Tintin i Congo

Af Poul Høi 68

Det er en ulykkelig kendsgerning, som ikke går væk og ikke bliver bedre ved at tie om den:
De kolde lande har en højere intelligenskvotient end de varme lande.
Men forklaringen og konsekvensen er ikke, hvad en dansk professor emiritus hævder i en artikel, som af flere forskellige grunde har vakt røre i de videnskabelige cirkler.
Den pågældende hævder, at immigranter fra de varme lande og deres efterkommere i de kommende generationer vil sænke intelligenskvotienten i Danmark og det øvrige Europa, og det er noget vrøvl.

Men lad os begynde med begyndelsen.
Det er en kendsgerning, at intelligenskvotienten er lavere jo nærmere man kommer Ækvator. Nogle lande i sub-Sahara Afrika har en gennemsnitlig IQ på 67, mens nogle af de asiatiske tigerøkonomier har en gennemsnitlig IQ på 105, og det gør pokker til forskel, hævder forfatterne af bogen IQ and Global Inequality. Et lands intelligenskvotient kan forklare 70 pct. af et lands velstand.
Men spørgsmålet er, hvorfor de varme lande har en lavere intelligenskvotient?
Jeg skal ikke tale for den danske emiritus, men nogle mennesker er ikke nået videre end til “Tintin i Congo” og er formentlig uden for pædagoisk rækkevidde. For alle andre er der imidlertid to nyere undersøgelser, som giver en logisk forklaring på den lavere intelligenskvotient – og et håb.

Canadiske forskere har ifølge Scientific American sammenholdt graden af lavere IQ med graden af infektioner i de enkelte lande, og der er en tydelig sammenhæng. Jo varmere et land er desto flere parasitter er der, og jo flere parasitter desto flere infektioner

Og hvilken betydning har det for intelligenskvotienten?

Følgende: Nyfødte bruger op til 90 pct. af deres kalorier på at udvikle hjernen – altså næsten alle deres kræfter – og hvis barnet bliver angrebet af en infektionssygdom, vil det ikke have de samme kræfter til at udvikle hjernen. Det er værst i de varme lande, der ikke har et udviklet sundhedsvæsen, f.eks. i sub-Sahara Afrika, men man kan også se det i udviklede lande som USA. Beboere i varme stater som Mississippi, Louisiana og Californien har en lavere IQ end beboere i kolde stater som Massachussetts og New Hampshire.

Løsningen er ikke ekstremisme, men en målrettet indsats for at udrydde de pågældende infektioner, og en undersøgelse fra University of New Mexico nævner som eksempel en IQ-undersøgelse fra Mexico. I et område, hvor der var foretaget en effektiv malariaudryddelse, var IQ højere end i områder, hvor der stadig var malaria. Det betyder også, at hvis et mexicansk barn bliver født i et koldere område, eller hvis et pakistansk barn bliver født i Danmark, så vil det alt andet lige udvikle en “kold” – eller dansk – IQ.

Ikke noget hokus-pokus, ikke noget tintinsk overmenneske, bare kendsgerninger, og som Larry Page fra Google har sagt – “alle har ret til at have deres egne meninger, men ingen har ret til at have deres egne kendsgerninger.”

Om kommentarer:

Jeg har lukket for kommentarer til denne blog.

68 kommentarer RSS

  1. Af Rikke Nielsen

    -

    Erik Bramsen, 20. september 2011 kl. 21:20

    http://www.forskeren.dk/?p=1806

  2. Af Søren Hansen

    -

    Peter Lund Madsen, et par spørgsmål til dig og andre, der har travlt med at undsige tingene.

    Tror i virkelig på, at den kære Flynn-effekt kan forklare det kæmpemæssige gab, der er mellem eksempelvis Hong Kong og Zimbabwe?(et gab på over 40 IQ-point)

    Lyder det helt hult at den naturlige selektion kunne være anderledes i kolde barske områder, end den er i varme frodige områder. Sådan så at egenskaber som intelligens kontra egenskaber som fysisk styrke(her menes hormonproduktion; disse to ting koerrelere jo i høj grad negativt med hinanden), ikke var i lig høj kurs, hvor end vores forfædre har befundet sig på kloden?

    Og ja, den genetiske varian blandt os mennesker er uendelig lille, men det er den jo også mellem en gruppe mensaer og en en gruppe retarderede, så det argument behøver i ikke at bruge.(sorry Madsen)

  3. Af Erik Bramsen

    -

    @Rikke Nielsen
    Tak for linket. Det var den slags usmagelig politiseren jeg hentydede til. Men det gælder også det website du henviser til, hvor man helt skamløst nævner Holocaust-benægtere i samme åndedrag som Nyborg.

    @Dorthe Toft
    Den verserende Nyborg-sag kender jeg ikke meget til, det er første gang jeg hører om den.

    I en forskningsgren hvis eneste nogenlunde objektive metode er statistik, kan man jo altid diske op med artikler og teorier, der siger det modsatte. Og hvis dissidenterne så får politisk opbakning fra medier og universitetsledelse, så er det jo meget nemt at snakke om ‘vildledning.’

    Den eneste seriøse måde at kritisere Nyborg på, er gennem de anerkendte tidsskrifter som Nyborg selv publicerer i, ikke gennem avisartikler eller undersøgelseskommissioner. At ‘klage’ over peer reviewed artikler, er slet og ret til grin.

  4. Af Erik Bramsen

    -

    Jeg bemærker i øvrigt at Politiken implicit anerkender Nyborgs pointe, idet deres kritik går på, at Nyborg manipulerer med de demografiske fremskrivninger. De kritiserer ikke hans pointe om, at IQ langt hen ad vejen er genetisk bestemt.

    Så klagernes tilbagevisning af Nyborgs konklusioner går på, at faldet i den danske gennemsnits-IQ ikke går så hurtigt som Nyborg påstår, fordi indvandrere fra lav-IQ-lande ikke har så stort fertilitet som Nyborg påstår.

  5. Af m christensen

    -

    @ Kaj Wilhelmsen..
    Er det vikingernes geniale gener, du mener der har bragt os så vidt? :-)

  6. Af Caroline Lillelund

    -

    Poul Høis blog og de mange efterfølgende kommentarer vidner om en uhyggelig lille indsigt i videnskabelig metode og debat. Poul Høi fremhæver en stærkt kontroversiel kreds af forskeres resultater uden at forholde sig til hverken forskningens svagheder og fejlkilder eller til den stærke faglige kritik, den er blevet mødt med fra et hav af naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige forskere. Resultatet af diskussionen er forudsigeligt: det fyger med racistiske fordomme og udokumenterede antagelser af alskens slags, fuldstændig som nede på bodegaen.

    Grundlaget for en diskussion af intelligens må naturligvis være en fast definition af begrebet. Denne definition springer Poul Høi let hen over, skønt præcis definitionen af intelligens er den største anstødssten i videnskabelige diskussioner af emnet. Hvilken mental kognitiv forskel er det helt præcis Helmuth Nyborg mener at kunne måle i sin forskning?

    Efter at have læst bloggen klikkede jeg ind på MENSAs intelligenstest for lige at få genopfrisket mit kendskab til den slags. Her var det en test på 39 opgaver med hver 8 figurer opstillet i rækker med 3, 3 og 2, hvortil en 9 figur skulle udvælges af et antal givne muligheder. En abtrakt rumlig opgave, som minder om diverse matematikopgaver, som man kender det fra sin skoletid. Jeg forstår således rationalet bag opgaverne (selv om jeg ikke var i stand til at løse dem alle) og anerkender den logik, der ligger bag. Det har jeg nemlig allerede øvelse i – omend det ligger mange år tilbage. Jeg kunne være fint tilfreds med mit resultat, såfremt man anerkender vigtigheden af at kunne sætte små figurer i rækkefølge. MEN præcis hvilken egenskab eller kognitiv evne er det egentlig at denne test har målt – og i hvor høj grad afhænger den af mine tillærte matematiske færdigheder? Jeg kan som antropolog komme i tanke om virkelig mange indere i min bekendtskabskreds (asiater, you know – omend de bor tæt på ækvator), der formentlig ikke ville kunne løse én eneste af disse opgaver, og lige så mange, der uden tvivl ville kunne score et meget bedre resultat end mig. Forskellen består i uddannelse og tillært forståelse for matematiske abstraktioner.

    Nu er det formentlig en helt anden test Helmuth Nyborg og indirekte Poul Høi forholder sig til, men eksemplet viser at testens egne forudsætninger er bestemmende for resultatet. Det er således næsten komisk, at det er europæere og amerikanere, den kolonialistiske arv ufortalt, der bruger tid og penge på at bevise at afrikanere og mennesker, der bor tæt på ækvator er mindre intelligente – og som udnævner de asiatiske konkurrenter på markedet som alle frygter mere og mere til at være de allermest intelligente. Så passer pengene så at sige. Spørgsmålet er om nogen blev klogere?

  7. Af Dorte Toft

    -

    @Erik Bramsen. Jeg forstår ikke helt denne sætning fra dig “At ‘klage’ over peer reviewed artikler, er slet og ret til grin.” Mener du, at al kritik skal holdes inden i videnskabelige publiceringscirkler eller hur?

    Går man BREDT ud med sin forskning, for eksempel gennem kronikker, foredrag og interviews, vil ingen vel være tjent med, at eventuelle fejl og mangler kun er en sag for videnskabsfolk.

    I øvrigt vil jeg lige tilføje, at Danmarks Statistik ifølge Politiken giver udtryk for, at professor Nyborg manipulerer med tallene udover, hvad der er belæg for.
    http://politiken.dk/videnskab/ECE1399421/danmarks-statistik-anmeldt-professor-bruger-manipulerede-tal/

  8. Af Erik Bramsen

    -

    @Dorte Toft
    Det var den artikel jeg refererede til 13:57.

    I en vis forstand vil jeg give dig ret; Nyborgs forskning burde ganske legitimt kunne diskuteres udenfor faglige kredse, men man skal skille skæg fra snot. Hvis man vil kritisere Nyborgs menneskesyn eller politiske aktivisme, er der frit slag i bolledejen, og det står jo enhver frit for at skrive og mene om Nyborg og hans forskning hvad de vil, sådan som det jo sker her på bloggen.

    Men hvis man vil ugyldiggøre hans videnskab, må man gå gennem de rette faglige kanaler.

    Problemet med udviklingspsykologi er, at det i bund og grund er sociologi, dvs. det er ikke en eksakt videnskab. Det gør det meget nemt at kritisere, men ikke uden at man samtidig delegitimerer faget som helhed. Som Morten Kjeldgaard skriver:

    Helmuth Nyborg and his friends build their major conclusions on, among other things, intelligence tests from a very large number of people. They then extract one or more numbers which they then treat statistically. From the statistics they strive to deduce psychological and biological conclusions. (…) One may say that this statistical method is “natural scientific”, because it is often used by genuine natural scientist in order to treat their data. However, the difference is that genuine natural scientists know [original emphasis] what they are measuring, whereas Helmuth Nyborg and his friends do not know what they are measuring.

    Det er så sandt som skrevet står. Men det gælder AL sociologi, og hvis denne kritik invaliderer Nyborgs forskning, invaliderer den hele faget.

    Det var samme problematik der gjorde sig gældende i Lomborg-sagen. UVVU værgede sig oprindeligt mod at tage sagen, da de ganske rigtigt fremhævede, at sociologi ikke var videnskab. Da man fra politisk hold gennemtvang en gennemgang af Verdens Sande Tilstand, ja da var der mange rundt omkring på universiteterne der var meget tavse. For de vidste udmærket at langt de fleste af de bøger, der stod på institutbibliotekerne var af langt ringere akademisk standard end Lomborgs, når det angik dokumentation og kildehenvisninger.

    Jeg kender ikke nok til Nyborgs arbejde til at kunne sige om det samme gør sig gældende i hans tilfælde, men jeg synes her lugter fælt af heksejagt.

  9. Af Rikke Nielsen

    -

    Erik Bramsen, 21. september 2011 kl. 13:49

    At indholdet i http://www.forskeren.dk/?p=1806 omkring Helmuth Nyborgs videnskabelige uredelighed skulle være smagløs og politiseret kan vel diskuteres – jo, måske billedet af ham efter et møde i Danske Forening, men anklagerne for den videnskabelige uredelighed er da reel nok og specielt henvisning til den afgørelse der faldt på Aarhus Universitet http://www.au.dk/om/nyheder/glnyheder/2006/210906a/ har jeg svært ved at se værende hverken smagløs eller politiserende. Så dét må du uddybe – du mener det er en sammensværgelse?

  10. Af Thomas Markersen

    -

    Interessant med infektionernes indflydelse på udvikling af intelligens. Derudover vil jeg mene at det er område jeg selv, som psykolog, ikke ville røre med en ildrager. Både fordi det er så komplekst, men også fordi det, uanset hvordan det gribes an, får racistiske undertoner. Brugen af disse tests i USA skyldtes jo oprindeligt at man ville hindre at de svagt begavede kom ind i USA og avlede. Her konkluderede man iø. at jøderne var dårligt begavede. Lad det ligge…

  11. Af Lisbeth Sørensen

    -

    Sikke et spændende emne det her!
    Jeg må tilstå, jeg er ikke så bekendt med fakta som jeg kan fornemme andre herinde er, men vil dog sige at jeg har fået forelagt, af en professor, at IQ tests oprindeligt var ment som en måde at teste specielt børns boglige formåen på med henblik på at kunne hjælpe de svageste til at blive stærkere.
    Med tiden er denne så blevet videreudviklet og herefter benyttet til netop det modsatte: At bevise et individs intelligens, på trods af at det netop som nogen peger på drejer sig om de mere boglige egenskaber.
    Som verdenssamfund burde vi da for længst have indset at en person som er dygtig til det ‘boglige’ eller ‘logiske’ ikke nødvendigvis er at betragte som klogere end andre, men snarere begavet inden for netop det felt. Og så opfinde nye tests der kan bevise bevægelses-intelligens, finmotorik-intelligens mm.

  12. Af Poul Høi

    -

    Jeg har stoppet for kommentarer, for emnet egner sig simelt hen ikke til en blogdiskussion. Som tråden bliver længere, vil diskussionen per naturlov tage en drejning.

    Så jeg erkender, at Thomas Markersen har ret i sit indlæg oven for:
    “Interessant med infektionernes indflydelse på udvikling af intelligens. Derudover vil jeg mene at det er område jeg selv, som psykolog, ikke ville røre med en ildrager. Både fordi det er så komplekst, men også fordi det, uanset hvordan det gribes an, får racistiske undertoner.”

    Og det er det sidste ord i denne sammenhæng.

  13. Af Arne May

    -

    Der er et gammelt begreb der hedder “kummerformer”. Dvs. at kroppens udvikling er afhængig af den almene ernæringstilstand. Hvorfor skulle det ikke også gælde hjernen.

  14. Af Arne May

    -

    Jeg beklager, jeg så først det sidste indlæg da jeg havde trykket på send. Man skal respektere et stop.

  15. Af LÅN TILBUD GÆLDER NU UJ

    -

    LÅN TILBUD GÆLDER NU

    Jeg vil gerne meddele Dem, at vi kan tilbyde dig
    størrelsen af ??lån, du søger fra i dette lån selskab. Jeg vil
    gerne informere dig, at du er velkommen til at UJ lån selskab
    hvor din lånefonde stilles til rådighed inden for de næste mulige dage
    ok. Jeg vil gerne meddele Dem, at vi tilbyder lån fra den vifte af
    1.000 til 10.000.000,00 af enhver correnicy og vores lån tiltrække 3% rente, og du vi være muligt at vælge 1 til 35 år i løbet for at betale tilbage
    lån ok.So alt hvad du skal gøre lige nu, så vi kan gå videre
    med dette lån transaktion er, at du vi er nødt til at udfylde lånet
    ansøgningsskemaet nedenfor og komme tilbage til os OK, så her er lånet
    ansøgningsskemaet nedenfor udfylde det og komme tilbage.

    LÅN ansøgningsskema.
    Fuld Navne :……
    Adresse :………
    State :………
    Land :………
    Tlf :………
    Nødvendig Beløb: …..
    Månedlige indkomst :………
    Lån Varighed: …
    Beskæftigelse :…….

    (Ingen social sikring eller kredit kontrollere, 100% garanteret!) E-mail ujloans@yahoo.com

  16. Af Leif Thomsen

    -

    Look through business ideas

  17. Af mbt skor begagnade mbt skor begagnade

    -

    http://www.teflalumni.com/mbt-usa/mbt-shadow-black-casual-shoes-womens.php mbt shadow black casual shoes womens
    mbt skor begagnade http://www.trustafireman.com/mbt-shoes/mbt-skor-begagnade.php

  18. Af ユニット湯煎チェーフィングウ ユニット湯煎チェーフィングウ

    -

    ink)【

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info