« Amerikanske Tilstande

Socialisme: Tak til dem, der fulgte og bar

134 kommentarer

Kapitalismen har sejret ad helvede til.

Ja, det var kapitalismen – den fuldstændigt utøjlede kapitalisme – der fik os ud i den nuværende krise, men det er også kapitalismen, der trækker os ud af den.

Der er ingen grund til at tage mit ord for det – spørg bare vælgerne.

I Tyskland fik socialdemokraterne det dårligste valg i Forbundsrepublikkens historie, og hvis de var et supermarked, så var de hverken Bilka eller Brugsen, men snarere Rema1000. Så sølle var resultatet.

Men de tyske socialister er ikke ene i deres ynkelighed. Som Malte Lehming fra avisen Tagesspiegel har konstateret, så har vælgerne også sendt de socialistiske partier til tælling i Italien og Frankrig, og England står for tur. Socialisterne har magten i Grækenland og Spanien, men formentlig ikke ret længe, og vi er i øjeblikket vidne til – fastslår han – socialismens endeligt i Europa.

Jacob Heilbrunn når til samme konklusion i The National Interest, og New York Times havde i denne uge iagttagelsen på sin forside.

Ingen af dem medtager Danmark i deres opremsning af socialismens tristesse, men de kunne have gjort det. De danske socialdemokrater står til den ringeste vælgeropbakning i mands minde og bliver kun reddet af Villy Søvndals SFisme, som balancerer på et knivsæg mellem populisme, liberalisme og bare et revet muskatnød af rødme. For smagens skyld.

At socialismen således er ved at gå over sidste salgsdato er interessant nok i sig selv, men timingen er endnu mere interessant. For disse tider burde være de bedste tider for socialismen. For godt et år siden brasede det internationale finansmarked sammen, og det var ikke et sammenbrud forårsaget af krige eller naturkatastrofer; det var et sammenbrud forårsaget af finansmarkedet selv, af grådighed og inkompetence, og man skulle tro, at den slags ville føre til en socialistisk guldalder og en ukrudtskydning af ekstremisme.

Det bedste – eller værste – eksempel er naturligvis 1930erne, der i Europa gav os nazismen og en stalinistisk kommunisme, og som bl.a. i Danmark og Sverige førte til det store socialdemokratiske gennembrud og etableringen af den nordiske velfærdsstat. USA gjorde Franklin Roosevelt til præsident på livstid, og han omkalfatrede for alvor amerikansk politik og indførte en afart af en velfærdsstat.

Men denne gang?

Vi er trods alt på vej igennem den værste økonomiske krise siden netop 1930erne, og – hvad så?

Ingenting.

Socialismen er Helle Thorning Schmidt og Pferd Langweilig i Tyskland, og ekstremismen er, hvad den altid har været. Ingen byguerillaer, kun Johnny Hansen, der uddeler pjecer i Gladsaxe.

Så kapitalismen har sejret ad helvede til, for politikerne og vælgerne har konkluderet, at der ikke er et alternativ til kapitalismen.

Det er også den konklusion, som professor Jerry Muller nåede til i magasinet The American. Som han konstaterede:

”Historien om socialismen er en historie om fiasko – og det er historien om kapitalismen også, men på en anden måde. Historien om socialismen handler om en fundamental fiasko … Historien om kapitalismen er derimod historien om en dialektisk fiasko: Det er historien om etableringen af nye institutioner og ideer, som er succesfulde i en periode, ja, somme tider transformative, men som til syvende og sidst viser sig ufunktionelle.”

Eller sagt på en anden måde:

Socialismen indeholder en fatal softwarekode, som gør den ubrugelig, og der er ikke andet at gøre end at skrotte den. Kapitalismen er derimod en brugbar økonomisk software, men som alt andet software vil den fra tid til andet crashe og skal re-bootes, og det er sådan en re-booting, vi er i gang med.

Og det er faktisk den bedste nyhed meget, meget længe. Verden er nu tilsyneladende på vej ud af krisen, og det er glædeligt i sig selv, men endnu mere glædeligt er det, at verden ikke har forkastet det, der virker – kapitalisme – og i panik kastet sig over det, der ikke virker:

Socialisme og ekstremisme.

134 kommentarer RSS feed

Alt har sin tid, socialismen har haft sin (jeg troede i ungdommelig naivitet selv på den for 35 år siden). Nu mangler vi bare, at socialisterne selv indser det og tager konsekvensen og enter skifter standpunkt eller graver sig ned i et dybt hul.

Godt set.
Det er vel kun efterhånden en lille flok utilpassede unge fra Nørrebro-egnen der stadig bekender sig til socialismen.
Herfra skal ikke lyde nogen hån i den anledning, blot en opfordring til at tørre øjnene og komme videre.
Udviklingen i Europa varsler bestemt ikke godt for Helle Thornings umulige drøm….

det er jo svært at være socialist, når alle de borgerlige politikere fører socialdemokratisk politik.
Er det upassende at minde om, at de europæiske lande nu konkurrerer om at smide penge ud af vinduet, og at Danmark ikke engang oplevede underskud på statens budget svarende til det nuværende, da Anker var statsminister?

Kære Poul Høi,

Hvis du kan nævne ét land før finanskrisen, der havde utøjlet kapitalisme, så sender jeg en god falske Amarone…!

Sandheden er jo, at statsintervention er omfattende i alle vestlige lande, selv i USA. Om ikke andet, så kan man aldrig have ‘utøjlet kapitalisme’, når staten har monopol på pengeproduktionen.

Nej for nu har jo selv bunden af samfundet fået mulighed for grådighed – (den vidunderlige kapitalismes gave til alle)og grådighed kan pr definition aldrig få nok – så en verden fyldt af kødædende dinoer bærer døden i sig.

Men når I selvgode og velbjærgede mennesker ligger og gisper efter vejret i en af kapitalismen forurenet verden – så måske – måske, måske – kunne man fundere over om tingene kunne være gjort anderledes.

Netop Jørgen Skov,
De tidligere socialistiske lande havde jo meget høje etiske holdninger til miljøet:)

Du skal se, de frie markedskræfter hjulpet lidt på vej af lidt statlig regulering skal nok tilgodese miljøet på den lange bane.

Langt bedre en planøkonomien formåede..

Poul Høi
Jeg kan se at mine indlæg afventer bedømmelse igen og igen. Jeg er da glad for at de indtil nu er sluppet igennem nåleøjet.

Bemærk iøvrigt at hvor venstrefløjen faktisk opererer med samvittighed – så er højrefløjens/kapitalismens ditto en afdanket religions velsignelser.
Men som Herman Hesse skrev: Borgerligheden trives bedst i den tempererede zone hvor hverken Gud eller Fanden kan nå dem.

Kære Kim.
Tak for dine indlæg – og det er altså ikke mig, der er bedømmeren. Systemet har nogle på-forhånd-fastlagte parametre for at fange nigerianske spammere, men ofte sætter helt legitime indlæg sig også fast.
Og det kan jeg kun beklage og frigive indlæggene så hurtigt, jeg kan.
Der er intet galt med dine indlæg, hverken på den ene eller den anden måde.

Når nu socialismen er død, hvordan kan det så være at folk vil have efterløn, uendelig lægehjælp, børnepenge og billige børnehaver??

Kan det være, at man stemmer borgerligt, men egentlig er lidt lyserød indeni. Det føles fedt at være fri og selvstændig, men i bund og grund vi alle vil have hus, have og et stille sikkert liv.

jørgen Skov
“Bemærk iøvrigt at hvor venstrefløjen faktisk opererer med samvittighed”

Naturligvis har venstrefløjen da ejerskab over samvittighed og empati.

- Det kunne da bare lige mangle andet…..

Flere floskler please… Det er supersjov læsning!

Ok, det er da en gravskrift, der kan forståes.
Og lad os så også lige kaste de underliggende begreber med ned i kisten. Begreber som social ansvarlighed og kollektiv bevidsthed.
Kapitalismens sejrsdans skal nemlig danses på de millioner af menneskers skæbne, som andre guldspindere kan se på ud af de tonede ruder i limoen på vej til banken.
Her i USA, hvor vi jo begge bor, kære Poul Høi, kan vi se på en sygesikringsreform, der er på vej ned i toilettet, flere og flere hjemløse, ringere grunduddannelser, dyrere videregående uddannelser, latterlige pensionsordninger, ingen ældreordninger, fornærmende mindsteløn og en den fattigeste den af befolkningen bliver stadig fattigere.
Men det er jo heller ikke noget ved at være rig, hvis der ikke er nogen fattige, vel?

Så mens højrefløjen har armene i vejret over finanskrisen, så må vi andre spekulere på, hvorfor socialismen ikke kunne finde ud af at udvikle sig, til en ny slags isme, der kan favne den sociale ansvarsfølelse og det kollektive bevidsthed.
En midtgående isme, der kan bruge dele af de to fløje, istedet for altid at skulle sloges om ideologier.
Mens du jubler over kapitalismen, så græder millioner af mennesker over at vi åbenbart ikke har lært en disse, at grundlæggende menneskelige værdier ikke er blevet åbenbaret og at denne krises ofre har lidt for ingenting.
Vi stopper jo ikke op og spørger hinanden om det kan gøres bedre. Om der er ting, vi bør tage højde for. Nej op på hesten med Poul Høi, tilbage til Wall Street, uden regulering og lad lykkehjulet spinde…

FYI…jeg er IKKE socialist..

Mens verden er “på vej ud af krisen” og atter har kurs mod kapitalismens og liberalismens lyksaligheder lukkes hvert år 100 danske vandboring pga gift. Tilsyneladende blot en lille ting,- men endnu en pind til civilisationens dårekiste båret frem af pengegriske for- og bagmænd. (Miljøministren ser i øvrigt intet problem,- for nu har vi jo nye definitioner!!)
Gad vide om Poul Høi, om måske blot 10 år, når vi i Danmark skal til at trækkes med klorberiget vand på plastikflasker, husker, hvem der trak og hvem der blev nødsaget til at følge?

Poul Høi har selvfølgelig ret i, at kun kapitalismen fungerer, men socialismen er desværre ikke død (eller den er en zombie). Husk, at alle de værdiløse pantebreve i “Freddie” og “Fanny” spillede en væsentlig rolle i finanskrisen. Dette økonomiske misfoster var skabt og ledet af uvidende og uansvarlige politikere – især fra Demokraterne. I dag har USA så fået en præsident fra Enhedslisten. Han vil “spread wealth” – altså socialistisk indkomstfordeling, foretaget af big government.

Nå, nå Kim – bliv nu ikke for høj i hatten. Hvem kæmpede i begyndelsen for vindmøller – hvor kom de første advarsler fra om en kommende forurening osv osv osv.

De kom sgu da ikke fra kapitalismens indavlede hillbillys der bare vil ha det hele for sig selv.

Så hvis det er sjovt, så for min skyld gerne.

@ Nicolas Lund-Larsen: “Millioner af mennesker græder” på gr. af kapitalismen. Det gjaldt ikke de vietnamesiske bådflygtninge og de øvrige østasiater, der de sidste 40 år har arbejdet hårdt og tjent mange penge i USA. Kina er i dag ved at udvikle verdens største kapitalistiske økonomi. “Ideologi er noget bras!” Schlüter havde ret. Alle “ismer” havner på lossepladsen, når flittige, ansvarlige individer får en chance.

Jørgen Skov
Du har ret. Der blev kæmpet for vindmøller dengang. Idag kæmper de samme mennesker imod vindmøller i overført betydning. Indrømmet, der er behov for alternative energikilder, herunder atomkraft. Bedre sent end aldrig. At det kan foregå i en kapitalistisk kontekst gør det vel ikke nødvendigvis dårligt? Eller hvad?
Måske er det kun når tingene kommer fra venstrefløjen, at de skal tages seriøst?
Californien med deres stramme miljøkrav er et godt eksempel på at tingene kan lade sig gøre på trods af fravær af socialisme..

@Poul Høi

“Kapitalismen har sejret ad helvede til.
Ja, det var kapitalismen – den fuldstændigt utøjlede kapitalisme – der fik os ud i den nuværende krise, men det er også kapitalismen, der trækker os ud af den.”

Hvis kapitalismen har ført os ind i den her krise, så har jeg misforstået ordets betydning!!!

Så vidt jeg var orienteret betyder kapitalisme; et system hvor produktionsmidlerne er privat ejet og kontrolleret, og hvor arbejdskraft, varer og kapital handles på et frit marked uden regeringens intervention.

Hvordan kan ovenstående definition hænge sammen med at et relativt frit land som Danmark, ejer regeringen over 50% af borgernes arbejdsudbytte og hvor den offentlige sektor er større end den private?
Hvor vælgerne i vores såkaldte demokrati kan stemme sig til andre folks ejendom?
Hvor regeringen og dens central bank kan trykke sedler og fastlægge renten efter behag?

Og hvor alle sektorer er dybt dybt reguleret og styret af regeringen, ikke mindst finanssektoren.

For ikke at nævne det overstatslige organ, EU…

Er min viden vedr. kapitalisme totalt misforstået, eller????

Man kunne måske også sige, at socialismen er død fordi den har vundet!? Samfundet idag er jo blevet demokratiseret, den sociale mobilitet har aldrig været større – bl.a. pg.a. lige adgang til uddannelse. Der er ikke længere sociale klasser, som kan sidde på magten generation efter generation, fordi almindelige borgere ikke havde råd til en god uddannelse.

Selvfølgelig er der ikke nogen folk idag, som vil forkaste kapitalismen. Så naive er man ikke mere – også pg.a. bedre uddannelse, men også fordi det er sværere at ophidse folk mod “kapitalen”, fordi folk ikke føler sig så undertrykte mere, men ser mulighederne i stedet. Desuden ved alle idag, at en kapitalist ikke er en tyk mand med dollartegn på maven – som i gamle kommunistiske vittighedstegninger. De er mennesker ligesom alle andre, blot med et ønske om at skabe noget. Det erkender selv Erik Clausen.

Socialismen indeholder en grundlæggende software-fejl, som ikke lader sig rette blot ved en mindre justering af koden, skriver du. Ja, men det kommer vel også an på, hvad man bruger et socialistisk system til, om det er brugbart eller ej. Det er klart, at hvis man forsøger at bruge det til at styre et marked med varer og tjenesteydelser, så fungerer det ikke!

Men hvad med tjenesteydelser, som er grundlæggende for samfundet – er det altid godt at markedsgøre dette fuldstændigt? Tænk på PostDanmark, DSB, sygehusvæsenet og læreanstalterne. PostDanmark har minimeret servicen overfor borgerne, maksimeret profitten og afskaffet “skånejobsne” (så Staten nu istedet må forsørge restgruppen direkte uden at få noget for pengene). Noget tilsvarende har DSB gjort.

Og sygehusvæsenet og læreanstalterne: Det ene år har et universitet 3000 ansøgere, det næste 2000. “Taxameter” tilskuddet justeres proportionalt og brutalt fra år til år. Hvordan kan man planlægge noget på den måde? Resultatet er eksterne ikke-fastansatte lærere og forskere som flygter. Eller hospitalet som ét år har mange hofteoperationer, et andet år mange færre. Ifølge virksomhedslogik skal overskydende kapacitet straks fjernes.

Patienter som flygter fra det “dårlige” hospital til det “gode” (bedømmelsen fremgår af nettet). Forældre som sætter deres børn i den gode folkeskole i nabokommunen, i stedet for den “dårlige” i deres egen kommune.

Nu hvor alle ved, at socialisme ikke kan levere varen når det handler om materielle goder, kan man omvendt spørge: Dur kapitalisme til at styre offentlige institutioner? Er det ikke bare en (for) nem løsning med utilsigtede resultater, så man slet ikke behøver at styre noget eller beskæftige sig med virkeligheden? Folk kan jo bare vælge noget andet, hvis de er utilfredse. Bilen istedet for DSB, for eksempel.

Jeg ved det ikke selv, men prøv lige at overveje det.

I øvrigt er den afgørende forskel på et kapitalistisk og et socialistisk samfund ikke, om “virksomhederne” er statsejede eller ej. Den afgørende forskel er, i hvor høj grad Staten er en medspiller i borgerens liv UDENfor arbejdspladsen. Alle virksomheder – også statsejede – er nødt til internt at fungere efter kapitalistiske principper. Resourcer er aldrig ubegrænsede, og der må logistik og anden styring til.

Derfor var Nazist partiet i 30′ernes tyskland netop IKKE borgerligt, men (national) socialistisk, fordi staten omklamrede borgeren når han havde fri fra arbejde. Det har Sebastian Haffner skrevet om i “Anmerkungen zu Hitler”. Nu du selv nævnte nazismen.

@Sebastian Andreassen.
Jeg tror ikke du har misforstået hvad kapitalisme er. Dem der hævder at kapitalismen har skabt krisen fatter til gengæld ikke ret meget.

Det er simpelthen utroligt at venstrefløjen udelukkende kan tude om grådigheden, uden rigtigt at forklare hvordan kan være årsag til krisen og al elendighed i verden. Begriber disse mennesker dog ikke hvordan penge fungerer?

@Jørgen Skov.
-”Bemærk iøvrigt at hvor venstrefløjen faktisk opererer med samvittighed”.

Du citerer her en af førerne, undskyld kammeraterne nede fra ungeren, der i en hashrus har overbevist dig om at det netop er sådan verden hænger sammen og at netop HAN, undskyld HUN har set lyset… ikke sandt? Mage til fjollet udsagn.

@Nicolas Lund-Larsen.
-”Kapitalismens sejrsdans skal nemlig danses på de millioner af menneskers skæbne, som andre guldspindere kan se på ud af de tonede ruder i limoen på vej til banken.”

Hvilke millioner mennesker? Taler du om dem der troede på velfærdsideen og det uendelige pengetræ, og derfor ikke lige gad selv at tage fat? Er det dem vi skal have ondt af?

Eller er det de fattige i 3. verdens lande, som har fået tredoblet deres leve standard, siden de multinationale rykkede ind og tilbød mindre opslidende arbejde til dem? Men jeg taler nok for døve øren, for du er helt sikkert en af dem der mener at de multinationale tvinger de fattige til at arbejde for dem. Herre Jemini!

Glimrende artikel – men der findes jo ikke total og fri kapitalisme nogen steder i verden.

Og omvendt, så vil der jo som sådan vel aldrig findes total socialisme/kommunisme, for “toppen” af netop den kransekage vil jo altid hytte sig selv og sine; og det er der utallige beviser på rundt om i verden.

Så diskussionen mellem socialister og kapitalister kører – blot fordi den jo altid kører.

Og al erfaring viser jo, at det eneste som vil kunne få os ud af en krise hhv. sikre velstand, netop er det private initiativ.

Eneste spørgsmål er så blot at få stillet de rette principper op, som nu det private initiativ kan/skal virke under.

Socialismen er langt fra død. Ligesåvel at liberalismen heller ikke er det (som Villy S. kom til at sige det).

Ismerne består systemerne forgår er vist mere den vej. Socialisme er ej heller det modsatte af kapitalisme, så Poul Høi´s udgangspunkt er forkert ligesom det meste andet han skriver.

Flere af indlæggene her bærer præg af:
En stor sammenblanding af socialisme, kommunisme og ingen hensyntagende til demokratiet der netop ligger i den demokratiske socialisme.
Kære Poul Høi i guds forjættede land.
Udanset hvor mange bedrevidende skribenter analytikere du nu engang henviser til, mangler der bl.a. i deres vurderinger, f.eks. vurdering på hvem der lige nu og her følger og bærer. Tyskland hvem har de egentlig af markante personligheder til at føre SPDs politik frem i medierne.
Gordon Brown i England kan sgu da ikke sælge billetter.
Er du spåkone set i forhold til dine kommentarer omkring Grækenland og Spanien, eller er det politisk manipulering?

Det er da helt naturligt at et flok borgerlige her på blokken klapper i deres små hænder, når det går skidt for politiske modstandere, mennesker som selv ønsker kræfternes frie spild.
Det sammen gør personer som mig, som er stolt af at være biologisk socialist af den demokratiske slags, når de borgerlige får en mave styner.

Hvor sandt. Og et eller andet sted trist.

Hvor er det en forunderligt fjollet verden vi lever i. Tænk at vi gider.

Tak til Poul Høi for i det mindste at sætte læsværdige ord på gakkeriet.

Det er for simpelt. Tyskland og Danmark kan ikke sammenlignes. Den borgerlige regering i Danmark har desværre været uansvarlige og brændt alt krudtet af ved at lade bobleøkonomien udvikle sig. Populært sagt,så kan økonomien nu sammenlignes med en ferrari i vejkanten med en rygende motor. Der vil gå en rum tid før økonomien igen kommer på skinner og de ansvarlige politikere, Fogh og Bentzen, har forladt skuden til fordel for internationale topposter. Socialdemokraterne har vist under Nyrup, at de forstår at tøjle økonomien.

@Ole Jacobsen.
Jeg er egentlig enig med dig i at Socialismen har sejret… til absolut skade for os alle, om ikke nu som om ganske få år.

Socialismen kan næppe hævde at have styrket demokratiet, den har faktisk gjort en bastard ud af det og rykket voldsomt ved helt grundlæggende principper, såsom ejendomrets, som er grundlæggende for alle andre menneskretigheder.

Socialismen kan heller ikke tage æren for at afskaffe sociale klasser. Alle steder hvor blev og bliver praktiseret, har den skabt en elite-klasse der bestemmer alt og en underklasse der lever i elendighed. Liberalismen (respekten for individet/mennesket) og kapitalismen (retten til at søge sin egen lykke) har været de væsentlige faktorer i afskaffelsen af klasse samfundet. En del af liberaliseringen og indførslen af kapitalismen kan dog tilskrives venstrefløjen (den tidlige).

-”Men hvad med tjenesteydelser, som er grundlæggende for samfundet”.
PostDanmark, DSB, sygehusvæsenet og læreanstalterne er stadig et reelle monopoler og kan ikke siges at handle på et frit marked. Så Post Danmark og DSB’s elendige service kan næppe tilskrives det frie marked.

Hvorledes adskiller læreanstalternes varierende antal ansøgere fra en hvilken som helst anden virksomhed? Ingen virksomheder vil på et frit marked have en konstant og nøjagtigt forudsigelig ordrebog. Private virksomheder skal (bør) ikke have tilskud og kan for det meste klare sig uden, såfremt de ikke bliver hindret på anden vis af statslig regulering.

-”Hvordan kan man planlægge noget på den måde”.
Det kan man heller ikke. Det er jo netop derfor at planøkonomi (og blandingsøkonomi) ikke virker!

-”Ifølge virksomhedslogik skal overskydende kapacitet straks fjernes.”
Det passer jo ikke. Det er langt fra altid rentabelt at køre på 100% kapacitet. Det har japanerne og amerikanerne lært os med TPS og Lean, henholdsvis.

-”Patienter som flygter fra det “dårlige” hospital til det “gode” (bedømmelsen fremgår af nettet). Forældre som sætter deres børn i den gode folkeskole i nabokommunen, i stedet for den “dårlige” i deres egen kommune.”
Der er intet galt i at forsøge at optimere sin egen situation og da slet ikke sine børns. Joeseph Schumpeters “Creative Destruction” sørger for at de dårlige bliver filtreret fra, så noget ny og potentielt bedre kan opstå. Det kan bare ikke lade sig gøre i en offentlig sektor, hvor alt, død og pine, skal blive som det er og derfor kræver tilskud i hoved og røv.

-”Dur kapitalisme til at styre offentlige institutioner?”
Nej! Kapitalismen duer ikke i planøkonomi. Derfor skal langt de fleste af de services som staten leverer, ændres til at køre i privat regi og på et frit marked. Hermed mener jeg ikke kun privatisering af de eksisterende.

-”Er det ikke bare en (for) nem løsning med utilsigtede resultater, så man slet ikke behøver at styre noget eller beskæftige sig med virkeligheden”
Forudsigeligheden varetages af markedskræfterne. Private virksomheder styrer da i den grad, for slet ikke at tale om at beskæftige sig med virkeligheden. Hvad i alverden mener du dog? ;-)

-”Folk kan jo bare vælge noget andet, hvis de er utilfredse.”
Naturligvis. Vi skal da ikke tvinge mennesker til at deltage i noget de finder frastødende eller åndsvagt vel?

-”Bilen istedet for DSB, for eksempel”
Hvis det er det bedste for individet, så ja. Jeg gætter på du mener forurening, men det kan markedet sagtens tage sig af, hvis det er frit og ejendomsretten respekteres.

-”I øvrigt er den afgørende forskel på et kapitalistisk og et socialistisk samfund ikke, om “virksomhederne” er statsejede eller ej.”
Jo, men det gælder jo også for skoler, sygehuse, postvæsen, transport, etc. Desuden handler socialisme også meget om at alle skal være ens… eller lighed som de selv kalder det.

-”Resourcer er aldrig ubegrænsede, og der må logistik og anden styring til.”
Præcis! Og derfor må markedets ultrademokratiske kræfter styre fordelingen af resourcerne, jf, hvert enkelt individs ønsker (jeg kan godt uddbve, hvis det skulle være nødvendigt).

-”Derfor var Nazist partiet i 30′ernes tyskland netop IKKE borgerligt, men (national) socialistisk”.
Det er sandt. Men nazisterne arbejdede i de senere år mere sammen med “de borgerlige” og det er nok derfor at der er forvirring om, hvorvidt de var socialister eller borgerlige. De erklærede sig selv som socialister helt fra starten af.

PS: Hvis min tone lyder lidt fjendtligtil tider skal du ikke tage dig af det. Det hele er skrevet 100% seriøst, men med et smil på læben.

@Jan Daniel Andersen

Ja du har ret, de fatter ikke ret meget om noget så basalt… trist!

Alligevel går mange rundt og taler om, at kapitalismen var årsag til krisen. Uden at have det fjerneste begreb om hvad kapitalisme er!

En umiddelbart belæst mand som Poul Høi siger det, Folkeskolelærerne siger det, alle politikere med undtagelse af formentlig Søren Pind siger det. Og hvis man læser på den danske wikipedia står der om kapitalismen:

” Ideologien kapitalisme har mere end 200 millioner menneskers død på samvittigheden. Ud over talrige af krige mod civilt folk kan også nævnes slaveriet i afrika, imperialisme i asien og sydamerika og meget mere.”

Fornuften har træge tider disse dage :-(

At yde efter evne og nyde efter behov kræver en høj grad af moral, integritet og selvbeherskelse, hvilket jo ikke er det der prædikes fra politikerne idag. Der skal kun nogle få til at ødelægge sådan et system.

Hvorimod kapitalismen kræver en høj grad af umoral, konkurrencementalitet og villighed til udnyttelse af ressourcer og mennesker. Derfor vil socialisme kræve en højere åndelig udvikling end der endnu er tilstede på jorden nu. Men det går heldigvis den rigtige vej. Det kommer nok bare til at hedde noget andet en socialisme.

Man kan sige at timingen indtil nu har været forkert og socialismen har været en anakronisme.
Selv de argeste højrefløjspolitikere går i dag ind for alternativ energi, økologi, nedrustning og miljø m.v. Alle de ting “de røde” fik på puklen for. Men bedre sent end aldrig.
Og mon ikke det kun sker fordi der nu er penge i lortet?

@Sebastian Andreassen.
Du skal ikke tage dig af den danske udgave af wikipedia. Den sætning du nævner er fornyligt redigeret af en eller anden klovn.

Jeg bruger selv kun den engelske version, da den er udsat for langt mere peer-review og derfor må være mere korrekt.

Jeg skal forsøge at få rettet wikipedia, så den nævnte tekst, enten begrundes, eller fjernes, for det er jo håbløst åndsvagt.

“Ideologien kapitalisme”.. det siger jo alt!

Så er da.wikipedia.org. rettet og sætningen fjernet. Jeg har sat denne artikkel på overvågning, så jeg bliver gjort opmærksom på ændringer.

http://da.wikipedia.org/wiki/Kapitalisme

Jeg vil hverken afgøre hvorvidt kapitalismen har sejret og/eller hvorvidt socialismen er “skindød”. Kapitalismen har vel sejret fordi den ligger nærmest vores menneskelige egoistiske natur. Som Alan Grenspan en gang har sagt: “Der vil altid komme en ny krise, og næste kirse vil ikke ligne den forrige – den eneste fællesnævner vil være vores menneskelige natur”. for mig er det lidt en trist selv-(erkendelse), og derfor bør der i en hvis grad være reguleringer og omfordelinger henad vejen, uden at lægge bånd på den frie prisdannelse.
Kære Poul – hvad der falder mig for brystet i Din blog er, at du udleder socialismens ud af SPD gigantiske valgnederlag i søndags. Jeg bør i Tyskland og er ikke enig. Netop det modsatte er tilfældet. Grunden er måske netop det modsatte. Grunden til SPD mistede 11.2% af stemmerne er følgende: 1. Rekordlav valgdeltagelse – SPD havde det kedeligste valgprogram der ikke kunne mobilisere sine stam-vælgere(heller ikke dem med partibogen iorden. 2. Det Socialistiske parti Die Linke stjæler stemmer fra SPD såvel i øst og vest. og sidst men ikke mindst 3. Mange mener at den tidligere Kansler Gerhard Schroeder simpelthen har forrådt arbejderklassen med sin halvfærdige arbejdsmarkedsreform Agenda 2010, som egentlige nærmest kan betegnes ren ærke-liberal politik, hvor man kunne forpligtede arbejderne men lod arbejdsgiverne slippe.

Det liberale parti har med så mange år på bagen i oppositionen, en enklere og mere slagfærdig kampagne på parat denne gang. En kampagne der for enhver selvstændigt tænkende menneske er helt ude i hampen: Der loves skattelettelser uden at øge statens gældsætning, Arbejdsgivernes byrde skal lettes, mens minimumlønninger skal afskaffes(er du klar over hvad en tysk frisør tjener før skat i de nye forbundslande efter skat i timen 4 EUR(40 kr.)) Alligevel må man erkende at FDP lykkedes 4.8% flere vælgere til. Go figure that !

@Jan Daniel Andersen:

Du skriver: “…ejendomrets, som er grundlæggende for alle andre menneskretigheder.”

Har du mulighed for at uddybe den, gerne i forhold til andre navngivne menneskerettigheder, som du prioriterer lavere end ejendomsretten?

@Seatown Seatown.
Hvordan kan “skattelettelser uden at øge statens gældsætning” på nogen måde være negativt, eller ude i hampen?

Minimumslønninger jo jo blot en snedig form for intern protektionisme og rammer de allersvageste hårdest. Dem hvis kvalifikationer er så lave at det ikke er rentabelt at betale dem minimumslønnen, kan således ikke arbejde og derigennem opbygge deres kompetencer. De skal så understøttes af alle andre, til stor last for økonomien, der igen i sidste ende altid går ud over de aller svageste.

@Erik Thygesen.
-”Har du mulighed for at uddybe den, gerne i forhold til andre navngivne menneskerettigheder, som du prioriterer lavere end ejendomsretten?”

Hvordan når du dog frem til at jeg prioriterer andre frihedsrettigheder lavere?

Den korte version:
Ret til frihed, sikkerhed, forsamling, etc. er jo alle afledt at menneskets ret til sin egen krop og tanker (selvejerskabet -> ejendomsretten). Det kan jo ikke rigtigt være anderledes.

Den meget debatterede yttringsfrihed er ligeledes baseret på ejendomsretten. Du har f.eks. ikke ytringsfrihed på min ejendom, ellers ville min ejendomsret jo ikke være meget værd. Jeg kan naturligvis ikke forbryde mig imod dig, på baggrund af dine ytringer, mens du er på min ejendom, men jeg kan bede dig forlade den og om nødvendigt anvende magt til formålet.

Ingen af os har yttringsfrihed på dette website. Berlingske kan slette vores indlæg som det passer dem, og helt uden begrundelse, fordi de ejer websitet og derfor har råderet over det. At de ikke gør det, har jo nok at gøre med at de gerne vil have at vi debatterer herinde og almindelig god opførsel.

Magen til fladpandet bull skal man lede længe efter.

Hvordan kan en hjernedød professor Jerry Muller tages alvorligt?

Prøv at se deres desperate samfund ovre i det skidne USA.

Kina, Rusland og Indien kommer til at overgå USA med banelængder, hver især.

Historien er jo ikke slut.

Kapitalismen rejser sig jo kun, fordi at man har fundet hjælp hos socialismen.

Alt det isme snak er sgu noget pjat, fordi der er ikke nogen isme, som i sig selv er stærk nok til at overleve alene. Den amerikanske kapitalisme kan jo rent faktiks stadig godt tænkes at bryde sammen, som man så med russerne kommunisme. I begge tilfælde skal problemet jo ikke ses i selve ismerne, men mere i at begge lande har eller havde kæmpe udgifter til militæret.

Hvis man forestillede sig, at kineserne pludselig ikke gad at være støtte for amerikanernes økonomi mere, så kunne man nok forestille sig, at en stor del at amerikanerne kom til at lide, som man så det i Rusland i 80′erne.

I øvrigt har USA jo både en forside og bagside, som Rusland havde det, og ingen som er ved sit fulde fem tror vel på, at det system er samfundsmodellen?

Det har i øvrigt altid svinget lidt til højre og venstre rundt om i europa, og derfor er det komisk at påstå, at Kapitalismen skulle have besejret socialismen. Læser du dit eget indlæg om ti år, så vil du nok sidde som en skaldet mand og tænke tilbage med skuffen hængende nede i knæhøjde…

Livet udvikler sig hele tiden og ingen sejrer evigt…

Jeg er ikke socialist, men selvfølgelig er socialismen ikke død.

I øvrigt lidt pudseløjerligt at skære tilhængere af proletariatets diktatur og S/SF over én kam.

Og nej, jeg er heller ikke SF’er eller socialdemokrat. Gider bare ikke kunstigt opsigtsvækkende og sterotype standpunkter.

Og så er jeg trekvart ligeglad med, hvor mange “kloge” hoveder, der fremfører dem.

Lad os alle sammen vaere enige om at vi er heldige med at bo i lande der har fleksibilitet og kan korrigeres naar vi gaar for langt i en retning – om vi saa bor i Europa eller Amerika.

Jeg har en “pet peeve” som jeg gerne vil hoere andres meninger om, Poul Hoi skrev “det var et sammenbrud forårsaget af finansmarkedet selv, af grådighed og inkompetence”. Efter min mening var en stor del af vores nuvaerende krise foraarsaget af at politikerne i USA mente at minoriteterne blev diskrimineret imod og lavede love for at korrigere det. Organisationer paatog sig dernaest at “strong-arm” finansielle institutioner til at give laan uanset race og social status ved at demonstrere foran bankerne og ved at intimidere bankpersonalerne. Saa efter min mening var der en meget beundringsvaerdig ide der skabte grobund for den nuvaerende krise – og heldigvis har vore lande evnen til at korrigere sig selv.

Helt enig med Poul Høi. Det er kun tabere og samfundsnassere som stemmer for socialisme da det alt andet lige er ødelæggende for folks privatøkonomi og med dets “staten over individet” politik også er ødelæggende for den personlige frihed!

Der er to argumenter, som jeg ikke forstår her på tråden.

For det første forstår jeg ikke de kommentatorer, som mener, at finanskrisen ikke var forårsaget af kapitalismen. Siden 1980 er verdensøkonomien blevet mere og mere liberalistisk og globaliseret, og resultatet har været et enestående velstandsløft. Men i sidste ende gik det, som det altid går – en bevægelse æder sig selv – og kapitalismen blev korrumperet. Eller for at blive i computersproget:
Den blev så angrebet af virus, at den crashede.
Det endte imidlertid ikke med kapitalismens død, men derimod med den rebooting, som vi er i gang med, og vi vil nu få en kapitalisme 2.0.
Der er intet nederlag i at sige, at kapitalismen førte til sammenbruddet, for det er nu engang kapitalismens natur. Bare spørg monetaristen Richard Posner, som tidligere på året udgav “A Failure of Capitalism:”
http://www.amazon.com/Failure-Capitalism-Crisis-Descent-Depression/dp/0674035143
At blive ved med at hævde, at kapitalismen aldrig har fejlet, for vi har aldrig prøvet den rene kapitalisme, lyder lidt som gamle kommunisters yndlingsparole.

For det andet forstår jeg ikke de kommentatorer, som mener, at socialismen stadig lever. Socialisme forstået som planøkonomi eller blandingsøkonomi med overvægt i retning af dyrtidstilskud og Anker Jørgensen, er en saga blott, og vælgerne har forstået det før socialisterne.
Nævn mig et vesteuropæiske land, hvor der stadig er sus i de blodrøde faner? De gamle socialistpartier eller socialdemokratier synes at halte over alt, og når de – som Helle Thorning Schmidt – forsøger sig som kapitalisme light, så bliver forskellen mellem den ene og den anden side forsvindende lille, og det bliver et spørgsmål om kompetence: Hvilken partileder er bedst til at forvalte samfundet? Ham eller hende? Hende eller hende? Ham eller ham? Og det svar er kun sjældent faldet ud til socialisternes fordel.

At jeg så godt kunne ønske, at de borgerlige partier brugte deres medvind til at vise mere mod og borgerlighed og tage livtag med folkehjemmet – det er en anden blog.
Mod gør heller ikke ondt, det kan faktisk gøre godt, og måske er det den anden lære af det tyske valg og de frie demokrater.

PS! Det vil sikkert forskrække dig, Bodil, men jeg er enig med dig. At få mennesker med C-credit i eget hjem var formentlig en blanding af gode hensigter og forretning – Countrywide tjente tykt på netop de lån (http://www.nytimes.com/2007/08/26/business/yourmoney/26country.html) – og Clinton og Bush var lige gode om det. Men er det ikke endnu et eksempel på en end-of-phase korrumpering af kapitalismen, af både den ene og den anden grund?

Hej Poul,
Det forskraekker mig overhovedet ikke at vi for en gangs skyld synes at vaere enige. Jeg har fire voksne boern og jeg har vaeret arbejdsgiver for mange, mange mennesker og jeg er bevis for at de bedste hensigter kan vise sig at vaere de mest idiotiske med de vaerste konsekvenser man kan forestille sig. Det eneste der kan siges i den sammenhaeng er at man aldrig nogen sinde skal lukke doeren for de loesninger paa de problemer som tidligere loesninger paa problemer skabte. Velkommen til den vestlige demokrati, den vaerste samfundsorden – bortset fra alle de andre.

Socialismen er bestemt ikke død. Den sover bare rævesøvn. Den får en genoplivelse omkring 2015-2020, hvor 2/3 af Danmarks befolkning er på overførsels indkomst. Her vil de, helt naturligt for deres situation, ikke stemme borgerligt mere. De få sidste, der producere indkomst i DK vil, lige så naturligt, løbe skrigende bort, når 70% af deres indkomst ryger til at forsørge alle andre.

Adrian Rogers profeti fra 1931, bliver til virkelighed:

“Why Socialism will never work.
You cannot legislate the poor into prosperity by legislating the wealthy out of prosperity.
What one person receives without working for, another person must work for without receiving.
The government cannot give to anybody anything that the government does not first take from somebody else.
When half of the people get the idea that they do not have to work because the other half is going to take care of them, and when the other half gets the idea, that it does no good to work because somebody else is going to get what they work for,
…. that my dear friend, is the beginning of the end of any nation.”

Det var dejligt at se Anders delano F. Jogh Jakobsen blive cut down to size af Obama i Det Ovale Værelse forleden. Medens den stive, stramme og selvhøjtidelige Molbo på højst uamerikansk vis prøvede at docere præsidenten med sin ikke-eksisterende personality, ignorere Obama simpelthen individet medens han i stedet talte med journalisterne. Og dette gik ud til verdenspressen og var med til at cementere den lave position som dette østjydske individ som har støttet Obamas modstandere i krige og Irak og Afghanistan har i alle moderne amerikaneres bevidsthed. Jeg kender Obama så meget at han vr irriteret over at tilsyneladene skulle tvinges af europæere med Merkel i sidsen til at tage dette kantede individ, – som er det eneste tilbageværende af den berygtede fembande, som startede krigen :Busk, Blair, Ass-nar og Hov-art. Men Obama ræsonnerede: O, vi tager ham. Han er jo blot en forpulet embedsmand nu, som vi altid med lethed kan tryne.

@Poul Høi.
Kapitalisme er defineret som privat ejendomsret til produktikonsmidlerne, udover almindelige varer. Det vil sige ejendomsret til “alt” (ja, andre mennesker er naturligvis undtaget). Yderligere betyder kapitalismen et frit marked, som jo er en naturlig afledt effekt af enejdomsret: du må gøre med din ejendom, som det passer dig, herunder handle den med andre.

Derfor er det ikke kapitalismen som sådan der har fejlet. Kapitalismen og det frie marked indeholder en selvkorrigerende effekt, hvor de dårlige går ned, så noget nyt og potentielt bedre kan opstå og tages deres plads. Men når stater, med gode intentioner, holder de dårlige flydende, men ikke kan rette op på deres dårligdom, bliver nedturen naturligt større.

Yderligere findes begrebet moral hazard, der betyder at markedssignalerne forstyrres af kunstige tiltag. Det kan f.eks. være når staten går ind og står garant for en risiko, hvilket betyder at markedet omkring denne risiko ikke kan tage de nødvendige forholdsregler. Det var ifølge mange økonomer og egentlig også jf. simpel logik, det der gjorde at der blev taget alt for store risici, basret på en (korrekt) tro om at staten ville redde de ansvarlige, når/hvis det gik galt.

I et system med ingen eller meget beskeden regulering, eller blot meget begrænset statsgaranti, må hver aktør (firma eller individ) selv bære risikoen for sine handlinger. Det tilsiger en meget større forsigtighed. Det betyder måske også en lidt “langsommere” økonomi end vi har været vidne til i de senere år, men det kan nok ikke være af det onde.

Forsigtigheden gør sig gældende for virksomheder, der må holde fokus på deres investeringer og omkostninger, samt for ansatte i og med at de må holde sig informerede om deres arbejdsplads’ forhold og ud fra det være passende omstillings parat, da de ikke forventer nogen hjælp fra staten, hvis deres arbejdsplads lukker. Det betyder opsparing til dårligere tider, både for virksomheder og ansatte.

I DK har vi en indkomstskat på 71%. Det er en fornærmelse at kalde det kapitalisme. Indlæg som disse er et typisk eksempel på (i) journalister uden faglig stolthed (ii) at alt til højre for det mest venstre er kapitalisme. – Der findes ikke et parti i folketinget med et liberalt, og slet ikke kapitalistisk, program. Det er tværtimod rendyrket moderne socialisme. Men det evner grænsende til ingen i de danske medier at sande.

Det er pinligt, at Berlingske Tidende tillader et så lavt journalistisk niveau.

Poul Høi, du har næsten ret, men kun næsten.

Helt uhæmmet kapitalisme har ingen problemer med, at folk dør i flokkevis eller bliver holdt som de facto slaver (hvem sagde United Fruit?), blot pengekassen fyldes.

Den form for kapitalisme vi har i fx Europa kan nok bedst kaldes “indrammet kapitalisme”, en kapitalisme, som ikke får lov til at udfolde sig uhæmmet, men er lukket inde i visse rammer.

Denne form har stor succes, hvorimod den ret uhæmmede form, der findes i fx USA ganske vist giver rigdom til flertallet, men medfører at de svageste dør af sult, kulde og manglende sygdomsbehandling.

Tag en tur i fattigkvartererne i New York (og andre storbyer i USA) til vinter, når det er rigtig koldt, og se resultaterne. Prøv at leve et par uger i kulden som de fattigste og se, om du kan lide mosten.

Socialisme kan sandsynligvis lykkes, hvis det sker med fuld konsensus af alle deltagere, som desuden er helt fri til at forlade projektet, hvis de er utilfredse – men sporene skræmmer fra fx Sovjetunionen, de gamle østlande, Vietnam, Kina og Cuba, lutter dårlige erfaringer.

@Jan Daniel Andersen
Du spørger til “Hvordan kan “skattelettelser uden at øge statens gældsætning” på nogen måde være negativt, eller ude i hampen?”

Det behøves det heller ikke – det forudsætter bare at der er økonomisk råderum. Danmark har haft det i en vis grad, men Tyskland har haft permanent underskud på statsfinanserne siden begyndelsen af 90′erne, og er kun blevet reddet af deres eksport. Derfor er det helt ude i hampen at love skattelettelser, uden at man må erkende at dette vil øge Tysklands gældsætning.
Tyskland er grundlæggende et land der aldrig er kommet videre siden 60`erne strukturelt og delvist socialt. Man har ingen minimums-lønninger, der sikrer en leveværdig løn for et anstændigt arbejde, 1/3 del af verdens skattelovgivning er tysk, CPR-numre eksisterer ikke, man frasorterer mere end 70% af den unge befolkning fra allerede 4.klasse ved at opdele dem i realskole og en elendig “hauptschule”. Den overordnede joke hernede er at 1/3 af befolkningen arbejder for vækst BNP, en 1/3 imod vækst i BNP(offentlig forvaltning) og resten er paa overførselsindkomst. Alt dette medfører at man sluger det liberilistiske parti FDP’s forsimplede tankegang fordi givetvis signalerer en eller anden forandring.
De manglende minimumsløninger i Tyskland er en god indikation hvor visions-løst tysk politik er, idet de tror arbejdslønnen er det eneste værktøj man har til rådighed

Dinges og PH: diskussionen om hvem eller hvad der udløste Sub-prime krisen er vel blevet ivrigt diskuteret her på bloggen mange gange, og konklusionen må vel være at hverken socialismen eller kapitalismen alene er skyld sub-prime sammenbruddet, men begge i en uhellig forening. Under Clintons administration blev rammerne lagt for krisen, idet man ville forbedre mulighederne for at eje sit eget hus for den mindre formuende og mindre kreditværdige del af befolkning ved at styrke Community Reinvestment Act of 1977. Hertil kommer så dereguleringeringen under Bush og den manglende vilje hos Alan Greenspan at oprette et ordentlig opsyn for finansielle produkter. Men Subprime krisens reelle omfang skyldes ren-dyrket kapitalisme, da investmentbankerne fandt ud af at der var penge i skidtet. Tag et kig på dette diagram, så kan man se hvornår boblen virkelig opstod: http://img45.imageshack.us/img45/237/subprimecx2.jpg
Kort sagt: En smuk socialistisk ide, blev groft udnyttet på bedste kapitalistisk vis…

Når nu Poul Høi nævner noget om “at tage livtag med folkehjemmet”, såer der ingen tvivl om at dette er Anders Fjogh, og Klaus Dådyr‘s (egl. ) hedeste ønske, og man må ihvertfald sige at den førte økonomiske politik med den stærke danske krone er godt igang med at tage livet af den, fordi danske eksportvirksomheder i denne tid taber markedsandele så det basker – til driftige firmaer fra lande med en flydende vekselkurs, som f.eks Sverige, UK, US og alle andre dollardenominerede økonomier.

Her er min pointe: Hvad haver vi: En svensk-designet velfærdsstat. Er der et folkeligt ønske om at afskaffe den? Nej, det har aldrig været til debat.

Ergo må vi følge svenskernes måde med at håndtere kriser som denne: Lad markedet bestemme prisen på kroner (de facto devaluering).Svenskerne har righoldig erfaring i dette fra krisen i begyndelsen af 90′erne, og den samme mand, Bo Lundgreen fra Skåne, nu chef for Rigsgældkontoret, har været i centrum for begivenhederne begge gange, og har holdt foredrag for engelske og amerikanske beslutningstagere i hvordan man skærer den. Faktum er at tidligere tiders moral-indvendinger om at det er “usolidarisk” overfor andre lande at lave sådan en de facto devaluering, kan vi ligeså godt glemme. At anvende dette argument idag er latterligt, i og med at alle prøverat hjælpe sig selv på bedste måde og forblive konkurrencedygtige. Og når alle andre laver en sådan de facto devaluering, så skal vi naturligvis også.

Vi så jo netop med egne øjne Klaus Dådyr forleden under sin powerpointpræsentation af Regeringens Budget for 2010, illustrere med en planche hvorledes den stærke krone i hele regeringens levetid havde bevirket at danske eksportvitrksomheder havde tjent mindre end de ellers ville have kunnet, og at statens (skatte)indtægter følgelig havde været lavere i hele perioden end de ellers ville have været, med den følge for statens låneforhold (og rentebetalinger) dette så medfører.

Med andre ord på grund af ideologisk stivnakkethed og manglende pragmatisme far først og fremmest Venstre’s side, har vi forspildt en kæmpe mulighed i de gode år til at tjene endnu mere, som kunne være med til at sikre den velfærdssat som der er konsensus om.

Der er ingen tvivl om at en sådan stivnakkethed vil gå over i historien. Den er meget unormal – og udansk. Det var den samme ideologiske stivnakkethed (praktiseret af de samme personer) som førte os ind i sumpen i Irak – og nu Afghanistan.

Som journalist ser du alt med en horisont målt i måneder, synes det.

Socialismen er ingen lunde død – den har faktisk givet kapitalismen kunstigt åndedræt, senest under den nuværende krise.

Hvori består det kapitalistiske når banker idag kan tage nærmest ubegrænsede lån med sikkerhed i skatteværdien af mine børns fremtidige indtægter.

Det er VÅS, Poul. En ommer! Selv Fukuyama indrømmer det…

Real socialism is inside man. It wasn’t born with Marx. It was in the communes of Italy in the Middle Ages.

You can’t say it is finished.

So ,quoting Mark Twain, the reports of its death are greatly exaggerated.

hø…jamen drøm da endelig videre. Den demokratiske Socialisme lever i bedste velgående. Men hver gang et socialdemokrati har et dårligt valg, vil højrefløjen så gerne slå ideen ihjel. Men det kan de naturligvis ikke.

Død og død.
Den anvendes stadig oppurtunt,
også af erklærede liberalister,
hvis de kan tjene på dét.

Et eksempel på socialisme er EU´s
landbrugsstøtte, som ingen liberale
angiveligt føler trang til at pille ved, da den sikrer dem tilskud og mindstepriser.

Endvidere er div. krisepakker til synderne, betalt af ikke-synderne – helt i solidaritetens ånd, her kaldet væsentligheden – jo rare at have.

Hvis Poul Hoei skulle vaere helt retfaerdig, burde det i stedet hedde, at ismerne er doede. Kapitalismen saavel som socialismen har fejlet. Overalt i Europa, Amerika, Asien osv. har demokratierne stort set alle indstillet sig paa en blandingsmodel. De tro markedsliberalister hensygner i private taenketanke, hvis eneste eksistensberretigelse er, at de een gang imellem leverer et par tankevaekkende provokationer. Ellers intet. De har ingen magtfulde forbindelser, ingen lytter for alvor til dem; de er ligegyldige slipseklaedte oekon-ekstremister. Det samme gaelder de tro socialister. At de er ligegyldige. Hvad oeknonomien angaar er der mere eller mindre konsensus om at soege midten og ligne hinanden. Og det er saamaend ogsaa fint nok. Spoerger man de makrooekonomiske aeggehoveder, hvad der har foersteprioritet i deres bog, vil de hoejt i kor sige “stabilitet”. Det passer meget godt med den politiske virkelighed, og det boer vi vel saa vaere nogenlunde tilfredse med. Og til syvende og sidst er de fleste af Europas demokratiske modeller jo bygget ovenpaa enormt meget socialistisk arvegods. Problemet for venstrefloejen i dag er vel netop, at dens stoerste sejre er blevet absorberet som selvevidente bestanddele af vores velstandsmodel. Det har de seneste aar efterladt det danske politiske spektrum med indvandrertemaet og den saakaldte vaerdikamp at slaas om. Det slag har venstrefloejen tabt med et brag, men det er en tilsnigelse at sige, at dette nederlag har noget som helst med klassisk oekonomisk filosofi at goere.

@Poul Høi

De Konservative påstår at Venstre er et socialdemokratisk parti plus/minus 10%.

I den danske befolkning er der større opbakning til S + SF end til V + K.

Hvem der ‘styrer’ Danmark afhænger p.t. af DF, som påstår at de er rigtige socialdemokrater.

Hvad er det du forsøger at fortælle?

Graadighed er ikke et kapitalistisk faenomen men derimod en menneskelig “egenskab” denne balance mellem for lidt og for meget som skal laeres udarter sig ofte for os mennesker.
Dansen om guldkalven er jo ikke noget nyt faenomen men har aabenbart foregaaet i umindelige tider. Denne dans som kollapsede for et aar siden var en af alle omfattende vildskab.
Og isaer DK er haardt ramt for her har man rigtig taget for sig af retterne. Verdens hoejeste omkostningsniveau skal nu tilpasses realiteternes verden. Det globale loenniveau er under 10 kroner i timen. Minimums omkostningerne pr time i DK ligger paa ca. 140 kroner. Prisen for denne graadighed er gaet ud over restgruppen, dem som henlever i ghettoerne med alskens social elendighed, vold, kriminalitet og misbrug.. Afskaffelsen af “skaanejobsene” er den stoerste sociale forbrydelse som foelge af ligemageriet. Hver fjerde som forlader folkeskolen faar ingen yderligere uddannelse og de fleste af dem er analfabeter. Arbejdsmarkedet kan ikke bruge dem, er det saa svaert at forstaa hvorfor mange af disse lemmedaskere havner i vold, kriminalitet og drukkenskab for “lediggang er roden til alt ondt” i foelge folkevidet.
Der er nogen som paastaar at socialistiske lande havde meget hoeje etiske holdninger til miljoeet og menneskerettigheder. Dem der kender til forurenigen i oesteuropa har svaert ved at se en overenstemmelse mellem holdninger og realiteter. Og hvad angaar menneskerettigheder saa var de kun gaeldende for de rettroende. Historiens stoerste menneskeslagtere Mao og Stalin behoeves ingen naermere uddybning.
Socialismens undergang er et slaaende eksempel paa at man skal passe paa med at tro paa hvad som helst bare fordi det lyder godt og nemt, for som det er sagt, man skal vare sig for de falske profeter. For naar man appellerer til laveste faellesnaevner saa havner man der.
Hitler indsaa tidligt at de “borgerlige kapitalister” var dygtigere til at drive forretning end en flok staerkt troende ideologiske kommisaerer.
Her paa det sidste har ogsaa de kinesiske kommunister indset det.

Knud Sørensen,

Jeg kan ikke lade være med at se en lille mand foran mig når jeg læser dine kommentarer. Og det er dig. Uden personlighed, uden evner, slesk, degneagtig, aldrig sat sit mærke på jorden eller civilisationen. Tag dig sammen og vær noget for andre, og vær konstruktiv. Alternativet – søg professionel og medicinsk behandling.
Men i noget af indholdet er jeg enig. Fogh og Co er og var ikke en god regering, alternativet er bare for gyseligt.

Yes kapitalismen lever, derfor at vi sprøjter penge ud til banker og erhvervsliv, prøv lige engang at slå definitionen op på kapitalisme kære ven, før du vrøvler løs. Når Socialdemokraterne tabte i Tyskland, så er det fordi der ikke længere er nogen forskel på højre og venstre i Europa, samme politik.
Der er forøvrigt ikke noget liberalt eller kapitalistisk over Venstre herhjemme, de sprøjter forordninger og love ud, hurtigere end de kunne i Kreml. Jeg skal eddermanme love for at vi får liberalisme i disse dage, det ligner til forveksling den statskapitalisme der eksisterde i Sovjet eller i Kina nowadays.

Men forsæt du bare på dine lykkepiller, en dag dukker du vel ud af branderten.

@Poul Høi

Dit indlæg undrer mig også, fordi du har en meget stor viden om USA – og du skriver fremragende artikler om dette store land.

Mig bekendt vil mange amerikanere betragte den borgelige regerings flexicuritymodel (nydansk for socialdemokratisk velfærdsmodel)som den rene socialisme.

Lidt provokerende kunne man påstå, at Danmark er det land i verden, der er kommet nærmest den socialistiske utopi om at beskytte de svageste – og at det er grunden til, at vi topper i diverse tilfredshedsanalyser.

Spørger du CEPOS, vil de ikke fortælle dig, at vi fører en særlig liberal og kapitalistik politik.

@ Høi

” Villy Søvndals SFisme, som balancerer på et knivsæg mellem populisme, liberalisme og bare et revet muskatnød af rødme ”

ahh, altså ligesom de Konservative og DF..

Sikke en gang sludder at sende i cyberspace i en tid hvor konsekvensen af den utøjlede frihed i større og større grad viser sig i form af eksempelvis klimaforandringer. Hvis det er socialisme som en følelse, så har du sikkert ret i at den er uddød. Følelser og tradition synes at være drivkraften for dit virke og det passer jo også ganske godt til Berlingskes læserskare.

Igor Kas-chin-sky. Når jeg læser dine indlæg så ser jeg en stur, stur mand som har sat sine sture sture aftryk på civilisationen, som aldrig er sky, men som tværtimod vender den anden kind(or chin as it were) til, hvis han en dag skulle få en på Kas -sen.

Poul Høi glemmer at nævne socialdemokraters fremgang i japan, i Portugal og i Brasilien. De tiltagende miljøproblemer vil tvinge landene til igen at implementere planøkonomiske løsninger. Og så er socialdemokratiske løsninger igen tættere på. Tænk sig, hvor meget Nordsøolie vi ville have haft tilbage, hvis man efter den 2. oliekrise i 1979 havde krævet, at biler skulle kunne køre mindst 16 km/l!

Jeg mener ikke at valget staar imellem socialisme og kapitalisme, Nyrup contra Fogh, er vel stort set samme bolledej, begge forsögte at faa det til at löbe rundt, uden at fornaerme hverken höjre eller venstre side af “salen”.
Nej det Danske problem, skyldes maaske lidt det sure klima, der gör folk modlöse.
Jeg kraeve, jeg forlanger, man skal, osv, det virker modlöst, naar man lytter til den politiske debat, alt er et problem, det er som at sidde i en trafikprop.
Der lyder det besnaerende naar man hörer en politiker som den nuvaerende amerikanske President, der med inspiration, og overbevisning forklarer, at ved haardt arbejde og disiplin, naar vi vore maal, som han har opnaaet sine. Hvor er disse ord henne i dansk politik?
Disse ord findes ikke mere, det er kun misundelse, knive i ryggen og höjere skatter der venter den Danske befolkning, saa lad os faa en “Obama” ogsaa her i landet.
Hverken Sövndal, eller nogen af de andre kvalificerer til det job, desvaerre, havde jeg naer sagt.

Et blogindlæg så blottet fra nuancering og virkelighed, som man kun finder det på gamle tante berling… og de fleste af kommentarer falder i samme kategori!

1) Skal vi fx ikke lige starte med at skelne mellem socialisme og kommunisme? Professor Jerry Muller du refererer til, er notorisk kendt for at ignorere virkeligheden, ved at afvise at foretage denne skelnen!

2) I Europa er virkeligheden jo, at socialismen har sejret af H til! Samtlige borgerlige partier der sidder på regeringsmagten, har vundet deres valg og fastholdt magten ved at indarbejde socialismen i deres politik! Europa er domineret af den tankegang den socialistiske velfærdsstat bygger på.
Som det bliver sagt enkelt: De socialistiske partier er presset, fordi de borgerlige partier fører socialistisk politik.

3) Og USA? Der er virkeligheden jo så også ved at presse sig ind i den borgerlige verden: Mange er ved at være klar over, at i vægtningen mellem miljø og kapitalisme må førstnævnte veje tungere p.g.a. større hensyn end den kapitalistiske pengestrøm.
Og de menneskelige konsekvenser af et af verdens mest ineffektive sundhedssystemer – gennemført kapitalistisk, selvfølgelig – er efterhånden også ved at blive for meget.

Bliver der i US kæmpet imod den indskrænkning af kapitalismen og solidaritetens indtog? JA, endda så det nærmer sig det krampagtige – men krampagtigt er det…

Sandheden er jo, at kapitalismen og socialismen er det perfekte partnerskab! Dualismen mellem disse to ideologier har frembragt nogle af de mest succesfulde samfund nogensinde set – de virker som hinandens bremse, således ingen af dem løber løbsk.

PS:
Krisen og den intervention der har været nødvendig for begrænse den, viser jo med sørgelige tydelighed, at strukturerne i kapitalismen er ustabile: Ideen om den usynlige hånd, der hele tiden løbende kan afbøde og afrette markedsfejl, indeholder den basale fejlslutning, at mennesker handler rationelt – Så kapitalismen er skam en fremragende ideologi… teoretisk, fordi den desværre er nødt til at udelade mennesket – og dermed virkeligheden – i sin rationalitet!

Det passer ikke at “Socialisterne har magten i Grækenland”. Grækenland har haft en borgerlig regering (Nea Demokratia) siden 2004. Derimod er der en stor chance for at Socialisterne (PASOK) kommer til magten efter valget i overmorgen.

Sig det til den kinesiske elite!
De bilder stadig sig selv og almindelige kinesere ind, at lancdet er kommunistisk, selvom det i realiteten er et fascistisk regime, helt efter lærebøgrene.

Eller sig det til venezuelanerne og de andre nye, mere eller mindre socialistiske regimer i Sydamerika.

Note: Grækenland regeres pt. af Kostas Karamanlis’ konservative Néa Dimokratía, og så vidt jeg ved, står det socialistiske PASOK under ledelse af George Papandreou i meningsmålingerne til at vinde det kommende valg på søndag.
Det er ikke et forsøg på at kaste mig ind i en debat for eller imod, blot en mindre korrektion.

Økonomen krugman, har mange gange sagt (som mange andre) at nationalisering af dele af bankvæsenet er løsningen. Så socialismen er ikke død.

Den milliard mennesker, der dagligt må gå sultne i seng, kan næppe heller håbe på at kapitalismen løsner det problem for dem – indenfor den nærmest fremtid.

Så socialismen er ikke død.

@Poul Høi og andre frimarkedsmodstandere

Der bliver sagt meget vrøvl vedr. kapitalisme her på siden!

For det første er der mange der siger, at man kan blande kapitalisme og socialisme, og der er sågar flere, som påstår at det er det mest effektive samfundssystem (vel at mærke ifølge deres egne subjektive standarder).
Men blander man kapitalisme med socialisme, så har man ikke kapitalisme. Kapitalisme er et absolut system, hvor den private ejendomsret respekteres 100%, der er ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, kontraktfrihed og fri bevægelse af kapital, arbejdskraft, etc.
Og ovenstående kan altså ikke gradbøjes…

Hvis regeringen har konfiskeret halvdelen af din ejendom, eller en tredjedel, det er sådan set underordnet, så kan der ALDRIG være tale om kapitalisme! For så er kapitalismens absolutte grundprincipper ikke til stede.
Derudover blander regeringen sig i stortset ALLE af individets private forhold – hvad vi må spise, ryge, om vi må gå på privathospital, vores børns uddannelse, måden vi klæder os på, hvad vi må få i løn, hvem vi handler med o.m.a.

Der er stortset ingen grænser for hvad politikerne må blande sig i, og de udnytter denne mulighed til fulde!

Når der er tale om finanskrisen, var den forårsaget af en for lempelig penge- og rentepolitik fra den amerikanske og europæiske centralbanks side. Politikere i USA har bl.a. tvunget bankerne til at yde lån til personer uden kreditværdighed og yderligere subsidieret sådanne lån.
Der er ganske enkelt blevet brugt for mange penge, uden at produktionen har fulgt med. Dette har kun kunne muliggøres ved politisk indblanding – altså fraværet af kapitalisme.

Dertil skal det nævnes at finanssektoren i både USA og Danmark hører til blandt de absolut mest politisk regulerede sektorer overhovedet – igen, fraværet af kapitalisme.

Der findes ingen rationelle argumenter for, at kapitalismen har været skyld i krisen, det virker blot som en automatreaktion for modstanderne af det frie marked.

Det er skræmmende at se så mange herinde, have en så fejlbehæftet viden, når det kommer til socialisme og kapitalisme.

@Carsten Henningsen.
Du har absolut ret i at der skal skelnes mellem socialisme og kommunisme.

Jeg er også ganske enig i at de borgerlige partier i europa fører en langt mere socialistisk politk, end de burde, set i forhold til traditionelle borgerlige holdninger.

Men så går det galt for dig.

-”Mange er ved at være klar over, at i vægtningen mellem miljø og kapitalisme må førstnævnte veje tungere p.g.a. større hensyn end den kapitalistiske pengestrøm.”

Der er ingen modsætning mellem miljø og kapitalisme. Kapitalisme handler primært om pruivate ejendomsret og det frie marked som afledt funkrion. Hvis min ejendomsret skal gælde, har du f.eks. ingen ret til at forurene på mit område og vice versa. Kapitalismen har intet at gøre med nogen form for pengestrømme. Det er en slidt løgn/floskel, der heldigvis er let at gennemskue.

-”Og de menneskelige konsekvenser af et af verdens mest ineffektive sundhedssystemer – gennemført kapitalistisk, selvfølgelig”
Jeg tror du skal læse lidt op på det amerikanske sygehusvæsen. Der er ikke meget frit marked i den sektor og derfor kan det naturligvis ikke være særligt kapitalistisk. Læs evt. denne artikkel http://www.theatlantic.com/doc/200909/health-care , begået af en mand, der har brugt en masse tid på at sætte sin ind i tingene. Og han er tilmed demokrat og ikke en af Bush’ onde konspirationsfæller.

-”Krisen og den intervention der har været nødvendig for begrænse den, viser jo med sørgelige tydelighed, at strukturerne i kapitalismen er ustabile”
Ja, hvis den statslige regulering (bla. kunstigt lave renter) destabiliserer det frie marked, bliver resultatet unægteligt ustabilt. Men er det min kapitalismens/liberalismens skyld?

-”Ideen om den usynlige hånd, der hele tiden løbende kan afbøde og afrette markedsfejl, indeholder den basale fejlslutning, at mennesker handler rationelt”
Den usynlige hånd handler jo ikke om at rette postulerede “markedsfejl”. Det handler om at alle via deres egen interesse, rent faktisk gør utilsigtet gavn. Bageren bager ikke brød for at mætte vore maver (altruisme), men fordi han derigennem kan forøge sn velstand (egoisme). Og vi køber det ikke af ham, for at støtte hans velstand (altruisme), men for at mætte vore maver (egoisme).

Jo mennesket handler altid rationelt. Al menneskelig handling er baseret på at få et eller andet behov dækket og derfor stræbes der efter dette mål. Vi har alle forskellige tilgange til hvordan dette mål, nås på bedste vis, så derfor er det jeg finder rationelt i min søgen efter lykke, ikke nødvendigs noget som du ville kalde rationelt. Se f.eks. von Mises’ Human Action.

@Poul Høi og andre frimarkedsmodstandere

Der bliver sagt meget vrøvl vedr. kapitalisme her på siden!

For det første er der mange der siger, at man kan blande kapitalisme og socialisme sammen, og der er sågar flere, som påstår at det er det mest effektive samfundssystem (vel at mærke ifølge deres egne subjektive standarder).
Men blander man kapitalisme med socialisme, så har man ikke kapitalisme. Kapitalisme er et absolut system, hvor den private ejendomsret respekteres 100%, der er ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, kontraktfrihed og fri bevægelse af kapital, arbejdskraft, etc.
Og ovenstående er ikke relativt og kan altså ikke gradbøjes…

Hvis regeringen har konfiskeret halvdelen af din ejendom, eller en tredjedel, det er sådan set underordnet, så kan der ALDRIG være tale om kapitalisme! For så er kapitalismens absolutte grundprincipper ikke til stede.
Derudover blander regeringen sig i stortset ALLE af individets private forhold – hvad vi må spise, ryge, om vi må gå på privathospital, vores børns uddannelse, konfiskation af vores ejendom, måden vi klæder os på, hvad vi må få i løn, hvem vi handler med o.m.a.

Der er stortset ingen grænser for hvad politikerne må blande sig i, og de udnytter denne mulighed til fulde!

Når der er tale om finanskrisen, var den forårsaget af en for lempelig penge- og rentepolitik fra den amerikanske og europæiske centralbanks side. Politikere i USA har bl.a. tvunget bankerne til at yde lån til personer uden kreditværdighed og yderligere subsidieret sådanne lån.
Der er ganske enkelt blevet brugt for mange penge, uden at produktionen har fulgt med. Dette har kun kunne muliggøres ved politisk indblanding – altså fraværet af kapitalisme.

Dertil skal det nævnes at finanssektoren i både USA og Danmark hører til blandt de absolut mest politisk regulerede sektorer overhovedet – igen, fraværet af kapitalisme.

Der findes ingen rationelle argumenter for, at kapitalismen har været skyld i krisen, det virker blot som en automatreaktion for modstanderne af det frie marked.

Det er skræmmende at se så mange herinde, have en så fejlbehæftet viden, når det kommer til socialisme og kapitalisme.

Det er sikkert korrekt at de rendyrkede ideologiers tidsalder er ovre nu hvor informationsfriheden overstiger den kontrollerede ensretning. Men vores samfund skal nok stå mange flere prøver før vi kan udråbe kapitalismen til den ultimative vinder, og i den videre udvikling vender vi sikkert mere eller mindre tilbage til også at indtænke det sociale og kollektive for overhovedet at kunne bevare vores fælles handlekraft.

Det 20. århundrede har vist os eksempler på begge ideologier der er kørt for langt, og hver især har haft sine problemer. Socialismen har i høj grad manglet logistik og folkelig forankring til at udføre sin jævne fordelingspolitik, og kapitalismen har manglet at indtænke andre prioriteter end årsregnskabets bundlinie. Her i Skandinavien har vi taget af det bedste fra hver lejr, og skabt et samfund hvor man ikke var fortabt selv om man ikke var født til, eller positionerede sig for forgyldning. Men omvendt kunne man opnå en god levestandard ved hårdt arbejde eller strategisk valg af uddannelse.

Men nu sættes ideologierne på prøve ved en reel komparativ analyse fordi det er blevet noget sværere at gemme de uheldige bagsider. På kort sigt samler mange af dem som er indoktrineret præ-internet sig i ideologiske fløje der tager forrang over andre ansamlinger (som nationalitet, etnicitet eller interessefællesskab) – og vi har mange skingre stemmer på begge fløje som forsøger at overbevise verden om at de alene vide, ofte med et let gennemskueligt forsvar for netop deres priviligerede status.

Men det er befriende at læse at mange forstår at et samfund har brug for en balance imellem det individuelle og det kollektive, og vi må formode at de kommende generationer får en endnu bedre forståelse for denne svære balance. Der er mange fælles anliggender som hindres af at blive styret og afgrænset af kapital, lige som kapital først kommer på banen når noget bliver værdisat. Omvendt er evnen til selvrealisering et stærkt incitament der kan fremelske gode kvaliteter hos individet hvorfor det fortsat bør belønnes.

Jeg tror løsningen ligger i at definere et minimum for hvor lidt vi vil byde hver enkelt menneske, og for det kan lade sig gøre må der indsættes en øvre grænse. Det kan på sigt realiseres fordi vi netop har udtænkt de forskellige ismer og efterhånden har midlerne til at sætte alverden i mandtal.
Men lige nu står vi i en brydningstid og vi skal næppe forvente at de som vandt deres begunstigede positioner i fortidens paradigmer har nogen interesse i at destabilisere status quo – og de har meget svært ved at tænke nyt.

det er dog det dummeste udsagn jeg længe har hørt.
nu var det jo ikke sådan at det var en overvældene sejer at de borgerlige og nationalisterne fik tilraget sig ved de sidste 2 valg, og der hænger en tyk os af kritik i alle hjørner af samfundet, når det kommer til at omtale VKO regeringens håndtering af regeringsmagten. så klap nu lige hesten, og lad os ikke erklærer patienten død før rigor mortis har indtrådt. der er stadig masserer af socialistiske mærkesager som befolkningerne rundt om i verden stadig kan kæmpe for.
vi har stadig multinationale virksomheder der udnytter, og underbetaler deres arbejdskraft, vi har stadigvæk egocenterede kapitalistiske magthaverer rundt om i verden, og vi har stadigvæk en voksende befolkning af fattige i den vestlige verden, så bare roligt der bliver ikke sovet på laverbladene, revolutionen er lige om hjørnet, såsnart grådigheden, enerådigheden, og undertrykkelsen igen tager overhånd, så vil den røde fane smælde højlydt.
vi kan jo se hvorlænge nationalisme og kapitalisme får lov til at gå hånd i hånd før det lurende “3ede rige” får sin genopstand, og kampen starter forfra.

Det kan også være, at socialismen har sejret ad h?lvede til?

Måske har socialismen kæmpet så hårdt og gjort velfærdsstatens basale ydelser til så grundlæggende en del af hverdagen, at det er indgroet i selv de mest liberale partier?

Måske har socialisterne netop lært de liberale, at kapitalismen må og skal styres – og at vi kommer gennem krisen ved at lave statslig indgriben og styre kapitalismen, og dermed sætte en chauffør i det føreløse tog?

Så Carsten,… Vi er jo ret enige.

og Poul,… De færreste ting er sort/hvide :)

Både socialismen, liberalismen og kapitalismen er stendøde.
Det eneste der har overlevet er EGOISMEN. Den lever til gengæld i bedste velgående til forskellig tid i skiftende forklædning som en af de afdøde.

Dansk social demokratisk planøknomi gør.

1. Ingen reelle bio brændstof i Danmark, Tyskland har dette.
2. Vind energi har samme afgifter pålagt som kul energi.
osv.

Det var alt sammen indført under den forrige regering.

Det sjove er at i Australien kan man købe bio85 benzin, som er 15% ethanol i den, og den er billiger end brændstof, ikke fordi brændstof er pålagt flere afgfiter – det koster ca det halve af det det gør i Danmark,. Men stadigvæk er det ca 10% billiger end fossile brændstof.

I Danmark kunne man snildt fjerne afgifter for CO2 neutrale teknologier, og dette vil betyde at liberalismen (retten til at vælge), vil få folk til at vælge alternativer. Selv lige nu er der mange der vil betale for alternativer, men der er ingen alternativer i Danmark, som et af de få lande i verden der ikke har alternativer, fordi afgifterne gør alternativerne så meget dyrere end fossile brændstof, og staten vil ikke ændre det fordi så taber staten jo penge..

En landmand fandt ud af han kunne producere alt den bio diesel han havde brug for, det kostede ca 3 dkr literen, men staten ville havde deres 6 kr afgifter så det blev dyrer for ham at bruge det han selv lavede, som var co2 neutralt, end at købe fossile brændstof.

Ja, Ja, socialisme hjælper sandeligt miljøet og samfundet, så længe det gavner dem i valg statistikkerne. USSR som var den eksteme udgave – de værnede meget om miljøet ikke ? sikke et rod de har.

Beklager, planøknomi og socialisme virker ikke det er en fallit sag, som gør folk afhængige af “hand outs”, og der efter staten, så flere og flere lever rent af staten. I Danmark er flertallet direkte aflønnet af staten, enten som offentlige ansatte, eller på overførsels indkomster, ingen af disse genere velstand, eller velfærd i Danmark, de forbruger og reducere velstand.

Det private erhverv er det der skaber noget, det er fakta.

Et andet faktum er at der reelt ikke er nogen liberal part i Danmark, alle ligger som socialister, sammenlignet med mange andre lande.

Der er flere faktum om mennesker.

1. De er i det for sig selv – kaldet egoisme, eller egocentrik.
2. De gør ikke noget uden der er nogen gevindst for dem selv – selv altruister gør det for sig selv – de føler de gør noget godt.
3. Folk vil gerne gøre noget der er godt for sig selv.
4. Folk vil modarbejde enhver form for tvang, på en eller anden måde.

Derfor er udforderingen at sætte folk fri til at vælge, altså ingen Adfærdsregulernde afgifter eller andre tosserier..

Alternativer skal være tilstede, feks bio brændstof til biler, el biler, og andre alternativer der kan løse de forskellige behov.

Forbrugeren skal så informeres om konsekvensen af deres valg, feks at køre på fossile brændstof vil ramme sig selv og deres børn, men ikke med skræmme kampanger som den nuværdene klima debat.

Derved giver man folk mulighed for at tage et bevist informere valg.

Hvorfor vil det her virke. Jo højer brændstof, og sukker afgifter, får bare folk til at handle i tyskland, og skader landet, m.m. Men ved ikke at bruge adfærdsregulernde afgifter, og brug konsistent information om konsekvenser af folks valg, vil man kunne reducere forbruget af brændstof og sukker.

Planøkonomi, og adfærdsregulerende afgifter viker ikke, fordi det er kontra til menneskelig natur.

liberalisme og kaptialisme (til trods for de problemer de har) virker fordi det følger mennesklig natur, og med bedre information, og oprigtig information, vil folk vælge den bedste løsning.

Feks med klima debatten, fokucere på det konsekvenser der er nærværende, feks afhænighed af slyngel stater, mulige klima problemer, og sørg for der er relle alternativer der kan bruges, og folk vil flytte sig. Tving dem, og folk finder andre måder at gøre det på, for at undgå tvangen, og for at kunne eksistere.

Derfor er feks Sort Arbjede, smugling m.m. et stort problem i Danmark, fordi det er nødvendigt for folk at ty til disse metoder for at kunne klare sig, pga den oppressive stat!

Bankpakke 1.
Hjælpepakker til erhvervslivet.
Hjælpepakker til flexlånere.
Bankpakke 2.

@ Michael Nielsen
“liberalisme og kaptialisme (til trods for de problemer de har) virker fordi det følger mennesklig natur, og med bedre information, og oprigtig information, vil folk vælge den bedste løsning”.

Og med en liberal “fri” information uden krav og kontrol ville vi alle blive informeret åbent, ærligt og sandt fra alle virksomheder fordi det ligger i den menneskelige natur??

Hovmod står for fald.

@ Poul Høi:
Jeg vil gerne genfremsætte min udfordring: Nævn mig ét land med kapitalisme, og jeg sender en god flaske Amarone!

Sandheden er jo, at det ikke findes. Der findes et utal af lande med såkaldte blandingsøkonomier, men det har godt nok meget lidt med kapitalisme at gøre.
For både USA og Danmark gælder f.eks. følgende:
- Staten ejer flere virksomheder
- Staten har kraftigt begrænset flere branchers virke
- Staten har monopol på udstedelse af penge

Hvad end det er, så kan man ikke være i sin gode ret til at kalde det kapitalisme!

@ Per Frederiksen:
Du er mere end almindeligt naiv, hvis du tror man får åben, ærlig og sand information fra staten!

Jeg går ud fra, at når det så bliver de borgerliges tur til at få vælgernedgang i de europæiske lande (den slags går jo gerne op og ned), så skriver Poul Høi og alle de citerede kommentatorer, at kapitalismen er død?

Lige nu fører den danske regering i samarbejde med DF, som (i egen forståelse!) er et socialdemokratisk parti, en økonomisk politik med statsstøtte og statsintervention… hvor er det, kapitalismen har sejret?

Nå, jeg går ud fra, bloggen er ment som en provokation, så Høi kan få en masse kommentarer og dermed argumentere for at få lov at blive ved at skrive her på sitet og dermed tjene penge.

At tale om hvad der er ‘den menneskelige natur’ er et religiøst argument.
Vi kan opdrages til at sætte os selv som centrum af universet, eller til at lægge myndigheden helt uden for menneskelig indflydelse – og som vi søger finder vi bevis.

Desuden har vi efter sigende bevidsthed så vi er ikke ukritisk bundet til at følge enhver impuls, men netop kan agere langsigtet og moralsk frem for spontant og instinktivt.

@Jacob Hedegaard
Det påstod jeg heller ikke (jeg er selv immun over for alle mulige styrelsers idéer om hvordan jeg skal leve), men hvis staten ikke førte kontrol og stillede krav til hvad f.eks. fødevarevirksomheder putter i deres såkaldte mad, så ville du og jeg næppe leve særligt længe.

Poul Høi hvor står det i nogen som helst lærebog over “utøjlet kapitalisme” at staten skal jage en en kanyle direkte i den kapitalistiske pulsåre for at sikre bankerne, som lederne verden over har været nødt til at gøre?

Og som flere andre har været inde på. Hvor er det lige du ser utøjlede kapitalistiske partier i voldsom fremmarch?

Som mange også har påpeget ville det være mere retvisende at sige at i Danmark flokkes partierne inden på midten og når venstre har formået at holde sig så store igennem mange år hænger det netop sammen med at Anders Fogh solgte minimalstaten til fordel for socialstaten for at skaffe sig regeringsmagt og dermed direkte magt. Det er altid nemmere at forandre systemet indefra.

Det der burde være dødt er den dogmatiske ensidighed, der enten tror på den ene isme eller den anden isme og ikke på et både og. Med andre ord er det den absolutte virkelighedsopfattelse, der burde begraves.

Du hopper i med begge ben og himler op om at det er kapitalismen, der skal redde kapitalismen. Nuancerne går tabt i denne dogmatiske tænkning. Det virker som om at du med vold og magt vil stoppe virkeligheden ned i nogle smarte metaforer. Uheldigvis bliver det dermed sproget der får lov til at styre din evne til at iagttage og tænke.

Du snakker også om at kapitalismen skal rebootes. Det er altid forførende med billedskabende ord, men hvis de ikke er retvisende eller dækkende afspore de meget nemt en ordentlig debat. Men det er selvfølgelig ikke så kedeligt som en nøgtern og redelig beskrivelse af virkeligheden.

Kan du ikke forklare mig hvordan du mener det er at kapitalismen er blevet slukket og genstartet og hvordan en simpel slukning og genstartning af kapitalismen skal kunne løse de problemer/udfordringer den er rendt ind i?
For mig lyder det mest af alt som kapitalistisk tågesnak, der dybest set bunder i en tro på kapitalismen som svaret på alle økonomiske problemer.

Nu har jeg ikke læst dine henvisninger fra ende til anden, men mener du at der er dækning her for de “konklusioner” du selv drager i artiklen?

Jeg tror jeg er enig i, at socialismen er død. Når selv en Villy Søvndal er blevet tilhænger af vort kapitalistiske samfundssystem +/- 10%, ja, så er løbet kørt. Kun Enhedslisten holder nu den falmede fane højt..

Enig, socialismen er hastigt ved at uddø.

Kun Helle, Willey, Johanne, Nordkorea og et par hjørner på Cuba holder fast med det yderste af neglene lidt endnu.

Utroligt den danske del ihærdigt kæmper sig hen mod en smældende vælgerlussing om ca 1½ år.

-Når de har alle signalerne ligefor, til at ændre deres “cementprogrammer” inden nederlaget.

Og de kan ikke regne med støtte fra resterne af de radikale, -de har elimineret sig selv inden.

Klokken er morgenkaffe her, og jeg har nydt indlæggene sammen med kaffen.

Blot et par enkelte kommentarer.
Flere spørger – når vælgerne går den anden vej, vil jeg så udskrige konservatismen eller kapitalismens endeligt? Vil jeg med andre ord æde mine ord? Det kommer an på, hvad “den anden vej” er. Jeg kan ikke i øjeblikket få øje på et vestligt land, hvor socialisterne har succes med at være socialister, gode, gammeldags socialister, der taler som Hardy Hansen og Mette Frederiksen; hvis Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal får magten med deres nuværende agitation, så beviser det socialismens død, for deres ageren meningsmålingsideologi ruller netop de røde faner sammen og stiller dem i et haveskur i Sdr. Bjert.

Flere har nævnt, at det ikke blot er socialismen, der er død, men -ismerne. Der er heller ikke meget gang i liberalismen, siger de. Og det er en god pointe. Jeg ville ønske, at der i dansk politik var bare en enkelt borgerlig politiker, der talte som en borgerlig – liberalistisk – politiker, og som ikke havde så pokkers travlt med at omklamre folkehjemmet. Men – at the end of the day – så er det trods alt markedet, der har overlevet det store ideologiske opgør i sidste århundrede; Kina fejrer i disse dage 60-års dagen for den kommunistiske magtovertagelser, og det er der ikke meget godt at sige om. Men Kina er ikke, hvad Kina er i dag på grund af det store spring fremad, tværtimod er Kina blevet en relativ rig stormagt ved at omfavne en slags kapitalisme, der i den kinesiske version nærmest minder om en Herluf Bidstrup-tegning. Og når selv Kina bekender sig til markedet, i det mindste økonomisk, så er der vist ikke meget liv i den marcherende sultens slavehær.

Hvorfor sammenligne SPD med Rema 1000? Det er en ganske udmærket discountkæde. Skulle man endelig sammenligne SPD med noget fra dagligvareområdet, skulle det nærmere være det romantiske begreb “den lille købmand”, som man er så bange for at miste, og som ingen gider at handle hos, fordi der nu engang er flere og billigere varer på hylderne – i bl.a Rema 1000.
Bortset fra det er det noget vrøvl at “erklære socialismen for død”.
SocialisMEN – hvilken socialisme? Den utopiske socialisme før Marx og Engels? Marx og Engels socialisme? Den sovjetiske socialisme? Socialdemokraternes verion af socialisme?
Det giver lige så megen eller liden mening som at erklære kristendomMEN for død, fordi 88% af danskerne ikke regelmæssigt sætter deres fødder i kirken.
VERDEN har ændret sig. SAMFUNDENE har ændret sig – i hvert fald i store dele af verden.
Et resultat af det 19. århundredes socialistiske ideer er, at forskellene mellem samfundets grupper har udjævnet sig i løbet af det 20. århundrede.
Der er ikke længere en mindre gruppe af personligt besiddende, der udbytter den store gruppe af ikke-besiddende.
De besiddende er ikke længere personer, men fonde, organisationer, selskaber – mens gamle dages direktører, der ejede virksomheder m.m. er erstattet af funktionærer, der sparkes lige så hurtigt ud af deres kontorer som forne tiders arbejdere blev fyret af deres direktører.
Det, der tidligere i vor del af verden var arbejderklassen, er i økonomisk henseende avanceret til middelklasse; meget langt fra det proletariat, Marx skrev om.
Hvis fortjeneste er det? Denne gruppes egen, firkantet sagt, fordi den med de socialitiske ideer i ryggen tilkæmpede sig goder, der tidligere var forbeholdt de få.
I denne forandrede verden, f.eks. i Europa er Marx’ begrebsverden totally out of date. Hvilket gode gamle Karl Marx såmænd selv ville have været den første til at konstatere.
Men er vores verden så blevet kapitalistisk? Igen en fuldkommen ubrugelig formulering – for hvad er kapitalistisk?
I Marx forstand handler kapitalisme om, at en lille klasse har ejendomretten til produktionsmidlerne således at de kan samle sig mere og mere kapital ved at udbytte de ejendomsløse arbejdere, der kun har deres arbejdskraft at sælge til højstbydende.
Eller skal kapitalisme forstås som modsætning til den socialisme, der heller ikke på nogen måde er et veldefineret og éntydigt begreb?
Man kan med lige så stor ret udslynge et “Kapitalismen er død”, for det samfundssystem, der herskede for bare 50 år siden, findes ikke i dag.
Og ser man på de “kapitalistiske partier” rundt om i Europa, har de ikke ret megen gammeldags høj-hat-og-pengesæk kapitalisme over sig eller i sig.
Venstre, Danmarks såkaldt liberale parti, er en varm fortaler for velfærdsstaten, mens der faktik er mere business-tænkning hos Socialdemokraterne, når det gælder samfundsøkonomien.
For at gøre en lang historie kort: Det giver ikke noge mening at tale om hverken socialismens eller kapitalismens død. Det er en komplet irrelevant terminologi.
Samfundene og deres grundlæggende strukturer er godt og grundigt forandret.
Magtbalancen – specielt den økonomiske – er i fuld gang med at blive forandret.
De sociale relationer i de enkelte samfund er forandret.
Man opererer nok med nogle traditionelle idelogiske termer som socialisme og kapitalisme.
Men sagen er, at vi vel egentlig slet ikke har nogen betegnelse for et samfund som det dsnske eller tyske eller…..
Så i stedet for at henånde banalt vrøvl som at socialismen er død og kapitalismen lever, synes jeg at det ville være en ide at analysere hvor vi samfundsmæssigt er p.t., og hvor vi måske er på vej hen.
Verden er forandret; ideologierne kan vi ikke bruge til så meget – hvad skal vi nu styre efter? Hvilket samfund ønsker vi at udvikle?

Sikke en masse ord. Men det er jo ikke socialismen der er død det er Giddens “3.vej socialisme” der har vist sig at være ligegyldig efterplapren af den kapitalistiske dagsorden.

Socialdemokratierne i Europa sporede alle som et ind på New Labours perverterede udgave af socialisme opfundet af Giddens.
Men reelt var der ingen klassekamp tilbage, ingen klassekompromis istedet var det en total underkastelse af kapitalens rå kraft.
Uden et klart projekt – velfærdsstaten og fællesskabets forsvar – er Socialdemokratiernes rolle blevet svær at forklare for vælgerne.

Med floskler om oplysningssamfundet, informationssamfundet, civilsamfundet har kapitalen og Socialdemokratierne forsøgt at udviske klasseforskellene og klasseinteresser.
Den kamp tabte Socialdemokraterne og overlod banen til privatiseringsfanatikere og individuliseringsfortalere.

Men flere steder vokser en venstrefløj frem som ikke har solgt ud ikke mindst i andre dele af verden ses tydelige tendenser til en fornyet magtkamp mellem klasserne.

Indtil Socialdemokraterne indser deres fejlslagne strategi så er jagten på magt en ørkenvandring.

Jeg synes ikke, dette blog-indslag er særligt seriøst eller dybsindigt. Nærmest barnagtigt naivt. Poul Høi sætter lighedstegn mellem manglende vælgertilslutning til socialistiske partier og en fundamental programfejl socialismen. Men den eneste programfejl, vi har været vidne til er kapitalismens. Han kunne lige så godt have konkluderet, at socialismen havde sejret ad helvede til, og at de europæiske socialistiske partier har mistet monopolet og derfor er truet. For sandheden er jo netop, at systemer som rummer lige dele kapitalisme og socialisme klarer sig bedst. Hvis kapitalismen er bilens brændstof og motor, så er socialismen bilens dyre og tunge sikkerhedsudstyr. Det kan godt være, at bilerne her og nu er billigere og kan køre hurtigere uden det tunge sikkerhedsudstyr, men hurtigt bliver forsikringer og personskadeerstatninger så dyre, at folk vælger det tunge sikkerhedsudstyr til. Og omvendt er sikkerhedsudstyret i bilerne meningsløst, hvis ikke også der er brændstof og motor. Problemet er jo netop, at USA har kørt lidt for hurtigt med lidt for lidt sikkerhedsudstyr. Socialismens sikkerhedsnet i Europa gjorde jo, at forbruget her kunne fortsætte i modsætning til USA, hvor hver anden butik måtte dreje nøglen om.

“Ja, det var kapitalismen – den fuldstændigt utøjlede kapitalisme – der fik os ud i den nuværende krise”

Hvad snakker man dog om her???

Den første dominobrik der væltede resten af kæden, var den amerikanske stat – under Bill Clinton – der forsøgte at regulere boligmarkedet ved at presse Freddie Mac og Fannie Mae til at sænke deres kriterier for opkøb af boliglån for derigennem at stimulere bankerne til at låne flere penge ud – endda selv låne af større banker for herefter selv at kunne låne endu-endu flere penge ud, fordi de nu pludselig kunne seælge deres højrisikolån (nu kaldet “subprime lån”) videre MED risiko til de to førnævnte statssubsidierede realkredit institutter.

Hvad med at statens skrivbordsgeneraler til at starte med, bare holdt reguleringsnallerne væk fra dem DER KENDER DERES EGET MARKED!

Dette skete fordi at Billyboy skulle indfri sit valgløfte til alle de fattige minoritetsamerikanere han lovede tag over hovedet, hvis de stemte på ham, så han kunne få sin 2nd term! Man kaldte det “housing activism”.

Vil man statsregulere sig ud af det, svarer det til at pisse i bukserne på nordpolen for at holde sig varm.

Hvad gik der galt? Regulering. Hvad gør man så når man er smart politiker hvis eneste interesse er mere centraliseret magt, fordi det giver mere magt til een selv? Man scapegoater da bare den private sektor og får flertallet til at kræve “mere regulering”.

Fantastisk!

Note: Der har aldrig været en “utøjlet kapitalisme” for hele verdensøkonomien har en planøkonomisk overbygning som består af et netværk af centralbanker der regulerer og planlægger verdensøkonomien i hoved og røv!

Jeg kan da kun haabe, at PH har ret. Ved bisaettelsen skal der dog siges et par gode ord over kisten.

Socialisme virker fortrinligt – saalaenge den betales af kapitalismen.

Paa een maade haaber jeg at socialismen vinder frem i USA med fanebaseren, Barack Obama. Der vil derfor ikke vaere flere til at financiere resten af verdens daarskab – og kollapsen vil blive endelig.

Sic Transit Gloria Mundi

Genial blog!
Det kan ikke være mere korrekt.
Nu skal vi bare vente på at få nogle valg rundt omrkring i Europa, så de sidste socialister kan blive sparket ud!

Hvordan kan nogen påstå at socialismen er død når socialisme er Danmarks politiske styreform for tiden? Lad jer ikke narre af at regeringen er “borgerlig” på papiret. Så længe den socialistiske statsterror bliver ført af de borgerlige partier, er det det samme. Den socialistiske terror har magten i Danmark og socialismen er springbrættet til kommunistisk kaos; skatteydernes penge burde gå til skoler og hospitaler, men går i stedet til bistandshjælp til autonome voldsforbrydere og reparation af deres hærværk. Desuden til mislykkede integrationsprojekter af uintegrebare indvandrere fra den 3. verdens lande og til selvsammes udgifter i kriminalitetsbekæmpelsen. For slet ikke at tale om positiv særbehandling af kvinder, hvor universiteterne får økonomisk belønning for at ansætte kvinder i stedet for mænd.

Alt sammen i kommunisternes interesser i deres forsøg på at smadre den vestlige civilisation og kultur, som de hader som pesten, fordi den er et bevis på at deres egen teori er forkert. Politisk korrekthed og feminisme er kun to af marxisternes mange våben.

Læs denne artikel om emnet, den forklarer alting:
http://literally.wordpress.com/%E2%80%9Dpolitisk-korrekthed%E2%80%9D-en-kort-historie-om-en-ideologi-kapitel-2/

NU synes jeg nu nok, at Søvndal har reebootet socialismen, hvor Thorning så søger at tage farve pg lære af liberalisme og konservatisme m.h.t. økonomi.

Er man så firkantet som Poul Høi og flere med ham, så har de altså 45% af stemmerne.

Så er man vel ikke helt død : 450 ud af 1000 iblandt vælgerne.

Det tyske valg var fatalt for socialdemokraterne. Her må de så skrotte en række principper og godtage andre. Også her voksede et slags svar på SF, hvoraf de østtyskes tankegange fik fremgang.

Jeg ser den række manglende reebooter på den danske liberale og konservative tankegang. Ret mange bør indse, at de gammeldags træer nok vokser ind i himlen, men de alligevel braser sammen, når store skarer allesammen vil sidde i toppen og se sig selv som julemanænd- og stjerner i alt det kunstige glimmer.

@Bodil Dinges: Som sædvanlig har du ret og det har Per Frederiksen og hans indlæg om Egoisme jo også.

Der er flere der har nævnt at en af grundene til den økonomiske krise var at politikerne i USA ledt af Barney Frank tvang bankerne til at lave “social engineering” ved at låne penge til folk der ingen mulighed havde til at betale dem tilbage! Det læser eller hører man selvfølgelig ikke meget om i vor “liberale” media.

Pres.Obama’s nu afsluttede tur til København var en utrolig demonstration af hvad der nu foregår i vort land: Presidenten og hans frue fløj i to jumbo jets til Kbh – for ikke at tale om de andre kæmpefly der ledsagede dem – for at hjælpe deres politiske bosses i Illinois, ledsaget af Valerie Jarett og Oprah (Valerie OK, but Oprah?), mens den overkommanderende general fra Afghanistan var nødt til at flyve til Kbh for at tale med Pres.Obama for et par minutter i Air Force One!
“The Boss”: Borgmester Daly fra Chicago – arvelig dictator for life af Illinois – var der også, men det kunne da undskyldes.
Det havde intet at gøre med “Hope” & “Change” men kun god forretning! Hvor blev det forklaret i Berlingeren?

Så på den måde fortsætter vi imod en fremtid af eet-parti nationalsocialisme i USA!

Ja, det er let at blilve kynisk og deprimeret på ens ældre dage!

PS: Gad vide hvordan presidentturneen med dens 5-6 kæmpefly og cortege på 65 biler forklares i den kommende “klimakonference” i Kbh?

Some “carbon footprint”! Where is Al G. when we need him to write a book!

@Poul Høi:
“Jeg kan ikke i øjeblikket få øje på et vestligt land, hvor socialisterne har succes med at være socialister, gode, gammeldags socialister”.
Nej, men du kan jo, som du selv lidt indrømmer, heller ikke nævne et eneste sted på planeten, hvor den oprindelige “gammeldags” kapitalisme har særlig succes.
Ismer er under konstant forandring. En gammeldags socialisme ville være en parodi i dag, og en gammeldags liberalisme (cowboyideologi) ville være komplet til grin.
Sandheden(!) er vel at verdenssamfundet er uhyre komplekst og under konstant forandring og udvikling, og at et sort/hvidt billede baseret på hvilke ismer der er bedst er meningsløst.
I dag er ismer vel nærmest en etikette de forskellige politiske partier klæber på sig, for at vælgerne ikke skal blive totalt forvirrede i mødet med det der af visse kaldes et hyperkomplekst postmoderne samfund præget af kulturel frisættelse (der røg de danske værdier!)og grænseløs kommunikation og udveksling af informationer.
Velkommen til den nye ismefri verden.

Kære Poul Høi
Sjovt nok er denne blog næsten renset for Politikens hjernedøde DF bloggere..

men fyldt af reklamer!

KH Jakob

Ethvert økonomisk styresystem afspejler folkets bevisthedsniveau.

Handler det kun om misundelse, så er kommunismen i højsædet.

Det økonomiske styresystem i Kina er ikke mere kommunistisk, det ændrede partiformand Deng Xiaoping som reformerede det kinesiske økonomiske system med sit berømte mundheld:

“I don’t care if it’s a white cat or a black cat. It’s a good cat so long as it catches mice.”

Handler det om decideret grådighed, så er den amerikanske kapitalisme i højsædet.

Både kommunismen og den amerikanske kapitalisme er død. Moderat kapitalisme som i Europa er ikke død, ligesom moderat socialisme heller ikke er død.

Diverse bankpakker i USA, UK, Tyskland, Frankrig, Danmark…og jeg kunne blive ved, er moderat socialisme som redder den moderate kapitalisme.

Den amerikanske kapitalisme som vi har set den, vil blive lavet om ved streng lovgivning, i særdeleshed i Storbritannien.

Lige så tåbelig som snæversynet misundelse er, lige så tåbelig er snæversynet grådighed, da begge mentaliteter ødelægger helheden.

Danmark er grundlæggende socialistisk, ligemeget hvilken af fløjene som har regeringsmangten.

Frankrig er grundlæggende socialistisk, ligemeget hvilken af fløjene som har regeringsmangten.

Storbritannien er grundlæggende kapitalistisk, ligemeget hvilken af fløjene som har regeringsmangten.

Det handler om at finde et system med en balance, og denne balance er forbundet med menneskets nuværende bevidsthedsniveau. Det er ikke alt man kan lovgive sig til. Derfor handler det også om hvor flertallet af menneskene mentalt set befinder sig. Handler det kun om at hobe op i guld og sølv? Eller tæller andre kvaliteter også? Det må menneskene selv gøre op med sig selv.

Det kan der ikke lovgives om.

På dette BBC link kan man høre hvordan den amerikanske kapitalisme kollapsede, og blev reddet af socialismen, ironisk nok.

The Age of Risk: The Crash
http://www.bbc.co.uk/podcasts/series/docarchive#playepisode5

Socialismen er død!

Nyd det – Så længe det vare…

…See you later, alligator

Ja, geniaaaal blog.
Nu mangler vi bare at de borgerlige fører borgerlig politik og kapitalisterne lader markedet bestemme.

Vågn dog op

Det fundamentale i socialisme som er planøkonomi har fejlet. Dette skyldes at mennesket er egoistisk! Vores egen lykke er hvad der driver os. Omvendt er det derfor at kapitalismen har sejret, men kapitalisme som vi kender det idag og ikke i dens rene form som det skal se ud i teorien. Vi må ikke glemme at langt de fleste “socialister” vi har i Europa idag, støtter det frie marked og er derfor vel nærmere socialdemokrater end noget andet. Mange der støtter de selvudnævnte socialistiske partier, støtter dem pga. deres “humane politik”. De er modspillet, men også en del af den socialdemokratiske linie som vesteuropa fører.

Pragmatisme, et dynamisk økonomisk perspektiv og midtersøgning er hvad der karakteriserer fremtidens vesten. Obama er det perfekte eksempel. Der findes ikke noget kapitalisme, eller socialisme i klassisk forstand!

Den praktiske Socialisme sejer over hele verden.

Med banker der er ejet af staterne over næsten hele verden, bil fabriker helt eller delvist ejet af staten over næsten hele verden, offenlige sundheds ordninger der sejere over hele verden ja så er socialismens død, ærligt talt noget overdrevet, nej realismen er enkel, socialismen er gået fra at være dogmatisk til at være praktisk.

Og man behøver ikke at være et socialistisk parti, med hang til socialistiske løsninger. For at føre praktisk socialistisk politik.

Se på Danmark som det beste exembel på precist dette,i danmark der er der næppe nogen udover et par cepos, privatiserings kompaser der tror på at sundheds systemet og den pleje sektoren nogensinde vil blive emle for privatiseringer, ja vi har enda en ærke borgerlig regering der bryster sig over at føre praktisk socialistisk politik, mad ordringer i børnehaverne der naturligtvist er offenligt drevet. ja behøver jeg at finde flere exembeler på at den praktiske socialisme har gået sin sejers gang over hele verden.

frau merkel i tyskland ja begyndte hun at føre ægte CDU politik ja så ville hun ganske som lars løkke rasmussen, i Danmark eller førte president Nicolas Sarkozy i frankrig borgerlig liberal økonomisk politik ja så ville vi se alle de borgerlige socialister blive smidt på porten erstattet af den ægte vare, der vil føre en mere ren praktisk socialistisk politik. ja selv obama i usa blev valgt på at han også ville føre en praktisk socialistisk politik, ikke forført af borgerlige idialer nej se sverige og gode lille danmark som det bedste exembel på at det er den praktiske socialistiske dagsorden der, bestemmer i verden og ikke en borgerlig liberal dagsorden hvor er bølgen af privatiseringer der fejer over hele verden som den gjore i 1980ne under regans og Margaret Thatcher´s, ledelse. JA danmark under Poul Schlüter´s ledelse den var langt mere tradisionel borgerlig end den ellers mere verbalt borgerlige anders fogh rassmusen. den gang var der borgerlige der var modige nok til at ønske privatiseringer i selv den hellige pleje sektor. i dag ja der er det ikke til at finde en ærlig borgerlig der tør bruge ordet privatisering.

Dette har den praktiske socialisme gjort endeligt kål på og heldigvis for det.

Udmærket analyse, Poul Høi, men du tager nu fejl når du hævder, at det var den utøjlede kapitalismes skyld at vi har krisen. Det er jo ikke kapitalisme, at man kunstigt holdt renterne kunstigt nede, hvilket gav den ejendomsboble som er baggrunden. Nuvel, grådighed og uærlighed var også medvirkende. Hvis man kunne tage gigantiske risici og score højt og derefter gøre det så uigennemsigtigt når man handler disse risici videre så må det gå galt. Så nogle spilleregler på det marked er der nok brug for en refresh af.

Måske vil Poul Høi fortælle hvad man skal kalde en kapitalisme der har taget udlæg de globale statskasser og dermed belastet alverdens skatteydere med 4.000.000.000.000 $
(kilde Inf.)

Mit forslag er:
Gangsterkapitalisme

er der nogen bedre forlag?

@Bill Atkins

Soros: ” Vi må bare indse, at de sidste 25 år var en vranglære.”

http://epn.dk/okonomi2/global/article1647765.ece

Anders Norman kl. 18.36

Så de sidste socialister kan blive sparket ud.

Undskyld mig , men vil du venligst fortælle mig hvor ca. 45-49 % af mig og mine kollegaer skal sparkes hen,eller er det tilladt i et demokratisk land at blive boende selvom vi ikke er enige med dig i dine synspunkter.

Helt ærligt, hvor er jeg røvtræt af neoliberalister og deres ubændige egensidige egoisme i er i mine øjne lige så utåelige som kommunister i gamle dage,men da jeg er en ægte demokrat må jeg jo acceptere at leve sammen med jer, og det gør jeg så.

Martin Sørensen kl. o9.17
Et godt indlæg som jeg fuldt ud kan tilslutte mig,der kommer aldrig noget godt ud af enten eller,det gør derimod en god balance af både og.
vh

Jeg accepterer ikke Poul Højs præmis om, at SF, med Villy Søvndal og Ole Sohn i spidsen, overhovedet har indset socialismens grundliggende defekt og uduelighed, tværtimod. At tillægge SF den erkendelse er at spille med på SF’s spil. Villy Søvndal påstår, at Danmarks nuværende blandingsøkonomi/sociale markedsøkonomi bestående af en privat sektor på markedsøkonomiens betingelser og en offentlig sektor som finansieres af den private markedsøkonomi via et skattetryk på 50%, er et udtryk for liberalisme – en liberalisme som han vil afskaffe.
Denne “liberalisme” vil Søvndal og SF udskifte med endnu mere offentligt og endnu mindre privat – altså endnu flere skatter og endnu mindre privat foretagsomhed og råderum.
SF’s principprogram bygger på marxistiske principper: En grundlæggende afstandtagen til konkurrence og belønning af personlig indsats som kilden til velstand og vækst. Eksempelvis vil SF have at økonomisk ”demokrati” skal afløse erhvervsfrihed. Blev SF’s principprogram realiseret så ville Danmark bevæge sig mod de økonomiske rammebetingelser som skabte DDR’s tilbagestående mangelsamfund der haltede adskillige årtier efter Vesttysklands sociale markedsøkonomi. Et tilbagestående DDR med antikverede og stor-forurenende medarbejder-ejede industrikombinater og kollektivlandbrug, som trods DDR’s relativt gode uddannelsesniveau ikke kunne skabe velstand og økonomisk udvikling pga. de samfundsøkonomiske rammebetingelser; de marxistiske principper.

Forskellen på Danmark og Tyskland anno 2009 er desværre at Tyskland har en relativt større gruppe borgerlige, liberale intellektuelle, som kommer til orde i den politiske debat og som dygtigt og effektivt udstiller venstrepopulister som Villy Søvndals snuptagsløsninger og bedrag. En anden forskel er medierne og journalisterne. I Danmark fordummer DR og svigter befolkningen ved at holde hånden over venstrepopulister som Villy Søvndal og Ole Sohn. I Tyskland har man troværdige public-service-medier som ARD og ZDF som for længst havde klædt politikere som Villy Søvndal og Ole Sohn af til skindet.

Til Harald Børstekilde

Tak for linket. Jeg havde helt overset at vi er kommet der til i “Krisens ABC” hvor et sammenbrude i et perifert land kan trække hele verdensøkonomien ned i afløbshullet…

@Poul:

Jamen, selvfølgeligt er socialismen da forandret. Iøvrigt er det da fuldstændigt ligegyldigt om socialismen er død eller ej – så længe den sociale overbevisning overlever. Men ganske som de liberale har udvikelt sig meget de sidste 30 år, ligeledes flytter venstrefløjen sig også.

Det hedder at lære af hianden. Og tænk sig,… Jeg tror faktisk at 95 % af danskerne tror på offentligt og gratis sygehusvæsen, på folkepensionen, på social understøttelse til de allerdårligst stillede mv. – DET er sqda socialee institutioner, indført af socialismen, som lever i bedste velgående?

Kanslergadeforliget er jo bare blevet så stor en del af vores rygrad, at du ikke ser det.

Venstre er jo også socialister,… De er bare nogle dårlige nogen af slagsen ;)

Vi er reelt længere væk fra ægte borgerlig politik, med udliciteringer privatiserigner nedskæringer i sociale ydeser mm, end vi er fra praktisk socialisme der er blevet normen i verden dette gælder også i danmark.

liberalismen det totalt frie markdet ja det hade sit Waterloo, med leemann brohers konkurs i 2008, ganske som den rene fundementalistiske socialisme, hade sit waterloo den 9.11.1989 med murens fald. ja socialismen har tilmodsætning for den rene kapetalisme, lært af sine totalitære barndoms fejl.

ingen ægte socialist er idag for ren planøkonomi mens man heller ikke er for ren markedsøkonomi nej den nye praktiske socialistiske vej, er en blandings økonomi der stærkt inspiretet af Keynes økonomsiske model om det styredede frie markdet, ja denne vej har nu igen set sin sejers gang over hele verden. for hvor har nogen frimarkeds tænkere fundet en løsning på klima problemet, resurse problematikken, nej vel her spiller Milton Friedman og hans frimarkeds Chicago drenge fallid.

så kære liberalister vis mig bare et exembel på at man med en frit markeds model, kan løse fremtidens klima og energi problemer og samtidigt løse verdens sociale problemer, jo kan i dette så vil i se mig som liberalismens største fortaler, desvære så kan i ikke dette derfor ser vi da også frit markeds idoterne som de største, klima og resurse benægtere, for det frie markeds model med evig evig konstant vækst, nej den virker ikke rigtigt på en rund klode hvor alle resurser af natur er begrænsede vel.

Dette faktum er det frie markeeds nemisis.

Så bliv voksne kære liberalister og mærk verden igen nej hvem er det der reelt er utopist ?

Er det den moderne praktiske socialisme der erkender at verden er rund og at vores menskelige handlinger har koncekvens og der derfor er begrænsinger for verdens vækst ?

Eller er det liberalismen der tror at svaret det ligger i at man ubegrænset kan bruge alle resurser til der er intet tilbage ?

Det er let at gennemskue ny-socialistisk hykleri: Man priser det danske samfund, men ikke for blandingen mellem markedsøkonomi og en offentlig sektor – nej det gode skyldes udelukkende den “socialistiske” komponent; den offentlige sektor. Den private komponent; den private sektor som fungerer på markedsøkonomiens præmisser og som er afhængig af at være konkurrencedygtig med udlandet – den er stadig lige uspiselig for socialisterne og den vil socialisterne bekæmpe med alle midler – både i teori og i praksis. Ethvert barn burde kunne gennemskue, at det er den private sektors evne til at skabe vækst og velstand der gør, at vi overhovedet har råd til en offentlig sektor. Socialister anno 2009 vil bare ikke forstå, at socialistiske del-løsninger kun fungerer, hvis der er en stærk og konkurrencedygtig liberal markedsøkonomi til at finansiere dem.

Godt hvilen frimarkeds løsning ser du på klima og energi udfordringen kære Jens A.

vis mig den løsning hvor markdet er helt frit mens du løser både klima og energi udfordringen, du må vælge for alle hylder.

nej vel det er at blæse og ha mel i munden ikke. det er stadigt nemmere for fri markeds fanatikere at benægte at vi har et problem end at se problemet i øjende.

Ja tak (for alle læserbrevene) må vi lige være her allesammen. For ca. 50 år siden i DK forsøgte S og V samarbejde. Prøv det dog igen. Vi er mange der ikke længere gider stemme på personer, men på den førte politik. Så løses problemerne for både V og S mht. DF.

Mon ikke vi egentlig kan regne med at overskriften er et falsum, at supersocialisme i allerhøjeste grad eksisterer, at en af grundstenene i “Das Kapital” er “behovet” for en central bank og dertil hørende indkomstskat, hvilket man vist roligt kan sige er blevet indført over det hele… også i USA.

Her er en “gyser”, der forklarer mere: http://www.youtube.com/watch?v=iYZM58dulPE

Der er vel en vis ironi i dit indslag – det er indiskutabelt at grådighed og betonkapitalisme førte til krisen, lige som det vel er indiskutabelt at de vestlige økonomier var faldet helt sammen, hvis ikke regeringerne i England, USA, Tyskland osv havde tøjlet de frie krafter og gennemført en form for planøkonomiske tiltag i vores allesammens interesse. Beklager, men det lugter vel lidt af den gamle socialisme…..

Hr. Poul Høj sætter tingene op som sort/hvidt. Det er praktisk når man skal ud med et budskab, men det stemmer bare ikke særlig godt overens med virkelighedens verden, der er fuld af gråtoner og – hold nu godt fast – FARVER. Ja, den gammeldags kommunisme er død. Men verden er fuld af institutioner med rødder i socialismen. Vores velfærdssystem gør selv den siddende regering alt for at beskytte af frygt for at miste taburetterne. Hvor må det smerte chefideologerne i Venstre, at komme med den slags indrømmelser. Og hvad har reaktionen på krisen været? Tiltag til at nationalisere en lang række banker overalt i verden. Hvis det ikke er et værktøj fra den socialistiske værktøjskasse, er min bagdel en vandflyver. Den sort/hvide tidsalder er ovre, selv om neokonservative stadig prøver at holde fløjkrigen igang. Marxismen er død ja, men vi – skandinaver i særdeleshed – lever i en verden, hvor utroligt mange socialistiske principper er implementeret. Det er da gået meget godt her i den lille andedam, er det ikke?

Henrivende Martin Sørensen,

Vis mig lige den virkelighed hvor markedskræfterne har været sat ud af spillet af socialistisk statsstyring – hvor det ikke har efterladt klimaet og miljøet i en katastrofal tilstand.

Da ikke underligt, at ‘verden’ har kastet sig
over. ‘Det, der virker – kapitalismen ..’, ifølge Poul Høi.

Nutidsmennesket, verden over faktisk, har jo grumme erfaringer, og da vi alle vist er klar over, at ‘kapitalismen’ ikke sådan er frit svævende i rummet, men at det er mennesker, der
står bag styringen her – så forsøges netop dette igen, og forhåbentlig med bedre forløb -
at der ses til styringen, så det at forgribe sig ikke kan ske igen, el i hv f mindskes betydeligt.

Denne blog udmærker sig ved alle de indlæg, som den har fremprovokeret.

PHs analyse i sig selv, og hans svar her i bloggen, viser en grundlæggende mangel på forståelse af begreberne socialisme og kapitalisme. Hvis han var studerende hos mig her i USA stod der D på karakterbladet.

# arne andersen
1. oktober 2009 kl. 19:35

Når nu socialismen er død, hvordan kan det så være at folk vil have efterløn, uendelig lægehjælp, børnepenge og billige børnehaver??

Kan det være, at man stemmer borgerligt, men egentlig er lidt lyserød indeni. Det føles fedt at være fri og selvstændig, men i bund og grund vi alle vil have hus, have og et stille sikkert liv.

Glimrende Citat, lige præcis mine ord og tanker:). Ja, det er fy fy, at være tilhænger af socialismen, fordi det er ikke moderne. Det er moderne at realisere sig selv og prøve at overgå hinanden i frynsegoder og div. Jeg er faktisk meget bekymret om de såkaldte amerikanske tilstande jeg forestår ikke hvorfor så mange syntes at Amerika bare er så “Wunderbar”, nogle af de tilstande er skræmmende derover.
Og der er ligesom om at mange mennesker bare slynger ordene “Socialist” og “Kapatilist” rundt om sig, fordi det lyder top moderne, uden egentlig at vide hvad de indebære og betyder.

Dags dato oplever vi at Grækenland – et land med bundrådden økonomi – skifter sin konservative regering ud med en socialistisk.
En konservativ regering, der ikke har holdt et eneste sine valgløfter.

@Poul Høi

Jeg plejer at være rimelig enig med dig, men denne her artikel er en ommer. Rendyrket socialisme er lige så død som rendyrket kapitalisme – heldigvis. Men sociale tiltag, som f.eks. folkepension, offentlige sygehuse, SU, boligstøtte osv. lever stadig i bedste velgående. Og heldigvis da: For føj for et samfund, der ikke hjælper sine ældre, sine syge og sine svagt stillede.
Og hånden på hjertet: Er det virkelig sådan et samfund du vil leve i?

@mit tidligere indlæg

sociale tiltag = socialistiske tiltag

En pudsig kikser fra Poul Højs side. Nu har socialisterne ikke blot vind i sejlene i Portugal, Brasilien og Japan – Grækenland er også kommet til med en overbevisende socialistisk valgsejr. Om igen, kammerat!

John de Summer-Brason,

1) Du kan ikke snakke dig fra, at de socialistiske partier i Europa under ét, oplever en kraftig nedtur.

2) De undtagelser der er fra denne tendens, de er måske nok socialister af navn – men heldigvis ikke af gavn – da ingen af de socialistpartier du nævner i realiteten vil afskaffe markedsøkonomien.

Mange interessante indlaeg, der vidner om vores habituelle tankegang, dogmer og om hvordan journalister nemt besnaeres af “buzz” (undskyld, Poul Hoei).

Det mest interessante og fakta-baserede indlaeg er Leon Frandsens af den 2. oktober. Formodentlig er hovedaarsagen til finanskrisen den selvsamme “toejling af kapitalismen” som visse (overfladiske) populister taler om (det hedder aabenbart nu “re-booting”). Altsaa de amerikanske demokraters forsoeg paa at stimulere boligmarkedet foer krisen.

Roden til “fejl” er selve den formodning at vi ved hjaelp af politik kan korrigere “fejl”. Halloej! Der findes ikke en “perfekt” verden saadan som visse politikere oensker at vi skal tro (saaledes at vi stemmer paa dem).

Kapitalisme er ikke et “system” som man opfinder for at rette “fejl”. Det er simpelthen adfaerdsmoenstre som opstaar naar frie mennesker omgaaes hinanden. Man handler. Man optimerer. Man fejler. Man tilretter. Man naar bedre loesninger. Og man har ikke brug for hverken Clinton eller Helle Thorning. Eller demokrati eller nationalstat for den sags skyld.Det er en loegn, et dogme, “buzz”, som man har hjernevasket os med.

Frie mennesker kan bedst.

Til Frank Homann

Ja den rå kapitalisme optimerer, fejler, tilretter. Problemet er, at medmenneskelighed ikke er en konkurrenceparameter. Det er højest et spildprodukt – en bivirkning – af den seneste “tilretning”. Sådan et samfund er der meget få, der ønsker at leve i.

For at komme anklager om pladderromantik og gammelkommunisme i forkøbet så: Nej, marxisme er ikke svaret. Svaret ligger i midten – lige præcis der hvor vi bor. Det samfund vi har ER løsningen. Der skal ikke revolutioner til. Men vores samfund handler, det fejler, det tilrettes og vi finder bedre løsninger (lyder det bekendt?)

Den nuværende krise skyldes en fejl i vores finanssektor. Vi har ladet dem udbyde nogle produkter, de ikke selv havde råd til at betale omkostningerne ved. Markedet fejlede, og vi er nu ved at betale det med arbejdsløshed og et gigantisk statsunderskud. Men vi ved, at vi rejser os igen. Selv vores liberale regering ved, at det er hele samfundet – ikke markedet alene – der skal klare opgaven.

Alternativet til kapitalismen og socialismen er georgeismen, der forener det frie marked med social retfærdighed gennem et ejendomsretsbegreb, der siger, at alle naturens ressourcer tilhører os alle i fællesskab, hvorimod den enkelte har ejendomsretten til udbyttet af sit eget arbejde, når de fælles opgaver er betalt. En løbende inddragelse af de arbejdsfri, samfundsskabte værdistigninger på jord kan hindre den ødelæggende privatkapitalisering af fremskridtet(boligbobler) og dermed forebygge tilbagevendende økonomiske kriser med fallitter, tvangsauktioner og masserabejdsløshed samt dermed overflødiggøre vanvittigt kostbare “kriseløsninger”, betalt i dyre domme af skatteyderne. Se http://www.henrygeorge.dk og http://www.retsforbundet. dk

Jeg har skimmet kommentarerne til Poul Højs blog.

Men generelt så kan jeg se at mange mennesker opfatter ismer som ansvarlige for krisen i øjeblikket.

Det kan ikke være mere forkert – efter min opfattelse og erfaring – så er det menneskene bag, dvs. beslutningstagerne i virksomheder, organisationer, ministerier, regeringer osv. der er ansvarlige.

Er det ikke påfaldende hvor mange af disse såkaldte ansvarlige som tilhører generationen der var ung i de glade tresssere. De er født i fyrrerne og halvtredserne og er igang med deres pensionsliv eller skal snart igang med det.

De er opvokset i et liv med fuld fart og mange har fået gratis uddannelse og har haft en lang problemløs karriere – de har redet på toppen af bølgen hele deres liv. Og ih hvor jeg misunder dem. Gid det var mig.

Desværre er der også en bagside af medaljen – deres integritet er tvivlsom, moralen er fordærvet. De acceptere moralske/etiske kompromisser for at opnå status og økonomiske goder til dem selv.

Det er min opfattelse at disse blomsterbørn er ved at formøble de formuer og det velfærdsamfund som generationerne før dem byggede op. Og denne krise stopper først når disse generationer er skiftet ud og deres indflydelse ikke længere er gældende.

Desværre bliver resultatet at efterfølgende generationer skal rydde op – og i kan godt tage arbejdshandskerne på for nu får vi travlt.

Læg mærke til at problemet er det samme i alle vestlige lande.

nnnn bbgtbbb jjjjjjj

All people deserve good life time and business loans or just short term loan can make it better. Just because people’s freedom depends on money state.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites