Hvorfor bli’r politikere ikke bedre til politik?

Af Poul Høi 32

Det er ikke kun god vin og ost, der bliver bedre med alderen. Det er også os.
Forfatteren Malcolm Gladwell har i sin bog “Afvigerne” en interessant teori om succes, og han siger, at der skal 10.000 timer til. Først da Beatles havde spillet 10.000 timer i de små lumske klubber i Hamburg, kunne de, hvad de kunne. Først da Bill Gates havde siddet i sit nørdkammer og programmeret i 10.000 timer, blev han til Bill Gates. Og opskriften gælder også for Gladwell selv, fortalte han mig i et interview for et par år siden. Først da han havde skrevet i 10.000 timer som journalist på Washington Post, havde han en ide om, hvad han ville og kunne.
Man kan mene om Gladwell, hvad man vil, og, ja, jeg finder også nogle af hans teorier for lettere letkøbte, men jeg tror på de 10.000 timer. Eller 8.000 timer. Eller 12.000 timer. Naturtalentet er en undtagelse, mens succes-gennem-slid er reglen.
Men her er så mit spørgsmål:
Hvorfor gælder den pågældende regel ikke i politik?
Efter 10.000 timer synes de fleste politikere og de fleste regeringer ikke at blive bedre; tværtimod nærmer de sig en tilstand af udbrændthed. Anker Jørgensen var statsminister i en halv snes år i 1970erne. Poul Schlüter i en halv snes år i 1980erne. Poul Nyrup i en halv snes år i 1990erne, og Anders Fogh og Lars Løkke i en halv snes år i 00erne.
Og de sidste af de pågældendes regeringsår var alt andet end kønne; de var som regel præget af skandaler og magtfuldkommenhed, rådløshed og afmagt.
Hvorfor bliver en statsminister ikke bedre til at være statsminister efter 10.000 timer? En minister bedre til at være minister? Et folketingsmedlem bedre til at være folketingsmedlem?
Det er ikke bare et dansk fænomen; jeg kan heller ikke ude i den store verden få øje på politikere og statsledere, som bare bliver bedre, og selv de største af de store havde ikke deres bedste år i deres sidste år i politik. Tænk på Churchill og Adenauer.
Jeg ville ønske, at jeg havde et færdigemballeret svar på spørgsmålet, men jeg er i tvivl. Er det fordi, politikerne befinder sig i en boble og ikke fanger strømningerne og ikke fornyr sig? Er det, fordi de tillægger sig et gudkompleks og tror sig fuldkomne? Er det fordi, vi bliver trætte af at se og høre dem uafbrudt? Eller er det medierne, der uafbrudt vil have nyt-nyt?
Måske er det en tilfældighed, at Socialdemokraterne og Venstre i de seneste fire årtier – og med små mellemregninger – har byttet magt hvert tiende år, og at det ser ud til at ske igen i næste uge, men i min bog ligner det en sidste salgsdato, som ikke optræder i Malcolm Gladwells bog.

32 kommentarer RSS

  1. Af s sørensen

    -

    Det lyder meget som om du er ved at forberede dig på en ny regering at støtte. Måske er der fordele ved at støtte en siddende regering? Udover at nogen blir bedre til noget efter en vis tid! Måske blir men bedre til at vide at det er klogt at støtte en siddende eller snart siddende regering?
    I det tilfælde er demokratiet jo i virkeligheden ret sølle! Hvis men ikke tør kæmpe for det men tror på…

  2. Af Lars Kristensen

    -

    Måske skulle man ændre på regeringsdannelsesprocessen.

    Alle partier i folketinget får ministerposter.

    Først vælges der en statsminister, hvorefter de enkelte partier efter størrelse vælger en ministerpost og hvem i partiet der skal sidde som minister Når så alle partierne har valg en ministerpost, går runden rundt igen, således at de partier der har flere ministerposter at råde over igen gennemgår en valgrunde, lige til alle ministerposterne er besatte.

    Nu skal regeringen finde ud af at samarbejde og finde frem til den bedst mulige regeringsduelige arbejdsform.

    Regeringen behøver ikke nødvendigvis at have ministre der er enige om tingene, for er ministrene indbyrdes uenige om en eller andet, ligegyldigt hvad, så skal sagerne finde deres afgørelse i folketinget og ikke i regeringen.

    Det vil givet få ikke blot ministrene til at opføre sig som ministre for folket og ikke for et parti.

    Folketingets medlemmer kommer så også til at skulle arbejde for folket og ikke for partiet, for nu skal de tage stilling til uenigheder i regeringen, som så kommer åbent frem i folketinget og ikke kun i regeringskontorerne.

  3. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Poul Høi: Jeg tror det er fordi du taler om to forskellige ting.

    Oparbejdelse af kompetence indenfor en disciplin tager de 10 år: Dvs. udvikling af metoder og værktøjer, hvor man har set alle væsentlige fejl før: Jo det tager 10 år (ca.) Så er man parat til næste niveau.
    Det er faktisk et problem man har haft store problemer med i de forskellige landes militær, fordi karrierestigen er så lang. Man skal faktisk forfremme folk inden de er klar – ellers har de ikke levetid til at nå til tops.
    Det er en af baggrundene for Peter-princippet, hvor folk forfremmes indtil inkompetence.

    I politik er forholdet et lidt andet:
    I løbet af 10 år får man løst de problemer man havde værktøjer, indsigt og erfaring til.
    Hvorfor kan man så ikke bare blive?
    Nogen kan men den gennemsnitlige regeringstid for en amerikansk præsident og en romersk kejser er omtrent den samme – præsidenternes pensionsordning er dog at foretrække.

    Men i de 10 år man er ved magten så har man lavet handler, der binder en fremover. Det er svært at skifte trofaste støtter, fordi de har en klemme på en af en eller anden karakter.
    Desuden har man fået gennemført de løsninger man nu kunne – hvilket betyder, at den oprindelige problemkreds ikke er et problem længere.
    Samtidig bærer alle løsninger i sig selv kimen til nye problemer:
    Se Anders Fogh: Igennem 10 år løste han beskæftigelsesproblemet og vækstproblemet; men den måde han gjorde det på, er i dag årsagen til den misere vi sidder i.
    Et løst problem er uinteressant – det er jo løst og dermed ikke noget problem.

    Inkaen døde principielt aldrig, hvorfor dem, han havde tildelt privilegier beholdt dem. Den nye inka måtte så ud og erobre nye områder for at have en kagekasse til sine støtter – da man nåede til Atacama-ørkenen, så var kagerne ikke gode.
    Da hans forgængere i princippet ikke døde, så kunne han ikke uden videre fratage de priviligerede deres privilegier.

    Du kan se de problemer Helle T har med fagbevægelsen: De har gennem årene tilranet sig privilegier (og penge), som hun ikke uden videre kan tage fra dem. At hun så kommer til at gøre det – eller lade nogle borgerlige gøre det – det er noget andet.
    Se hvordan Auken-fløjen i socialdemokratiet har hæget sig fast til den position de havde.
    De gode støtter en magthaver har, de skal nok sørge for, at der ikke kommer nytænkning frem internt – det kunne jo true deres position.

  4. Af Mihail Larsen

    -

    Politikere og forskere

    Høi har en god observation her. Man bør kunne forvente, at mennesker drager nytte af deres erfaringer og derfor med tiden bliver bedre til at gøre det, de nu gør.

    Men politik er jo ikke sagkundskab. Det gamle anciennitetssystem, der forudsatte, at man blev mere routineret og kompetent med alderen, gælder for en tid. Så afløses den af kynisme – at man lærer magtens spil. For politik er jo nok så meget et spørgsmål om ideer, der har sin tid som svar på konkrete problemer, og når de problemer er væk eller passeret, må der nye ideer til. Kan man ikke komme op med dem, kan man i det mindste bruge de tricks, man har lært. Det er ikke mindst det, der giver politikerlede.

    Der foregår noget lignende på forskningens område. Her kan man også tale om ‘udbrændthed’, når en ung, lovende forsker med en masse ideer kører tør for nye ideer. Faktisk er de fleste epokegørende forskningsresultater præsenteret af unge, ‘uerfarne’ forskere. I værste fald fører det efterfølgende til, at de gamle etablerer sig som et regime, der spærrer for de nye, unge talenter med de utraditionelle ideer. Det var det, der udløste studenteroprøret.

    Men for både politikere og forskere gælder, at hvis de kan indse, at deres egen iderigdom er på retur, og deres magt derfor også er uberettiget, så kan de faktisk fungere som en videns-tank og personlige konsulenter, der tilbyder de nye mestre råd og vejledning, der skærmer dem fra at begå kendte fejltagelser.

    Problemet er nok bl.a., at politikere og forskere har svært ved at erkende, at deres tid er begrænset. De tror alle, at de kan fortsætte med at være trendsættende, til de dør. Nogle kan, men det er et klart mindretal. Derfor skelnede man også fra Arilds tid mellem klogskab og visdom.

  5. Af carl-heinz feddersen

    -

    I mine øjne bliver politikere bedre og bedre.
    I min øjne er dansk politik hen ad vejen et tag selv bord og det bliver de bedre til.
    Når de først er valgte,efter at have lovet guld og grønne skove til alle, bliver folk forbavset/vrede over deres uduelighed og så gælder det for politikerne
    at rage til sig, inden de bliver smidt ud.
    Så det gælder altså om at sidde i så mange bestyrelsesposter som muligt, eller da EF/EU blev opfundet, at komme til Bruxelles.
    Så her gælder det også, at de bliver bedre og bedre,
    om det så er 10.000, 8.000 eller 15.000 timer, ved jeg ikke………men gode til det, er de.

  6. Af Tomas U

    -

    Jeg tror du er inde på noget af det rigtige i de de sidste linier af dit indlæg – Poul. De faktorer der er medvirkende til at en politiker bliver valgt til tinget, kan være de samme faktorer der gør at folket i længden ledes og – til dels – at de valgte politikere ikke holder i længden. Den karismatiske NYtænkende politiker der kan mobilisere gejst og entusiasme og således derved blive valgt er måske ikke den gennemarbejdende “næsen-i-sporet” type, der igennem en 10-15 årig periode bare vokser med opgaven.
    Jeg tror det er lidt som i et parforhold: de egenskaber man falder for når man møder sin partner og forelsker sig i denne, er ofte de samme egenskaber man ledes ved når man skilles.
    Dirch Passers hustru (Hanne Passer) blev engang spurgt om det ikke var “rigtigt sjovt at være gift med Dirch Passer” og hun svarede lidt opgivende med himmelvendte øjne: “joh hyyyylesjovt :-/”

  7. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Feddersen: Jeg tror du vender tingene på hovedet.

    Disse bestyrelsesposter o.lign. skyldes dels at hvis man behandler sin forgænger dårligt, så vil denne forgænger gøre alt for ikke at blive forgænger, hvilket er en sten på vejen.
    Den anden faktor er, at en tidligere toppolitiker har kendskab til beslutninger og magtens små lokumsaftaler, som ikke står nogen steder; men ikke desto mindre er gældende.
    Det er baggrunden for det loyale embedsmandssystem, hvor en tidligere minister kan være sikker på, at det, han har betroet embedsmændene ikke bliver brugt imod ham.

    En speciel variant er præsident Carter, der faktisk har været til større gavn for USA efter, at han er fratrådt end mens han var præsident.
    Han er nemlig sat ind i en masse hemmeligheder, så man kan sende ham som mægler – uden at skulle briefe en ny om ting og sager, der ikke er nogen grund til at han ved.
    Normalt er den viden en politiker er indviet i forældet efter et par år.
    Du kan spore det hos Uffe Ellemann.
    Nogle gange er han ikke helt ført ajour. Omlægningen af det Estiske forsvar fra et lokalforsvar til et totalforsvar med en taktisk reserve på 2 brigader er efter hans tid.
    Jo, hvad den ene brigade skal bruges til – det er ikke svært at regne ud; men den anden?
    Den kendsgerning sætter Uffes opfattelse af de seneste russiske flådeøvelser i et noget andet lys.

  8. Af Thora Hvidtfeldt Rasmussen

    -

    Måske skyldes det, at politikere både skal have kendskab til, hvordan man får magt i politikkkens korridirer på borgen – og kende til, hvordan mennesker fungerer andre steder i samfundet?
    Måske er der af den grund fornuft i rotationsordninger?
    Mediernes fokus på fremtræden, på dygtighed til spin osv. vil også af og til bringe folk til magten, som ikke i overvældende grad er egnede til det – og så er der magtglæden.
    Det kan være så vanskeligt for en karrierrepolitiker at forestille sig selv i en mindre magtfuld stilling, end den han besidder, at han af den grund vil finde sig i at gennemføre ting, der ganske vist holder ham ved magten, men som ikke gavner landet – en ganske almindelig afart af grådighed.

  9. Af Kirsten Iskov

    -

    Kære Poul.

    Ganske enkelt fordi de fleste af dem er mere interesseret i deres egen karierre og penge / magt, som politikkere. De fleste nyder voldsomt den focus der er på dem selv, og er IKKE brødbetynget af DET STORE ANSVAR der følger med dem i dette fag.
    Ingen skammer sig over at fORDREJE tingene til deres egen fordel.

    De burde jo være ROLLEMODELLER for især DEN YNGRE GENERATION, idet de fleste unge har behov for netop sådanne opofrende politikkere ( der`kun ønsker deres danske fædreland det allerbedste ).

    Jeg oplever at Lars Lykke er ved at vise os alle, at han gerne vil hele folket DET ALLERBEDSTE, og at han rigtig gerne vil samarbejde med mange partier.

    Men, Helle Thorning har nærmest fået det til ,at se ud som om hun er DEN ENESTE ANSVARLIGE dansk politikker, hvad man jo må betvivle på grund af hendes syge skattesag ( hvor hun bedyre voldsomt, at hun er USKYLDIG og gerne tager OFFERROLLEN på sig ). Også selvom SKATTESAGEN er HENDES HELT EGEN SKYLD, end IKKE hendes mand ved for alvor om hun har ret i hendes skattefiflerier ( hun må jo så være blevet selvbestaltet finansministeren i deres ægteskab ),desværre.

    DEN PERSON DER`IKKE ØNSKER MAGT OG BERØMMELSE FOR SIG SELV ER PIA KJÆRSGAARD, der` betaler prisen for sin dygtighed og ærlighed som politikker, ved sine politibeskyttelser igennem mange år nu.

    Efter min mening er hun een af de eneste mandfolk i dansk politik og , som jeg selv beundre og glæder mig over hver eneste dag. Også fordi hun både er bundreel/ bundærlig og en skøn smilende – lattermild attraktiv kvinde at se på tillige med ( uden at misbruge sin kvindeige sødme / charme ).

    Hverken hendes hoved eller hjerte fejler noget, og hun har et dannet sprog tilligemed. DEJLIGT, at være dansk med sådan en hårdtarbejdende rar og ansvarsbevidst politikker i dansk politik.
    K.Iskov.

  10. Af Kasper B

    -

    Hvorfor bliver journalister ikke bedre til journalistik…

    Berlingske forsidehistorier fordrejer bevidst og gentagende diverse historier til stor skade for blå blok.

    1. Danske Banks note til udenlandske investorer om ingen umiddelbar nedsmeltning af de danske aktie- og obligationsmarkeder ved en rød valgsejr bliver til (og giver troværdighed til) “Det udgør ingen fare for dansk økonomi, hvis S og SF vinder valget, konkluderer Danske Bank”. Til trods for at DDB mange gange har påtalt rød plans luftigheder, mangler og skader.

    2. Barfoeds gamle nyhed om Ks ønske om nedsættelse af topskatten bliver udskreget på forsiden. Kunne ikke være bestilt bedre af Bødskov.

    3. En V-bormesters ønske om at kunne eksperimentere med gymnasielignende undervisningsformer i Folkeskolens udskolingsklasser bliver karikeret til “En enkelt lærer til 100 skolebørn”. Dette er jo skræmmekampagneniveau af Søvndalske dimensioner.

    Hvad sker der lige for Jer inde på Berlingeren? Sensationsjournalistik til stor skade for blå blok i den afsluttende del af valgkampen?

    Jeres journalistiske kræfter kunne med fordel bruges til at rive rød bloks luftkasteller ned!

    Jeg har aldrig holdt anden avis end Berlingeren, nu har jeg opsagt mit abonnement!

  11. Af Jørgen Flainard

    -

    Interessant spørgsmål. Måske har det noget med det at skabe at gøre. Poltikere skal skabe vores verden gennem deres handlinger, og efter nogen tid, har de skabt det de kan, og ender i stedet som forvaltere. Måske er det ligesom nogle kunstnere der også er mest interessante tidligt i deres karriere og senere måske solide, respektable, men ikke længere innovative – og i de grælle tilfælde er de pinlige skygger af dem selv.

  12. Af Asger Møller

    -

    Hmmm.. ved egentligt ikke om jeg er så enig i at de nævnte folk bliver bedre og bedre. Prøv lige at se på en moderne Paul McCartney vs. hvad han leverede sammen med Beatles. Bill Gates var også en superskrap programmør i Altair-dagene (70′erne) men har ikke selv haft jord-under-neglene på den front i årtier (genial forretningsmand og “visionær”; det er en anden snak). Jeg sys’ mere trenden går i retning af at folk “peak’er” tidligt i deres karriere, og derefter står den på mere/mindre respektabel vedligeholdelse eller i stygge tilfælde forfald. Men interesant synspunkt, mere tak! :)

  13. Af Finn Bjerrehave

    -

    10.000 timer er et arbejdsredskab som skal komme 1.ste pladsen i møde, men disse timer interesserer ikke vores Danske fremgangsmåde, og er en opskrift som ikke er Dansk, men tilhører Østen.
    I Danmark har vi ikke tradition for dette hårde ræs, men ønsker at springe over det lave hegn, og kvaliteten af politikerne afslører ovenstående, da selv efterlønnen ikke kan forståes som regnestykke , men kun som politisk mærkesag, fuldstændig uden intelligens.
    Vi har de politikere som vi fortjener, og siden valget i 1957, har så få personer ønsket at blive opstillet til Folketinget, og det fortæller om politiske engagement, som en fiasko.
    Hvis politik skal være en konstant public service fremtræden ala, vild med Dans, samt alle underholdningsprogrammer fornemmes en plathed, som næppe højner folkestyret.
    Dagens politik hvor alle partier kun ønsker at gøre vilkårene på arbejdsmarkedet mere usikkert ved diverse reformer, krænker en Konservativ vælger da vi skal styrke for at bevare, og disse ca 1,6 millioner lønmodtagere uden for det offentlige tryghedssystem , skal fodre hele vores samfund, så må utrygheden aldrig være samfundets svar, når ledigheden trækker sit grumme spor over for lønmodtageren, dette kan vi ikke være bekendt, men et mindretal er altid et mindretal, færdig basta.
    Tak for anstændig politik, eller jeg ønsker Månen. Finn Bjerrehave Vig

  14. Af carl-heinz feddersen

    -

    Til Thomas Borgsmidt. 10 September. 10:03.
    Du skal have tak for dit svar.
    Nu kommer jeg fra en arbejder familie og fatter desværre ikke meget af dit svar.
    M.h.t. dit afsnit om “forgængeren”, har jeg læst den mange gange, men fatter desværre ikke, hvad meningen er!!!
    Jeg har jo i tidernes morgen været medlem af en fodboldklub og der var det som om, alle arbejdede ud fra klubbens bedste.(I gamle dage)
    Så har jeg været medlem af Metal og der kneb det med enigheden og det forstod jeg heller ikke rigtigt.
    Så har vi Danmark, som alle politikere og indbyggere
    burde være enige om, hvordan man opfører sig og hvordan man gør det bedste for landet.
    Men her kniber det gevaldigt.
    Ældre og syge bliver ikke altid behandlet ordenligt.
    Folk der har slidt og slæbt i årevis bliver fyret, polske arbejde kommer ind og arbejder for en tredjedel af en dansk løn.
    Udlændinge kommer ind i landet og får ofte økonomisk hjælp “fra dag et”.
    Jeg har kendt syge danske venner/kollegaer med et langt arbejdsliv, som er blevet psykisk eller fysisk syge, de kan kæmpe i årevis for at få den samme hjælp og det er s´gutte sikkert, de får det.
    Hvilket medfører at de får det endnu dårligere.
    Kendte politikere og andre, samt velhavere kan slippe af sted med ting, som fattige bliver straffet for.
    Og dit udenrigspolitiske forstår jeg heller ikke, men ved dog, hvad Ruslands og Amerikas indblanding/krige alle steder har kostet af uskyldiges liv.
    Og at vi har haft/har et Kongepar/Dronning som
    “rask” væk deler medaljer ud til folk, jeg ikke ville invitere indenfor i mit hjem.
    Sådan noget forstår jeg heller ikke.
    Gad vide om det er tidens tegn.
    I gamle dage stod de bare og råbte hurra, når de kongelige kørte forbi……..bortset fra knægten: “Han har jo ikke noget på”.
    I dag ved vi mere, hvad der sker overalt og det kan befolkningen reagere imod.
    Det burde ikke være et spørgsmål om rige eller fattige.
    Men dem der kan, stiller op for dem der ikke kan.
    Og først og fremst “indenfor egen familie”.
    Mvh. Feddersen.

  15. Af Lilian Nielsen

    -

    På et område er der ført en fremragende politik i de sidste 9 år.
    Patienterne roser det sundhedsfaglige arbejde.
    Det er blevet vist i en nylig undersøgelse. Samtidig er der langt flere kræft patienter, der bliver raske.
    Og det er godt at der bliver samlet de dygtigste læger, på speciale hospitaler. Hvor også forskningen foregår.
    DET BURDE MAN HØRER MERE OM!

  16. Af Helge Skau

    -

    -min datter måtte sidste år vente 2 hele dage på skadestuen på Bispebjerg Hospital inden hun kunne blve behandlet og så havde man glemt at fortælle hende at hun ikke matte indtage noget (før narkose)
    -hun blev så indlagt og opereret på 3. dagen. !!!
    om så kræftbehandlingen er blevet bedre er nok også tvivlsomt. !! bare ikke godt nok.

  17. Af Tomas Fugl

    -

    Jeg synes det er lidt billigt for Poul Hoei at sige at den nuvaerede regering foerst er blevet magtfuldkommen i loebet af de sidste aar. Claus Hjorts i beskaeftigelsesministriet, og vores indtraeden i Irakkrigen er to markante eksempler paa noget der ligger tidligt/midt i perioden. At det saa bare ikke rigtigt har haft nogen konsekvenser er vel saa mere en sag om medier og vaelgere…

    mvh Tomas

  18. Af Thomas Borgsmidt

    -

    Feddersen: Nu spiller du mere naiv end du er!
    Som gammel smed har du formentlig også lavet et utal af akkorder med mester.
    Nogen gange tog mester røven på dig og andre gange tog du den på ham. Den slags ting bliver husket af begge parter.
    Du har så prøvet at stå lidt stærkere og stå i fagforening.

    Nogen gange får man faktisk akkorder, der er for gunstige for en selv. Typograferne er det klassiske eksempel – de strejkede sig lige ind i arbejdsløshed.

    Det hjul, der piber får smørelsen – eller også bliver det skiftet.

    Det der med forgængere: Du har med garanti også tænkt på de akkorder der eller er blevet aftalt – og du har med garanti også lavet en akkord med mester, der var god – under forudsætning (udtalt eller uudtalt) af, at den ordning snakkede man ikke højt om.

    Der er ikke den store forskel på storpolitik og en almindelig jernindustriel arbejdsplads.
    En tillidsmands succes afhænger i højeste grad af om han kan sin overenskomst med lokalaftaler (hvor nogen af dem er et gammelt gulnet stykke papir, som blev aftalt for 20 år siden).
    Jeg har været med til at beholde en medarbejder, der blev syg – kostede os ikke noget – han fik sine sygedagpenge – og så skal man ikke træde på en mand der ligger ned. Endelig kunne vi få brug for ham, hvis der skulle laves en reservedel til en dims vi havde leveret for 20 år siden. Det er ikke alt, der står på tegningen.
    Sådan er det også med politik.

  19. Af jakob holm hansen

    -

    Der kendes da også indtil flere eksempler på udbrændte journalister…

  20. Af E L

    -

    Hvordan bliver topmøde politik nu til?

    Det er ikke enhver beskåret at vide det, da det kun er inderkredsen og det kræver et rødt medlemskab.

    Jo flokken samles og deles i to grupper. Et bord og kun to stole sættes i midten mellem de to blokke(heraf ordet blokpolitik). Her sættes så en fra hver blok over for hinanden.

    Det gælder så om at slå den anden blok ud med argumenter. Alle kneb gælder og de andre i ens blok må gerne hjælpe med forslag og råd. Gerne i form af små sedler eller tilråb.

    Dette blokspil tager rigtigt langt tid indtil alle argumenter er sluppet op. Og man skal være opmærksom på at her gælder at alle kneb gælder. Her tages ikke hensyn til demokrati eller human eller god opførsel. Selv de mest nedrige kneb gælder.

    Det er det KGB Helle er trænet i. Læg mærke til metoden ved topmøde med Lars Løkke rasmussen. Her tæppebumber Helle sin(e) modstander(e), uden at der er reelt indhold i det hun siger. Det drejer sig blot om at vinde debatten, for enhver pris.

    Man skulle ikke tro at vi levede i det enogtyvende århundreds moderne samfund. Efter min mening er dette en afskyelig debatform som ikke får noget som helst frem af politiske værdi. Det er blot ordkævl for ordkævlens egen skyld. Et parti Bingo spil kunne være lige så godt eller dårligt om man vil.

  21. Af Birte Marg. Dinesen

    -

    Kommentaren er sendt!

  22. Af Finn Bjerrehave

    -

    Hvorfor får (fik) Danmark aldrig en politisk som jeg mener er en økonomisk chance, det er spørgsmålet.
    Søndag duel mellem ansvar og drømme, men min opfattelse lyder, rød blok undlod at i samarbejdets navn 175.000 Industriarbejdspladser sive ud af Danmark, istedet for at sætte prop i hullet, blev det en hård kritik om dit ansvar i 10 år.
    Danmark er ikke kun Brugsen og Bilka, som man kan opfatte talen på, men vores alles samfund som vi ønsker skal kunne forvaltes udvikles i harmoni og fremgang, men politikerne ønsker ikke denne gode holdning.
    33.6 % af Danskerne er de mennesker i Industrien som tjener vores daglige udgifter, hvorfor bliver disse produktive mennesker kun politisk bombarderet med utryghed, ala pensionsreformer dagpengeregler efterlønsbeskæring samt flere udlændinge ind på vores trængte arbejdsmarked, det er min opfattelse af den politiske dagsorden, hvor jeg som troende Konservativ , mener vi skal styrke vores srbejdere i samarbejde med arbejdsgiverne da 67 % af befolkningen skal leve af overskuddet som disse 33,4 % kan generere, hvor takken skal udtrykkes med nedskæring af den økonomiske tryghed.
    Hvorfor kan vi ikke forstå politikernes budskaber, det kan politikerne heller ikke indbyrdes, fortæller forlovelsen de Radikale og Rød blok, hvor muslimernes piskning af sig selv ligner denne forlovelse, da dagpenge efterløn 24 års regel.mv som de Radikale har som 1.st priotet, og som aldrig kan accepteres hos Rød blok, dette paredoks dækker denne blok, overskrift.
    Tak for forståelse.Finn Bjerrehave Vig

  23. Af Projekt Tillid Projekt Tillid

    -

    Vi ønsker at poltikerne stadig skal blive bedre til at have tillid til beskæftigelsessystemet.

    Se kampagnens video her:

    http://www.b.dk/kommentarer/valget-handler-om-mere-end-oekonomi#new

  24. Af Birgit >Hviid Lajer

    -

    Politikerne (visse) skifter jo både parti og fagområde, såvel som der kommer flere unge til, som enten stemmer det samme som deres forældre eller lige de stik modsatte.

    Derfor så vi i hv f tidligere disse skift som et forældreopgør, hvor der så senere igen faldes ’til patten’, som det så smukt hedder, når el hvis der så stemmes som el i retning af ophavet.

    Vi så det i hv f med 68-generationen – og siden tildels også med balladen om Ungdomshuset på Jagtvej, hvor vi da også har kunnet konstatere, at visse forældre endog var enige med deres børns brug af og attituder i forhold til dette hus, altså i nyere tid.

  25. Af Birgit >Hviid Lajer

    -

    Jeg er også bange for, at de politiske partier og deres ideologier holder folk i skak, så der udvikles for lidt her.

    Så – der er tale om ganske andre muligheder og ‘fag’ end et hviketsomhelst andet studium; men ellers holder det sikkert ganske godt med de omkring 10.000 timer – til en begyndelse da. :-)

  26. Af Projekt Tillid Projekt Tillid

    -

    Vi ønsker at politikerne skal blive bedre til at have tillid til beskæftigelsessystemet.

    Se kampagnens video her:

    http://www.youtube.com/watch?v=Z_3qmJHkHwc

  27. Af Johannes Bremer

    -

    Nogle sammenligner politik med god vin og ost. Gennem egne erfaringer med politik, hælder jeg snare til at sammenligne politik med fisk. Allerede efter få dage stinker det, så det ikke er til at være i stue med, hvor det muliges kunst er at bilde befolkningen ind at fisken er frisk, som al anden god politik!
    V.h. johannes

  28. Af Preben Wassmann

    -

    Teorien om de 10.000 timer tror jeg ikke kan indregnes i store menneskelige projekter hvor rammerne er lagt for flertalsbehov. Jeg mener hvis en virksomhed eller et projekt alene blev styret på flertalsafgørelser og kompromisser forsvinder de gyldne tal på bundlinien ret så hurtigt. 10.000 timer bygger på brandmajorens intense læring, der netop i sidste sekund får sin røgdykker ud inden huset styrter sammen. Den visdom kan ikke købes eller vælges af stemmer. En udifinerbar slags blitz-indleven der gør at vi har fuld og hel tillid til at netop denne person kan udføre det helt fantastiske. Dette forhold kan ikke overføres til politik. Her er ingen ultimativ chefafgørelse eller en kombination af tanker der kan befordre generalens netop rigtige beslutning. DERFOR

  29. Af Hvad vil det sige at være professionel betting ekspert? | Betting blog by Bondum

    -

    [...] holdning er, at vi alle lærer i forskellige tempo og på forskellige måder – men at den klassiske 10.000 timers regel, også gælder når det kommer til at være [...]

  30. Af - Betting blog by Bondum

    -

    [...] holdning er, at vi alle lærer i forskellige tempo og på forskellige måder – men at den klassiske 10.000 timers regel, også gælder når det kommer til at være [...]

  31. Af Hvad vil det sige at være professionel betting ekspert? - Betting blog by Bondum

    -

    [...] holdning er, at vi alle lærer i forskellige tempo og på forskellige måder – men at den klassiske 10.000 timers regel, også gælder når det kommer til at være [...]

  32. Af mbt kesho womens shoes black mbt kesho womens shoes black

    -

    http://www.ard2.com/mbt-shoes/mbt-shoes-kimondo.php mbt shoes kimondo
    mbt kesho womens shoes black http://www.ard2.com/mbt-shoes/mbt-kesho-womens-shoes-black.php

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info