Tving forskere til at skrive en blog

Af Poul Høi 49

En af mine venner arbejder i det akademiske Danmark. Han er lektor på et universitet, og engang imellem skriver han en mening i en avis. Han er god til det – både til sit fag og til formidling – og på et tidspunkt spurgte jeg ham, hvorfor han ikke skrev mere til masserne.

“Det er ikke velset,” lød hans svar.

“Velset?”

“Ja. Min chef og mine kolleger har ladet forstå, at det ikke er god tone at skrive til aviserne. Hvis jeg vil skrive artikler, skal det være til vores fagtidsskrifter.”

At skrive til masserne bliver nemlig betragtet som leflen for masserne, det bliver betragtet som en forfladigelse af faget og forskningen og et forsøg på at gøre sig selv smørlækker.

Hvis bare min ven var den eneste.Jeg kan ikke finde linket i skrivende stund, men nobelpristager og professor Paul Krugman har engang sagt, at han længe overvejede, om han skulle sige ja til det tilbud, der senere ville gøre ham så videnom berømt – tilbudet om at skrive klummer i New York Times. Han håbede nemlig på at få nobelprisen i økonomi, fortalte han avisens daværende chefredaktør, og han var bange for, at klummeskriveri ville få nobelkomiteen til at frasortere ham, for i europæisk academia er det ikke nødvendigvis velset at nå ud til masserne.

Jeg har ofte undret mig over, hvorfor vi hører så lidt til danske universitetsfolk; hvorfor så få af dem fortæller os, hvad de går og tænker og tror og forsker i, og hvorfor f.eks. så få historikere skriver journalister bagen ud af bukserne. De seneste års største historiske bog-hits er skrevet af Tom Buk Swienty, som ud over at være historiker også er journalist og tidligere korrespondent i USA og – full disclosure – en ven.

Hans bøger fortjener al den succes, som de har fået, og de fortjener til gengæld ikke det jalousi og surmuleri, som de har mødt blandt nogle faghistorikere. En historiker undskyldte sig over for Politiken med, at succeseen skyldtes, at Tom Buk var journalist, og derfor vidste han, hvordan den skulle skæres – hvor han skulle finde den gode historie, og hvordan han skulle formidle den – men det er en latterlig undskyldning for den reelle undskyldning, som efter min mening er anderledes lavtflyvende, nemlig en foragt eller frygt for massemarkedet.

Konsekvensen er alvorlig. For det første forarmer det den offentlige diskus – fra bøger til blogs – og der er en af grundene til, at nonfiktion bogmarkedet i Danmark er præget af vinderne fra X-Factor, en cykelrytter fra bageste del af hovedfeltet og endnu en samtalebog med Johannes Møllehaver. De mennesker, der ved noget, skriver ikke noget.

En anden konsekvens er en lukkethed. Hvis man her følger tidslinjen for Penkowa-sagen, så er det forunderligt, at det overhovedet er kommet så vidt, og forklaringen er efter min mening en høj grad af indspisthed. Ikke kun mellem Penkowa, Sander og Hemmingsen, men også fra kritikernes side. Hvis de mente, at der foregik fup – fup-forskning og fup-økonomi – så skyldte de offentligheden, så skyldte de politikerne og skatteyderne, at fremlægge deres beskyldninger og dokumention.

Det sidste er vigtigt – og overset. Uden at jeg vil lyde som en amerikansk te-aktivist, så tillad mig alligevel at påpege, at det er offentligheden, som på den ene eller anden måde betaler professorer og lektorers løn, og også ud fra den betragtning er der en vis rimelighed i, at de fortæller os, hvad de foretager sig, hvad de tror og tænker og har fundet ud af, og måske kunne de gøre os allesammen klogere?

Så her er mit forslag. Jeg foreslår, at alle, der er fastansatte på højere læreanstalter, kontraktforpligtes til at skrive en blog, og at bloggen skal udstyres med et kommentarfelt, og at den pågældende skal skrive til bloggen med en vis regelmæssighed. Ikke bare vil det åbne de lukkede haller, men det vil også skabe en tiltrængt dialog, og lur mig om ikke, den også kan bruges den anden vej, og efter som bloggen er en kontraktforpligtelse skal alle – også de, der siger at masseskriveri ikke er god tone – skrive den.

På denne side af Atlanten skriver fremragende universitetsfolk fremragende blogs, og en af de bedste tilhører professor og økonom Tyler Cowen, som ud over at være en anerkendt neolibertariansk økonom også er en polyhistor, der læser bøger, som vi andre trækker vejret. Fra at være kendt i sin egen snævre kreds er han nu via sin blog Marginal Revolution blevet kendt og skattet i en meget bredere kreds. Læs f.eks. denne hyldest til Cowen.

Skjuler der sig ikke en Tyler Cowen på danske universiteter? Selvfølgelig gør der det.Lad os få ham eller hende ud af videnskabet.

49 kommentarer RSS

  1. Af Nanna G.

    -

    Umiddelbart lyder det godt med en sådan dialogmulighed via en blog. Men det skulle så gælde alle, som optræder som eksperter i medierne. Her er det ofte de mere useriøse af slagsen, som får mest taletid.

  2. Af Ole Sørensen

    -

    Hej Poul
    Jeg er så enig i din kritik, jeg vil dog gå et skrit videre og foreslå at alle artikler i medier skal kunne kommenteres.
    Jeg tror at vi på den måde bliver fri for gengivelser af andre medieartikeler som den skrivende journalist nogle gange ikke har undersøgt til bunds.
    Et eks. fra CPH mediet take-off.
    En journalist mente at han/hun støttede SAS under den sidste faglige lønkonflikt, med at gengive en artikel om set totale skattetryk Danmark kontra Sverige.
    Journalisten påstod at de danske SAS personale ville hjælpe SAS med at sænke lønnen tilsvensk niveu.
    Problemet er bare at det totale skatte tryk I Sverige faktisk er højere end i Danmark.
    Jeg ved dette faktum da jeg har drevet virksomhed i Sverige i 10 år.
    Jeg kontaktede take-off og udbad mig en forklaring.
    Det fik jeg ikke, men der kom ikke en lyd mere fra denne journalist.
    Jeg mener at det er sørgeligt at det er så let at påstå noget i medierne og ikke vi læsere har mulighed for at kommentere det.
    Venlig hilsen
    Ole Sørensen

  3. Af Kurt Dejgaard

    -

    Kære Poul Høi

    Nu er det ikke nødvendigvis kun andre fagfolks mening om den ting, mange er bange for.

    Vi har lige været igennem en lille mediestorm, hvor en professor udtalte sig om noget han mener (og blev kontaktet og spurgt om), men som ikke var stringent akademisk.

    Det er naturligvis Søren Pind-angrebet jeg tænker på.
    http://jp.dk/opinion/kronik/article2347105.ece

    Pointen i den sag, synes at være at hvis man ikke har noget stringent akademisk at sige, så har man værsgo at holde sin kæft, som akademiker. For ellers “misbruger” man den professionelle respekt der måtte stå om en.

    Jeg kan, som akademiker, se elementer at fornuft i både dit og Søren Pinds udgangspunkt.
    Men man kan ikke både blæse og have mel i munden, og der er en afgrund imellem standpunkterne.

    Så det (læs: vi) ender som “danmed if you do and damned if you don’t”

    Mvh
    Kurt

  4. Af Ole Sørensen

    -

    @Kurt
    Du beskriver jo problemet eminent.
    Men Har du no….. til at bryde med traditionen eller rettere sagt med tyraniet.

  5. Af Kurt Dejgaard

    -

    @ Ole

    Jeg har faktisk prøvet, men for det meste holdt mig til fag-nørderier som f.eks. (ikke u-apropos i disse Penkowa-tider) den her fra 2006:
    http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=3469

  6. Af Knud Madsen

    -

    Lyder som et rigtig godt forslag.
    Hvorfor skulle vi, der betaler disse folks lønninger, ikke vide, hvad vi får for vore skattekroner?

    Netop bloggen er jo en genial mulighed for at alle kan lære og videregive egen erfaring og viden.
    Måske sidder der en eller forsker og arbejder sig ud i en blindgyde, hvor input fra andre, kunne være med til at undgå fejlantagelser og spild af tid.
    Så havde vi jo helt klart undgået Penkovaskandalen.

  7. Af Mikael Lydd

    -

    Hmm, her gik jeg og troede, at Poul Høi var liberal, men så kommer han med sådan en omgang vrøvl, der mest af alt minder om DFs retik angående dovne forskere. Tvang. Det rene Sovjetunionen.

    Hvorfor SKAL forskere skrive for almindelige mennesker? Det er en del af deres arbejde, at udgive videnskabelige tidsskrifter med det formål, at deres kolleger kan se resultatet, og de sammen kan videreudvikle videnskaben. Sådan fungerer deres arebejde. Det er glimrende, når forskere i øvrigt har noget på hjerte og vælger at skrive en kronik, et læserbrev aller en blog. Men hvorfor i alverden SKAL de bruge tid på det? Det er sørme ikke den bedste brug af deres tid; og da slet ikke hvis det sker under tvang. Hvem ville for øvrigt læse de mange tusinder blogs? Undskyld, men det er idioti. Skal alle kirurger ikke også skrive en blog så? Eller skraldemænd?

    Så kommer kommentarerne fra folket, og de er jo ofte IKKE begavede OG konstruktive. Hvad godt tjener det, at alle emner skal bringes ned i ’normal’ øjenhøjde? Det er måske elitært, men helt ærligt: at stå model til ‘debat’ med ukvalificerede skribenter fordrer hverken de store videnskabelige opdagelser eller almen oplysning. Det er desuden at bedrage folk at lade dem tro, at alt drejer sig om holdninger.

  8. Af Peter Kurrild-Klitgaard

    -

    Hvad betyder “neolibertariansk”?

  9. Af Poul Høi

    -

    @ Kurt Dejgaard. Tak for dit indlæg. Du har ret med Søren Pind og Haagen Jensen-konflikten, og de har for såvidt begge to ret. Men et af problemerne er, at det næsten altid er de samme kilder – de samme eksperter – der går igen, og således hører vi ustandseligt fra en håndfuld jureprofessorer og -lektorer. Hvis nu andre inden for standen skrev blogs eller indlæg, hvor de artikulerede deres syn på juraen, så ville vi også få en mangfoldighed.

    @ Michael Lydd. Tak for dit indlæg. Nej, jeg skriver ikke, at forskerne ikke foretager sig noget – det er jeg overbevist om, at de gør – men jeg skriver, at vi ikke ved, hvad mange af dem foretager sig. Og jeg beder dem ikke om at skrive som i en Sven Hazel-roman; de kan skrive, som de lyster. Det vigtige er bare åbenheden og dialogen, og jeg tror religiøst på ping-pong effekten. Læs f.eks. Steven Johnsons “Where Good Ideas Come from.”
    Du kan så mene, at de kommentarer, som forskerne vil få, ikke er videre begavede, men det er – mener jeg for det første – en grov generalisering. Der er debatter, hvor kommentarerne ganske rigtigt ikke er PhD-materiale, men der er også debatter, hvor kommentarerne er væsentligt mere begavede end indlægget. Læs bare min blog… For det andet er effekten ikke kun de kommentarer, som afleveres på stedet. Det er også de tanker og ideer, som de pågældende blogs aflejrer hos læseren. Hvis du læser en god blog, får du sikkert også ideer, som bygger videre på bloggen, og dem skriver du ikke nødvendigvis en kommentar om. De arbejder bare videre i dig. Det er en usynlig, men vigtig dialektisk effekt. Igen: Se på nogle af de amerikanske professor-blogs, f.eks. Tyler Cowen, Paul Krugman, Brad DeLong eller Jonathan Turley.

  10. Af Poul Høi

    -

    @ Peter Kurrild-Klitgaard. Tak for dit indlæg, og jeg bruger ikke udtrykket “neolibertariansk” i en dogmatisk eller ideologisk forstand, men mere som mit udtryk for en person, der befinder sig et sted mellem klassisk libertarianisme og liberaltarianisme. Se f.eks. Daniel Klein her:
    http://www.ratio.se/pdf/wp/wp_dk_mere.pdf

    Men tillad mig også at stille dig et par spørgsmål
    Du er selv professor, og du har selv en blog – flere. Hvordan bliver det modtaget i miljøet?
    Og kunne du forestille dig dine kolleger – inden for dit fag eller andre – med blogs? Fordele/ulemper?

  11. Af Kurt Dejgaard

    -

    @ Mickael Lydd

    Du skriver:
    “Hvorfor SKAL forskere skrive for almindelige mennesker? Det er en del af deres arbejde, at udgive videnskabelige tidsskrifter med det formål, at deres kolleger kan se resultatet, og de sammen kan videreudvikle videnskaben. Sådan fungerer deres arebejde.”

    Kommentar:
    Mjaeh… Har du hørt udtrykket “fra forskning til faktura”? Ser du, DER har du et krav som pludselig stiller noget på spidsen.
    Og her, var det vel at mærke fra en (tidligere) forskningsminister, ikke fra Poul Høi.

    Jeg kan, som fagmand, have en hvis sympati for Poul Høis krav. Det er hr og fru Hansen der, via skattebilletten betaler for universitetsforskningen. Hvorfor har de ikke – som mindstemål – krav på at forskerne i det mindste forsøger at kommunikerer hvad de laver, til netop dem og i et sprog de kan forstå.

    Jeg ser intet galt i Pouls ide og at stille krav til forskerne om at kommunikere til deres de-facto benefactorer (nemlig samme hr. og fru Hansen). Det er for så vidt ikke en ide jeg ikke kan fatte en hvis sympati for, som een af de folk, Poul opstiller kravet til.
    Det er hverken DFsk eller Sovietrussisk og jeg synes du gør Poul uret med din påstand om det modsatte!

    Min anke er bare at det er heller ikke så simpelt:
    Jeg forstår hr og fru Hansens krav.
    Men jeg forstår faktisk osse Søren Pinds.

    Guderne skal vide at der er meget fra Søren Pinds mund/pen jeg IKKE forstår. -Heller ikke som borgerlig.
    Men har har sin pointe, i den anke fra ham jeg har linket til. Og det må vi akademikere OSSE forstå.

  12. Af Academic(s) Blogging — Jacob Christensen

    -

    [...] remind me that I should have an opinion about this rant at some point. [...]

  13. Af tine hansen

    -

    HØRT! Det har jeg ventet på i jeg ved jo ikke hvor lang tid. Nu vil verden se at der er 100.000 økonomer/sociale videnskaber, som underviser og siger de samme ting. Man kunne spare 99.900 væk. De kan jo ikke lide konkurrence (eller blive afsløret at de ikke ved så meget endda), og har ELSKET at ik rigtigt lave noget i al den tid hvor de har været professorer, som af en eller anden grund vækker anerkendelse. Alle sociale videnskaber skal ikke have lov til at eksistere uden en dynamik med offentligheden.

  14. Af hr k

    -

    Det er faktisk ikke så dårlig en idé. Man har i forvejen formidlingskrav til forskere: Undervisning og publicering. Hvorfor ikke også kræve, at de skrev forståeligt om emner, der er oppe i tiden? Det ville ikke være mere stalinistisk, selv om forskere helt sikkert vil brokke sig over det – ligesom de brokker sig over alt andet, der holder dem fra kun at forske.

    Forskerne ville sikkert også have gavn af at prøve at formulere sig på popniveau og at forholde sig til de påstande, som bliver slynget rundt i aviserne, og i politisk berørte emner ville samfundet og ikke mindst politikerne have gavn af deres viden. Forskerne er jo eksperterne, så det er en kæmpe ressource, som ikke bliver brugt.

    At forskere er for snobbede eller bange til at stå til rådighed for den offentlige debat kan man ikke tage hensyn til, når det offentlige i forvejen betaler deres løn. Jeg foreslår, at man indfører et debatindlægskrav mod at fjerne publiceringskravet (og den misvisende bibliometriske målestok). De få nulforskere bliver alligevel ikke mere værd af at skulle skrive et par uambitiøse artikler om året.

  15. Af Kurt Dejgaard

    -

    @ hr k

    Jeg tror du tager fejl m.h.t. at “forskere er for snobbede eller bange til at stå til rådighed for den offentlige debat”

    Jeg tror bare at verden ikke er helt så sort/hvid som du måske forestiller dig.
    Og netop med at stå til rådighed i den offentlige debat, så var det jo faktisk hvad Søren Pind haglede bemeldte professor fra KU for at gøre.

    Og har han ikke en pointe?
    Skal professorer være kanonføde i hvad ret let kan udlægges som værende en dybest set politisk debat (hvadenten det så faktuelt er det eller ej…)?

    Har professorer ikke ret til en politisk mening, uden at de skal klandres for at forplumre deres akademiske status ved at udbrede den (fordi de pludselig skal som en indbefattet del af “embeds medfør”)?

    Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg privat er konservativ af politisk observans. Det har været mit valg og jeg har valgt at vedstå det, for jeg ville alligevel ikke kunne skjule det i en samfundsdebat, om jeg ville. For man ender jo altid med at forsvare sine personlige grundholdninger. Og de vil altid være politisk farvede.

    Men skal det pludseligt være et lodret krav at enhver akademiker SKAL skilte med det?
    Det er jeg uenig i!
    For pludselig vil eens strengt faglige vurderinger pludselig blive tillagt en fare og en angribelighed af at man er af en politisk given observans.

    Det kan jeg faktisk godt forstå hvis mange akademikere IKKE ønsker at vedvirke til.
    Jeg ville selv finde det problematisk, hvis nogen begyndte at angribe en rent faglig vurdering fra min hånd, p.g.a. politisk tilhørsforhold.
    Igen: Det er en såre reel risiko som jeg har valgt at acceptere. Men jeg forstår udmærket andre som vælger modsat. Det valg vil jeg ikke tage fra dem.

  16. Af Poul Høi

    -

    Nu har jeg nævnt en række amerikanske eksempler, men her er et dansk eksempel på, hvordan det kan gøres.
    Michael Camphausen er advokat og PhD-stipendiat ved Københavns Universitet og skriver samtidigt en blog på business.dk. Her:
    http://camphausen.blogs.business.dk/
    Det er en fremragende blog, som er must-læsning i bl.a. finanssektoren, og læg også mærke til, at kommentarerne ofte har en kvalitet, der flugter bloggens.
    Sådan en blog er ganske enkelt win-win-win.

  17. Af Ole Sørensen

    -

    Lidt fra den virkelige verden.
    Jeg er Virksomhedsejer og innovativ,tænker,syg hjerne,finder på alt muligt og umuligt og gennem fører mine ideer.
    det er jo korekt at det der mangler er artilker der oplyser om den forskning der rør sig i universiterne.
    Det behøver ikke være artikler på raketforsker niveu men velskrevet artikler der fortæller om igangværende projecter med link til videskablige tidsskrifter og publitioner.
    Selv har jeg mange gange løbet panden mod en mur for at fonde spec.teknoligier.
    Faktisk har jeg i flere tilfælde været nød til at henvende mig i Norge og Sverige.
    Jeg skal ikke trætte jer med hvad det er min syge hjerne går og pysler med, men blot konstatere at mine ingenører somme tider er forundred over de spørgsmål jeg stiller.
    Jeg ser ting fra andre vinkler end akedemikere.
    Mange af mine dumme spørgsmål, skaber faktisk hele tiden nye udfordringer for de lærde hjerner.

    Venlig hilsen
    Ole Sørensen

  18. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Sikke besnærende ideer hr. Poul Høi kan få sådan en fredag formiddag. De får det ligefrem til at svimle for øjnene. Gratis masseuddannelse for folket gennem tvangsmæssigt blogskriveri for offentligt ansatte forskere – med fri adgang til modsigelse for enhver?

    Man ser det for sig. Journaliststanden begår kollektivt selvmord i erkendelse af sin kommende overflødighed i et moderne kommunikationssamfund og sit stadigt stigende tab af muligheden for at censurere sine læseres beskedne viden og kværulantiske tilbøjeligheder.

    Maren i kæret har sandelig fået stemme og hun ved nok, hvordan man giver både præsten, overlægen og dommeren tørt på. For slet ikke at tale om alle de halvstuderede, bjergsomme og løgnagtige politikere, der dårligt er tørre bag ørene endnu! Men egentlig vil Maren og hinner mand hellere se at få pudset kobbergryderne en ekstra gang og gå og rode lidt ude i haven eller nede i kælderen og så kunne slappe af foran fjernsynet om aftenen med et glitrende konkurrenceprogram eller en fodboldkamp.

    Aldrig i menneskehedens historie har det været lettere at skaffe sig viden om alt mellem himmel og jord. Konkurrere med ens egen dovenskab og hjemmestrikkede fordomme vil denne mulighed imidlertid aldrig kunne.

    P.S. Jeg savner stadig en præcis definition på, hvad en “blog” egentlig er, og hvorledes den adskiller sig fra andre hidtil kendte former for kommunikation, fx “det åbne brev”? Selv Wikipedia har noget svært ved at skyde sig ind på fænomenet.

  19. Af Jimmy Marquardsen

    -

    Uddannelse, forskning og videnskab, er blot ‘en af de store hjørnesten vi skal havde ændret på her i samfundet. Herunder den mangelfulde udbredelse af, og debat om, videnskabernes forskning osv.

    Men vi bliver nødt til at se det i en større sammenhæng, og sjovt nok er det netop denne større sammenhæng, som de fleste såkaldte højt uddannede akademikere, professorer, eksperter og vismænd (den sidste titel har altid moret mig gudsjammerligt), slet ikke kan overskue, når De højt hævet skuer ud over ”masserne”, fra gammel tid kaldet ”almuen”, for at belære denne om videnskabernes verden.

  20. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Resultaterne af enhver form for offentligt finansieret forskning burde publiceres på nettet, og undervisning på de videregående læreanstalter burde streames som video, og optages og gemmes på nettet, så både studerende og alle andre kunne følge forelæsningerne tidsforskudt.

  21. Af Jimmy Marquardsen

    -

    Ja Jakob Schmidt-Rasmussen og al uddannelse burde være frit tilgængelig, faktisk burde vi blive betalt for at uddanne os, fordi det er til fordel for os alle at vi alle bliver klogere.

    Og det er jo tankevækkende at de fleste eksperter slet ikke fatter noget så indlysende.

  22. Af Jesper H

    -

    ET FANTASTISK FORSLAG!

    ————————
    JA alle eksperter – 2000 professorer – Lektorer -mm

    hvad har de bedrevet – speciale – hvad har gjort dem til

    EKSPERTER !

    af Hvem-for Hvad -Hvornår er de blevet “bedrevidende ophøjede væsener” der bliver hidkaldt til “højtidlige anliggender”
    for at belære de “mindre begavede”???.

    Jura proffesoren – Eva Smith – Hans hækkerups datter –
    har været der i mange år.

    Er det nuværende eller forrige regeringer der har følt
    danskere -i “det lille lannd” havde dette behov!

    Men rigtigt lad os få dem på banen – med deres Cv – VIDEN!

  23. Af Jacob Christensen

    -

    Bare en kort note: Det er korrekt, at danske universitetsforskere ikke er specielt synlige på nettet. Der er sikkert mange grunde til det – husk på, at det som synligt belønnes, både af ledelserne og i de egne karrierer, er papers som offentliggøres i fagfællebedømte engelsksprogede tidsskifter. Helge Sander skabte i sin tid som videnskabsminister et omfattende bureaukrati til at styre dette – men jeg noterer dog, at det er lettere at finde svenske kollegaer som blogger uden for de traditionelle massemediers rammer.

    Eksempler kan findes på min blogroll her: http://jacobchristensen.name/links/ (og flere af svenskerne er faktisk også aktive på twitter – måske er broderfolket helt enkelt mere fremme i skoene?)

    Læser man sig gennem kommentarerne ovenfor, bliver det måske også forståeligt, hvis forskere ikke orker at begive sig ud på nettet.

    Men at tvinge folk til at blogge? Nej, som andre folk har forskere forskellige interesser og evner. Der er også mange i USA, som ikke er på nettet.

  24. Af E B

    -

    Det er let at finde ud af hvad forskere bedriver. De publicerer alle sammen, og regelmæssigt, i tidsskrifter. Hvis man vil vide noget skal man bare samle dem op!

  25. Af Knud Nielsen

    -

    Kære Poul Høi

    Øh ??? Det gør stribevis af danske forskere faktisk allerede, eksempelvis her: http://videnskab.dk/blogs

    Måske er det dig, Og de andre kommentarskrivere ovenfor, som skulle overveje at få øjnene op for andre medier end “menighedsbladene” under det Berlingske Officin. Det kunne måske gøre jer alle sammen klogere på et og andet og udfordre jeres meget fastlagte forestillinger …

  26. Af Sidsel Jensen

    -

    Jeg tror ikke at Poul Høi har checket f.eks. http://blogs.ku.dk/ eller f.eks. http://numb3rs.math.aau.dk/wordpress/

  27. Af hr k

    -

    @Dejgaard mv.

    Skal professorer være kanonføde i hvad ret let kan udlægges som værende en dybest set politisk debat (hvadenten det så faktuelt er det eller ej…)?

    Så længe en politisk debat trives ved misforståelser, overtro og fordrejninger, så har eksperter en moralsk pligt at blande sig. Det kunne man så gøre til en arbejdspligt (i det små, som jeg foreslog). Så må de tage de knubs, der kommer med. De er i forvejen vant til at få tæv af kollegaer gennem peer review, det er ikke nyt.

    Det er et spørgsmål om samfundsnytte, og forskermiljøet er præget af direkte at modsætte sig at gøre nytte i samfundsdebatten. Hvis formålet med forskningsinstitutionerne er at oparbejde ekspertise inden for forskellige felter, så er det oplagt nyttigt, at eksperterne blander sig, når debatten angår deres særlige felt.

    Jeg ville selv finde det problematisk, hvis nogen begyndte at angribe en rent faglig vurdering fra min hånd, p.g.a. politisk tilhørsforhold.

    Ja, det kan være ubehageligt. Men det, jeg efterspørger, er heller ikke faglige vurderinger, men nøgterne oplysninger. Man skulle ikke tvinges til at skrive om noget, der falder uden for fagfeltet, og man behøver ikke have en mening – kun sige hvad forskningen har at sige om en sag.

    @ Jacob Christensen

    Den oplagte løsning er ikke at tillade kommentarer. Der synes jeg Poul Høi tager fejl: Et forum er kun godt og produktivt, hvis der bliver luget ud blandt de værste udgydelser. Det kunne man godt ønske sig på Berlingske, Politiken osv. Det er en misforståelse at tro, at blogs absolut skal være befæstet med idiotiske kommentarer for at være ægte.

    @Knud Nielsen, Sidsel Jensen

    De har værsgo at skrive indlæg i landsdækkende dagblade, hvor debatten faktisk foregår. Videnskab.dk og universitetsblogs er udemærkede, men der er ingen beslutningstagere, der gider læse dem.

  28. Af Knud Nielsen

    -

    @hr K (hvorfor iøvrigt anonymiteten står du ikke ved dine meninger, det virker lidt ynkeligt):
    Videnskab.dk er gratis tilgængelig for alle. De danske dagblade – som formoder du sigter til – er rent kommercielle foretagender, som tilmed har en stærk ideologisk slagside, der gør at de er endog særdeles modvillige til at bringe indlæg, som på nogen måde udfordrer læsernes foruddiskonterede holdninger.
    Det er ikke nogen fri og fordomsfuld debat. Det er tvært en stærkt redigeret debat, som foregår her. Berlingske Tidende er et af absolut værste hvad det angår, så jeg forstår godt de forskere, som foretrækker at formidle og debattere igennem andre kanaler som både er mere lødige og faktisk er gratis og tilgængelige for mange flere borgere.

  29. Af Knud Nielsen

    -

    @hr K (hvorfor iøvrigt anonymiteten står du ikke ved dine meninger, det virker lidt ynkeligt):
    Videnskab.dk er gratis tilgængelig for alle. De danske dagblade – som formoder du sigter til – er rent kommercielle foretagender, som tilmed har en stærk ideologisk slagside, der gør at de er endog særdeles modvillige til at bringe indlæg, som på nogen måde udfordrer læsernes foruddiskonterede holdninger.
    Det er ikke nogen åben og fordomsfri debat – endsige specielt tynget af saglig tyngde. Det er tværtimod en stærkt redigeret debat, som foregår her. Berlingske Tidende er et af absolut værste medier hvad det angår, så jeg forstår godt de forskere, som foretrækker at formidle, blogge og debattere igennem andre kanaler – eksempelvis videnskab.dk – som både er mere lødige og som faktisk er gratis og tilgængelige for mange flere interesserede borgere i det her land.

  30. Af hr k

    -

    @Nielsen

    Tilgængelighed for andre er ikke spørgsmålet, men samfundsnytte. Indlæg på videnskab.dk er som artikler i videnskabelige tidsskrifter – ingen læser dem.

    Det er ikke nogen åben og fordomsfri debat – endsige specielt tynget af saglig tyngde.

    Pointen er netop at gøre noget ved det. Hr Lektor og Fru Professor vil have langt lettere ved at komme igennem til aviserne end lægfolk. De store danske dagblade modtager alle penge fra staten gennem dagbladspuljen – f.eks. Berlingske næsten 20 mio. kr. Det kan man også stille modkrav til.

    http://www.bibliotekogmedier.dk/medieomraadet/aviser-og-blade/dagbladspuljen/tilskudsmodtagere/

  31. Af Henrik Pedersen

    -

    Poul Høi forslag er velment – men det rene nonsens.

    Forskere er ansat til at forske. De er ikke ansat til at lægmandsformidle. Og bruge tid på det.

    Og de skal i sandhed ikke vurderes ud fra deres evne til at popularisere svært tilgængelige emner.

    Der kan være dygtige forskere, der ikke har evnen til at formidle. For alle er det ny erkendelse om emnet i sig selv, der er det væsentlige.

    De forskere, der også har et stort formidlings-talent har forlængst meldt sig.

  32. Af Tonny Friis

    -

    Jeg tror ikke at forskere er interesseret i at stige ned fra pedistalen og ændre ordvalg for at vi almindelige kan forstå dem. De lever i en højåndelig kultur, hvor kampen for tilværelsen drejer sig om forskningsmillioner, bevillinger og priser, der giver ære og berømmelse.
    Videnskab og forskning er ikke større end deres resultater og med den elendige tilstand verden befinder sig i, så er der ikke noget at råbe hurra for.

  33. Af Michael Camphausen Bank & Blog

    -

    Tak for en god og relevant blog, Poul, og især for de venlige ord i din supplerende kommentar om min bank-blog på nabosiden på business.dk:

    http://camphausen.blogs.business.dk/

    Du efterlyser lidt input/erfaringer – så her er mine af slagsen:

    Vi (dvs. Berlingske Business og jeg) startede op med bloggen som et forsøg i januar måned sidste år. En ny blog hver uge, både online og i selve avisen. Det viste sig hurtigt, at der var god plads til og stor interesse for en sådan bank-blog i den stadig ekspanderende blogosfære. Også selv om business-blogs jo normalt ikke er de mest sexede af alle blogs. Vi fandt vores egen niche – og dér er jeg så blevet siden (ca. 60 blogs er det blevet til pt. om aktuelle bankretlige og -retspolitiske spørgsmål).

    Det er faktisk ganske overvældende, hvad bloggen har skabt af interesse for og profilering af min forskning, person mv. – selv om bloggen naturligvis ikke må forveksles med forskning som sådan. Det er mere retvisende at tale om formidling end om forskning.

    På de løbende henvendelser jeg får – især off bloggen – synes bloggen at blive læst af rigtig mange aktører, virksomheder, organisationer, myndigheder, advokatfirmaer mv. med tilknytning til den finansielle sektor. Og også af mange finansjournalister fra andre medier, dvs. Berlingskes konkurrenter/kolleger. Det er vi ganske stolte af.

    Og hvis det mest konservative akademiske fag af alle – nemlig juraen – kan blogge (såkaldte blawgs), tja så kan andre akademiske fag vel det samme. Det er min klare fornemmelse, at der ikke bliver set ned på bloggen på fakultetet og/eller universitetet – tværtimod (men jeg kan naturligvis ikke vide det med sikkerhed). Tilsvarende med den finansielle sektor. Jeg er i hvert fald selv blevet meget overrasket over, at man i disse miljøer har taget så godt imod en så utraditionel formidlingskilde som bloggen.

    Alle herfra er naturligvis også velkomne ovre på bank-bloggen med ris og ros samt råd og dåd. Det er med til ikke blot at holde bloggen i live men også levende.

    /MC

  34. Af P P

    -

    Ja, selvfølgelig er forskere nogle værre elitære nogen der ikke tænker på det brede, stakkels, forsmøede folk; de skulle som i Kinas kulturevolution tvinges ned på knæ og bede om forladelse til det brede folk som de jo sikkert foragter, da de jo er interlæktuelle.

    Hvis bare de kunne være ligesom journalister og blogge, ja de skulle tvinges, selv om det ikke er “velset”, for det er jo bare noget snobberi, det er helt sikkert grunden det der med velset, det har intet at gøre med at det måske kræver tid og hårdt arbejde at udføre forskning og at det bare ikke er alle der kan forstå alt, noget der vikrleig kan bringe bondedanmarks mindreværdskomplks i spil, og få den gadedrengeagtige hån og voldssprog igang.

    Man får jo næsten lyst til at citere en dansk digter, selm det er eliært, ad ad:

    “Der findes asner som vil have
    at nattergale med en sæk
    hver morgen skal til mølle trave.
    Jeg kalder denne fordring fræk,
    da ingen nattergal forlanger
    at noget asen bliver sanger.”

    OG

    “Når ej man kan føre Napoleons hære
    - journalist er det eneste man kan være.”

  35. Af » Miniblog: skal/bør forskere blogge? - Camphausens Bank & Blog

    -

    [...] Poul Høi: tving forskere til at skrive en blog [...]

  36. Af Finn Jørgensen

    -

    Hvis forskere mener, at de har tid til det, kan de for min skyld, blogge alt det de vil. Men generelt er en lidt grå, kedelig og anonym akademisk forskningsverden absolut at foretrække. Og i den grad forskere ønsker at dele deres faglige viden med den brede offentlighed, bør de holde sig strengt til netop det faglige. Forskning kræver en snert af pietistsk selvdisciplin, og videnskab egner sig simpelthen ikke til den om sig gribende tivolisering og vulgaritet vi ser over alt i samfundet.

  37. Af hr k

    -

    @Finn

    Forskning kræver en snert af pietistsk selvdisciplin, og videnskab egner sig simpelthen ikke til den om sig gribende tivolisering og vulgaritet vi ser over alt i samfundet.

    Og det er præcis derfor, der er brug for den.

  38. Af Keld Keldsen

    -

    Her er et forslag til lidt forskning.

    Det kunne være interessant at få en statistik over hvad alle landets forskere producerer, som landet kan omsætte i penge til samfundet, samt en oversigt over hvad de forskere, som er flyttet udlands har kostet samfundet. Vindmøllen, rockwoollen og pumperne ER opfundet. Hvad koster disse forskere os og hvad får vi ud af at give dem vores surt tjente skattekroner i landet med verdens højeste skattetryk.

  39. Af Skal forskere tvinges til at skrive blogposter? | Museionblog

    -

    [...] kom i fredags: Berlingskes USA-korrespondent og politiske blogger Poul Høi foreslår at forskere skal tvinges at blogge om deres forskning: Jeg foreslår, at alle, der er fastansatte [...]

  40. Af Finn Jørgensen

    -

    hr k

    Det kan du måske have ret i, men jeg tror at videnskabelig formidling ville tage farve efter omgivelserne, hvis flere forskere trådte længere frem i mediebilledet, herunder internettet.
    Personligt har jeg f.eks svært ved at tage en skabet linselus som Peter Lund Madsen alvorligt. Hans faglighed er sikkert helt i orden, men han har efterhånden optrådt i alle mulige sammenhænge, der er hans fag fuldstændig uvedkommende, og fokus er i reglen flyttet fra hans professionelle virke til hans, i mine øjne, anstrengende og tilstræbte underfundighed. For mig kommer han, hvad offentlig optræden angår, til at fremstå som en pendant til Milena Penkowa, hvilket forhåbentlig er helt ufortjent. Men fakta er, at den generelle videnskabelige redelighed sløres, når opmærksomheden rettes mod personligheder fremfor videnskabligt arbejde.

  41. Af Rasmus Hvass Hansen

    -

    Tvang duer ikke når der skal formidles, det kunne blive en hadeopgave af rang, og ville sortere en del dygtige forskere fra. Man bør også være opmærksom på, at amerikanske forskeres blogging især finder sted efter de har opnået tenure, altså en fastansættelse, som er meget svær at rokke ved. På det tidspunkt er man fri for meget af det sure slid, det klarer juniorerne i fakultetet (har selv været der, og kender turen), og man kan læne sig tilbage med det panoptiske blik over sit område. Vis mig den danske forsker der, hvis hun ikke brænder og har talent for formidling, mener hun bør bruge sin tid på at blogge. Det tæller sgu’ette så meget, når dekanen skuer ud over flokken efter sin næste 10-15% besparelse.

  42. Af jk krüger

    -

    Hr.K og mange flere! Flot. Tag fx.: Det syntetiserede B-12-vitamin er resultatet af 99 videnskabsmænds arbejde i 19 lande i 11 år (Scince. Vol.179,p.166,1975). Virkning: Siden 1948 har man kendt, at B-12-vitamin har forbløffende resultater v. bl.a. nervebetændelse som følge af sukkersyge, kronisk alkoholisme, slidgigt, osteoporose, dissemineret sklerose, spastisk lammelse, hjernesvind, betænelse af flere nerver. Selv betændelse i slimhindesækken og astma reagerer på behandling m. B-12. I “gamle dage” fik patienter Maltøl ved maveoperationer. I dag får de syrlige drikke, som skader mere end de gavner. Ølgær – spildproduktet fra Bryggerierne giver, som Maltøl, alle kendte og (ukendte/uopdagede) B-vitaminer. Budgetterne på hospitalerne ville bedres og det samme ville patienterne. Mange af disse “forskere” har for længst modtaget Nobelpriser m.v. Google fx Linus Pauling. Hvorfor er det ikke interessant at anvende allerede kendt forskning? MVH JK

  43. Af jk krüger

    -

    At forskere skulle blogge deres resultater er en eminent idé. Det væsentlige i at forskere skulle blogge deres resultater i relativ forståelig form, ville synliggøre, hvad den interesserede enkelte læser selv kunne bruge i deres videre liv og færden. Her tænker jeg specielt på børnene. De er afhængige af, hvilke oplysninger, der tilflyder offentligheden og dermed deres ofte usikre forældre. Langt de fleste har jo en diagnose og ved præcist, hvad der vil være til gavn for dem. Har det modsat ikke nogen værdi for store dele af befolkningen, bør der nok satses andet steds. Mvh. JK

  44. Af Finn Årup Nielsen

    -

    Det er en udemærket idé at det akademiske Danmark skal blogge. Jeg selv skriver en blog (http://fnielsen.posterous.com/) hvor jeg mixer lidt faglig med personlige holdninger. Jeg oplever at det kan tage rimelig lang tid at skrive et indlæg der har substans, så man skal være rimelig påpasselig med ligefrem at tvinge folk til at skrive blog medmindre man ønsker mindre egentligt forskning og undervisning.

    Nogle indlæg er dog hurtigt gjort: I forbindelse med forskningsprojekter skal man ofte skrive et indlæg til en årsrapport og da er det nemt at kopiere indlægget til bloggen. I følge min statistik er et af disse indlæg “Viewed 2398 times”, hvilket jeg tror er langt flere end der har læst det tilsvarende indlæg i årsrapporten.

    Det er lettere at skrive mikroblog. Der er rimelig mange på vores sektion der har en Twitter-konto og vores hjemmeside (http://www.imm.dtu.dk/English/Research/ISP.aspx) samler indlægene til en samlet Twitter-strøm. Vores kollega Sune Lehmann har også en normal blog http://sunelehmann.com/ ligesom et af vores forskningsprojekter http://responsiblebusiness.dk/ men ellers kan jeg ikke lige på stående fod komme på interessante danske videnskabsblogge (for mig).

    Jeg må tilstå at jeg skriver nok mest for kollegaer ude omkring i verdenen, – og på engelsk og ikke (nødvendigvis) for dansk skatteborgere. Jeg tvivler på at min blog ville nå samme antal læsere hvis jeg skrev på dansk. Nogle af indlæggene opfatter jeg som en ufagfællebedømt mini-artikel/forskningsnotat der ikke har substans nok til at være en “ordentlig” forskningsartikel, men som jeg forestiller mig alligevel kunne være interessant for andre forskere, f.eks. et par indlæg om såkaldt “sentiment analysis”: http://fnielsen.posterous.com/tag/sentimentanalysis

  45. Af Skal forskere tvinger til at blogge? på numb3rs

    -

    [...] Poul Høis blog på b.dk foreslås, at alle forskere bør blogge. Her har jeres blogmoster naturligvis i [...]

  46. Af Rasmus Eliasen

    -

    Poul Høi har ret.
    Den danske wikipedia halter efter den norske og den svenske af præcis samme grund.

  47. Af Nicolai Foss

    -

    Præmissen for denne blog at det generelt på universiteterne ikke er velset at skrive for pressen er rent vrøvl. Der består et væsentligt pres fra ledelsernes side (på institut, dekan og rektor-niveau)for at medarbejderne skal passe deres formidlingsforpligtelse. Der bliver heller ikke set ned på èn fra kollegers side, hvis man skriver meget formidling. Tværtimod.
    Problemet er et ganske andet: Der er formentlig for _mange_ universitetsfolk, der ytrer sig om ting de ikke har expertviden om.
    VH
    Nicolai Foss
    Professor & blog-indehaver

  48. Af Brian Jacobsen

    -

    - jeg foreslår journalister, kommentatorer, politikere og deslige tvinges til at læse en videnskabelig publikation fra første til sidste bogstav…

  49. Af Nicolai Foss

    -

    @ Brian Jacobsen: Fremragende idè. Så kunne det være at Poul Høi lærte lidt om sample-størrelser og hvad man kan og ikke kan slutte ud fra samples på èn (“En af mine venner arbejder i det akademiske Danmark. Han er lektor på et universitet…etc.”)

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info