De dansende drenge

Af Poul Høi 56

Hvad i alverden gør vi ved at land, hvor seksuelt misbrug af drenge tilsyneladende er så integreret i kulturen?

I weekenden bragte avisen min historie om en nyere amerikansk militærrapport, som giver et overblik  over problemet med homoseksualitet og seksuelt misbrug af drenge i Afghanistan, og det er den slags, der – efter min mening – sætter os pistolen for brystet. At være ligeglad er ikke en mulighed. Vi er nødt til at tage stilling og ikke mindst i betragtning af, at vores soldater kæmper og dør i Afghanistan.

Eller sat på spidsen:

Vil vi kæmpe og dø for de krigsherrer, som begår massemord i Darfur? Nej, det vil vi ikke. Vil vi kæmpe og dø for et Myanmar, der i enhver form knægter demokratiet? Nej, det vil vi ikke.

Men vil vi kæmpe og dø for et Afghanistan, hvor små drenge rutinemæssigt bliver udvalgt som sexpartnere, får små klokker om benene og tvunget til at danse og klæde sig som kvinder?

Jeg ved det ikke, men jeg ved, at vi ikke – over for os selv – kan være bekendt at ignorere problemet.

Jeg blev første gang opmærksom på rapporten gennem en kronik, som professor Joel Brinkley skrev i San Francisco Chronicle i august. Han skriver: ”I århundreder har afghanske mænd taget drenge – i alderen ni til 15 år – som elskere. Forskning indikerer, at halvdelen af alle mandlige Pashtun stammemedlemmer i Kandahar og andre sydlige byer er bacha baz, en ældre mand med en drenge-elsker. Direkte oversat betyder det ’leger med drenge.’ Mændene praler af det.”

Men det var faktisk ikke den afghanske sexmisbrug af drenge, som fik det amerikanske militær til at bestille rapporten hos PhD AnnaMaria Cardinalli, som var en del af et forskerteam hos de allierede styrker i Lashkar Gah. Derimod var det afghanske mænds tilnærmelser til de allierede soldater – de gjorde kysselyde efter dem og befamlede dem – og det forvirrede de allierede soldater. Desuden var de også i tvivl om, hvordan de skulle tackle, at afghanske mandlige ansatte på baserne havde sex med hinanden og igen og igen smittede hinanden med kønssygdomme. Afghanerne ville ikke tro på, at de smittede hinanden gennem sex. I stedet var de enige om, at de fik syfilis, fordi de blandede grøn og sort te.

Det er selvfølgelig problematisk, men det er trods alt voksne mennesker og på et andet niveau end seksuelt misbrug af børn, som ikke kan sige fra, og som selv vokser op og bliver seksuelle misbrugere i den store stil. En dreng fortæller, at han – når han bliver voksen – har som sin fornemmeste ambition at blive bacha baz.

Den slags er svært at ignorere noget sted i verden, og det er svært at ignorere i et land, hvor allierede – og danske – soldater kæmper og dør for at skabe et civiliseret samfund.

Så hvad gør vi?

Jeg har to forslag:

For det første at vi sætter det på dagsordenen. Den amerikanske militærrapport er en udmærket begyndelse, men den kan ikke gøre det ud for den mere omfattende videnskabelige undersøgelse, som råber på at blive lavet, og så var det måske også på tide, at organisationer som Red Barnet og Amnesty International rørte på sig. At seksuelt misbrig af drenge er en gammel og integreret del af den afghanske kultur er ingen undskyldning. Slavehandel og kvindelig omskæring er integreret i kulturen andre steder, og det accepterer vi ikke.

Så ud i det åbne med det – og ikke mindst i lyset af, at Danmark er det land, som relativt har mistet flest soldater i Afghanistan.

For det andet må vi bruge det seksuelle misbrug af børn mod talebanerne og de øvrige fjender i Afghanistan. Jeg skrev i juni i år en blog, hvor jeg – som en del af anti-terror strategien – opfordrede til at gøre grin med terroristerne og talebanisterne, og jeg spurgte: ”Ville du melde dig ind i en forening, som var til grin? Hvor medlemmerne havde ry for at være store i slaget, men små i pæren og – ville rygtet vide – også småperverse?”

Vi taler her om en forgrening af den samme strategi, for homoseksualitet er ikke i overensstemmelse med Koranen og de muslimske hellige skrifter – og seksuelt misbrug af børn er da slet ikke. Læs her om islam og homoseksualitet. I samlingen af Muhammeds angivelige taler og ordrer – hadith – står der direkte, at Guds ”trone skælver” over homoseksualitet, som skal straffes med døden. Og det var, hvad Taleban gjorde i sin regeringstid. Der er også en religiøs forklaring på, at Irans præsident praler af, at hans land ingen homoseksuelle har. Du kan også prøve at google ”Elton John and Egypt.” Så hvad siger de i Mekka til den afghanske homoseksualitet og til misbruget af børn?`

Homoseksualiteten og børnemisbruget er især udbredt i den del af Afghanistan, hvor Taleban står stærkt, og det gør det hele en smule mere opsigtsvækkende. Los Angeles Times har tidligere afdækket, hvordan Taleban bedrev, hvad de i øvrigt slog ihjel for, og se også denne fotobog, hvor Taleban-krigere har taget billeder af hinanden. De ligner publikum til en koncert med Pet Shop Boys.

 

To Taleban-krigere poserer – fra bogen “Taliban.”

Det er simpelt hen så hyklerisk – så dobbeltmoralsk, at det er psykotisk – og hvis ikke den vestlige verden kan bruge det i sit anti-Taleban spin og sit anti-terror spin, så skal vi have nye spinmestre.

Så lad os få den debat, som vi endnu ikke har haft, og lad os få den i lyset af, at vi har 800 soldater i landet, og lad os udstille talebanisterne og deres ligesindede for det, de i virkeligheden er.

56 kommentarer RSS

  1. Af Axel Hammerschmidt

    -

    @Godfred Louis-Jensen, 23. oktober 2010 kl. 15:52

    ROFL!

  2. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    …SECURITY IN KABUL AND SURROUNDING AREAS?

    “Missede du linket?” (Axel Hammerschmidt, 23. oktober 2010 kl. 18:39).

    Nej da! Jeg ‘misser’ ingenting, når jeg kan undgå det – og fylder nødigt på, hvis det ikke er ret nødvendigt…

    UN Security Council Resolution 1386 af 20. december 2001, som du selv henviser til, beskriver netop opgaven, som Folketinget besluttede sig for den 11. januar 2002, nemlig dansk deltagelse i “the establishment of the International Security Assistance Force (ISAF) to assist the Afghan Interim Authority in the maintenance of security in Kabul and surrounding areas” (1).

    Og eftersom slutningen af december falder “små tre måneder” efter begyndelsen af oktober samme år, vil jeg uden videre kilder fastholde, at den danske krigsdeltagelse (på anmodning fra FN!) blev en realitet “små 3 måneder efter det amerikanske angreb på Afghanistan den 7. oktober.

    (At vi så endte med en (helt) anden opgave i Helmand-provinsen, er en anden sag).

    Jeg skal undlade at bede dig “stoppe NATO’s musketer-ed skråt op” – men begrænse mig til at minde dig om, at det er FOLKETINGET (og ikke tilfældige indtryk af (endnu uopklarede!) begivenheder som 9/11), der afgør, om vores “militære magtmidler” overhovedet kan “anvendes” (2).

    gl-j

    PS: Det er ’selvfølgelig’ irrelevant, at jeg personligt aldrig har oplevet 9/11 som et angreb på mig, eller ment, at ‘Taleban’ er en reel trussel for nogen (udenfor Afghanistan).
    Men hvis det store flertal af os (i Danmark) har det nogenlunde på samme måde som jeg (og det tror jeg faktisk er tilfældet!), så er det – eller så burde det i hvert fald være – en anden sag.

    PPS: We have been taken for a ride, Hammerschmidt! Og det har kostet mange af vores unge landsmænd livet, førligheden eller forstanden…
    …og lemlæstet vores folkestyre, korrumperet Forsvaret m.v. – samt skadet Danmarks omdømme til fjerne tider..

    (1) Vedr.: B 45: Om dansk militær deltagelse i en international sikkerhedsstyrke i Afghanistan.

    Med beslutning B 45 af 11. januar 2002 vedtog Folketinget, at “danske militære styrker stilles til rådighed for en international sikkerhedsstyrke i Afghanistan”. Af bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgik, at der “var opstået mulighed for en politisk overgangsproces, der på længere sigt kunne føre til fred og stabilitet i Afghanistan”.

    Med resolution nr. 1386 af 20. december 2001 havde FN’s Sikkerhedsråd bemyndiget en international sikkerhedsstyrke til over en periode på 6 måneder at bistå den midlertidige afghanske administration med at opretholde sikre rammer for den midlertidige administration og FN-personalets aktiviteter i Kabul og omkringliggende områder.

    Den midlertidige afghanske administration havde inviteret Danmark til at bidrage til denne internationale sikkerhedsstyrke med danske styrker, og det var regeringens opfattelse, at Danmark burde deltage i den FN-bemyndigede internationale sikkerhedsstyrke for dermed bl.a. at udsende et klart signal til omverdenen om fortsat bred og omfattende dansk støtte til den internationale indsats mod terrorisme og til befolkningen i Afghanistan.

    Vi (i Danmark) besluttede altså oprindeligt at bistå med “at opretholde sikre rammer i Kabul og omkringliggende områder (…) over en periode på 6 måneder” – med bl.a. det erklærede formål, at “udsende et klart signal til omverdenen”…

    Hvorfor skulle vi så uden videre acceptere, at danske militære styrker næsten ni (9) år senere stadig befinder sig i Helmand-provinsen (langt fra Kabul!) – imens der er tydelige tegn på, at et nedslidt Forsvar er (blevet) mere eller mindre korrumperet og udueligt?

    (2) Grundlovens kap. III. § 19. Stk 2 bestemmer, at: Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styrker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magtmidler mod nogen fremmed stat…

  3. Af Axel Hammerschmidt

    -

    Godfred Louis-Jensen, 24. oktober 2010 kl. 02:41 skrev:

    “og ikke tilfældige indtryk af (endnu uopklarede!) begivenheder som 9/11”

    Det får mig til at Google Godfred Louis-Jensen :-)

    PLONK!

  4. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    “Det får mig til at Google Godfred Louis-Jensen :-)” (Axel Hammerschmidt, 24. oktober 2010 kl. 18:41).

    Hvor får denne “Hammerdims” (som end ikke synes at kunne stave sit navn?) dog alle de kræfter fra?
    Jeg fik indtryk af, at han lå og flåede sig af grin…(23. oktober 2010 kl. 18:41).

    gl-j

  5. Af Godfred Louis-Jensen

    -

    “VI”? ER DER INGEN FORSKEL PÅ DEM OG OS?

    “…bruge det seksuelle misbrug af børn mod talebanerne og de øvrige fjender i Afghanistan (og) gøre grin med terroristerne og talebanisterne…” (Poul Høi, 18. oktober 2010 kl. 17:33).

    Poul Høi arbejder intenst (omend muligvis ham selv uafvidende?) på, at lade de dummeste (amerikanere) bestemme…

    gl-j

    PS: For nu ikke at virke “vulgær” vil jeg nøjes med at spørge Poul Høi, om han måske har været så længe i USA, at han ikke mere kan se forskel på dem og os (i Danmark)?

  6. Af 25.10.10 – skolegang i Afghanistan, Brian prøver igen, pædofili og homosexualitet i Afghanistan | Jesper Schultz

    -

    […] Høy: De dansende drenge (dansk kronik der ridser hele problemstillingen op) Pashtun Sexuality (undersøgelsen fra US […]

Kommentarer er lukket.