De dansende drenge

Hvad i alverden gør vi ved at land, hvor seksuelt misbrug af drenge tilsyneladende er så integreret i kulturen?

I weekenden bragte avisen min historie om en nyere amerikansk militærrapport, som giver et overblik  over problemet med homoseksualitet og seksuelt misbrug af drenge i Afghanistan, og det er den slags, der – efter min mening – sætter os pistolen for brystet. At være ligeglad er ikke en mulighed. Vi er nødt til at tage stilling og ikke mindst i betragtning af, at vores soldater kæmper og dør i Afghanistan.

Eller sat på spidsen:

Vil vi kæmpe og dø for de krigsherrer, som begår massemord i Darfur? Nej, det vil vi ikke. Vil vi kæmpe og dø for et Myanmar, der i enhver form knægter demokratiet? Nej, det vil vi ikke.

Men vil vi kæmpe og dø for et Afghanistan, hvor små drenge rutinemæssigt bliver udvalgt som sexpartnere, får små klokker om benene og tvunget til at danse og klæde sig som kvinder?

Jeg ved det ikke, men jeg ved, at vi ikke – over for os selv – kan være bekendt at ignorere problemet.

Jeg blev første gang opmærksom på rapporten gennem en kronik, som professor Joel Brinkley skrev i San Francisco Chronicle i august. Han skriver: ”I århundreder har afghanske mænd taget drenge – i alderen ni til 15 år – som elskere. Forskning indikerer, at halvdelen af alle mandlige Pashtun stammemedlemmer i Kandahar og andre sydlige byer er bacha baz, en ældre mand med en drenge-elsker. Direkte oversat betyder det ’leger med drenge.’ Mændene praler af det.”

Men det var faktisk ikke den afghanske sexmisbrug af drenge, som fik det amerikanske militær til at bestille rapporten hos PhD AnnaMaria Cardinalli, som var en del af et forskerteam hos de allierede styrker i Lashkar Gah. Derimod var det afghanske mænds tilnærmelser til de allierede soldater – de gjorde kysselyde efter dem og befamlede dem – og det forvirrede de allierede soldater. Desuden var de også i tvivl om, hvordan de skulle tackle, at afghanske mandlige ansatte på baserne havde sex med hinanden og igen og igen smittede hinanden med kønssygdomme. Afghanerne ville ikke tro på, at de smittede hinanden gennem sex. I stedet var de enige om, at de fik syfilis, fordi de blandede grøn og sort te.

Det er selvfølgelig problematisk, men det er trods alt voksne mennesker og på et andet niveau end seksuelt misbrug af børn, som ikke kan sige fra, og som selv vokser op og bliver seksuelle misbrugere i den store stil. En dreng fortæller, at han – når han bliver voksen – har som sin fornemmeste ambition at blive bacha baz.

Den slags er svært at ignorere noget sted i verden, og det er svært at ignorere i et land, hvor allierede – og danske – soldater kæmper og dør for at skabe et civiliseret samfund.

Så hvad gør vi?

Jeg har to forslag:

For det første at vi sætter det på dagsordenen. Den amerikanske militærrapport er en udmærket begyndelse, men den kan ikke gøre det ud for den mere omfattende videnskabelige undersøgelse, som råber på at blive lavet, og så var det måske også på tide, at organisationer som Red Barnet og Amnesty International rørte på sig. At seksuelt misbrig af drenge er en gammel og integreret del af den afghanske kultur er ingen undskyldning. Slavehandel og kvindelig omskæring er integreret i kulturen andre steder, og det accepterer vi ikke.

Så ud i det åbne med det – og ikke mindst i lyset af, at Danmark er det land, som relativt har mistet flest soldater i Afghanistan.

For det andet må vi bruge det seksuelle misbrug af børn mod talebanerne og de øvrige fjender i Afghanistan. Jeg skrev i juni i år en blog, hvor jeg – som en del af anti-terror strategien – opfordrede til at gøre grin med terroristerne og talebanisterne, og jeg spurgte: ”Ville du melde dig ind i en forening, som var til grin? Hvor medlemmerne havde ry for at være store i slaget, men små i pæren og – ville rygtet vide – også småperverse?”

Vi taler her om en forgrening af den samme strategi, for homoseksualitet er ikke i overensstemmelse med Koranen og de muslimske hellige skrifter – og seksuelt misbrug af børn er da slet ikke. Læs her om islam og homoseksualitet. I samlingen af Muhammeds angivelige taler og ordrer – hadith – står der direkte, at Guds ”trone skælver” over homoseksualitet, som skal straffes med døden. Og det var, hvad Taleban gjorde i sin regeringstid. Der er også en religiøs forklaring på, at Irans præsident praler af, at hans land ingen homoseksuelle har. Du kan også prøve at google ”Elton John and Egypt.” Så hvad siger de i Mekka til den afghanske homoseksualitet og til misbruget af børn?`

Homoseksualiteten og børnemisbruget er især udbredt i den del af Afghanistan, hvor Taleban står stærkt, og det gør det hele en smule mere opsigtsvækkende. Los Angeles Times har tidligere afdækket, hvordan Taleban bedrev, hvad de i øvrigt slog ihjel for, og se også denne fotobog, hvor Taleban-krigere har taget billeder af hinanden. De ligner publikum til en koncert med Pet Shop Boys.

To Taleban-krigere poserer – fra bogen “Taliban.”

Det er simpelt hen så hyklerisk – så dobbeltmoralsk, at det er psykotisk – og hvis ikke den vestlige verden kan bruge det i sit anti-Taleban spin og sit anti-terror spin, så skal vi have nye spinmestre.

Så lad os få den debat, som vi endnu ikke har haft, og lad os få den i lyset af, at vi har 800 soldater i landet, og lad os udstille talebanisterne og deres ligesindede for det, de i virkeligheden er.