En rådden fisk

Af Poul Høi 55

USA er ikke Danmark, og Danmark er ikke USA.
Det er selvfølgeligt, og så er det alligevel ikke, for når USA fordømmes i den danske debat, er det ofte ud fra nogle meget danske forudsætninger. Hvorfor har de ikke det samme fintmaskede sociale sikkerhedsnet? Hvorfor bruger de alle pengene på militæret? Hvorfor har de dødsstraf?
Bundlinjen er, at amerikanerne indretter deres samfund, som de vil, og vice versa.
Så vidt, så godt.

Det betyder imidlertid ikke, at man ikke kan have nogle meninger om USA, og lad mig give to eksempler, som udfordrer vores danske værdier.
Eksemplerne er fra de seneste to Republikanske præsidentkandidat-dueller.

Det første eksempel er guvernør Rick Perry, som bliver konfronteret med de 234 henrettelser, som han har gennemført i Texas.
Og hvad gør publikum? De jubler over henrettelserne, og det bliver til debattens største bifald.

[kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/VjKTHHTIXOU" width="425" height="350" wmode="transparent" /]

Det næste eksempel er fra sidste aftens debat, hvor kongresmedlem Ron Paul skal svare på, hvad han vil gøre, hvis en 30-årig uforsikret mand bliver indbragt dødssyg til et sygehus.
Ron Paul giver et svar, som kun kan tydes som noget i retning af “surt for ham.”
Publikum klapper og jubler.
CNNs Wolf Blitzer følger forbløffet op med spørgsmålet: “Men skal vi bare lade ham dø?”
Igen klapsalver fra salen og flere tilråbere, der råber “hell, yes.”

[kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/irx_QXsJiao" width="425" height="350" wmode="transparent" /]

Jeg vil ikke sige, at eksemplerne overrasker mig. Jeg har tilbragt temmelig lang tid i det Amerika, som befinder sig uden for salonerne, og kender både “hang ‘em high” og “let ‘em die.”
Men alligevel er det mærkeligt på sin Tv-skærm at blive konfronteret med mennesker, der jubler over henrettelser, og over uforsikrede syge mennesker, der får lov til at dø.
Bloggeren Andrew Sullivan var i begge tilfælde ved at få kaffen galt i halsen, og som han skriver i dag – det er én ting, at et samfund har dødsstraf og hundredevis af henrettelser, et hullet sygeforsikringssystem, og at det pågældende samfund har brugt tortur, men det er en anden og alvorlig sag, at samfundet ubehersket jubler over det, og som han konkluderer:
“Fisken rådnede fra hovedet og ned, og nu ved vi, hvordan det lugtede.”

Det omvendte synspunkt er selvfølgelig, at sådan har amerikanerne – eller nogle af dem – nu engang indrettet deres samfund, og det tilkommer ikke de finere fornemmelser at gøre sig til dommer over det. Hvis Texas vil henrette, så lad dem henrette, og hvis nogle af dem vil nægte dødssyge behandling – så lad dem gøre det.
USA er ikke Danmark, og Danmark er ikke USA, ganske rigtigt, men det betyder bare, at alle os, der regner os for venner af USA, engang imellem må klemme næsen sammen.
For jeg kan også lugte fisken.

55 kommentarer RSS

  1. Af Jakob M

    -

    OK – mit Porsche eksempelt var tilsyneladende for meget (maske en Ford Explorer I stedet) , men det endrer ikke et hak ved det min pointe er (som er montet pa Wolf Blitzers sporgsmal, Ron Pauls svar og manges reaktion) at der er en grund til at han svarer som han gor, og det er ikke fordi at han er et darligt mennesker. Han er blot af den opfattelse, at man selv I stor grad er herre over sin egen skebne, og ma tage de konsekvenser ens valg har – sa lugten af radden fisk er vel alt efter hvilken nese der lugter. Hvorfor du og Helle Duus pludselig drager skatteundragelse ind I debaten er mig lidt uforstaende. Lad os vere enig om, at der er en forskel pa at udnytte skatte reglerne og snyde I skat. Hvis du scroller op kan du se I et af mine andre indleg, at skattebyrden her I USA I den grad betales af de bredeste skuldre. Alle skal naturligvis betale den skat loven foreskriver. Man kan sa vere uenig I maden dem amerikanske “tax code” er skrevet pa, men det er en helt anden diskussion.

  2. Af Ib Staal

    -

    Begge undlader at betale for de ydelser, vi andre betaler for. Den ene må i følge yderste konsekvens af, at alle må stå til ansvar for sig selv, tage vare på sig selv når han blvier ramt af sygdom, og måske dø. Den anden hvis undladelse ofte er af langt mere uigennemsigtig og sofistikerede art, kommer i fængsel.
    At rutte med andres penge, og dermed minimere andre menneskers livsgrundlag er, hvad begge disse fyre har gjort. Det hele kan barberes ned til økonomi, og da penge er et væsentlgi grundnlag for vores eksistens, bliver det også et moralsk anliggende.Men det hænger altså sammen.

  3. Af Bertel Vagn Christensen

    -

    En ung mand i 30erne er sund og rask og har et godt job, fordi han arbejder så hårdt tager han på ferie til Thailand. Han vælger dog at springe over en rejseforsikring da han sparer 500 kr. Der sker noget frygteligt og han ender i koma. Han skal hjem for at hans liv kan reddes. Men nu koster rejsen millioner og han har ikke pengene.

    Hvem skal betale?

    Som det er nu i dagens Danmark betaler ingen og ham må blive i Thailand. Men jeg kan forstå at flertallet ønsker at ophæve nødvendigheden af rejseforsikringer og bare lade naboen betale for rejseforsikringen.

    En anden ung mand i 30erne er også sund og rask og har et godt job, fordi han arbejder så hårdt tager han på ferie udfra Somaliland i hans nyindkøbte brugte båd med reklamer fra en stor international bank på siderne. Først bliver han glad da han ser utallige fiskerbåde nærme ham men derefter bange da de alle er svært bevæbnede. Han kender godt truslen da han er blevet advaret utallige gange.

    Angsten vare dog kun kort fordi han husker at hvis han kommer i livsfare pga. hans egne beslutninger så skal staten bare betale og han vinker ivrigt igen til “fiskerne” da han ved at nu venter der han et endnu mere spændende eventyr som han ikke kunne have købt sig til, men det kan de danske skatteydere…

    Hvem skal så betale?

    Hvortsæt selv listen, svaret er ifølge mange at det vil de, men hvor mange penge har de givet i de situationer jeg har nævnt? Sikkert NUL kroner, det er fordi de ikke vil betale noget men ønsker naboen skal betale for deres ”godhed”.

  4. Af Arne May

    -

    USA’s dilemma.

    Når befolkningstætheden stiger, udvikles en mere kompleks og regulerende kultur. Der er brug for flere “trafikregler” for at undgå konflikter. Se bare på Japan, som har haft en stor befolkningstæthed i århundrede. En mere kompleks kultur findes næppe.

    Den amerikanske kultur er en kultur, der er opstået i et samfund med lav befolkningstæthed. Liberalismen er et tankesæt, der passer perfekt til en befolkning med lille tæthed. Derfor er den amerikanske industrielle og innovative kraft blevet så stærk. Resten af verden har forsøgt at kopiere den, men med større eller mindre held. Liberalismen har ikke så gode kår i befolkninger med større tæthed, man har været nødt til finde sin egen form. Demokrati og meningsfrihed har dog vist sig at være nødvendigt, for at kunne skabe noget der ligner.

    I dagens Amerika er befolkningen ved at blive opdelt: Den ene halvdel bor i tæt befolkede områder – i de store byer, og resten bor i lavt befolkede områder. Det bevirker, at den ene halvdel af befolkninger kræver flere reguleringer og den halvdel bekæmper indførelsen flere regler med næb og kløer. Forsøger enda at afskaffe dem der er.

    Amerika er ved at blive spaltet i to lejre. To lejre med hver sin ideologi og kultur, der forsøger at trække landet i hver sin retning. Denne spaltning gør, at det ikke er muligt at opstille et fælles mål for hele landet, som er nødvendigt for at komme ud af den økonomiske klemme, landet er havnet i.

    På gund af denne handlingslammelse vil USA også miste indflydelse i resten af verden. Det er efterhånden klart, at president Obama, til en vis grad, bliver ignoreret af verdens statsledere.

  5. Af Pharme253 Pharme253

    -

    Hello! facgdfd interesting facgdfd site! I’m really like it! Very, very facgdfd good!

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info