Kære Liberal Alliance

Kære Liberal Alliance.

Jeg kan se, at I har det godt. I går frem i meningsmålingerne, Krause og Qvortrup har hver lagt en blød hat i eddikemarinade, og I har på 24 timer fordoblet antallet af byrådsmedlemmer. De konservative ”styrtbløder,” viser en ny meningsmåling, og hvem kan ellers samle skuffede konservative vælgere op?

Til lykke med det.

Jeg har et enkelt råd til jer i al forsigtighed, og rådet er: Tøv en kende.

På jeres landsmøde i forrige måned var stemningen forståeligt høj, min kollega Anna Nyhus skrev elegant, at forsamlingen var ”som en forårskåd studentervogn på tur,” og hun citerede Anders Samuelsen for følgende: ”Vi vil gentage den fremgang, som Dansk Folkeparti har haft.”

Andre medier rapporterede om en tilsvarede Sturm und Drang, og som partichefen sagde: ”Vi er blevet ydmyget, hånet, grinet ad” – og underforstået: Nu er det vores tur til at grine.

Men en forårskåd juhu-ekspansion vil formentlig være den største ulykke, der kan overgå Liberal Alliance. Se på, hvordan det gik Fremskridtspartiet, og se på, hvordan Liberal Alliance selv kom tumlende ind i dansk politik. Det skulle gå så hurtigt, og armbevægelserne var så store, at alle mulige og umulige landsbytosser og Lars Kolind projicerede deres mulige og umulige ideer og personlige ambitioner over på det nye parti, og så var det hele forbi.

En bedre model for Liberal Alliance vil være a few good men, politikere, der er kløgtige og kompetente, som kan tænke højt og dybt, uden at ulykkerne regner ned over partiet, og som kan lægge fundamentet for noget, der kan blive til noget.

Skeptikere vil sige, at det kan være lige meget, for projektet er dødsdomt – liberalismen har ikke en chance i et Danmark, hvor man dårligt kan trække vejret uden at få lov af teknisk forvaltning. Ideologien er simpelt hen ude af trit med danskerne, siger skeptikerne.

Men det er lodret forkert, og her er Dansk Folkeparti et godt eksempel. Før Dansk Folkeparti ville analytikerne ikke bare have ædt en hat, men deres kone og børn, hvis gammelkonservatismen eller nationalkonservatismen nogensinde gjorde et comeback. Den ideologi var død med Victor Pürschel, Arne Sørensen og Kaj Munk, sagde de viise.

Men gammelkonservatismen kom tilbage, og den kom tilbage, fordi Dansk Folkeparti gjorde den gangbar i en opdateret form og i en sådan grad, at andre partier har haft travlt med at låne, hente og stjæle. Så selvfølgelig kan Liberal Alliance gøre liberalismen – en langt mere progressiv ide – gangbar, men det kræver, at partiet ikke kvæler sig selv i bruset fra meningsmålingerne og forårskådt opstiller enhver flyvsk højskolelærer og gør enhver forbipasserende til lokalformand , men i stedet møjsommeligt lægger fundamentet til det, der er så meget større end Liberal Alliance:

Et kvalificeret livtag med velfærdssamfundet.