Tigermødre og tigerdyr

Af Poul Høi 85

Har vi lyst til det?

For godt en måned siden var den danske debatsfære i brand over folkeskolens nedtur i Pisa-målingerne. Danmark havde det i målingen som en grå Massey-Ferguson, der havde lagt sig i midtersporet på motorvejen. Vi blev overhalet både inden om og uden om, og det virkede som om, de forbipasserende også dyttede af os og spurgte: ”Hvad fa’n laver I her?”

Især de asiatiske lande stormede frem, og den danske undervisningsminister varslede, at det skulle være løgn. Tina Nedergaard sagde:

”Selvfølgelig ville jeg som minister have jublet, hvis vi havde ligget deroppe, hvor Kina, Korea og Singapore ligger, men vi lærer af dem. Vi har ikke givet op. Vi lærer af dem.”

Er du sikker på det, Tina Nedergaard?

Jeg er ikke, og jeg deponerer min skråsikkerhed i øjeblikkets mest omdiskuterede bog i USA, ”Battle Hymn of the Tiger-Mother.” Jeg beskriver bogen og debatten i dagens avis – her.  Den kinesisk-amerikanske professor på Yale University, Amy Chua, forklarer i bogen, hvordan hun har opdraget to perfekte døtre, og hun har gjort det under mottoet: ”Der er kun noget ved det, hvis man er god til det.”

Døtrene har aldrig fået lov til at overnatte hos veninder; de har aldrig optrådt i skoleforestillinger; de har aldrig været hos andre børn for at lege; de har aldrig spillet computerspil eller set TV; de har aldrig fået lov til selv at bestemme, hvad de skulle lave efter skoletid; de har altid skullet have et 12-tal; de har altid skullet være nummer ét i alle fag, undtagen i gymnastik og formning; de har aldrig måttet spille andre instrumenter end klaver og violin, og de skulle spille klaver og violin.

Sådan er det gået, med kæft, trit og afretning, og jeg vil ikke referere hele bogen eller debatten, men nøjes med at konstatere, at det har ført til et kultursammenstød i USA mellem – som Chua kalder dem – de blødsødne og overpylrede vestlige mødre og tigermødrene, og hun er ikke i tvivl om, at hun er på den vindende side i den debat. Hun skrev et forskræp i Wall Street Journal med den selvsikre overskrift: ”Derfor er  kinesiske mødre bare bedre.”

Jeg tror ikke, at Amy Chua har ret i sin tigeropdragelse, og jeg tror, at hun vil leve længe nok til at finde ud af det, og jeg tror ikke, at et samfund af Amy Chua’er er et lykkeligt samfund.

Men omvendt ved jeg også, at hun og hendes asiatiske ligesindede per naturlov vil toppe Pisa-målinger og lignende konkurrencer, for de lever for at vinde den slags konkurrencer. Hvis børnene ikke skal foretage sig andet end skole, hvis kun en absolut topkarakter er antagelig, hvis børnene får at vide, at de skylder deres forældre alt, hvis de bliver truet med at få frarøvet deres yndlingslegetøj og kaldt de værste skældsord, hvis ikke de lever op til forventningerne –  så vil de i Pisa-målinger løbe fra netop de forældre og de lande, der ikke lever for at vinde den slags konkurrencer.

På den måde kommer Amy Chuas bog som bestilt for den danske debat.

Den fortæller os, hvad vi er oppe imod, hvis vi vil opfylde Tina Nedergaards ambition om at danse tango med tigrene, og den fortæller os også, at vi formentlig aldrig kommer til at gøre det.

Jo, jeg mener, at den danske folkeskole trænger til en overhaling; den trænger til flere timer og højere krav, og den trænger til mere disciplinerede elever, forældre og lærere. Og, jo, børn har efter min mening godt af, at vi forventer mere af dem end de tror de kan.

Men uanset alt det, har vi så – når alt kommer til alt – en tiger i tanken?

Eller et tigerdyr?

85 kommentarer RSS

  1. Af Karl Wilders

    -

    @Peter Tveskov

    Jeg kan forsikre dig at Kina er mere kapitalistisk end du overhovedet kan forestille dig. Men de har to staerke finesser vesten aldrig laerer; – at saette taering efter naering og ikke give en krone mere end hoejest noedvendigt ved kasse A – og et godt mix imellem privat og stat. Det sidste noget amerikanerne skyr som fanden en blaa himmel.

    Jeg giver dig et eksempel: – her er alle bilfabrikker i joint venture med staten, saa skal du saelge dit bilmaerke paa det kinesiske marked, skal staten have halvdelen af din profit plus afgift. Saaledes tjener staten fantastisk paa bilmarkedet herude. Hjemme har vi sindsyge bilafgifter, der giver samme indtjening, men staten er ikke entreprenoer. Samme med bankerne herude der ogsaa ejes af staten. Hvis vi skal videre i vesten, skal vi laere af kineserne; – vi skal alle arbejde, saette uddannelse i hoejsaede og laere noget, saette taering efter naering og holde op med at gaeldsaette os selv. Vi maa investere i infrastruktur og nye erhvervsbygningsprojekter, der ikke maa tage 7 aar, men kan realiseres over nat. Med andre ord vi skal saette skub i tingene. Og har ‘Paul-Erik’ ingen uddannelse, maa han arbejde for det han kan faa og det ogsaa i 14 timer om dagen om noedvendigt. Det er jo netop angst for ikke at blive til noget i Kina, der faar dem til at straebe saa meget, den angst har vi brug for i det vestlige samfund; – motivation til at blive bedre end andre….

    Koerer vi loes som saa, kan vil stille os den globale konkurrence, og vaere med i den nye verdensorden.

    Kig paa Tyskland, de har fantastisk samhandel med Kina og med deres €1 per time system naesten alle i arbejde nu. Det kan DK ogsaa goere. Men DK er et kvinde styret samfund, hjemme foregaar kun hvad mor vil, og naar det kommer til lille ‘Paul-Erik’, saa er der fandeme ingen der skal kaefte for meget op omkring ham, for saa skal mor nok rulle dem ned. I Kina er det ikke de andre mor ruller ned, nej det er lille ‘Ling’, der faar en oeretaeve, ganske som da vi var boern – tog vi skade? Jeg tvivler – ihvertfald laerte vi at tage vare paa os selv, og vi laerte ogsaa vort pensium i skolen!

  2. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Ulf Timmermann, 23. januar 2011 kl. 16:35)

    Du sælger dig meget dyrt. Det er nok også fremtiden for kinesisk violinproduktion.

    Nej, jeg nåede desværre aldrig at se dit bortcensurerede indlæg på hr. Uffe Ellemann Jensens blog hin sidste dag i det gamle år. Var det meget slemt? Sådan noget med rumænske hønsetyve og lignende :-)

  3. Af Peter Tveskov

    -

    @Timmermann

    Undskyld!

  4. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (fortsat til hr. Ulf Timmermann, 23. januar 2011 kl. 16:35)

    Men det var måske nok lidt unfair at minde dig om de norske kvinder med deres børn på armen: http: //www.youtube.com/watch?v=irfB9GUdjPE&feature=fvw. :-)

  5. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (fortsat til hr. Ulf Timmermann, 23. januar 2011 kl. 16:35)

    Om igen! Kluddermoster: http://www.youtube.com/watch?v=irfB9GUdjPE&feature=fvw

  6. Af Karl Wilders

    -

    @JUP

    Lige nu er det klaveret der spiller – og ih hvor det spiller.

    Kineserne er hammerende gode til alt nu; – de vokser med opgaven. Nu bygger de Mercedes, BMW og Audi’s i en kvalitet tyskerne ikke kunne goere bedre, men det mest spaendende er, at vi kun har aktiveret 800 millioner, der er stadigt 750 millioner, der skal aktiveres – endnu 40 aars boelgeridning!

    Den kan vesten vist ikke sidde ud, nok paa tide I kommer ind i kampen, ellers bliver der vel ikke engang til en toiletpapirsrulle hjemme paa det offentlige toilet…. :)

  7. Af Niels P

    -

    @Karl Wilders

    “Nu bygger de Mercedes, BMW og Audi’s i en kvalitet tyskerne ikke kunne goere bedre …”

    Ja, ja …

    Den kinesiske kone med æggene. Lad os håbe, at hun ikke knejser så meget med nakken, at alle hendes hede stormagtsdrømme ender på jorden som knuste æg.

    Ingen kender fremtiden. Men skryde, det skal jeg love for, at visse folk kan …

    http://da.wikisource.org/wiki/Konen_med_%C3%86ggene

  8. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Karl Wilders, 23. januar 2011 kl. 18:14)

    Tror du jeg er araber eller kineser? Jeg bruger en engangssvamp og varmt vand til at rengøre mig bagi efter toiletbesøg, Ingen grund til at tvære tingene unødigt ud :-)

  9. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Trist debat – autoritær/reaktionær opdragelse findes verden over. Og – det er jo ikke underligt, hvis netop emigranter vil sørge for, at deres børn udmærker sig.

    Det er blot ikke ‘vejen frem’; men angst kan jo skabe tiltro til ældre tiders opdragelsesmetoder, fordi man ikke ved, hvad man skal gribe og gøre i.

    Og – så kan man kalde den nymodens for; Kinesisk – omend den er så gammel og kendt som fra Arilds tid – og tilføre den en kinesisk tiger.

    Vi behøver blot at se bagud i tid – og det både i Danmark og hele Europa! Det lige fra politisk ti religiøst opdragne mennesker – og hvad det har afstedkommet med diverse tvangssystemer.

    Vi tror stadig, at børn SKAL lære – ikke at de ganske automatisk, dvs af sig selv, VIL!

    Børn – hvis de ikke er for ødelagte (endog tidligt) af en opdragelse, vil hellere end gerne lære; men de ødelægges tit allrede i barndommen (før den egentlige skolealder) og kan have for mange ‘huller’ i forhold til deres opvækst med forældrene.

    Utryghed giver angst og giver ringere mulighed for det enkelte barn i forhold til læring og i sidste ende eksaminer.

    Det er vigtigt med gode lærerkræfter og disses mulighed for at motivere eleverne sidenhen, såvel som hjemmene på forhånd har haft den afgørende indflydelse – men vi mangler på lange stræk at give børnene barndommen tilbage og specielt deres forældre og dermed give disse motivationen til at VÆRE netop forældre, have tiden det kræver at opforstre deres børn.

    Og – mere VIDEN. Også til lærerkræfterne.

  10. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Diskusionen med ‘kun violin og piano’ fører mig til den oplevelse, jeg forleden havde, da jeg talte med en mormor til en 16 mdr. gammel dreng, som hun skulle passe. Han ville naturligvis pille ved alt, hvad han så – og hun forsøgte så også at få hans opmærksomhed og dermed interesse afledt fra forskellige ting ved at pege på, hvad hun fandt ok i situationen for ham at måtte beskæftige sig med. I de bedste mening.

    Hun var fuldstændig overophedet af den kære unge, hvor jeg så fortalte hende, at hun kunne gøre det nemmere for sig selv ved at sætte sig med sit barnebarn for hver enkelt ting, han nu måtte få interesse for, lade han røre og føle -(egtl. lære og erfare); mens hun var med til at passe på, hvis noget kunne ryge på gulvet el gå i stykker på anden måde.

    En dag ville denne naturlige nysgerrighed være stillet, barnet ville kunne mestre tingene – og tingene kunne have deres vante pladser.

    En autoritær/reaktionær opdragelse er på lignende måde, at den enkelte ikke rører/berører flere ting i/af tilværelsen – bliver mindre kreativ og selvstændigt tænkende, mindre flexibel også i tankesæt, restriktiv uden empati.

    Læringen er blevet formindsket for ham/hende – omend de måtte befinde sig udmærket med at have været afskåret. Evt. slet ikke opdager det – og viderefører det pågældende ’system’ efter bogen, dvs een opdragelse.

  11. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Sidste linje skal der stå:

    egen opdragelse.

  12. Af Karl Wilders

    -

    @Birgit

    Hvad er det dog for noget vroevl du siger her.

    Reaktionaer uddannelses system virker ikke og goer folk uselvstaendige?

    Kaere Birgit er det ikke saadan at 1950,60 & 70’ernes relative reaktionaere uddannelses system leverede nogle af verdens mest creative, haardt arbejdene og kloge hoveder? Og at netop de unge idag er ucreative, uselvstaendige og dovne?

    Jeg foeler du er paa afveje, og jeg forsikre dig, at ingen af mine kinesiske veluddannede medarbejdere, der jo alle er uddannet i et ‘reaktionaert’ uddannelses system er uselvstaendige; – tvaertimod, de sprudler ligefrem af selvtillid og gaa-paa-mod…..

  13. Af Karl Wilders

    -

    @Birgit

    ……og lad mig henlede din opmaerksomhed paa en undersoegelse i Tyskland omkring elevers koncentrationsevne, hvilken med sikkerhed ogsaa resultatmaessigt er betegnende for elever i DK, der viser at unge idag ikke kan koncentrere sig mere end 3(!) minutter omkring et emne i skolen ad gangen, men kan spille computer games i timer uden koncentrationsbrud….

    Jeg kan huske at vi – i det reaktionaere uddannelses system du ikke vil – kunne koncentrere os ihvertfald 30 minutter igennem en klasse-time….

    Hvordan synes du det staar til Birgit? Lovende?

  14. Af Niels P

    -

    @Birgit Hviid Lajer

    Du har ret i dine betragtninger. De tidligere ”kolonier” i Asien, Mellemøsten og Afrika repræsenterer på mange måder genkomsten af det autoritære og reaktionære verdensbillede, som vi ellers havde lagt bag os i Vesten – i hvert fald i Norden. De lande har aldrig haft en oplysningstid (en Jean-Jacques Rousseau) eller et ungdomsoprør. Det er stadigvæk den sorte skole, diktaturet, husarresten, genopdragelseslejren og nakkeskuddet, der er Halfdans ABC dér.

    Det er trist, at vi har så lidt tiltro til vores egne formåen i Vesten, at nogen iblandt os synes, at vi skal kopierer noget, som i virkeligheden er et evolutionært tidligere udviklingsstadie med hensyn til samfund og børneopdragelse.

    Og jeg synes desværre, at Løkke har sat sig i spidsen for denne mørke fremtidstro om Vesten og Danmark. Jeg havde ikke troet det om ham, at han var sådan en mørkemand, som han viser sig at være. Jeg håber på, at det bliver nogle lidt mere positive mennesker, som kommer til at definere fremtiden for Danmark.

    Fremtiden bør tilhøre optimisterne, ikke pessimisterne.

  15. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Tingene er ikke enten eller, at enten er folk kloge og kompetente (i din obeservans med et autoritært system) eller også er de dovne og uduelige ( i f det danske skolevæsen i nyere tid).

    Mange – også i Tyskland, er tidligere blevet ødelagt af sådanne tvangssystemer. Og – hvorfor tror du, at WWII kunne have sit udspring i netop Tyskland, hvis det ikke bundede i netop en autoritær opdragelse.

    Nu kender jeg ikke til kinesiske forhold, ej heller dine medarbejderes, såvel som du næppe kender deres forældres opdragelse videre.

    Det behøver ikke at omfatte selve en arbejdsduelighed, alene i hv f – men mange øvrige funktioner i et menneskes liv. :-)

  16. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Og – Karl Wilders – jeg taler ikke om, eller er fortaler for skolers evt. ‘lassez-faire’ politik siden 1968, hvor meget blev gjort både ligegyldigt og lige gyldigt.

    Jeg har en uddannelse i f den klasisske og moderne psykoanalyse, så dér tales og forstås tingene i en større sammenhæng og ofte ganske anderledes – og ikke muligt at viderebringe i større stil her.

  17. Af Bo Strandqvist

    -

    @Karl Wilders
    Jeg spekulerer på hvordan Hu skal få plads til alle de flyvemaskiner han med tiden skal aftage fra USA. Kunne man ikke finde en anden ordning; som f.eks beef-jerk eller applepie?

  18. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Hov, et ‘i’ rød ud i ‘laissez-faire’ politik .. . Beklager.

  19. Af Karl Wilders

    -

    @Bo Strandqvist

    Kineserne bygger for tiden 1,100 nye lufthavne, hvoraf tyskerne har faaet ordren paa 700 af dem – ja – saa de 200 Boing fly Hu koebte i USA er vel stadigt alt for lidt….

    @Birgit

    Er det totilitaer uddannelses form, at forvente at eleverne sidder stille og laerer noget i skolen; – ikke spiller med mobilen eller har 2 earplugs fra iPod’en i oerene? Er det for meget at forlange, at de koncentrere sig om det der forgaar i timen? I Tyskland, er det saa slemt, at man mener, at en elev efter 10 aars skolegang rent faktisk kun laerer det vi laerte indtil 5-6 klasse. Det er da for
    ringe….

    I Kina er der jo ingen der faar oeretaever af laeren i skolen, men de skal altsaa foelge med i timen. Herude er det ligegyldigt om skolen er kinesisk eller international, der er system i tingene. Asiatiske skole systemer er alle PISA topranked; – er det fordi PISA mener et totilitaert skolesystem er godt? Vel naeppe Birgit…..

    Jeg kan altsaa ikke se vi tog skade af, at der blev forlangt noget af os, da vi gik i skole….det er da den bedste form, naar der er respekt for laeren og den skole der gaaes paa….

  20. Af Karl Wilders

    -

    @Niels P

    Egentligt havde jeg valgt fra, at kommentere dit indlaeg omkring Kina, fordi det i den grad viser en mangel paa horisont fra din side. Men ok….

    Hvis du gad saette dig ind i Kina, ville du vide, at Kina er langt fra konen med aeggene….. den skroene kan du aede i dig igen…. Kina er en magt idag, og de er her og vil forblive et powerhouse. De er allerede saa langt nede af vejen og har overhalet vesten med saa mange laengder, at I jo ikke engang fatter hvor mange gange – og hvor haardt – I allerede er ramt af Kinas udvikling. 90% af alle vestens problemer idag er selfmade. I alt for mange aar har man i vesten stumt set til den ene arbejdsplads efter den anden forsvinde ud til Kina. Blot klappet hinanden paa ryggen og glaedet sig over, at endnu en fabrik var vaek – for ih hvor er vi groenne. At det var/er roden til alle problemerne vesten har uden produktion idag, at man mistede alle disse arbejdspladser til Kina, gad/gider man ikke vide af.

    Men nu kommer tiden, hvor vesten skal stille sig global konkurrence, det bliver ikke nemt….. som jeg ser det er vesten konen med aeggene – ja – kejserens nye klaeder; – zero substans…..nul fremtid…..kun faa lande som Tyskland og Finland har noget at byde paa….

  21. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Karl Wilders, 23. januar 2011 kl. 23:31)

    Jeg har svært ved at tro på, at kineserne ikke skulle være bare lidt klogere, end du i din euforiske jubeloptisme giver udtryk for :-)

  22. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels P – 21:35

    Vi har det stadig iblandt os – også i Vesten, de stærkt religiøse systemer, med deres tvangsmoral og tvangs-holdninger; og ligedan findes det findes i f diverse organisationer, også akademiske såvel som i f parlamentariske systemer.

    Alene Wilhelm Reich, hans “Overblik” (fra 1940)i bogen: “Orgasmens funktion” fortæller om den naturlige evne til at elske, som kan ses ødelagt for så mange mennesker, og hvordan det afspejler samfund-strukturer, og hvorfor også diktaturet kan have kronede dage og ligefrem stå parat til at tage over,

    Han taler om ægthed i menneskelivets seksualitet, viden, arbejde og kærlighed, og siger fx i løbet af dette “Overblik” for bogen bla:

    “Imidlertid er dette ægte demokrati ikke noget statisk, ikke en tilstand (i kursiv) af “frihed”, som ville kunne skænkes, sikres eller garanteres af en befolkningsgruppe ved foranstaltninger taget af en regering, som de har valgt eller er blevet påtvunget. Det ægte demokrati er snarere en besværlig, langsomt-arbejdende proces (i kursiv), hvorigennem folkets masser under samfundets og lovens beskyttelse, har (på ingen måde “får”) alle muligheder for at skole sig selv i at administrere et liv, som – individuelt og samfundsmæssigt – er i live, og til at gå frem til stadig. Det ægte demokrati er således ikke en afsluttet udvikling, der som en gammel mand kan nyde sin florværdige kriger-fortid. Snarere en proces i stadig kamp mod de problemer, den uophørlige udvikling af nye tanker, nyde opdagelser og nye former for liv frembyder. Den fremtidige udvikling kan kun foregå uophørligt og uden afbrydelser, hvis det gamle og aldrende efter at have opfyldt sin funktion i en tidlligere fase af den demokratiske udvikling, nu er vidende nok til at gøre plads for det unge og nye, vidende nok til ikke at kvæle det under påberåbelse af sin værdighed og formelle autoritet.”

    Lidt videre ..

    “Også i demokratierne blev folk – og blir det stadig – opdraget til at underkaste sig autoriteten. Dette er hvad vor tids katastrofale hændelser har lært os: opdraget til mekanisk lydighed, stjæler (i kursiv) folk sig frihed. De dræber (i kursiv) den der giver frihed og stikker af med diktatoren.”

    Og lidt senere ..

    “Også “moralen” er et diktatur, hvis den får til følge at man betragter mennesker med en naturlig fornemmelse for livet på samme plan som pornografien. Hvadenten den vil det eller ej, lader den således blot det seksuelle smuds leve videre og ødelægger den naturlige kærlighedslykke. Det er nødvendigt, at der protesteres skarpt mod at det menneske kaldes umoralsk, som baserer sin sociale adfærd på indre love i stedet for på ydre tvangsmæssige systemer. Man er ikke mand og kone fordi man har modtaget sakramentet, men fordi man føler sig som mand og kone. De indre og den ydre lov er al ægte friheds målestok. Moralistisk hykleri kan med andre ord ikke bekæmpes med andre former for tvangs-moral, men kun gennem kendskab til den seksuelle proces’ naturlov. Naturlig moralsk adfærd forudsætter frihed for den naturlige livsproces (i kursiv). Omvendt går tvangsmoral og sygelig seksualitet hånd i hånd.”

    Det blev til lidt afskrift alligevel – og jeg har tidligere henvist til også denne bog, da der står en del omkring fascismens fremkomst i Tyskland, hvor Wilhelm Reich først ikke fattede: What was going on .. dvs årsagerne til et sådant fænomen.

  23. Af Nana D.

    -

    Efter mange diskussioner om opdragelse og skolegang med asiatiske venner i forskellige, vestlige lande (og efter flere studieophold i Asien) slår det mig, hvor godt Tigermor har bidt sig fast i sit afkom. Selv ind i 2. og 3. generation er et åbenlyst, trykkende forventnings- og præstationspres normen i mange asiatiske familier.

    Pres og forventning er som nævnt i andre kommentarer ikke kun af det onde. Det får mange til at yde bedre og vinde selvværd, hvis planen lykkes. Lider den derimod skibbrud, er der for en sand Tigermor og hendes tigerunger ingen gyldig plan B, ingen alternative “intelligenser” at argumentere med og få fornyet selvværd fra.

    I så fald er der kun skammen tilbage, som man må leve med indtil næste præstationsrunde, hvor det forhåbentlig går bedre. Eneste, reelle udvej til skammen er splittelsen, d.v.s. fravalg af de værdier og regler, man har levet efter og været omgivet af hele livet.

  24. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til gr. Birgit Hviid Lajer, 24. januar 2011 kl. 00:02)

    Undervurdér nu ikke de moderne kinesere. De ved skam godt, hvem Sigmund Freud og Wilhelm Reich var, uden at tro på, at disses forskruede teorier har særlig megen relevans for deres nutidige samfund :-)

  25. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    John Ulrich Poulsen – 00:22

    Læg mig nu intet i munden, jeg ikke har endog antydet – her om fx kinesere og deres evt. kendskab til Sigmund Freud og Wilhelm Reich.

    Men du skylder måske at fortælle lidt om din påstand: Forskruethed.

    Jeg tror, at de fleste vil erkende en seksualitets betydning for deres velbefindende – uden at det behøver den store kædestrtammereksamen som baggrund; det er først, når tingene ikke lykkes, at der kan blive behov for kendskab til, hvad sundhed ctr. neurose egentlig er.

    Det ser ikke ud til, at vi ret gerne tåler en ydre styring, fremfor en indre, så længe mennesket ikke er blevet neuroriseret.

    Det kræver mere – end også jeg pt kan melde yderligere om. :-)

  26. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    John Ulrich Poulsen – det ville faktisk kræve et helt grundkursus, også for dig – alene i barnealderens programmering, den så forkætrede barneseksualitet, som meget få alligevel kender, i hv f nok til (og så har jeg sagt det pænt), for at kunne forstå og begribe bare lidt af vores neuroser og deres afspejling i et samfund.

    Forebyggende er en sådan viden værdifuld.

    Og – med al respekt, så er du næppe den rette til at udtale dig så kategorisk. Omend du da har lov til at have en mening. Det er blot ikke det samme som reel viden om et emne.

  27. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Generelt sagt:

    Man behøver almindeligvis ikke at have prøvet alt selv for at kunne forstå sine medmennesker.
    En umiddelbar indlevelsesevne kan række – men ikke i tilfældet med psykoanalyse, idet det kræver en egen-analyse, og af længere varighed, for at kunne forstå denne.

    At praktisere en sådan er ganske enkelt ikke ladesiggørligt uden, hvorimod du sagtens kan fungere som psykolog eller psykiater uden selv at have været i nogen form for terapi – omend flere sikkert i vore dage har ønsket noget i den retning. Der er, såvidt jeg ved, stadig intet obligatorisk krav om noget i f disse discipliner af psykologien.

    Psykoanalyse er en metode til at gøre det ubevidste bevidst og er derfor en yderligere dimension i kendskabet til det menneskelige sind.

  28. Af Karl Wilders

    -

    @Birgit

    Jeg synes du koerer emnet af sporet med al denne analyseren.

    Den alt afgoerende forskel imellem en Asiatisk og en hvid mor, er at den Asiatiske mor har tid til sit barn. Tid og kraefter til at saette de rammer, der er noedvendige for at hendes afkom bliver sat paa ret koel i livet. I vesten er skatte-trykket fra det offentlige, saa haardt at den hvide kvinde skal arbejde, saaledes at manden tjener til husholdningen og hun til skattefar.

    I Asien har du slet ikke dette skattetryk, der gaar konen hjemme og passer barnet/boernene. I Kina har vi et-barns politik, og saaledes er det vaeldogt overkommeligt for kvinden her, at placerer barnet fornuftigt i samfundet og skolen.

    @Nana D

    Normalt er der ikke behov for en plan B, for de fleste, der straeber i Asien faar ogsaa et fornuftigt job. Det var ogsaa saadan med os; – fulgte vi med i skolen fik vi jo ogsaa et godt job. Jeg kender ingen fra min skoletid, der er tabt paa gulvet – omend – de fleste idag arbejder indenfor det offentlige hjemme.

  29. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Karl Wilders – 07:17

    Jeg forstår, hvad du siger – men det er ikke tilfældet. Det hele har ‘en indre sammenhæng’ – og vi bestemmer nu engang ikke selv, hvilke forældre el hvilket samfund/klasse, vi fødes ind i.

    Og dermed hvilke normer, der måtte herske hér eller dér, og kriteret er ikke kun, om en kvinde har mulighed for at gå hjemme. Mange aner ikke deres levende råd omkring børn af den grund – eller er de velhavende nok, så får de alligevel andre til at passe dem, såvel som søskende overlades opgaven i en el anden udstrækning (og det er altså ikke dem, der får disse børn) osv.

    Nord, syd, øst, vest – alle steder vil der være noget at komme efter.

    Og en (sikkert nødvendig) ét-barns-politik er måske lykken for nogle kvinder, ikke for andre – og slet ikke for barnet, hvis en kvinde får for god tid fx. Usundt – hvis hele hendes eksistens(berettigelse) og tilværelse skal være hængt op på også kun ét barn, omend det kræver sin kvinde de første år af et barns liv – men ikke denne overdocering med ‘jeg alene vide’, fordi barnet skal give kvinden status og være hendes ‘karriere’ – at det måske skal opnmå, lige hvad hun ikke selv kunne
    kunne/måtte el andet.

    Altså at vise barnet respekt for dets væsen og egne muligheder og ønsker.

    Nå – nok om det. Jeg når ikke mere debat.

  30. Af Bo Strandqvist

    -

    @Karl Wilders
    Av, 1100 lufthavne, det var mange. I Roskilde Lufthavn ville man på et tidspunkt gerne have en længere landingsbane, men det var naboerne ikke glade for, så det blev ikke til noget alligevel. Man kan blive lidt bekymret for støj-niveauet i Kina;-)

  31. Af Ulf Timmermann

    -

    @John Ulrich Poulsen

    En sidste bemærkning herfra skal nu gå på det der med kravlenisser, et væsentlig emne, som du tog op før Jul, og som vi aldrig fik uddybet. Jeg tog i den forgangne weekend mine ned, langt hinsides Hellig Tre Konger, som ellers var dead-line i mit barndomshjem.

    Mine, fra barndomshjemmet, er fra begyndelsen af 50’erne, og samlingen – som jeg medbragte her til Kina – rummer selvfølgelig også nogle af Bramming’s originale. Jeg vil gå så vidt som at udpege netop en af hans til juvelen i samlingen: Den er en 27 x 30 cm, med en lille nissedreng og -pige på en træslæde; han forrest med strutmave, med hue og det hele, lænende sig bagud mod sin medpassager, den lille nissepige med langt, viltert bølget, korngult hår – og hue. Hun ser ud til at hvine af fryd og forskrækkelse – slæden har fart på på vej ned ad en stejl bakke, fremgår det. Måske ligefrem ned ad en af datidens ”djævlebakker”?

    Ellers består min samling mest af Christel’s originale klassikere. Min mor og far mødte hende på en rejse til Sicilien i 1953. Og, selvom jeg kun lige var fyldt 3, kan jeg godt huske den pakke, der kom til Jul med hendes kravlenisser.

    @Peter Tveskov

    Jeg undskylder også.

  32. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Ulf Timmermann, 24. januar 2011 kl. 17:27)

    Kan du så også huske hr. Frederik Brammings tredimensionelle samlejulekalendere, der var så populære i 1950´erne og som satte datidens fædre grå hår i hovedet i de sene aftentimer. Boghandleren i Kjellerup foretrak at give sygehusinspektørens børn en lille erkendtlighed op mod jul frem for noget til sygehusinspektøren selv. I fem år holdt min far takket være sit lyse fynske sind balancen der i det midtjyske mellem missionens og frisindets folk, der var omtrent lige stærke. Jeg kan ikke huske, hvor boghandleren stod. Nissehader var han i hvert fald ikke.

    Dansk Tegneseriemuseum har i øvrigt en komplet samling af disse imponerende julekalendere, hvoraf nogle gerne hvert år op til jul bliver udstillet på biblioteker rundt omkring på Vestsjælland. Museet har også udgivet en CD om hr. Frederik Brammings nissekunst.

    Nutidens børn har ikke tid til at klippe kravenisser, men de er skam stadig i handelen i moderne udgaver, fx som udstansede og selvklæbende i forskellige størrelser.

    Kan du nu passe godt på Kina for mig :-)

  33. Af Camilla Langberg

    -

    @Ulf Timmermann. Det er ikke noget drømmesyn at se kvinder herhjemme med børn på armen. Slyngen eller selen, hvor spædbørn sidder tæt til moderens (eller faderens) krop, er meget brugt. Sidste sommer gik min nabo rundt med sin lille nyfødte på denne måde i skoven omkring os. Imens sang hun stille alle de gode, gamle danske sange. Heldigvis kender jeg hende godt. Andre troede ikke, hun ikke kunne være helt vel forvaret. Jeg synes i øvrigt, at forældre i dag er betydelig bedre forældre end tidligere generationer var.

    PS Du vandt mht nytårsfortsætter. :-)

  34. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (fortsat til hr. Ulf Timmermann, 24. januar 2011 kl. 17:27)

    Nå, så kunne jeg alligevel ikke dy mig. Hvor er jeg egentlig? Hvor vil jeg hen? Jeg ved ikke rigtigt, om det ovre i Kina anses for upassende og umandigt at få våde øjne af sentimentalitet:

    http://www.youtube.com/watch?v=7Ib0wrNK-ko

  35. Af design http://www.oahuislandnews.com/index.php/member/97639/

    -

    This website offers nice quality YouTube videos; I always down load the dance competition show videos from this website.

Kommentarer er lukket.