Vil du rammes af børn?

Af Poul Høi 37

Det kan være en skræmmende tanke lige før halloween, men ikke desto mindre:
Lad os forestille os, at tip-oldefar kom tilbage på et høflighedsvisit – hvad ville så forundre ham mest?

Han ville uden tvivl undre sig over os – vores højde og drøjde; vi er kæmper i forhold til hans generation. Han ville undre sig over vores relative velfærd, han ville undre sig over vores teknologi, og han ville undre sig over vores frisind, men intet ville formentlig undre ham så meget som vores børn – eller rettere mangel på børn.

Vi har sikkert alle hørt den ældre generation fortælle om deres barndomshjem, som de delte med otte, ti eller tolv brødre og søstre, og at de kunne gå i to kæder rundt om juletræet, og det er kun det halve løgn. I forrige århundrede fik en kvinde i gennemsnit fem børn, før den tid endnu flere. I 1950 var tallet faldet til tre børn, og i dag er det officielle tal 1,78. Ikke siden 1968 har vi været oppe på de 2,1 børn, som en kvinde skal føde for at opretholde befolkningstallet, og for tip-oldefar må vores hjem og vores samfund føles ualmindeligt børneløst.

Og så kan han endda være glad for, at han besøgte Danmark og ikke det øvrige Europa.
I forrige uge kom en interessant rapport fra Institute for Family Policies, en tænketank med base i Madrid, og rapporten konkluderede det samme, som tip-oldefar konkluderede:

Det er ved at blive temmelig gråt derude.
På mindre end en generation er antallet af unge europæere faldet med 25 procent. Flere europæere er i dag over 65 år end under 14 år. I Spanien er antallet af unge faldet med 44 procent, og hvis udviklingen holder, vil indbyggertallet i Italien i 2050 kun være det halve af, hvad det er i dag. Af de nye EU-medlemsstater har kun Cypern en fødselsrate, der er højere end 1,30.

Den ansete britiske sociolog Catherine Hakim offentliggjorde sidste år nogle ikke mindre interessante tal:
I en række europæiske lande har 10 procent af alle 45-årige kvinder ingen børn, tallet vil stige til 20 procent, og i Tyskland er det allerede tæt på 30 procent. Eller sagt med andre ord: Lige under hver tredje tyske kvinde får ingen børn, og en tysk politiker sagde for nyligt og kun halvt i spøg, at ”sidste mand lukker og slukker.”

I en BBC-serie fra 2006 fortalte barnløse – eller barnefri – europæere om deres valg. “Det er ikke et karrierevalg. Det er et livsstilsvalg. Jeg kan lide at nyde livet,” sagde 33-årige Alexandra fra Frakring. “Jeg føler mig stærkere på grund af mit valg. Jeg har aldrig fortrudt det,” sagde 30-årige Mariah fra Sverige, der valgte at blive steriliseret som 25-årig. “Kloden har børn nok … og jeg vil aldrig kunne give mig 100 procent til et andet menneske. Jeg føler, at store børnefamilier slider på miljøet,” sagde 43-årige Jane fra England.

Udviklingen er for såvidt ikke ny, og det er de gængse forklaringer heller ikke:
Hverdagen er for stresset, familierne kan ikke tumle både børn og karriere, børnehavepladserne er for få og for dyre, og der er for lidt Sigurd i fjernsynet.

I en socio-økonomisk tid m-å forklaringerne være socio-økonomisk, og mange europæiske lande forsøger så at gøre noget ved de socio-økonomiske problemer. I Frankrig får en mor 16 ugers barselsorlov, og hun bliver rundhåndet belønnet for at føde barn nummer tre, i Spanien kan mødre få en børnebonus på 2.500 euro, i Danmark har vi den store pakke med barselsorlov, forældreorlov og børnecheck, Norge og Sverige har en tilsvarende politik, og præsident Putin har foreslået en moderløn på 50.000 kroner for barn nummer to. I den russiske provins Ulyanovsk kan kvinder og mænd få en undfangelses-fridag, og hvis de ni måneder senere føder et barn, deltager i et lodtrækningen om en firehjulstrækker.

Problemet er bare, at alle de socio-økonomiske initiativer ikke har gjort den større forskel. Ja, fødselstallet er højere i Frankrig og Skandinavien end i det øvrige Europe, men det er stadig et godt stykke under 2,1, og i Ulyanovsk fik firehjulstrækkerne ikke gang i de avledygtige, og ifølge førnævnte BBC-serie er effekten af de økonomiske initiativer i det hele taget “i bedste fald marginal.” For hver gang man øger den kontante belønning med 25 procent, stiger fødselsraten kun med omkring 0,6 procent.

I USA har man ikke den store børnepakke. Her er ingen statsautoriseret barselsorlov eller forældreorlov, her er ingen børnecheck, her er ingen kommunale børnehaver, og alligevel er den amerikanske fødselsrate højere.

Det bekræfter også, at det faldende fødselstal har meget lidt med med orlov og børnecheck og barnepasning at gøre – og ikke engang synderligt med Sigurd at gøre.
Så hvorfor ikke lede efter forklaringer og løsninger et andet sted?
Den amerikanske tænketank Pew Research Center udgav for nyligt en rapport om børn og ægteskab, og heri blev 2.000 voksne spurgt om, hvad der er ”meget vigtigt” for et succesfuld ægteskab. 95 procent svarede troskab, 70 procent svarede et godt seksualliv, 62 procent svarede en lige fordeling af opgaverne – og først på ottendepladsen kom ”børn.”

I 1990 – da Pew spurgte om det samme – var ”børn” blandt topscorerne. Dengang, for bare 17 år siden, mente 65 procent af de adspurgte, at børn var meget vigtige for et lykkeligt ægteskab.

Jeg har ikke set nogle tilsvarende europæiske meningsmålinger, men jeg vil tro, at tallene vil være endnu mere iøjnefaldende, og tendensen er klar: Ægtepar eller par vælger ikke børn fra, fordi de ikke kan få børnehave og børnepenge til at gå op, nej, de vælger børn fra, fordi de ikke anser børn for at være en prioritet.

Og d-e-t er selve kernen:
For første gang i menneskehedens historien lever vi nu i en tid, hvor det ikke er et imperativ at få børn. En mor skal ikke sætte børn i verden for at sørge for sit eget senere underhold, hun skal ikke sætte børn i verden for at få arvinger eller arbejdskraft til familiebruget, hun skal ikke sætte ekstra børn i verden, fordi et par stykker af dem statistisk set ikke vil nå voksenalderen.

Hun har friheden til at vurdere: Har j-e-g – j-e-g – lyst til at få børn?
Ja, politikerne klager godt nok over, at der i fremtiden ikke vil være skaffedyr nok til at betale pensionerne, og genralerne klager over, at der ikke vil være soldater nok til at bemande kanonerne, og de etnisk bekymrede klager over, at der ikke vil være europæere nok til at befolke Europa, men hånden på hjertet – det kerer Jane, Alexandra og Mariah sig formentlig ikke om.

De ser på deres venner, som har børn, og de ser, at man ikke har friheden til at rejse og leve, læse og skrive, forske og løbe, for børnehaven lukker klokken 17.
De afvejer glæden ved børn ved glæden ved så mange andre valg, og de vælger børn fra.

Er der noget galt med det?
Pave Benedict skosede i en tale i marts de barnløse, og han advarede mod ”den farlige individualisme, som ikke bekymrer sig om fremtiden.”
Det kan paven for såvidt have ret i. Ud over alle andre lyksaligheder ved børn, så gør de også voksne til bedre voksne, for de tvinger os til at tænke lidt mindre på os selv, tøjle individualismen, tæmme egoismen, men hvad vil paven gøre ved det? Hvad kan han gøre ved det? Hvad kan politikerne gøre ved det? De kan ikke snakke ånden tilbage i flasken, og de kan kun med børnepakkerne spytkæmme tallene en anelse, og paven og politikerne gør klogt i at forberede sig på en tid, hvor børn – at få børn – konkurrerer på den store markedsplads med andre valg og ikke altid vinder.

Det v-i-l betyde et faldende fødselstal, og så må arbejdsgiverne eksportere arbejde eller importere arbejdskraft, generalerne må udkæmpe krige uden soldater, politikerne må finde flere skaffedyr eller skære i antallet af sofadyr, og de etnisk bekymrede – de må selv få et børnekuld, der som tipoldefars kunne slå to kæder rundt om juletræet.

37 kommentarer RSS

  1. Af Jesper Skov

    -

    Skræmmende udvikling. Oftere og oftere tænker jeg den tanke at Europa om 50 år vil være et meget fattigt og helt anderledes Europa i forhold til nu.

  2. Af Jakob Kruse

    -

    Bevidst fravalg af børn! Det er mig ubegribeligt!
    At være forældre er det største der er hændt min hustru og jeg.
    Jo, jeg er bekymret for de kære små, verdens gang og hvordan det hele nu skal gå.
    Jo, det er svært at få familieliv, job og fritid til at gå op i en højere enhed.
    I min selvopfattelse har det altid ligget at jeg en dag gerne vill have børn, vel vidende, at jeg ikke kunne lave dem alene.
    Hvad jeg ikke vidste var, hvilken ubeskrivelig følelse det er når de små så kommer til verden.
    Hvordan kan nogen vælge den største glæde fra?
    Jeg ved godt at nogen rent faktisk har gode grunde til at fravælge børn. Der kan være medicinske grunde (arvelige sygdomme o.lign.). Der kan være en selverkendelse af, at man er ugegnet som forældre. Det er muligt at jeg har overset en god grund eller to, men ellers finder jeg øvrige forklaringer for ikke at få børn uforståelige.
    Nu har jeg jo heller aldrig været i tvivl – -.

    JK

  3. Af Christian

    -

    Et stort problem, helt sikkert, men du får det til at lyde, som om undergangen er uafvendelig. Faktisk viser de meget store regionale forskelle i Europa jo, at der godt kan gøres noget. I 70’erne var det bestemt ikke in at få mere end 2 børn, og det gav lave fødselstal. I dag giver det status hvis man har 3 børn, og 4 er rigtig sejt. Derfor ligger vi højere, og faktisk ikke så langt fra de magiske 2,1. Staterne kan sagtens påvirke disse normer og vende udviklingen, også i Italien, Spanien osv., selv om det selvfølgelig vil tage en del år.

  4. Af Joanna

    -

    ‘Det bekræfter også, at det faldende fødselstal har meget lidt med med orlov og børnecheck og barnepasning at gøre’.
    Det er simpelthen ikke rigtigt. Hvis rollerne var mere ligeligt fordelt, ville det vaere meget nemmere for en kvinde at vaelge at få et barn uden at hun følte hun sagde farvel til hendes karriere. Som du skriver er der i Tyskland en ganske høj procent af kvinder der fravaelger børn. Det er ikke tilfaeldigt at det også er et land hvor vuggestuepladser i mange regioner er ikke-eksisterende og børnehavepladser chokerende få.
    Problemet er ikke at det moderne menneske generelt har faldende interesse i at få børn så meget som at det med de nuvaerende krav til moderen ikke er foreneligt med ligestilling. Der er en stor ubalance mellem den tid og det ansvar der forventes moderen tillaegger sit barn, og hendes egen og samfundets forventninger til hende som en selvstaendig, udearbejdende borger. At regeringen og de fleste medier vaelger at se mellem fingre med dette, og undgår at give faderen det samme ansvar, er stadigt ubegribeligt.

  5. Af Torben S

    -

    Sjovt at læse at en pave som har hæjt og helligt har lovet ikke at få børn, skoser os om at vi ikke at få børn nok. Det lyder godt nok spøjst.
    Ydermere, ingen ved hvad det er at få børn før de har prøvet det – og det kan ikke kommunikeres, det kan kun opleves.
    Jeg tror derfor at mange ikke får børn, fordi de mener de arbejder for meget, ikke tjener nok eller ikke har et stabilt nok forhold. Beslutningen om at få børn bliver skubbet, fordi de kommende forældre ikke følder de har den i samfundet accepterede levestandard og derfor ikke tror de kan tilbyde deres børn en god opvækst. Hvis logikken holder ligger ironien vel i at det netop det som driver samfundets vækst – kravet om mere forbrug – som også virker begrænsende på antallet af fødsler.

  6. Af Christina

    -

    Jeg har faktisk opfattelsen af, at det i hvert fald i Danmark er meget prestige fyldt at få børn – og helst 3 eller 4! “Børn, det er da noget man SKAL ha’!” Har man ikke det, bliver der hvisket i krogene, at man nok ikke kan få nogen, eller er så “underlig” at man har fravalgt det.
    Det mest hotte i øjeblikket er jo at signalere tid og overskud – det er det nye guld – og det gør man i stor stil, ved at udstille sin evne til at rumme og have overskud til børn.
    Børn bliver da også dyrket i en grad som aldrig før! Aldrig har man kunnet købe så meget udstyr og designer tøj til de små poder og børn er i det hele taget IN…
    Måske det bare ikke er slået helt igennem i statistikkerne endnu.

  7. Af BOS

    -

    Det er måske i virkeligheden meget enkelt:
    Vi får de børn vi har brug for – hverken mere eller minder.
    Evolutionsbiologisk giver det god mening.
    Børn er en garanti for overlevelse og genetisk videreførsel. Børnedødeligheden er ekstremt lav i vores del af verden og derfor har vi ikke behov for høje fødselsrater.
    Vores samfund tager sig af os – så vi skal ikke bruge børn til at passe os når vi er gamle.

    At det har den langsigtede og kollektive konsekvens, at race- og ressourcefordeling bliver endnu mere skæv er uden betydning for den enkelte, og man skal ikke være Einstein for at se hvor det bære hen – vi uddør ikke, men bliver en lille (men stærk) minoritet i verden. Om det så giver os den samme placering i verdenssamfundet som vi (de hvide kaukasier) har i dag er en helt anden snak.

  8. Af ET

    -

    Som far til 7 børn og en hel masse børnebørn er jeg i dag lidt ærgelig over, at vi ikke har fået flere børn. Det er vildt pragtfuldt med børn og børnebørn – altid sjov og ballade.

    Interessant nok har mine børn aldrig skændes med hinanden ligesom der heller ikke har været teenage problemer osv. Så en halvstor børneflok er lige sagen efter min mening. Det er slet ikke så beværligt som mange tror – tværimod. Alle lærer at hjælpe hinanden.

    Jeg har virkelig ondt af de mennesker, hvor børnene er prioritet ned i forhold til – what ever af ligegyldigheder – de går glip af en utrolig masse livs kvalitet.

    Men Danmark er vel efterhånden blevet et børnefjendsk land, hvor børnene mere eller mindre er overgivet til offentlige institutioner – ligesom mødrene ikke ønsker at føde børn før de nu er omkring de 30 år.

    At så mange par desværre i dag ikke er i stand til at få børn – selvom de gerne vil – er selvfølgelig dybt ulykkeligt for disse mennesker. Mange par opdager det måske først på et senere tidspunkt i deres liv, hvor det efterfølgende kan være svært at gennemføre en kunstig befrugtning osv.

    Så efter min mening skal der en markant holdningsændring til i vort samfund, hvis fødselstallene skal stige. Man skal ganske enkelt starte med at få børnene i en tidlig alder – også for at opdage, om man rent faktisk kan få børn eller om man skal have “overlægen” til hjælp.

    Endvidere skal arbejdsmarkedet og Folketinget gøre det muligt at børnevenlige par kan indrette deres hverdag på en så fleksibel måde, at forældrenes samvær med børnene bliver forøget i den bedste sendetid og ikke kun om aftenen, hvor alle er trætte og udkørte.

    Deponering af små og mindre børn i en offentlig institution en hel dag er efter min mening dybt tragisk for alle parter. Det er ganske enkelt en ret nedre måde at behandle børn på.

    Men… et faldende børnetal i den vestlige verden betyder alligevel blot, at andre af verdens befolkningsgrupper foretager indvandring til området for sidenhen at dominere og overtage….så der bliver nok balance i regnestykket alligevel. Se f.eks. hvordan sprogskiftet til spansk i Californien – via indvandringen fra Syd nu har gjort, at hovedparten af befolkningen nu taler spansk. Om lidt flere år, har det sikkert fortrængt engelsk.
    Mon ikke også noget tilsvarende kunne ske her hos os – bare med andre sprog.

  9. Af Michael

    -

    I USA føder hvide kvinder i gennemsnit 2.1 barn (2.2 for afroamerikanere, 3.1 for hispanics – tal fra 2000). Hvis man derudover tager i betragtning og korrigerer for, at der er flere teenage graviditeter, flere uønskede graviditeter, relativt flere fattige og indvandrere som får flere børn, at amerikanerne bliver gift tidligere end danskerne, og at der er flere religiøse, der i højere grad ser børn som en velsignelse, så ender vi måske på et tal som ikke er så langt fra de 1.7 i Danmark.

  10. Af Jan Poulsen

    -

    Og så en kommentar fra en det så åbenlyst er synd for. Undertegnede har nemlig ikke fundet lyksaligheden i småfolk.
    At få børn er et valg, men også et fravalg. Alle valg er ens egne, og ganske ligeværdige, så længe de ikke bryder loven. I den danske lov står der, endnu ikke som landet ligger, at der skal medfølge rettigheder, når lagengymnastikken udmynter sig i livslang afhængighed af det produkt der kommer af lændernes arbejde.

    Forældre mand jer op. I har valgt barnet, men dette valg burde, som i alle andre aspekter af livet, medføre fravalg. Det selv om I gerne vil have i både pose og sæk.

    Jeg har dog stor respekt for den kreativitet og vedholdenhed forældre som interessegruppe i dette samfund har udvist, således det nu pludseligt er blevet politisk korrekt for denne gruppe, at suboptimere deres behov. Også selv om det sker på andres bekostning.

    I forhold til oplægget på denne tråd, så viser historien jo at den økonomiske og politiske magt flytter sig overtid, og det ganske uafhængigt af eventuelle fødselstal.

  11. Af Jonas

    -

    M.h.t. tilvalg af børn og deraf følgende fravalg af muligheder kan man jo også hævde at fravalg af børn er et fravalg af muligheder og det manglende bidrag til statens videreførelse og evne til at betale pensoner nåpr man sel bliver gammel burde have effekter i form af mindre pension. Børn er et gode men også en nødvendighed for samfundet.

  12. Af Jesper

    -

    Jeg håber bare at egotripperne, som ikke bidrager til næste generation med et par unge ikke så står forrest i køen, når de skal have hjælp som gamle.

    Man kan ikke tvinge folk til at få børn, men samfundet som helhed kommer jo til at mangle hænder på længere sigt – og hvad – jo flere gange man øver sig, jo kønnere bliver børnene!

  13. Af Jakob

    -

    Jeg har aldrig hørt et forældrepar sige: “Vi fortryder, vi fik børn”. Aldrig!

    Det kan egentlig godt undre lidt, for der er mange parforhold, der er gået i stykker på grund af børn, og mange voksenliv, der er sunket ned i en sump af almindeligheder og småborlighed på grund af børn.

    Mon ikke grunden til, at forældre aldrig vil indrømme, at det var en fejltagelse at få børn, er, at det ville være det største nederlag at gøre det?

    “Åhhh… Det er den største lykke i verden”, sukker de. Løgn! Det skal de jo sige, alt andet ville være at indrømme den største fejltagelse i deres liv: Børn.

    Tænk jer om; uden børn ville I være friere, rigere, smukkere og lykkeligere…

  14. Af Jakob

    -

    …og hvad angår de demografiske udfordringer, så hold da kæft, hvor bliver det dejligt:

    Vi er tvunget til at udvikle nye, gode og effektive produktionsmetoder, integrationen på arbejdsmarkedet bliver bedre, ældre på arbejdsmarkedet bliver mere værdsat og ikke længere marginaliseret, goderne i verden vil forhåbentlig blive bedre fordelt osv. osv.

    Der er ingen grund til fremtidsfrygt. Vi skal nok finde ud af at få det bedste ud af situationen…

  15. Af Thomas

    -

    Jeg kan godt forstå mange vælger børn fra. Der er opstået en surrealistisk fokus på børn i DK, og mange vælger at få børn, ikke af hensyn til børnene, men af hensyn til dem selv og prestigen. Det er udtryk for et egocentrisk menneskesyn som er meget udtalt i Danmark. Man skal ikke glemme, at værdier og livsindhold er meget individuelt og jeg kan se massevis af fordele ved ikke at have børn samt mange fordele ved at have dem. Men lad os være enige om at livet heldigvis er meget andet end reproduktion.

  16. Af Sune

    -

    Desværre ved folk uden børn ikke hvad de går glip af. De ser kun det besværlige, men mærker naturligvis ikke den uendelige kærlighed man får.

    Når de barnløse bliver gamle og sidder ensomme til jul, mens de ser og hører naboens børn og børnebørn tumle rundt, vil de ærge sig, men så er det for sent…

    De får ikke mere besøg, og deres arv vil for altid være væk.
    Deres liv er forbi, og ingen vil huske dem.

  17. Af M Nielsen

    -

    Det faldende børnetal har 1 forklaring: At kvinder selv bestemmer over deres krop og seksualitet. P-piller fri abort og ligestilling giver faldende børnetal. Faldende børnetal giver mindre økonomisk og militær magt, hermed mindre evne til at beherske og dominere et territorium, hvorefter andre vil vandre ind, enten efter invitation eller uden. I Europas tilfælde er vi ved at udvikle os til et svageligt alderdomshjem omgivet af lande med kæmpe fødselsoverskud, eksplosiv befolkningsvækst og fattigdom – Mellemøsten og Nordafrika. Der har de nemlig en religion og kultur hvor kvinderne føder de børn som mændene suverænt besvangrer dem med.
    Og sådan bliver det også i Europa igen, når befolkningsflertallet skifter – Så de tilbageblevne kaukasiske unge kvinder skal nok få fertiliteten op – under Sharia…..
    Deres mødre kunne jo selvfølgelig også vælge at få nogle flere børn frivilligt, før deres døtre og pigebørnebørn får børn uanset om de vil eller ej.

  18. Af U

    -

    Hvorherrebevares hvor er det da til at kaste op over de hellige forældre i denne debat som forherliger forældrelivet som værende det eneste rigtige man overhovedet kan vælge. Har I nogensinde overvejet at der findes mennesker som ganske enkelt ikke har LYST til at få børn?

    Det handler ikke en skid om at være egoistisk eller at fravælge børn. Man vælger børn TIL, ikke fra. Når det handler om børn er der slet ikke noget der hedder fravalg.
    Har man ikke lyst til børn, skal man ikke få dem (planlagt eller uplanlagt er ligegyldigt, det er lysten der tæller).. og da SLET ikke fordi at man ellers vil sidde ensom og alene når man bliver gammel, Sune. Dér kan man da tale om egoisme af rang! Jeg ville fandme skamme mig hvis jeg brugte sådan et argument.

    Når det så er sagt så synes jeg overhovedet ikke at denne trend holder stik. Alle kvinder jeg møder, ser på datingsites osv., vil have børn. Alle! (Og det er ret mange)
    Til min store fortrydelse. Så værre står det altså heller ikke til.

  19. Af Flemming

    -

    Det med at få børn til at klare fremtiden for os nulevende ere et relativt spørgsmål, idet den teknologiske udvikling i f.eks. Danmark vil gøre behovet for mennesker mindre. Der vil være teknologi til at klare de fleste manuelle funktioner i løbet af de kommende år samtidig med. at den mindre nedslidning af mennesker vil gøre, at behovet for plejehjem og lignende ikke vil stige. er iøvrigt ikke det enorme behov for indvandring som de elitære taler om. Situationen er som i 1960’erne. Det danske samfund såvel det offentlige som det private er for langsom til at indføre ny teknologi. Så er det lettere at hidkalde laverestående mennesker, der er billig i omkostninger og tager det arbejde der ikke er danskere til.
    Hvis man tog sig sammen til at implementere den nyeste teknologi, så ville der ikke være brug for så mange mennesker som det siges i dag. Det ville selvfølgelig også kræve, at lovgivningen bliver ændret, så lovene giver krystalklare svar på det der lovgives om og ikke det mudrede justeri som først beskæftiger et hav af “halv-studerede røvere” i centraladministrationen og dernæst endnu flere i de underliggende offentlige forvaltninger og private advokatkontorer

  20. Af T. Pedersen

    -

    Sjovt at læse sunes indlæg – frygteligt for sådan et menneske at leve hele sit liv igennem børn ene og alene for at blive husket når man dør og det hele kan være ligegyldigt. Nej grib dagen og lev nu må være det velmente råd til en der går glip af en masse i livet.

  21. Af Peter

    -

    Har selv valgt børn fra. Vil bruge tiden på mig selv og de oplevelser verden i forvejen har at byde på. Havde jeg fået børn var jeg endt som en far der altid havde dårlig samvittighed, ikke gad opdrage, læse historie højt, lege, nedprioriteter mig selv, skifte ble, aggerer “skaffedyr”, cykle rund med cykelhjelm for at være en godt eksempel, tage stilling til skolevalg, institutioner, pædagoger, plageri, synge sange, gå tur med barnevogn i skoven (det hele skal jo være så påtaget idylisk) osv.

    Jeg nyder livet i overhældningsbanen og jeg vil aldrig fortryde det egoistiske valg ikke at få børn, heller ikke når jeg er 90 år.

  22. Af Lykke

    -

    Det er egentlig pudsigt som denne debat er domineret af mænd. Jeg har selv to børn og jeg har da kun fået dem af en eneste årsag – jeg kunne ikke lade være. Det mærker man selv indeni og har man ikke den følelse skal man da ikke få børn, for det er jo ikke lutter idyl. Jeg tænker egentlig ikke, at folk der ikke får børn går glip af noget – det er jo bare et forskelligt liv man har valgt. Det fede ved vores tilværelse er så at man ikke behøver at få 5-10 børn, men har muligheden for at vælge selv. Nu kan jeg kun tale for mig selv – men ingen form for økonomiske tiltag kan ændre på min beslutning om hvor mange børn jeg skal have.

  23. Af Jonas

    -

    Tja, jeg har da fortudt at jeg har fået børn fra tid til anden. F.eks. kl 7.00 lørdag morgen når man har været til fest fredag.

    Men det er da et valg ikke at få børn (hvis man altså kan) lige så vel som at få børn. Bevares så må vi også selv klare en del selv og helst mere end nu, men det fordrer så at skatten sænkes således at man har et realitisk mulighed for selv at vælge at betale for pasning eller at gå hjemme. Med nuværende skattetryk er to indkomster et must for hovedparten af den danske befolkning, hvorfor stort set alle også vælger vuggestue og børnehave. Valgfriheden/lavere skat kunne jo også komme gennem et øget personfradrag til alle danskere, også dem under 18. Er man under 18 tilfalder fradraget så forældrene.

  24. Af Anne-Mette

    -

    Jeg undrer mig også over den manglende tilstedeværelse af kvinder i denne debat.

    For mit eget vedkommende har jeg ikke lyst til at få børn. Jeg vælger hverken børn til eller fra – jeg har bare ikke lyst til at få dem, og så lader jeg være. Det er såre simpelt.

    Verden er ved at gå til af overbefolkning, så at snakke om en “pligt” til at få børn – det er for langt ude.

    Og skulle det nu være så slemt at sidde på et plejhjem uden børn til at besøge sig, når man har hele den online verden til at skabe fysiske kontakter i? ;-) Jeg ville mene, det var betydeligt værre at sidde der og vide, at både ens børn og børnebørn ikke gad besøge en – den slags sker hver evig eneste dag i Danmark.

    Og pengespørgsmålet….hvor stor en bonus der end var, ville den aldrig få mig til at få børn. Det er syge tanker! At få børn for penge. At få børn for at undgå at sidde alene som gammel. At få børn for at pleje økonomien i Danmark?

    Man skal få børn, fordi man har lyst. Alt andet er tåbeligt. Og så lad os andre være, der ikke har lyst.

  25. Af Carsten

    -

    Hvor har du ret “U”
    Min søster har unger, og de er da sjove og jeg kan da mærke at jeg holder utroligt meget af dem, samtidigt har jeg 3 gudsønner, som jeg også passer engang imellem, men hvor er det dog rart at kunne aflevere dem bagefter og så gå hjem og gøre lige hvad man har lyst til, sammen med kæresten som heller ikke ønsker sig børn. Og som Jakob K længere oppe skriver var jeg faktisk ikke i tvivl om at jeg ville have børn, men jo ældre jeg blev jo længere gik der mellem mine tanker om børn og i dag er jeg ganske sikker på at jeg ikke får nogle, og jeg er 35.

  26. Af Signe

    -

    Er lige kommet hjem fra hospitalet. Barselsbesøg. Og ja, jeg synes, det at få børn, at reproducere sig, er livets mening! Ved godt, det er provokerende for mange, men det er en usammenlignelig glæde at blive forældre.

    Er til gengæld også fuldstændig enig i artiklens analyse. Tror, de faldende fødselsrater handler om, at man bevidst eller ubevidst ikke prioriterer børn. Og lad os være ærlige – at prioritere børn er at nedprioritere alt andet, i hvert fald i en periode. Det er at nedprioritere karriere, interesser, kultur, venskaber, sex, parforhold, selvudvikling, motion, at følge med, havearbejde, økonomi osv. Så jeg forstår godt, at mange ikke føler sig draget af det.

    Tror heller ikke diverse samfundstiltag kan ændre på sagerne. Ja, hvis kønnene deltes om opgaven, ville der være mindre slid til kvinderne, men come on – der er slid nok i et par småbørn til at køre to voksne i sænk, også hvis man deles om opgaven. Så det er jo en fuldstændig reel afvejning, når mange moderne mennesker rationelt kommer frem til, prisen for at få børn simpelthen er opgivelse af for mange andre glæder.

    Men. Samtidig er det en analyse, der ikke holder. Den er så rationel og rigtig, men den tager ikke højde for den faktor, der hedder eksistentiel tomhed. Den kan man blive ramt af midt i rødvinsmiddagen, det perfekte parforhold, Roskilde Festival, sommerhuskøbet, karrieren. Og så kan man få lyst til at fåm børn.
    For det er det smukkeste, mest kærlighedsudvidende. Det er en kærlighed, der vil alt, tåler alt, udholder alt, ofrer alt og kommer tifold tilbage som meningsfuldhed.
    At få børn har været min største lykke. Jeg troede, jeg havde alt. Fedt job, skønt forhold, mange venner, mange oplevelser og interesser. Nu er det hele mere so-so, jobbet er middelmådigt, forholdet vakler og knirker i fugerne, vi har sex to gange om måneden, jeg er tyk og træt, ser aldrig mine venner og kommer ud en gang hver tredje måned. Men jeg er så tindrende lykkelig for vores tre drenge, at jeg kunne blive ved …
    Kærligst Signe

  27. Af Oliver

    -

    Hvorfor skal det være en kamp mellem de barnløse og forældrene?

    Jakob: Når forældre aldrig siger “vi skulle aldrig have fået børn” er det ikke nødvendigvis, fordi de ikke vil indrømme det. Det kan jo være, det er fordi, de IKKE har fortrudt det! Fordi de synes, et ødelagt parforhold, en dårlig økonomi osv. er prisen værd.

    Jeg har ikke fået børn, jeg er 40. Jeg har et dejligt liv med mange glæder og megen nydelse, men jeg håber da at få børn inden for de næste par år. Jeg ved godt, det vil gå ud over mange af mine glæder, men jeg vil alligevel gerne have børn. Hvis ikke jeg får nogle, skal jeg dog også nok få et fint liv. Kan ikke se, hvorfor der skal være en værdikamp.

    Hvordan kan det virke provokerende på de barnløse, at forældrene mener, at børn er livets mening? Hvis det ikke er livets mening for dem, kan de jo være ligeglade.

    Hvordan kan det virke provokerende på forældrene, at nogle ikke ønsker børn? Hvis de bare selv kan få lov at få børn, kan de vel være ligeglade.

  28. Af Thomas

    -

    Hylende morsomt at en gammel, reaktionær barnløs nar som paven skal belære os andre om nødvendigheden af at få børn ha ha ha ha ha.

    Hvornår lærer religiøse ledere at de tider hvor de kunne diktere hvorledes vi skal føre vores liv er ovre. Den gode pave skulle hellere bruge sit krudt på at udrydde pædofili i den katolske kirke, tillade kvindelige præster og lade præster gifte sig. Måske han også kunne finde tid til at lade et ord eller to falde om at brugen af prævention ikke er noget skidt, men faktisk en god ting.

    SÅ kan det være at folk gider at begynde at høre efter hvad han har at sige. Indtil da, kan han godt pille af og hygge sig med imamer, præster og andre religiøse godtfolk der lukker mundbæ ud.

  29. Af Heidi

    -

    Ubegribeligt hvor travlt i har med at kritisere og dømme hverandre. Vi traffer vore egne valg, og må acceptere andres. Jeg har selv to børn. Det er ikke altid lige nemt, og der er ufattelig meget jeg gerne vil, men ikke kan pga. børnene. Jeg har fuld forståelse for de, der fravælger børn. Men ALDRIG har eller vil jeg fortryde mit valg, for så ekstrem en lykke, glæde og kærlighed man oplever som forældre kan ikke beskrives. Elsk blot jeres frihed, bare jeg får lov til at elske mine børn. Vil SKAL ikke traffe samme valg, og jeg er sikker på,at problemerne med manglende arbejdskraft mv. vil blive løst af nogle kloge og innovative personer, der har overskuddet pga. fravalg af børn.

  30. Af Tanja Paustian

    -

    Hej, jeg er en dansker som bor i USA. Jeg kan nikke genkendende til det med at man faar faerre boern herovre, men alle de illegalle (fra Mexico) “hjaelper” med at goere, at der er mange (godt nok illegalle) boern herovre. Vi regner med, at vi, de hvide, er i SUPER mindretal om mindre en 20 aar.
    Det er nu bedre at have boern herovre, end i Danmark. Herovre kunne man ikke droemme om at saette sine boern i vuggestue. Herovre er man stolt over at vaere sammen med sine boern og vil ikke have at andre skal vaere moedre for sine boern.

  31. Af Pernille

    -

    Jeg er nu glad for at mine børn kan komme i vuggestue. Når nu “samfundet” har været så behjælpelige med at betale både min uddannelse og SU, er det vel også rimeligt at jeg bruger den uddannelse til noget og varetager et arbejde.
    Jeg er glad for at have fået mine børn, og syntes det er en vigtig prioritet, måske ville der være flere børn i familien, hvis økonomien var til det – vuggestuer og flyverdragter er ikke gratis. Men lad de barnløse være i fred – jeg tror ikke det er sjovt at være barn i en familie, som har fået børn af “socio-økonomiske grunde”!

  32. Af Ercan Kosar

    -

    Ret så vigtig artikel. Vi behøver jo ikke at gå flere generationer tilbage end vores egen forældres, for at se forventningen til det at have børn. Tror det er vigtigt at notere en detalje fra undersøgelsen i USA. 95% mener at troskab er afgørende for et forhold. En vigtig detalje som artiklen glemmer at sætte fokus på, for det har i sidste ende en sammenhæng. Vi tænker alle på, at vi en dag skal have børn. Når det så endelig kommer til egoismen, så ligger den ikke altid i at vi tænker på os selv, men netop tænker på børnene, igennem valg af partner. Og der er der sket meget i samfundet, i og med det heller ikke er moderne at have “gamle værdier” etc..i det hele taget så er alt som for tillæget “gamelt” altid negativ ladet. Jeg er selv 26, jeg savner nogle af de værdier idag, så kald mig bare for gammeldags. Troskab er højt prioteret, men ingen kan selv leve op til den selv…det må være en af grundene til fænomenet.

  33. Af Karen Madsen

    -

    Jeg har valgt dem fra, synes godt nok ikke verden ser ud som noget jeg vil være med til at befolke, og den store glæde ved børn, den er vist ret teoretisk, når jeg hver dag går forbi børnehaven og ser de stressede forældre, hvis I absolut skal have børn, så brug dog tid på dem, istedet for at have så travlt med at slippe af med dem. Dobbeltmoral er utvivlsomt dobbelt godt, men jeg nøjes med moral, og befolkningstilvæksten er for mit vedkommende stoppet her

  34. Af Niklas Monrad

    -

    Vi er kodet fra naturens side til at reproducere os selv. Men i et moderne samfund, hvor kultur i form af videnskab og kritisk tænkning er styrket på bekostning af natur, tradition, religion og dogmatisme, og i et samfund, hvor man i kraft af rigdom og høj mobilitet kan løsrive sig fra et snærende socialt forventningspres, der får individet et større spillerum til at træffe egne valg.

    Under sådanne omstændigheder er det givet at flere mennesker vil fravælge børn.

    Personligt har jeg truffet det valg, fordi mobilitet og flexibilitet er ting jeg ikke vil undvære. Jeg er en person som hader tom ventetid, og bare tanken om at det skal tage en time at komme ud ad døren på grund af et barn og alt der hører til skal pakkes og ordnes og bæres er nok til at drive mig op ad væggen. For slet ikke tanken om at bo eller holde ferie i “børnevenlige” omgivelser giver mig kuldegysninger.

    Desuden er der vel ikke meget, der er så narcissistisk som det at få et barn, man kan spejle sig i, at glædes over. Dit barns succes er din succes, ikke sandt ..?

  35. Af Des

    -

    Som reaktion til et af de tidligere indlæg: fordi man har fået børn, så har man jo ingen garanti for, at man ikke kommer til at sidde alene, når man bliver gammel. Besøg et plejehjem i dagens Danmark og se hvor mange ældre, der sidder alene, på trods af at de har børn. Meget tankevækkende hørte jeg desuden for nyligt fra en sygeplejerske, at blandt de patienter, der ligger for døden, er det oftest de barnløse, der har flest besøgende i forhold til dem uden børn. Måske fordi de barnløse har haft overskud til mange andre mennesker end de allernærmeste i deres liv? Uanset hvad: man skal ikke dømme folk på om de har børn eller ej.

    Vedrørende debatten om pensionen i fremtiden. Ovenfor har nogle nævnt, at barnløse ikke skal forvente service i alderdommen, fordi de ikke selv har “bidraget” med børn. Sådan fungerer vores samfund ikke. Vi har et pay-as-you-go samfund. Det betyder, at alle – uanset om man har børn eller ej – bidrager her-og-nu til børnenes sundhed, pasning og uddannelse samt de ældres ve og vel. Men selvfølgelig kan man da åbne en debat om egenbetaling på al offentlig service. Så betaler forældre selv for al sundhed, pasning og uddannelse for deres børn, og de gamle betaler selv for det, de har behov for. Men det er en helt anden debat!

  36. Af Lene Damtoft

    -

    I foråret opfordrede familieministeren danskerne til at få i snit 3 børn. Godt nok er det på ingen måde Carina Christensens fortjeneste, at jeg pt. venter mit 3. barn, men mon ikke hun har haft en vis indflydelse på, at det bebudede lovforslag om en barselsfond for selvstændige nu igen er udskudt, lige inden valgudskrivelsen.

    Som selvstændig erhvervsdrivende er jeg ikke omfattet af en barselsfond, der yder tilskud som kompensation for mit indtægtstab. Jeg er derimod berettiget til 14 ugers barsel på fuld dagpengesats, forudsat, at overskuddet af min virksomhed er af en vis størrelse. Hvis ikke, bør jeg have tegnet en ekstra forsikring for at være sikret 70% af dagpengesatsen, som pt. er kr. 13.068 brutto og langt fra matcher indkomstniveauet fra min virksomhed.

    For at opretholde fuld dagpengesats indebærer reglerne for selvstændige på barsel, at jeg absolut intet må foretage mig i forbindelse med min virksomhed – som jeg vel at mærke har brugt efterhånden 6 år på at opbygge – (med i parantes bemærket moms og topskat indbetalt til den danske stat). Jeg må med andre ord hverken tage min telefon, besvare mails, opdatere mit website – eller for den sags skyld indsende momsregnskab (ToldSkat har ikke just ry for at acceptere udskydelser).

    Hvilken virksomhed kan holde til at lukke totalt ned i et halvt år eller mere?!

    Ret beset indebærer det, at man er tvunget til at vælge mellem baby eller business. Samtidig ser man fra politisk hånd gerne flere børnefødsler og flere iværksættere. Med mindre man går ud fra, at det kun er mænd, der kan ernære sig som selvstændige erhvervsdrivende og kvinder alligevel lader sig forsørge, one way or the other, så harmonerer noget ikke helt .. og for en kvinde, som i hele sit voksne liv har forsørget sig selv er dét noget af en provokation.

    Så jeg vil holde øje med den politiske retorik på familieområdet (også vuggestuer, børnehaver og skoler kunne i dén grad trænge til et ressourceløft) og samtidig tænke virksomhedsoverlevelsesstrategier – akkompagneret af spark og bevægelser fra mit ufødte barn.

  37. Af » “Nej til børn - jeg er grøn” - blogs.berlingske.dk

    -

    […] har tidligere her på bloggen skrevet, at frivillig barnløshed beklageligvis er et tabu, og jeg har det fint […]

Kommentarer er lukket.