Det er ligegyldigt hvor dine børn går i skole

Af Poul Høi 31

Her er dårligt nyt for alle os, der bruger dyre penge på dyre privatskoler:
Vores børn klarer sig ikke bedre af den grund.
Det fastslår en ny undersøgelse,  “The Elite Illusion,” som er foretaget af forskere på Duke University og Massachusetts Institute of Technology, og lad mig bare springe lige til konklusionen: Hvis et barn i øvrigt er velfungerende og kommer fra et ditto hjem, så vil barnet klare sig lige godt, uanset om han eller hun bliver sendt til en privatskole eller en folkeskole.
Undersøgelsen er i den grad relevant i Danmark, som i øjeblikket oplever en privatskoleficering af usete dimensioner. I København går 27,8 procent af alle elever i privatskoler i stedet for i folkeskolen, viser en opgørelse fra Cevea, og hvis udviklingen fortsætter, vil tallet i 2020 være oppe på 40 pct.
Når det sker, så “er fundamentet for folkeskolen brudt,” siger tænketankens direktør.
I øjeblikket er privatskoler en forholdsvis overskuelig udgift for forældrene, fordi staten betaler 75 procent af prisen, men det vil ændre sig. Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at sætte tilskuddet ned til 71 procent, og Socialdemokraterne vil for de fleste børns vedkommende sætte tilskuddet endnu mere ned.
Det vil altså i de kommende år blive lidt mindre af en paratreaktion og mere af en overvejelse at sende sit barn på en dansk privatskole.
Derfor er den store amerikanske undersøgelse interessant, også fordi den er mere relevant for danske forhold end man skulle tro. Undersøgelsen følger således ikke de rige privatskoler med knæstrømper og studenterloger, men derimod to typer af skoler med offentlig betaling. I New York og Boston kan eleverne gå i, hvad der svarer til danske folkeskoler og -gymnasier, eller de kan vælge en række selektive folkeskoler, som svarer til vores privatskoler. Eleverne skal bestå en prøve for at komme ind på de selektive skoler, og forældrene skal til samtale – og alt det der – men derudover er skolerne overvejende offentligt betalte.
Og her er så, hvad den nye undersøgelse gør: Den sammenligner de elever, som lige netop kom ind på de selektive skoler, med de elever, som lige netop ikke kom ind, og dermed tager den to grupper af studerende, som akademisk er meget lige, og ser på, hvordan de efterfølgende klarede sig i to forskellige miljøer – den ene gruppe i den almindelige folkeskole, og den anden gruppe i noget, der minder om vores privatskole, og konklusionen er som sagt:
Der er ingen forskel. De klarede sig lige godt.
Eller som bloggeren Felix Salmon opsummerer konklusionen:
“Middelklassebørn, som vokser op med to veluddannede forældre og masser af bøger i huset, vil generelt klare sig godt i skolen, uanset hvilken skole de går i.”
En meget mindre britisk undersøgelse viste for nogle år siden det samme.
Hvad vi kan bruge det til?
Vi kan bruge det til følgende. Alle vi beængstede mellemklasseforældre, som er så urolige for, at vi ikke gør det bedste for vores børn, kan slappe en lille smule af. Privatskolerne ser attraktive ud. I 2007 udgjorde de 15 ud af de 20 bedste danske skoler, fremgår det af Information. Men privatskolerne er udelukkende stærke, fordi de netop tiltrækker de stærkeste af eleverne. Hvis man opdeler eleverne i to grupper – dem, der vejer over 50 kilo, og dem der vejer under – så vil den førstnævnte gruppe også per logik veje mest.
Men hvis børnene i øvrigt er velfungerende, og hvis forældrene også er det, så kommer Mads og Mette lige så stærke og kloge ud af en ganske almindelig, fladbundet folkeskole.

31 kommentarer RSS

  1. Af Maradona Isho

    -

    Meget interessant. – Gid der kunne laves undersøgelse af samme art i Danmark også.

  2. Af Maradona Isho

    -

    Apropos skolevalg: Hvorfor ikke også læse om De Radikales partiformands begrundelse for at fravælge den lokale folkeskole?:

    http://www.religion.dk/laeserdebat/traad/11821?post_id=55258#post_55258

  3. Af Åke Stein

    -

    Skal vi så ikke se at komme i gang med den kæmpe opgave der ligger for os, nemlig at integrere angste middelklasseforældre i fællesskabet.

  4. Af Rasmus Ole Hansen

    -

    Ja ja, Poul Høi. Det afgørende i Københavns Kommune er nok dyre og dårlige folkeskoler. Forældre der skal betale fuld pris for SFO kan endda ofte spares penge ved at vælge en privatskole.

    Det er vel ikke underligt at forældre der skal betale fuld pris fokusere mere på produktet end de der får det gratis.

    Hvis folkeskolerne i København var i orden ville ingen jo vælge privat skolerne. Det siger sig selv at det ikke er optimalt at betale for folkeskolen over skatten og samtidig er nødt til at vælge en privat skole for at poderne også får lært at læse.

    @Isho. Margrethe Vestager har ikke valgt en privat skole. Den Classenske Legatskole lyder måske fint, men det er en folkeskole.

  5. Af Jeanette Olsen

    -

    Hvis pågældende undersøgelse skulle have ret, så må man også formode, at udviklingen af et talent som f.eks. Karoline Wosniaki er total Upåvirket af om hun som barn havde mulighed for at træne sammen med / spille mod de bedste inden tennis, eller hun hun kunne spille mod de lokale unger fra villavejen. Er der seriøst nogen, der tror på det?
    Hvis Poul Høi selv troede på det, så kunne han jo passende flytte sine børn til en folkeskole, spare pengene og endelig skrive en interessant artikel om eksperimentet. Jeg venter spændt….
    PS: Margrethe Vestagers valg af skole drejer sig ikke om privatskole contra folkeskole, men snarere om at hendes lokale folkeskole har en stor andel tosprogede børn, som påvist af Ekstrabladet.

  6. Af Nicolas Lund-Larsen

    -

    Kære PH,

    Rationalet i din blog er hørt, dog vil jeg lige pointere at mange af de Charter Schools som du omtaler, nemlig dem der er offentlige, men kræver optagelsesprøve og forældresamtaler, er lavet med det formål at fremme den enkelte elevs særlige evner. Noget, der er uhørt i DK, hvor vi alle skal være meget lige og holde bestemte evner i tøjlerne, for ikke at give knap så bemidlede kammerater traumer i en tidlig alder. Her må man gerne være god til sport, kunst, matematik eller andet og må i en tidlig alder, dvs 13 års alderen gerne være bevidst om det. Det aspekt synes jeg mangler i DK, måske ikke så udpræget og sygeligt dyrket som her i Staterne, men det er et problem at ressorucestærke børn ikke bliver bedre stimuleret i folkeskolen.

  7. Af R Bertelsen

    -

    Poul Høi,

    Er privatskolerne i den amerikanske undersøgelsen charter schools?

  8. Af Jørgen F.

    -

    Der tales meget om privatskolernes succes som en konsekvens af elevsammensætningen – kunderne.

    Alle ved dog at en virksomheds succes skal måles ud fra medarbejdernes indsats – ikke kundernes.

  9. Af Andreas Hansen

    -

    Super med lidt nuancering af dette emne. Så kan forældre, der vælger friskoler, fordi de føler, at det er det rigtige for netop deres børn, forhåbenlig slippe for beskyldninger om at ville dyrke det elitære på bekostning af fællesskabet. Jeg tror, at de fleste forældre vælger skole på grundlag af, hvor der findes et godt og trygt miljø; det bør man ikke mistænkliggøre ud fra en misforstået ideologi om, at alle helst skal uddannes i folkeskolen.

  10. Af Lars Vangslev

    -

    Du overser, at danske forældre også sender deres børn i privatskole, fordi de ikke længere kan identificere sig med det faktiske grundlag, folkeskolen driver sin virksomhed på, et grundlag som er udtalt marxistisk-kulturradikalt med et indædt had til den vestlige kulturtradition. Det er ikke alene det faglige, der får forældrene til at sende deres børn i privatskole. Dertil kommer, at mens almindelig god opførsel er blevet et fremmedord i folkeskolen, er den gode opførsel noget, der sættes pris på i de private skole, hvor børnene ikke alene lærer deres vestlige kultur at kende og at værdsætte den, men også at opføre sig ordentligt og kunne indgå som et aktivt medlem af det danske samfund. Og endelig glemmer du at skelne mellem privatskolerne. Der er de dårlige privatskoler og de gode privatskoler, hvortil hører først og fremmest de katolske-kristne privatskoler. Lav en undersøgelse, og du vil se, at de, der klarer sig bedst på landets universiteter og øvrige uddannelsesinstitutioner, har frekventeret en katolsk-kristen privatskole.

  11. Af Jesper Jensen

    -

    Men Poul. Hvorfor ser du kun på denne ene undersøgelse hvor der kun er små forbedringer at spore ved elever der går på “exam school” (men signifikante forbedringer for minoriteter)?

    Hvorfor nævner du ikke alle de andre undersøgelser der viser noget andet? Bla. at det er af afgørende betydning hvilken pædagogik man anvender. F.eks. kunne du jo nævne den succes “No Excuses” charterskolerne har. Og fortælle om deres værdier og prioriteringer.

  12. Af Søren F. Hansen

    -

    @Rasmus og Maradona
    Uanset om den “Den Classenske Legatskole” er privat eller folkeskole, så er pointen jo at den “kvalitetssikrer” elevoptaget. Med 15 % tosprogede og Vestagers krumspring og søforklaringer siger det jo alt.

    Mine børn går primært i privatskole af 3 årsager

    1. Der er engagerede lærere og forældre, der sjovt nok har et bedre helbred end andre.

    2. Skolen har 2 klasser pr årgang og kun 20 elever i hver klasse

    3. Det let at skifte tilbage til folkeskolen, men nærmest umuligt at vælge privat senere

    Om de bliver bedre elever er kun sekundært. Det tror jeg dog de gør, men det er jo langt vigtigere at de elsker deres skole.

    PS: Umulige elever og/eller forældre bliver drønet ud.

  13. Af Erik S

    -

    Det er da en meget hurtig konklusion Poul Høi der kommer til. Unsersøgelsen sammenligner kun hvordan en bestemt gruppe – de der lige netop ikke kom ind og de der lige netop ikke gjorde. Det fremgår ikke hvad definitionen “at klare sig lige godt” dækker. Ud over faglige kompetencer skal børn også lære sociale kompetencer og almen dannelse. Her har privatskoler ofte har klarere værdisæt end folkeskolen, hvilket er årsagen til at mange tilvælger disse. Så der er kun dårlig nyt til forældre af børn med et bestemt kompetenceniveau der alene vælger privatskolen fordi de vil have at deres børn får gode karakterer.

    En nuanceret undersøgelse ville interessere sig for hvordan knap så resourcestærke børn klarer sig. Det ville også være interessant at se på de gennemsnitsindkomsten for 40 årige der har gået i hhv. privat og offentlig skole.

  14. Af Henrik Jensen

    -

    Poul – når du nu citerer Cevea, så gå lige tilbage og kig på tallene igen.

    Lur mig om de ikke slår friskoler og hele bolesjasken sammen i én gryde – og kalder det for “privatskoler”.

    Det lyder godt; men er bare forkert. Den sommer tilbragte jeg nordenfjords. Efter den ulyksalige kommunalreform, som har kostet milliarder af kroner, har der været uhyggeligt mange skolelukninger.

    For forældrene betyder det – i en af de landsbyer jeg kender til – at de nu skal stå op klokken seks for at vække ungerne. Rutebilen til den skole, de nu skal gå på – 17 kilometer væk – går nemlig lidt i syv.

    Poderne skal så vente godt tre kvarter på skolen inden undervisningen starter. Til gengæld skal de skynde sig hjem efter skole…sidste rutebil går lidt i fire. Så at gå hjem med legekammerater eller bare deltage i fritidsaktiviteter med tilknytning til skolen…..det kan man sgu godt glemme.

    Jeg mødte en enlig mor til tre, slagteriarbejder og ufaglært, i lige præcis denne situation. Hun sender fra i år sine børn i den lokale, nyoprettede, friskole, fordi alternativet er det ovenfor skitserede.

    Der er altså ikke meget elite over hendes liv. Og derfor kan jeg ikke rigtig bruge cevea til noget.

  15. Af Michael Sjøberg

    -

    @Poul Høi

    Så kan jeg kun anbefale dig at se dokumentaren “Waiting for Superman” om det amerikanske skolesystem…

  16. Af s sørensen

    -

    Det er på tide med et opgør med den borgerlige elite der under de sidste lo år har forsøgt at genskabe proletariatet i Danmark,via øgende ulighed,lavere lønninger,efterlønsreformen og de riges gunstige skattefortolkninger tilladelser.Selv fattigdomshjemmet er forsøgt genindført med “arbejdsbroer” for kontanthjælpsmodtager hvor der er nytteløs aktivering 8 timer om dagen, til absolut ingen verdens gavn.En ny regering må forbyde privatskoler og privat hospitaler og alle de ekstra penge gå ind i forbedringer på det eksisterende off.hospitalsvæsen,tandlæger-der skal under hospitalsvæsnet-,og off. skolesystem.Måske er der plads til et privat universitet, men kun inde for et fremtidig højtlønnet job såsom jura,hvor mange borgerlige kommer fra og har råd til at betale for sin egen universitetsuddannelse og med deres fremtidig høje løn. Det er kun fair at de selv betaler for universitetet.

  17. Af P. J.

    -

    @s sørensen
    Du mangler bare at foreslå indførelse af arbejds- og genopdragelseslejre samt skueprocesser mod statens fjender, så er din våde røde drøm jo gået i opfyldelse.

  18. Af P. J.

    -

    Selvfølgelig skal folk have lov til selv at vælge det skolesystem de ønsker for deres børn, jeg er sikker på at en skole vælges af mange forskellige årsager, ikke kun det faglige niveau selv om det selvfølgelig er vigtigt.

  19. Af S B

    -

    @Poul Høi: Nu er konklusionen jo givet på forhånd når CEVEA har lavet analysen. Bortset fra det er konklusionen helt forkert. Hvis du ser på undervisningseffekten, som er forskellen mellem elevernes faktisk afgangssnit og det man kan forvente ud fra deres sociale baggrund, så er der kun 4 folkeskoler blandt de 13 bedste i Dk. Resten er privatskoler. Så privatskoler gør det altså bare bedre selv når du tager højde for elevernes baggrund. Punktum. Og forskellen bliver sikkert endnu mere markant hvis du kigger på en som også går på privat gymnasium/universitet vs offentligt. Med en Masters fra Harvard, Princeton eller MIT er du jo helt sikkert bedre stillet end fra et hvilket som helst offentligt universitet i US.

  20. Af Helle Mogensen

    -

    Undersøgelsen er ikke direkte sammenlignelig. Tager den f.eks. højde for, at 25% af folkeskoleeleverne i København forlader 9. klasse som funktionelle analfabeter?

  21. Af Poul Høi

    -

    Først et par faktuelle:
    1. Den amerikanske undersøgelse er ikke foretaget af Cevea. Den amerikanske undersøgelse er foretaget af uafhængige forskere fra to estimerede universiteter.
    2. Undersøgelsen handler ikke om charterskoler. Det er en god diskussion til en anden god dag. Undersøgelsen handler om folkeskoler versus særlige selektive folkeskoler i Boston og New York for bogligt stærke elever, og det kræver en test for at komme ind på dem, men de er offentligt betalte.
    Og så det principielle:
    Jeg er helt enig i, at privatskoler giver fordele, som folkeskoler og -gymnasier ikke giver. Bl.a. giver de et netværk til både elever og forældre. Jeg mindes at have set en dansk undersøgelse, som viser, at 40 pct. af alle akademikere i København sender deres børn på privatskole, og dermed vil børn og forældre få et mere akademisk netværk og også et netværk, som typisk rammer er mere indflydelsesrigt lag. Men det ser undersøgelsen ikke på. Undersøgelsen ser udelukkende på de skolemæssige færdigheder, altså om sammenlignelige elever akademisk klarer sig bedre på folkeskoler eller mere selektive skoler, og svaret er, at de klarer sig lige godt, og det er – synes jeg – en god nyhed.

  22. Af S B

    -

    @Poul Høi:
    Check dog selv tallene for undervisningseffekten på Undervisningsministeriets hjemmeside. Det fremgår som nævnt at blandt de 13 bedste skoler, er de 9 privatskoler.
    Så den undersøgelse du referer til passer i hvert fald ikke på de bedste skoler i Dk.

  23. Af Poul Høi

    -

    @ SB. Tak for dit indlæg, men vil du ikke nok bruge dit rigtige navn. Jeg skulle efter retningslinjerne slette dit indlæg, men der er intet anstødeligt i det – bortset fra, at du er uenig med mig! Og derfor lader jeg det stå. Men, please, brug rigtigt navn.
    Privatskolerne står stærkere, men de står stærkere, fordi de får de stærkere elever. Det er simpelt. Som jeg også skriver i mit oprindelige blogindlæg:
    “Privatskolerne ser attraktive ud. I 2007 udgjorde de 15 ud af de 20 bedste danske skoler, fremgår det af Information. Men privatskolerne er udelukkende stærke, fordi de netop tiltrækker de stærkeste af eleverne. Hvis man opdeler eleverne i to grupper – dem, der vejer over 50 kilo, og dem der vejer under – så vil den førstnævnte gruppe også per logik veje mest.”

  24. Af Anders Holm Nielsen

    -

    Xenofobi. Københavnske folkeskoler har grundet hovedstadens befolkningssammensætning flere tosprogede elever end f. eks. Esbjergs folkeskoler.
    Høis pointe om den angste middelklasse / det småborgerlige lag er sand i den forstand, at det handler mindre om frygten for ikke at få lært at læse og mere om xenofobi og mangel på åbenhed for det fremmede. Har selv mine børn i den lokale folkeskole og kæmper igennem bl.a. en plads i skolebestyrelsen for at gøre skolen attraktiv for alle, også de brune børn med farlige efternavne og sære, udanske traditioner. Smålighed hører småborgeren til, sådan er det bare.

  25. Af Tommy Jensen

    -

    Man kan ikke “sammenligne” Danmark med USA paa ret mange omraader, heller ikke paa skoleomraadet.

    Uddannelsesomraadet i Danmark varetager udelukkende statens interesser. Google dig igennem folkeskolens formaalsparagraffer gennem tiderne.

    I USA har du en mangfoldighed af skoler, religiøse, statslige og private der indlaeringsmaessigt er langt mere uafhaengig af statsinteresser og fokuseret paa faglighed.

    Andre detaljer som at USA bestaar af 300 mio. indbyggere fra forskellige lande og kulturer og Danmark af 5 mio ensrettede øboere kan vi gemme til dit naeste indlaeg.

  26. Af Søren B

    -

    @Poul Høi

    Jeg prøver en gang til: Undervisningseffekten tager jo netop højde for at eleverne kommer med forskellige sociale baggrunde (eller vejer forskelligt i din sprogbrug).
    Undervisningseffekten er den del af elevernes afgangsgennemsnit som ikke kan forklares ud fra deres sociale baggrund. Nogle skoler har en positiv undervisningseffekt (de overperformer) og andre en negativ (de underperformer).
    Og når man laver den korrektion så ser man altså at de skoler med den højeste undervisningseffekt er primært privatskoler.
    Jeg må i øvrigt lige rette mig selv: blandt de 13 bedste skoler er de 11 privatskoler. Blandt de 10 dårligste er der 0 privatskoler. Tallene fra 09/10 og fremgår af undervisningsministeriets hjemmeside.

  27. Af Maradona Isho

    -

    @Rasmus Ole Hansen

    Jeg er bekendt med at Den Classenske Legatskole ikke er en privatskole og jeg ser intet belæg i mit indlæg hvor jeg hævder noget andet.

    Du har formentlig læst det link jeg henviste, og forstået at Margrethe Vestager har fravalgt den lokale folkeskole med hele 60%(tres!) for derefter at vælge en anden folkeskole hvor andelen af tosprogede er helt nede på 15%.

    Kan du ikke se det? Falder 10’øren endnu ikke ned?
    -For jeg formoder at jeg næppe behøver at opsummere hvad De Radikales politik på udlændingeområde er.

    Jeg ville selv havde handlet som Margrethe Vestager, for at mine børn skulle have bedre forudsætninger. Men til forskel for Margrethe Vestager, har jeg mit integritet helt på plads – for det er ikke lige sådan at jeg synes at det er en fantastisk ide at give en helt palæstinensisk flygtningslejr asyl eller at jeg har berøringsangst når snakken falder på ghetto og kedelige kriminalitetstatistikker.

  28. Af Thomas Rasmussen

    -

    Jeg undrer mig stadig over, hvor undervisningsministeriet (og CEPOS) får forældrenes indkomst og uddannelsesoplysninger fra så de kan lave den korrigerede skolerangsliste med undervisningseffekten. På undervisningsministeriets dokument findes der stort set ingen metodiske oplysninger om, hvordan de er kommet frem til tallene. Cepos er bedre, men heller ikke dér står der, hvor oplysningerne kommer fra. Personligt har jeg aldrig opgivet mine indkomst og uddannelsmæssige baggrund til min søns privatskole. Har de tallene fra DK statistik? Men så har de jo blot postnumrenes oplysninger, hvilket overhovdet ikke kan anvendes især ikke, når det kommer til privatskolerne, hvor eleverne kan komme fra store geografiske områder og forældrenes baggrunden netop ikke afspejler det lokale område. Rangslister og sammenligner kan være fint, men det kræver åbenhed og gennemsigthed i undersøgelsen, hvis man skal kunne bruge tallene. Jeg har pløjet samtlige aviser igennem for at finde ud af dette, men har stadig ikke fået svar. Kan nogle hjælpe?

  29. Af Mikkel Lun

    -

    Kommer ikke bag på mig, har nu altid tænkt det handler om niveau af stimulering hjemmefra, men har nu også set det som en fordel at mine børn oplever en bredere diversitet i elevsammensætningen, i modsætning til hovedparten af privatskolerne hvor hovedparten af forældrene og børnene er mere ens og forældrene forekommer ret så forpustet for ikke at ende i kognitiv dissonans.

  30. Af s sørensen

    -

    p.j@ som nævnt er arbejds – genopdrageseslejr allerede indført af vko i aktiverings “jobbroer” rundt om i landet, hvor folk laver totalt ligegyldigt arbejde 8 timer om dagen, istedet for at bruge pengene på uddannelse,uddannelse,uddannelse.
    Så den ide kan vestreorienteret ikke stjæle…

  31. Af Niels Christoffersen

    -

    Meget interessant.
    Weekend Avisen d. 13. maj bragte en artikel om hvor meget bedre private skoler var til at løfte elevernes karakterer ved 9. klasse afgangsprøve.
    Der var vist et diagram, hvor karaktererne blev set i sammenhæng med forældrenes uddannelse.

    Det var ganske vist, at privatskolerne løftede karaktererne mest for elever, hvis forældre ingen uddannelse have. Men for elever med forældre med lange videregående uddannelser var privat-effekten meget lille – nogle få %.

    Så man må da håbe, at disse elever bliver sendt i privatskole af andre grunde end de rent faglige.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info