trafik som vi ofte har været vidne til, bl.a. som nævnt her i artiklen. Vi så det også under tegningskrisen, hvor “ærværdige” immaner fra DK rejste rundt i Mellemøsten og opildnede, med megen succes, til opstand og frådende had til DK.

    De “rædselsberetninger” vi hører om fra den ene og anden libyer, skal tages med et alvorligt gran salt.

    Endvidere betragter en god muslim eftergivenhed som svaghed. Ligesom i dyreverden er det almindeligt, at når den gamle lederhan bliver alderdomssvækket, gøres der oprør mod ham, og en ny leder kåres og tilbedes. Det er selvsamme proces vi ser i disse uger i Nordafrika.
    Begynder vi så i vor dumhed at blande os i den, for disse folk så naturlige og vante, kamp, vil vi kun opnå, at hele banden i samme sekund gør fælles front mod os, som de vantro hunde de alle anser os for at være og hader dybt og inderligt.
    Glem alt tåbeligt pladderromantik om at befri nogen som helst. Vi er ikke ønskede på de kanter, kun vore penge, når de skal til at sælge olie igen.

  24. Af Jørgen N

    -

    SVÆRT AT VÆRE SKRÅSIKKER

    Det var først, da NATO greb ind overfor Serbien, at det bosniske og kroatiske folks lidelser under den store balkankrig i 1999-erne stoppede.
    Det var først, da man på ny greb ind, at serbernes forsøg på at fordrive kosovoalbanerne fra Kosovo blev stoppet osv.

    For hver en fejlslagen indgriben kan man finde en, der gav et lykkeligt resultat.

    Man skal derfor være forsigtig med at være så skråsikker, som flere af kommentatorerne på denne blog er.

    Jeg forstår langt bedre Poul Høi´s tvivlende indlæg.
    Måske bør man gribe ind, eller måske er det bedre at lade være. På den ene side er det naturligvis bedst, hvis det libyske folk selv kan klare diktatoren, på den anden side må der også være en grænse for, hvor hvor store lidelser, man kan acceptere, at en uskyldig befolkning påføres.

    Men det er først historien, der bagefter kan vise, om det var rigtigt at gribe ind eller ej.

    Til den tid vil der til gengæld ikke være nogen grænser for alle de kloge mennesker, der selvfølgelig straks fra staten havde set, hvad der var det rigtige.

    For dem er klogskab godt, men bagklogskab er endnu bedre.

  25. Af Karl Wilders

    -

    @Benjamin Kurzweil

    Klap hesten – intet forestaaende demokrati i Kina….og det er Kina langt fra klar til heller…

  26. Af R Bertelsen

    -

    En vestlig indgriben er nok udelukket pga Bush og Blairs fadæse i Irak.
    Men hvad med USA og Europa beder Egypten om at sende en panserinfanterikolonne til Tripoli og tage kontrol med byen mod, at USA og Europa dækkede Egyptens udgifter derved.
    Det burde ikke være nogen særlig udfordring for den egyptiske hær at rydde Tripoli for militser og lejesoldater.

  27. Af Kristian Andersen

    -

    Vi skal IKKE gå ind med Militær. Det vil de ikke se i deres land. Og helt forståeligt! Det vi skal gøre er, at stoppe med, at være venner med Diktaturer og Politistater og vi kan jo så starte med Saudi Arabien og Pakistan!

  28. Af Thorsten Herting

    -

    Kære Poul

    Jeg synes dit perspektiv er unødvendigt firkantet, og i sig selv en misforståelse af hvad der foregår i Libyen. Når der bliver snakket om interventioner, er det ikke et spørgsmål og Rwanda vs. Irak, sådan som du stiller det op.

    Det ideale indgreb i Libyen ville være indførelsen af en no-fly-zone, hvilket også har været på tale. Indgrebet ville bestå i, at NATO eller andre gjorde det klart at hvis et Libyesk militærfly lettede, ville det blive skudt ned.
    Når Gadaffi bruger sit luftvåben til at bombe sin egen befolkning, så er det svært at forestille sig, at det på nogen måde kunne blive vendt imod os at vi stoppe ham, såfremt vi gør det på den rigtige måde.
    Indførelsen af en No-fly-zone virkede i Nordirak i halvfemserne, hvor man effektivt havde succes med at forhindre Saddam Hussein i at angribe de irakiske kurdere. Vi blandede os ikke i hvad der skulle ske i Nordirak politisk set, vi beskyttede blot civil befolkningen imod Saddams militær.
    Ved indførelsen af en No-fly-zone, bakker man ikke nødvendigvis op om et regime, en ideologi eller en politisk bevægelsen, man garanterer blot civilbefolkningen beskyttelse i luftangreb. Dermed er indførelsen af en no-fly-zone på ingen måde at sammenligne med de eksempler som giver på mislykket vestlig indgriben i den muslimske verden. Tværtimod er Nordirak et eksempel på vellykket indgriben i den muslimske verden, som aldrig er blevet brugt imod vesten af fundamentaliske muslimmer, som et eksempel på Vestens ondskab. Det af den simple grund at Vesten udelukkende beskyttede civile muslimmer.
    Bliver det gjort på den rigtig måde er der derfor intet godt argument imod militære interventioner i Libyen. Specielt ikke så længe formålet blot er, at beskytte civilbefolkningen. I det lange løb kan det ikke skabe andet end et mere positivt billede af vesten.
    Hvis man derimod ingenting gør, kan man, som du nævner, bagefter kun blive bebrejdet for blot at have set til imens folk blev slagtet.

  29. Af Kristian Olesen

    -

    Enig i dit spørgsmålstegn ved Martin Krasnik. Det er så ulidelig let at være bagklog. Og Krasnik mener åbenbart helt alvorligt, at vesten skulle slå hånden af de arabiske halv- og heldiktatoriske regimer uden den fjerneste anelse om, hvad ustabiliteten til slut ville føre til. Godt den mand kun er mikrofonholder for de indsigtsfulde Ellermann & Lykketoft som endda af og til får lov til at sige noget uden afbrydelse af tåbelige spørgsmål.

  30. Af T. Hansen

    -

    Fornøjelig læsning. Det er sjovt, som man kan være enig om konklusionen, uden at være enig i begrundelserne.

    En klog mand (min far, aner ikke hvor han havde citatet fra) sagde engang: “Et folk har den regering de fortjener”.
    Dengang var jeg stadig ung nok til indigneret at pege på alverdens diktatorer og hævde, at det kunne da ikke være rigtigt.
    Men en diktator er altså kun éen mand (m/k?). Hvis f.eks. alle ca. 5.999.999 libyere simpelthen nægter at have noget med ham at gøre, så er Gadaffi ingen diktator, men en simpel kriminel.
    Hvis et land i længere tid regeres af en diktator, er det altså bevis for, at der IKKE er et overvældende flertal af befolkningen, der IKKE ønsker han skal lede landet. Pol Pot (& co.) f.eks. forsvandt jo “af sig selv” efter et stykke tid). Hvis befolkningen vender sig fra et styre, falder det (Se: Tunesien, Egypten).

    Den idealisme PH her beskriver, som skulle få omverdenen til at intervenere i et land, er den, der siger “Målet helliger midlet”. Jeg spørger mig selv, om den “sande” idealisme ikke er den, der siger: “Hvis vi ønsker at omverdenen ikke skal blande sig i vore anliggender, så må vi også lade omverdenen passe sine, selv når det har en omkostning for os”.

    Realpolitik er vel til gengæld, når vi invaderer Irak, fordi vi vil have billig olie fra Kuwait (vi invaderede jo ikke, før Irak invaderede Kuwait).

    Med al respekt, så er jeg enig med PH, i at konflikten imellem realisme og idealisme er imellem hjerte og hjerne, men lodret uenig i, at egeninteressen skulle være hjernens strategi, og idealismen hjertets.
    At følge et ideal kræver vilje og brug af hjernen. At følge sit hjerte lyder romantisk, men fører i realiteten til (sjovt nok) realpolitik: Vi bevæbner Taliban, for de bekæmper jo Onskabens imperium. Men hov, de er jo nogle slyngler, så nu kæmper vi i Afghanistan imod vore egne våben.
    At følge det ung- (og gammel-) konservative ideal, ville også under den kolde krig have forudsat, at man havde brugt hjernen, dvs. tænkt over, om de anvendte midler I SIG SELV kunne forsvares.

    Så – sjovt nok – vi er tilsyneladende uenige om, hvad idealisme og realisme egentlig er, men vi ender sgu’ alligevel med, at Libyens regering må være noget, som Libyerne finder ud af :p

  31. Af T. Hansen

    -

    Satans, jeg skulle have læst mit indlæg inden , indsæt venligst selv “d” i “Onskabens”, osv.

  32. Af Morten Larsen

    -

    Venstrefløjen har ganske ret. Vi har set det før og det skal ikke gentage sig. De vestlige lande skal IKKE under dække af en lalleglade frase om “humanistisk intervention” bruge militær magt på at indføre demokrati og afsætte en despot, når vi allesammen ved, at det blot er for at sikre os Libyens enorme olieresurser.
    Foreløbig er jo kun en lillebitte brøkdel af libyerne dræbt af Gadaffis folk, sammenlignet med f.eks. Sadams massemyrderier eller Darfur, hvor man klogeligt har undgået at gribe ind, fordi der ikke er olie. Hvis USA og koalitionspartnere griber ind på et så spinkelt grundlag som “humanisme”, er de bare for dumme, da de til evig tid vil kunne hænges op på, at det i virkeligheden var olien, de var ude efter – hvilket jo i givet fald også er den skinbarlige sandhed.
    Det var en fadæse af rang at afsætte Sadam, nu da man på 12. år var så godt i gang med at FN-sanktionere Iraks befolkning til sult, armod og elendighed, for at de derved måske kunne få kræfter til selv kunne afsætte deres diktator. Man skulle have ventet elelr ladet Kina eller Rusland eller Indien om at gøre det, så DE kunne sikre sig olien.
    Libyen og Gadaffi er et rent libyesk anliggende, og hvis man i det nordafkanske nærområde er utilfredse med, hvad der foregår, så må nabolandene intervenere – ikke USA-imperialisterne. Så slipper vi også for venstrefløjens løgn om, at USA løg om masseødelæggelsesvåben, uanset at Irak-løgnen jo var fabrikeret af en afhoppet iraker, Rafid Ahmed Alwan, og ikke – som de rødes dolkestødlegende vil vide det – af USA.
    Krig er terror! Så fingrene af fadet og lad libyerne klare deres kamp selv, med ideologisk opbakning af venstreføjens gode viljer, tak!

  33. Af Ruchira Paul

    -

    Just noticed the link to my Arab uprising opinion piece. I would love to know what your readers think about the situation. I don’t understand Swedish. (This is Swedish, right?) Perhaps the author can e-mail me with a summary of the opinions here. Thanks.

  34. Af Ruchira Paul

    -

    Or Danish?

Kommentarer er lukket.