Hurra for Indre Mission

Af Poul Høi 12

Hvis folkekirken om en halv snes år ender som den tilsandede kirke syd for Skagen – så behøver vi ikke grave længe efter en forklaring: Forklaringen er en beslutning truffet i går.
Ifølge Kristeligt Dagblad gjorde Indre Missions bestyrelse op med 150 års tradition og besluttede at tillade et brud med folkekirken; med beslutningen vil Indre Mission tillade tilhængere at sige farvel til den statsautoriserede folkekirke og oprette frimenigheder, og de vil få lov til at holde gudstjenesterne i missionshusene.

Det er en radikal udvikling for både Indre Mission og for folkekirken.

For Indre Mission, fordi vækkelsesbevægelsen siden Wilhelm Becks tid har villet være en del af folkekirken, ikke mindst af forholdsvis selviske grunde. Det er nemmere at drive mission inden for folkekirkens rammer end uden for. Det er nemmere at omvende en fladkirkelig bænkevarmer end at slæbe ham ind i missionshuset. Den filosofi opgiver dele af bevægelsen nu, og den stiller sig uden for folkekirken.

Men det vil også blive en radikal forandring for folkekirken – og formentlig i endnu højere grad for folkekirken. For mange af selv de mest grundtvigianske sogne rummer en lille ubehagelig hemmelighed. Det er grundtvigianerne, som hvert fjerde år stemmer et meninghedsråd ind, men det er missionsfolkene, som i det daglige bærer sognet. Det er dem, som fylder kirkebænkene og bibelstudiekredsene, og det er dem, som forholder sig til forkyndelsen.
Hvis nok missionsfolk forlader folkekirken, så vil den simpelt hen tømmes og sande til, og vi kan sætte et skilt i mosaikvinduerne: “Død af ligegyldighed.”

Kristeligt Dagblads debatredaktør, Jakob Holm, er bekymret for udviklingen og for Indre Missions beslutning. Han skriver:
“At lukke sig selv ude fra det store kirkelige fællesskab ved at lukke sig inde i sit eget snævre fællesskab er ikke vejen frem.”

Men jeg ved ikke, om der er grund til bekymring. Hvis folkekirken gør ingenting, ja, så ender den som Sct. Laurentii Kirke, men hvorfor ikke benytte det som en anledning til et opgør med selve strukturen i folkekirken – og selve ideen om folkekirken?

Jeg står temmelig langt fra Indre Mission i de fleste spørgsmål, bl.a. kristen eksklusivitet,  men jeg må indrømme, at jeg forstår missionsfolkene. Hvis jeg var en bibelfundamentalistisk missionsmand, ville jeg ikke bryde mig om søndag efter søndag at komme i en kirke og få forkyndt Biblen som mytologi. Og vice versa.
Vi kan i skåltaler tale om vigtigheden af at komme sammen allesammen i et kirkeligt fællesskab, en sand folkets kirke, men det er menneskelig natur, at vi helst vil være sammen med mennesker, som tænker og tror, som vi gør, og nøglen til amerikanske kirkers succes ligger netop i celle-delingen. De gamle kirker, som spænder bredt, er på retur, mens de kirker, som sigter efter en helt bestemt målgruppe, er i fremgang. Og megakirkernes succes ligger ikke i, at tusindvis af mennesker samles om det samme, men netop i celledelingen. De mødes til gudstjenesten i et fælles kirkerum, men derudover mødes de i små celler i kirken alt efter deres interesser, og hvor de er i tilværelsen – “Starbucks kristne,” “kristendom og motorlære,” “mødre og Jesus,” “skydundervisning og Gud” – og det går tilbage til en af de mest oversete, men indflydelsesrige kirkemænd i det 20. århundrede, Donald McGavran.
McGavrans filosofi var, at kirkelig succes har mere med sociologi end teologi at gøre – meget kort fortalt.

Så hvis den danske folkekirke vil have fremgang, er det nødvendig at opgive den altfavnende ide om folkets kirke og i stedet gøre præcis, som Indre Mission gør. Celledele folkekirken.

Lad alle få adgang til det store hvide hus, men på hver deres måde og i hver deres tro, og på den måde kan Gud igen blive relevant for de mange.

12 kommentarer RSS

  1. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Dét der tør du altså kun, fordi fr. Kathrine Lilleør er på skatteyderbetalt skiferie med hele menighedsrådet i den her uge :-)

  2. Af Jens Erik Mikkelsen

    -

    Det er tankevækkende, at det her i vid udstrækning kan tillægges biskoppernes mangel på respekt for mindretallet, i forbindelse med præsteansættelser i folkekirken. “Bedrevidende” biskopper har skubbet denne udvikling igang og vedvarende pustet til ilden. Uforstandig embedsførelse er vel ikke for meget sagt?

  3. Af Flemming EH

    -

    De er skoere de romere!

  4. Af Peder Bisgaard

    -

    Det er morsomt at du nævner celledeling sammen med et emne som dette. Som den gamle vittighed går, – ser den måde som munke og nonner formerer sig på.

    ……….

    Derudover vil jeg sige at amerikanske erfaringer meget lidt relevans har for danske forhold. Amerika er en stor smeltedigel af alle mulige forskellige folk, og hvorledes de vælger at organisere sig rent kirkeligt må de selv om, men simpel aritmetik siger os, at eftersom danske udvandrere er een af ingredienserne i den store amerikanske suppegryde, så kan du i et land af Danmarks størrelse ikke forvente at etablere samme opdeling/diversitet, som du finder i Amerika med mere end 300 millioner mennesker, hvor der sikkert findes kirkesamfund som tæller mere end hele Danmarks befolkning.

  5. Af Erik T

    -

    Tja .. jeg har altid undret mig over hvorfor indre mission ikke for længst havde gjort sig helt fri fra folkekirken, der jo giver rum til så mange forskelligheder, at den nok efterhånden har mistet sin sande kristne identitet. Når folkekirken tillader sine præster at udbasunere, at bibelen blot er tomme ord skrevet af gamle mænd, så … er det vist ved at gå helt galt. Ud fra et sådant forhold er indre mission nærmest tvunget til at frigøre sig helt fra den folkelige kirke platform.

    Man kan vel egentlig også undre sig over, at staten favoriserer en enkelt kristen trosretning, der endog efterhånden ikke har meget med Luthers lære at gøre. At stat og kirke er sammenblandet i basale religiøse beslutninger frembringer jo også tvivlsomme nye doktriner, der må presse de ortodokse kristne.

    En evt. kommende ændring af ægteskabsloven i relation til folkekirken – og måske andre kirker -vil være et tydeligt eksempel på, at det primært er staten, der bestemmer den teologiske linie og fortolkning af bibelen.

    Hvis staten så også i det centrale spørgsmål omkring en evt. ændring i ægteskabsloven , som bebudet af oppositionen, også går ind og vil fastsætte samme krav til andre kirkesamfund, så vil religionsfrihenden blive sat helt ud af kraft. Og så .. er det vel lige meget om man som indre mission flytter til andre lokaler.

    Men … staten skal give folkekirken fri og i øvrigt ikke blande sig i de forskellige kirkers doktriner.

  6. Af Steen F

    -

    Hvis folkekirken skulle svækkes af indre missions udmeldelse, og udmeldelsen skyldes “slaphed” i ånden og forkyndelsen i folkekirken, så er det efter min mening tegn på to ting:

    1: Man skal efterhånden være indremissionsk for at mønstre tilstrækkelig fornægtelse og tro for blindt at holde fast i doktrinen og myten om gud som direkte forfatter til bibelen. Dette er en positiv ting…

    2: Indre mission har erkendt, at de er for fundamentalistiske til at eksistere under paraplyen af en folkekirke. Hvem sikrer at denne erkendelse ikke også ender i ulykke og ufred, som vi altid beskylder islamister for at være skyld i?

  7. Af Kirsten Iskov

    -

    Kære Poul.

    Jeg er helt enige med dig i din bedømmelse af I.M.
    Har personligt være i flere fantastiske gode nye Valgmenigheder, hvor de unge sammen elskede og ophøjede Jesus kristus, men som også har opbygget sunde og vedkomne grupper, hvor de tager hånd om hinanden, som gode barmhjertige grupper der ikke dømmer og fordømmer, men som helt bevidst tager hånd om hinanden.
    Det er en sand fornøjelse at være vidne til, fordi de også er meget bevidste om sunde fællesskaber oven i deres tro på Evangeliet. Giv de unge troende i DK en fair chance til, at turde være sig selv, uden at skulle ha`Grundtvig ,Luther og Kingo på ryggen, som en byrde. De er bebyrdet nok.
    Lad dem finde deres egen generations tilgang til Evangeliet og Kristus Kirke( lad være med at bremse dem i stivnakkethed og intollerance), så får de selv nogle GODE LEDERE vi kan ha`respekt for ,os ældre. Kærligst K.Iskov.

  8. Af H. H.

    -

    “All religions are founded on the fear of the many and the cleverness of the few.”

    Stendhal

  9. Af Mark Pedersen, stud.theol

    -

    Steen – mig bekendt er der ingen, heller ikke missionsfolk, som påstår at Gud er den DIREKTE forfatter til Biblen?

  10. Af John Petersen

    -

    Fint, hvis det kan blive begyndelsen på en fuld adskillelse af stat og kirke, og afskaffelse af al blasfemilovgivning. Sæt de religiøse fri til at forfølge deres tro uden at belemre andre med obligatorisk inddragelse qua medborgerskabet.

  11. Af Thomas Nielsen

    -

    @ Peder Bisgaard

    De amerikanske forhold har ikke noget med et 300 mio. befolkningsgrundlag at goere. Selv i en mindre flaekke i Arizona vil du finde en tilsvarende celle opdeling. Skalaen i USA er bare stoerre.

    I en provinsby som Esbjerg (80.000 indbyggere)er der vel 15-20 kirker – halvdelen af dem kunne sagtens imoedekomme forskellige trosopfattelse, og ville dermed opnaa mere engageret menigheder. Religion er i hoej grad sociodemogrqafi.

  12. Af Søren Knudsen

    -

    Hvordan kan man – missionsk som ikke-missionsk og uden at føle sig ganske tåbelig – tro på en ond, jaloux, væmmelig, kvinde- og bøssehadende gud, der sidder i et parallelunivers hvor der gælder andre fysiske regler end her i vores univers – og oven i købet tro at denne onde modbydelige gud overhovedet gider lave om på ting i vores univers bare fordi lige netop DU folder hænderne en aften, mens du piller i din egen navle????????????

    Det er mig en gåde.
    God mandag – og skrid nu fra jeres onde gud og lev istedet som de gode mennesker i er i vores (oftest) rare demokrati opbygget på humanistiske (oftest) værdier og ikke idiotiske ting fra en oldgammel lortebog.

Kommentarer er lukket.