Swingere og selv-sortering

Af Poul Høi 24

Umiddelbart kan det lyde som en ide på jagt efter virkeligheden, og da jeg for to år siden for første gang læste bogen ”The Big Sort” var jeg en kende skeptisk.

Forfatterne – Bill Bishop og Robert Cushing – forklarer i bogen, hvordan amerikanerne i de seneste 20 år har sorteret sig selv og fysisk og mentalt meldt sig ind i småsamfund af ligesindede og ligeartede. Republikanere bosætter sig i republikanske byer eller nabolag, og demokrater gør noget tilsvarende, og derfor oplever USA sådan en polarisering. Fordi ligesindede tvinger outsidere ud, og ligesindede i grupper radikaliserer hinanden.

Med tiden er min skepsis over for bogen aftaget. For det første fordi Bishop og Cushing påviser i tørre tal, hvordan USA er blevet mere polariseret, og hvordan polariseringen er så forskellig for forskellige områder. Visse byer, nabolag og landområderne er blevet mere republikanske, visse byer, nabolag og storbyerne er blevet mere demokratiske, og de vælger politikere, der repræsenterer deres radikalitet, og hvor Kongressen f.eks. i 1970erne havde 38 pct. moderate medlemmer, er tallet i dag otte pct. Det er det første, der tæller for bogen, og det andet er udviklingen. I de seneste to år har tendenserne kun bekræftet den.

Derfor valgte jeg bogen som udgangspunkt for min rejse rundt i det republikanske Amerika. Min gode kollega David Trads rejste over sommeren rundt i det demokratiske Amerika – se bl.a. her – og jeg er nu i avisen på en tilsvarende tur i det republikanske ditto, og jeg begyndte i søndags i Austin med et interview med Bill Bishop, og i dagens avis er jeg i Amarillo, hvor jeg taler med den transseksuelle Sandra Dunn og fortæller om bl.a. organisationen Repent Amarillo.

Amarillo er et gennem-republikansk samfund – da 53 pct. af vælgerne i 2008 stemte på Obama, stemte 70 pct. af Amarillo på McCain – og det er et godt eksempel på den store selvsortering og det store selvsving. I artiklen citerer jeg sociologen Robert Baron for følgende: ”De fleste mennesker ønsker at stå sig godt med den dominerende gruppe i et område, og hvis man f.eks. bor i en republikansk by, vil man meget nødigt forveksles med en ikke-republikaner, ’en-af-de-andre’. Derfor sørger man for hele tiden at være lidt mere republikansk end flokken.”

Repent Amarillo er mere republikansk end flokken.

Organisationen består af sortklædte og militante unge kristne stridsmænd, og jeg beskriver dem i artiklen, men man kan finde meget mere om dem f.eks. her og her. De er endog meget radikale, og uanset hvad man mener om nogle af deres erklærede fjender, bl.a. swingere og homoseksuelle, ateister og alternative kunstnere, så tror jeg, at de fleste uafhængige tænkere vil tage afstand fra Repent Amarillo og deres metoder, og bl.a. har den konservative blog Little Green Footballs kaldt dem for ”taleban i Texas.”

Men Amarillo synes at have taget gruppen til sig. Borgmesterens kone lader dem aktionere fra en grund, som hun ejer, og som grænser op til den forkølede swingerklubs lokaler, lokalpolitiet gør ikke noget og forhindrer statspolitiet i at gribe ind, og anklagemyndigheden slår det hele hen som ”vissevasse.”

Sandra Dunn fortalte mig om, hvordan hun og andre homoseksuelle og transseksuelle mødtes i en park, og pludselig dukkede en snes sortklædte Repent-medlemmer op og råbte efter dem, tog billeder af dem, videofilmede dem og noterede deres bil-nummerplader. Lederen af gruppen råbte efter Dunn, at hun ville syde i helvede, hvis ikke hun omvendte sig.

Ethvert mellemstort samfund som Amarillo vil have radikale elementer. Det er menneskelig natur, og et samfund skal ikke vurderes på sine radikale elementer – men et samfund skal i høj grad vurderes på, hvordan det tackler de radikale elementer. Om det lader sig kue af dem, bøjer sig for dem og bruger dem til egne politiske formål, eller om samfundet siger, at de radikale nok skal have lov til at være her, men de skal saftsuseme også respektere andres ret til at være her. Også selv om lokalsamfundet måske ikke ligefrem elsker swingere og mænd i dametøj.

Men i et gennempolariseret USA, hvor grænserne for, hvad der er mainstream, og hvad der er radikalt, synes at flytte sig hver dag – hvem skal så sige fra? Hvem tør så sige fra? Ikke Amarillo.

Den tankegang kan overføres til den store scene. Republikanske senatskandidater som Christine O’Donnell i Delaware og Sharron Angle i Nevada ville være utænkelige for en halv snes år siden, ja, Sarah Palin ville være utænkelig, men i et mere og mere radikalt republikansk parti er der ingen, der siger fra – ingen, der tør sige fra, og spørg bare Karl Rove om at sige fra – og den radikalisering hænger sammen med The Big Sort.

Jeg er sikker på, at man kan finde en tilsvarende radikalisering hos Demokraterne, og under interviewet var Bill Bishop lige så hård ved demokrater som republikanere – ”deres ekstremisme udarter sig forskelligt, men den fundamentale ekstremisme er ikke forskellig,” sagde han – og det er værd at holde sig for øje. Men opdraget for min serie er det republikanske Amerika, og det er også det republikanske Amerika, der i øjeblikket er i bevægelse, og derfor afprøver jeg bogen og teorien på Republikanerne.

God tur.

24 kommentarer RSS

  1. Af Trine Fransen

    -

    Poul Høi skriver:
    Republikanske senatskandidater som Christine O’Donnell i Delaware og Sharron Angle i Nevada ville være utænkelige for en halv snes år siden, ja, Sarah Palin ville være utænkelig.
    Yep, for uden internettet ….
    Men en ting er sikkert:
    John Steward will never run out of material ….

  2. Af Simon Andersen

    -

    Så, “The Big Sort” skulle være noget amerikansk? Det tror jeg ikke…lyder som noget jeg har set her i Danmark. USA har altid været ekstremernes land, det er en del af skønheden…det er gamle nyheder…men man kan selvfølgelig altid finde på et nyt ord og skrive en bog om det…

  3. Af Poul Høi

    -

    Kære Simon Andersen.
    Tak for dit indlæg.
    Nej, jeg tror heller ikke, at “the big sort” er noget specielt amerikansk. Jeg tror også, at det foregår i mindre målestok i Danmark.

    I artiklen i Berlingske Søndag citerer jeg netop professor Ronald Inglehart og hans arbejde med værdier i de post-materialistiske samfund, og han har i 80 udviklede lande konstateret, at når et samfund opnår et vist materielt niveau, så bryder de traditionelle mønstre op. Så er det ikke længere kun et valg mellem Hof eller Tuborg, arbejderne stemmer ikke kun socialdemokratisk, de står ikke per automatik i fagforening, men derimod søger man “et personligt udtryk,” og det er en udvikling, der også er sket i Danmark i de seneste 30 år.

    http://en.wikipedia.org/wiki/Ronald_Inglehart

    The Big Sort er netop et udtryk for Ingleharts teori, siger Bill Bishop.

  4. Af Michael Sjøberg

    -

    Og nu over til noget helt andet…skamros.

    Dette er den absolut bedste artikel fra Poul Høis hånd:

    http://www.berlingske.dk/verden/usa-er-ikke-mere-usa

    “I believe in neutral inquiry, that is the core job of the journalist.”

    -Bob Woodward

    Det præsterede Poul Høi i den artikel…!

    Hvor mange brownie points får jeg for den smøre :-)

  5. Af Bo Strandqvist

    -

    Demokraterne har dog en ide om at genrejse middelklassen, jævnfør en af Obamas seneste taler. Jeg tvivler på at demokraterne samler på samme antal religiøse fantatikere som Republikanere og te-poser. Det er som om, at når fundamentet på et samfund skrider, så er der frit spil på alle hylder. Teorien om at den ene ekstrem ophæver den anden er jo for langt ude. Der er åbenbart tale om selvbestaltede miilits-grupper, der hærger som de har lyst til. Jeg kan ikke se noget som helst smukt ved det. Det er sygt…

  6. Af Simon Andersen

    -

    @ Bo Strandqvist

    Lad mig forstå dig ret…

    Du ser altså USA som et samfund hvor fundamentet skrider? USA har siden sin fødsel været et land af ekstremer…det er en del af selve fundamentet…hvordan hænger det sammen for dig?

    For mig at se har opdelingen i ekstremer ikke noget med USAs sammenhængskraft at gøre. Det er andre ting der binder USA sammen. Ekstremerne har altid været der, de bevæger sig bare rundt.

    Ekstremer har altid fascineret og fortsætter med at fascinere. Danmark og danskere må dog nøjes med at være skabs-fascineret…for man har jo en jantelov man skal overholde. Det finder jeg til gengæld ikke noget smukt ved. Det er sygt…

  7. Af Jeffrey Osborne

    -

    There is little doubt that the seeds of social and political change are being sowed in a polarized and polarizing environment. And this does not bode well for democracy.

    Once upon a time, voices like Rush Limbaugh were relegated to the AM waves. Now they have Fox news. Twenty years ago, the majority of church goers attended mainstream congregations. Now it is independent megachurches run by megalomaniac “preachers”. The Republican establishment is trying to regain power by ostensibly pandering to these dittohead extemists. However, this is a dangerous game, because in so doing, one merely encourages and emboldens. And at some point, these people will no longer be taken for a ride by their “betters”.

    Just image when the real economic crisis begins. The US will within 5-7 years no longer be able to service its crushing debt. There will be only two solutions: cut all discretionary speding while raising taxes dramatically, or printing money. It will be the latter, resulting in hyperinflation ala Weimer Germnay 1922. The rightwing extremists will have a field day, just like in Weimer Germany. It is not far fetched to imagine that fringe militias will move more into the mainstream, injecting voilence in the normal political process. At that point, we can kiss democracy goodbye.

    It behoves the rest of the world to at least consider the possiblity and ramafications of a post-democracy USA.

  8. Af Simon Andersen

    -

    @ Jeff Osborne

    What a rant! I think you are totally wrong. I the US wants to see what real debt looks like…look to the other side of the Atlantic. The US is nowhere near those kinds of debt levels.

    But anyway…you blame the Republicans…I suppose you think the Democratic administration has done a lot to lower the debt that you are so worried about? Didn’t think so…

  9. Af Poul Høi

    -

    Kære Michael.
    Tusind tak for de venlige ord.
    Jeg har ingen brownie points, men jeg har en opskrift på brownies…

    http://toastpoint.blogspot.com/2007/03/cooks-illustrated-brownies.html

  10. Af Dr Blah Blah Blah Blah Blah Blah

    -

    Det ringeste indlæg fra Høi’s hånd til dato.
    Hvorfor egentlig bruge tid på at afsøge dette udkantsområde
    Ville måske være marginalt interessant hvis forfatteren var Hugo både-med-og-uden Holm eller Simon Emil.

  11. Af Ib Staal

    -

    Jeg er gammel nok til at have oplevet USAs ekstremisme helt tilbage til slutningen af 60erne, og ingen tvivl om, at kernevaerdierne i det republikanske livssyn er blevet haardt proevet siden dengang. Jeg vil spare jer for en opremsning af haendelser over aarene, der har medvirket til dette, men vil naevne 9/11, terrortruslen og 2008 med Wall St. versus Main St. en demokratisk spender i The White House med en orgiastisk oekonomisk underskud, hvilket vel ogsaa er nok til at standse op og taenke alternativt. Jamen, hvor soeger en socialt skraemt og oekonomisk traengt gruppe hen i en situation som denne,en gruppe for hvem USA er verdens navle, THE dream : tilbage, the good old days med Reagan, stabilitet, lov, orden og pengene tilbage i borgernes lommer, ud med det dekadente, som ovennaevnte Sandra, kirke og flag og hvad var det lige der, stod i Grundloven!! Ind kommer Palin with friends og puster til gloederne.Kort fortalt: Bolden ruller, det tavse flertal, der i mange aar har foelt sig overset og ignoreret, faar et taleroer i SP godt hjulpet i saerdeleshed af medierne, Facebook og daekning 24/7. For som det naevnes laengere oppe, uden medierne i disse dage, ingen bevaagenhed. Denne combo af naevnte faktorer er saerdeles medvirkende til denne polarisering. Hvad de yderliggaaende republikanere, The Fringe, angaar: Ingen af disse halvhjerner kan modstaa opmaerksomhed, og ses gerne i crowds med uaptitlige plakater og fremfaerd som i Amarillo.
    Anti abort, anti gay, anti skat og puristisk holdning til den amerikanske grundlov er ikke nyt i Guds Eget Land og hos Elefanterne, men det har faaet focus, momentum, synlighed og iscenesaettelse og serveres mere eller mindre spiseligt. Glenn Bech parafraserede for nylig over I had a Dream med aaben passage direkte til gud, en anden slags maade at polariserer paa, Live at Lincoln Memorial, aedelt og fredfyldt, uden skraal. Saa kom en anden trup forleden, modparten, og den 30 oktober er der John Steward’s Woodstock uden mudderkastning, ifoertd fredelig udveksling af meninger.
    Ladies and Gents, let med reintroduce to you: The American Dream!
    Ladies and

  12. Af Simon Hansen

    -

    I følge http://www.brillig.com/debt_clock/
    U.S. NATIONAL DEBT CLOCK
    The Outstanding Public Debt as of 07 Oct 2010 at 11:46:31 PM GMT is:

    $ 13,629,169,681,182.08

    The estimated population of the United States is 309,252,227
    so each citizen’s share of this debt is $44,071.37.
    The National Debt has continued to increase an average of
    $4.18 billion per day since September 28, 2007!
    Concerned? Then tell Congress and the White House!

  13. Af Bo Strandqvist

    -

    @Simon Hansen
    USA har stadig flere aktiver end passiver. Men hvis der ikke bliver rettet op på gælden, vil de være insolvente i 2015. Så er man, som bekendt afhængig af sine kreditoer. Jeg tror desværre som Ib Staal, at vi kommer til at opleve et polariseret USA; et nogenlunde velfungerende liv i de store byer og det glade vanvid ude på landet. Den tendens ser ud til at blive forstærket hver eneste dag.

  14. Af Simon Andersen

    -

    @ Simon Hansen

    De facts du kaster på bordet kræver lidt perspektiv. Det kan du fx finde her: http://www.economicshelp.org/blog/economics/list-of-national-debt-by-country/

    List afslører at USA ligger på en 66. plads, med langt de fleste europæiske lande langt værre stillet når det gælder gæld i forhold til GDP. Danmark ligger på ca. samme niveau som USA. Til gengæld er den danske gæld pr. indbygger mere en $110.000 (607,400,000,000/5,500,000)(du henviser selv til USAs gæld pr. indbygger). I Danmark går det sandelig meget bedre end i USA eller hvad? Not…

  15. Af Jeffrey Osborne

    -

    @Simon Andersen

    The official national debt figure does not account for a good deal of the borrowing that has been going on since the 80’s. The dirty secret is borrowing from the Social Security Trust Fund. Clinton managed to balance the anuual federal budget several years in the 1990’s using this trick. This money, though, is an obligation to those who have paid into the system and still have to be repaid. This will be a large problem when the baby-boomers start leaving the labor market in the coming decade. And a weak labor market means less revenue for the trust. This, along with Medicare, are two tikking timebombs in the federal budget. Combine that with an impending debt crisis at the state and municipal level. Who will bail them out? The feds, of course. It is a perfect storm waiting to happen.

  16. Af Bo Strandqvist

    -

    @Simon Andersen
    Hvis du ser bort fra den sidste låntagning, som i mine øjne var tåbelig, idet den bunder i skattelettelser, så skyldes Danmarks gæld, vores real-kredit-system. Det positive ved det, er at der er en meget stor dækning af beløbet; gælden kan altså realiseres inden for en overskuelig tid, og tabet vil derfor være minimalt. Kan du sige det samme om amerikanernes private gæld? Det er lidt anderledes med stats-gæld. En nation kan sagtens køre afsted med temmelig stor gæld, men vil over tid blive straffet på rente og valutamarkedet. Her har USA lidt længere snor end andre. Men i sidste ende er det et spørgsmål om tillid. Hvis verden begynder at tvivle på om USA har vilje og evne til at nedsætte gælden, så er de i princippet tvunget til at gøre noget radikalt ved det. Derfor er det vigtigt at Obama allerede nu viser, at han er villig til at rette op på gælden og rent faktisk gør det. Det er lidt ligesom at gå ned i sin bank og lave en ordning, fordi eens kasse-kredit er løbet løbsk. Obama er nødt til at genoprette tilliden til amerikansk økonomi, inden konsekvenserne bliver for store. Den situation er Danmark, heldigvis, ikke i.

  17. Af Simon Andersen

    -

    @ Jeff Osborne
    Well, you can say whatever you want about technicalities, but the fact is that Europe is in much worse shape than the US economically. The main thing is that in Europe people love to hate on the US, thereby closing their eyes to their own bigger problems…it’s mostly jealousy from a little brother who doesn’t know what else to say…

    @ Strandqvist
    Din tese om at nogen skulle nogen indenfor overskuelig fremtid vil miste tillid til den amerikanske økonomi er hypotetisk. Jeg kan forestille mig mange dommedagshypoteser over Dansk og ikke mindst Europæisk økonomi. Danmarks gæld skyldes ikke real kredit systemet. Det skyldes at vi bruger mere end vi har, og vi har hængt os op på en meget dyr velfærdsstat med løfter til højre og venstre. USA har også brugt for meget, men har også helt andre forudsætninger.

  18. Af Bo Strandqvist

    -

    @Simon Andersen
    Kan du uddybe hvilke forudstætninger du mener? Jeg kan ikke få øje på ret mange. En økonomi baseret på hjemmeforbrug kan ikke skabe stabil vækst, det er et problem. De har et samlet skattetryk på 20-25 procent, hvilket skulle skabe flere arbejdspladser. Hmmm… De har idag en arbejdsløshed på over 10 procent. Kan de låne mere end andre? Ja det kan de, og det har i mine øjne været en sovepude. Hvad angår vores, nord-europæiske økonomi, så prøv at kaste et blik på Finland. Her har man fastholdt en stabil vækst på 3 procent, meget lav arbejdsløshed og alligevel et relativt højt skattetryk. Ved at satse benhårdt på undervisning, forskning og samarbejde mellem universiter og industri, har de faktisk gjort det som hele europa drømmer om. Heldigvis ser det ud til, at Danmark og Tyskland vil forsøge at kopiere denne model. Velfærdsstaten, som du kritiserer, er selve grundlaget for at kunne løfte videns-niveauet til i det mindste det finske niveau. Derfor er vi langt bedre rustet end USA til fremtiden. Gæld eller ikke gæld; forudsætninger er noget man selv skaber. Jeg vil, som du sikkert er klar over, påstå at USA har valgt forkert i denne sammenhæng.

  19. Af Simon Andersen

    -

    @ Bo Strandqvist

    Jeg vil holde mig fra at kommentere på Finland, for jeg ved ikke nok om landet (men det har du jo også helt styr på!). Hvis du ikke skulle vide det så kom Finland jo ind på en dejlig 207. plads i 2009 med en vækst på hele -8.1 %. WOW! Det er sandelig flot! Den vækstkurve stræber vi da helt sikkert efter… https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2003rank.html

    Jeg ved bare at USA ikke er fanget i den samme gældsfælde som Europa, og hvis der er noget der kan bremse vækst, så er det gæld (Kina har for den sags skyld også masser af intern gæld). USA befinder sig i sin egen vækstkrise (selvom Europa kun kan drømme om USA vækst). Europa er åbenbart tilfreds med lavvækst. Og Europa har for den sags skyld også højere ledighed end USA. Samlet er EU på 10.1 procent. Jeg ved ikke hvorfor du tror et Danmark og Europa skulle være bedre rustet til fremtiden end USA. In your dreams!

  20. Af Bo Strandqvist

    -

    @Simon
    De tal du henviser til er tab af BNP under finanskrisen. Afganistan ligger i top, hvad er det lige de gør rigtigt? Danmark havde et tab på omkring de 5 procent og Finland 9, fordi vores eksportmarkeder blev ramt. Dette tab er stort set genvundet. Hvis du læser Politiken idag, kan du konstatere, at selv amerikanske eksperter har meget svært ved at se hvor væksten skal komme fra. 2010 har været et rimelig godt år, med vækstpakker, alligevel kan amerikansk vækst knap snige sig op på en halv procent. Jeg er ikke i tvivl om at USA nok skal klare sig, med lidt hjælp fra kineserne. Jeg synes bare ikke måden de gør det på er særlig imponerende.

  21. Af Simon Andersen

    -

    @ Strandqvist

    Det er ikke tab under finanskrisen, men en samlet opsummering af økonomiens vækst i 2009, og Finland blev hårdere ramt end mange andre lande. Det er jo bestemt ikke imponerende.

    Alle har vanskeligt ved at se hvor vækst skal komme fra, ikke mindst i Europa, hvor Danmark ligger på næstsidstepladsen over estimaterne over forventet vækst de næste mange år, efter Japan. Det er da et problem der er til at få øje på.

    Jeg siger bestemt ikke at USA ikke har sine problemer, men den overdrevne fokus på USA tager fokus fra de problemer vi selv står i. Og de er for mig at se langt værre: udsigt til meget svag vækst, tårnhøj arbejdsløshed i EU, store velfærdsstater og dertilhørende store løfter, der gør reformer vanskelige, tårnhøj gæld (der i mange tilfælde udgør flere hundrede procent af BNP, og over 1000% for Irlands vedkommende!), og ikke mindst at man sidder som en lus mellem to negle i en valutakrig mellem USA og Kina, hvorved konkurrenceevnen bliver kørt helt flad.

    USAs fremgangsmåde kan man altid diskutere, ligesom man kan diskutere alle andre, men det nytter ikke at ignorere egne problemer.

    Du kan jo se lidt på disse landes gældposter fra 2009: http://www.cnbc.com/id/33506526

  22. Af Bo Strandqvist

    -

    @Simon
    Jeg ignorerer bestemt ikke egne (irske,græske og portugisiske problemer), der er nok at tage fat på. Du har ret i at små eksport-økonomier, som den danske og finske tager mange tæv under en global krise. Dem er der heldigvis ikke så mange af på eet århundrede, faktisk kun to. Min pointe med taballen er den, at det er umuligt at udlede noget som helst fornuftigt om vækst-strategi (som vi jo diskuterer) ud fra tallene. I så fald skulle vi starte en religiøs borgerkrig og plante landet til med opiums-valmuer, så ville vi få en vækst på 22,5 procent;-) Spøg til side. Jeg indrømmer gerne, at stor gæld er et problem for både EU og USA. Der hvor jeg er rygende uenig med dig er, at hvor du tilsyneladende ser velfærdsstaten som en hindring for vækst, så ser jeg det som en forudsætning. For et rigt land, som vores, er en vækst på 2 procent meget fint. Det burde det også være for USA. Med derovre ser man helst vækst rater på mellem 4 og 6 procent for at holde arbejdsstyrken igang. Det er man ikke i stand til, selv om man bruger billioner på stimuli. Derfor mener jeg, der er noget grundliggende galt med den måde de ser tingene på. Jeg tror ikke vi kommer tingene nærmere end det. Hav en god dag:-)

  23. Af I fanatismens vold — Amerikanske Tilstande

    -

    […] skriver – en fraktion af fanatikere så overtaget partiet, og jeg har bl.a. skrevet om det her og her og her. De samme mennesker, som man undgår til et selskab, fordi de dunker én i brystet med en […]

  24. Af cialis cialis

    -

    Hello!

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info