Mr. Romney Goes Home

Af Poul Høi 16

“Mr. Smith Goes to Washington” er en af de bedste film nogensinde om det politiske USA. Som så mange andre film af Frank Capra og med James Stewart kan den godt i dag virke lidt fra nitten-hundrede-og-frilandsmuseet, lidt for naiv og uskyldig, men det er ikke nødvendigvis filmens skyld.

Under alle omstændigheder handler den om en principfast, men netop naiv og uskyldig mand, som havner i amerikansk politik, og som står fast på sine principper, om det så skal koste ham livet. “Enten har jeg død-ret, eller også er jeg skør,” siger han på et tidspunkt. “De eneste sager, som er værd at kæmpe for, er sager, som er tabt på forhånd,” siger han på et andet. “Store principper mister ikke deres værdi … De er der hele tiden,” fortæller han de andre politikere i Washington i en tale, hvor han har talt sig så hæs som en markedsopråber.

Hvorfor fik Mr. Romneys afgang onsdag aften mig til at tænke på Mr. Smith?

Fordi der i Mitt Romneys afgang er en pointe, som ville have varmet Frank Capras hjerte; der er en opbyggelig historie om, at det stadig i dag – uanset hvad kynikerne måtte sige – ikke er muligt at købe, spinne, fokusgruppemåle og kolbøtte sig til en præsidentnominering. Det er stadig ikke i dag muligt at stille sig frem, med håret og historien sat til succes, og indtage alle de synspunkter, som magtbaserne i ens parti indtager, og så succes.

Misforstå det ikke. Jeg tror faktisk, at Mitt Romney vil os det godt. Jeg tror faktisk, at han var en god forretningsmand og en god redningsmand for vinter-OL i 2002, og jeg tror også, at han var en god guvernør i Massachussetts og sikkert også kunne have været en god præsident. Mitt Romney er et begavet menneske, for begavet til at have ført den kampagne, han førte. Problemet var ikke, at han var mormon. Problemet var ikke, at han i sin fremtoning mindede om Barbies Ken, eller at han talte som Barbies Ken ville tale, hvis han fik to AA-batterier i ryggen. Nej, problemet var hans troværdighed, hans integritet.

Lad os prøve at tælle fem - bare fem – af de punkter, hvor Mitt Romney i fuld offentlighed og så elegant og diskret som en håndbremse-vending ændrede politik for at stå sig bedre med republikanernes konservative og højrereligiøse base:

1) Abort. Som guvernørkandidat i Massachussets – i 2002 – var han for abort; som præsidentkandidat var han imod.

2) Homoseksuelle. I 1996 sagde han, at homoseksuelles skulle have lov til “at tjene åbent” i militæret. Som præsidentkandidat var han imod.

3) Våben. I 1994 sagde han, at han gik ind for strammere våbenlove og var imod våbenejernes organisation, NRA. I 2006 meldte han sig ind i NRA.

4) Kampagnebidrag. I 1994 og 2002 sagde han, at der skulle være en klar grænse for penge i politik og kampagnebidrag til politikerne. Nu sagde han, at en sådan grænse var et angreb på ytringsfriheden.

5) Indvandring. I 2005 sagde han, at McCains forslag til immigrationsreform lød “fornuftig.” Som præsidentkandidat var han imod. Det ville være “amnesti til lovbrydere.”

Selvfølgelig kan en politiker ændre mening, selvfølgelig skal en politiker ændre mening, men her var der ikke tale om et enkelt meningsskift, båret af en dybere overvejelse eller ændrede omstændigheder; har var der tale om en politisk totalrenovering og udelukkende for at bukke dybere for særlige grupper og sælge bedre.

Men manden, som ville være alt for alle i partiet, endte med at være ingen for nogen, og onsdag aften måtte han melde pas med en undskyldning, der var lige så kunstig som hans valgkamp, og som dermed blev en illustrativ udgang på en tragikomisk affære.

16 kommentarer RSS

  1. Af René

    -

    Man må bare endnu en gang konstatere at det amerikanske demokratiske system, som vi jo så ofte fejlagtigt ryster på hovedet af i Europa, virker! De falske (Romney og Edwards), dovne (Thompson) og selvovervurderede (Guiliani) kandidater bliver siet fra i den hårde proces, så de bedste kandidater står tilbage.

    Dermed ikke være sagt at “Romney-modellen”, altså fokusgruppe-demokrati og skifte holdnng alt efter hvad vej vinden blæser, ikke virker; det går da fint for Anders Fogh Rasmussen i Danmark!

    Måske vi skulle ønske “amerikanske tilstande” i den demokratiske proces i Danmark…?

  2. Af Peter Jakobsen

    -

    Mitt Romney var en gigantisk flip-flopper der tænker og handler som forretningsmand, hvor borgerne er kunder som skal købe et politisk produkt. Heldigvis gennemskuede en stor del af vælgerne Romney. Erhvervsfolk er ikke nødvendigvis store politikere hvilket vi jo også senest har set i vores egen andedam ;-)

  3. Af Niels Kjellerup

    -

    Romney manglede evne til at tale fra hjertet.Hvis han havde talt som han gjorde igår på den Konservative handlings Kommitees møde i Washington, så havde han vundet opstillingskampen. Men han manglede skoling som politiker og troede at ord var nok. Giv ham 4 år som aktive national politker i USA og chancerne er store for at han vil være en mere formidabel præsident kandidat. Nu har republikanerne valgt McCain og han vill kunne give både Fru Clinton og uerfarne Obama kamp til stregen. Jer er uening med Høi, at det var Romneys Flip+flop som skadede ham mest. Det var hans forsøg, som god forretningsmand, at skjule sin følelser og sin oprigtighed, der førte til at han blev vejet og fundet for let.
    Til sidst en strøtanke.. tænk hvis danske politikere skulle ude i åbne opstillingsmøder, før de kunne opstilles… jeg er imponeret at det amerikanske valgsystem, som mer end noget andet tillader vælgerne at trænge helt ind i hver eneklt kandidats dybeste personlige kroge.

  4. Af Anders

    -

    Enig med Niels og analysen på CNN iøvrigt. Det var en brandtale i går, omend indholdet var lige lovlig indremissionsk til tider..Ikke mindst kommentaren om, at Europa var fortabt pga. manglende moral og gudsfrygt!

    Men Romney var for glat og vendekåber er der ingen, der kan lide..se blot på Ny Alliance herhjemme.

  5. Af ET

    -

    På en eller anden måde tror jeg, at mormonkirken nu kan ånde lettet op med Romneys afgang. Som præsident ville han være nødsaget til at skulle tage ubehagelige beslutninger om USA’s indsats i flere af verdens brændpunkter, der meget let ville kunne skabe fokus på hans religion og dermed udstille hans kirke som terror mål.

    At skifte holdning er efter min mening ikke det afgørende, det er vel efterhånden nærmest en normal ting for politikere – se bare på vore egne politikere. McCain har også skiftet holdning flere gange, selvom han siger det modsatte.

    Jeg tror mere på, at Romney tabte på et tidligere og afgørende tidspunkt, hvor han måtte bruge en del energi på at forklare sig om sit religiøse tilhørsforhold og mindre på politiske mærkesager – jvfr. hans erklæring om religion vs. præsident – fremført på Bush Biblioteket – i virkeligheden en stærk og skelsættende erklæring. Her blev han presset i defensiven på et vigtigt tidspunkt.

    Det er også interessant, at Romney faktisk førte m.h.t. andelen af de republikanske kærnevælgere. McCain hentede dog de fleste af hans delegerede bland de uafhængige, hvilket på sin vis bekræfter Romneys påstand om at McCain har synspunkter, der rækker ud mod demokraterne.

    Der har været ret kraftige spændinger inden for det demokratiske parti, idet Romney rent faktisk har profilen af en republikansk kandidat. Endelig har det heller ikke hjulpet Romney, at bl.a. guvernøren i Florida anbefalede McCain i håbet om selv at blive vicepræsident kandidat og Arnold først melder ud, da han kan pejle sig ind på vælgerstemningen. Men det er det helt rigtige tidspunkt at trække sig på.

    Men hvis galningen McCain bliver præsident, er det interessant at se, om han vil gøre alvor af at bombe Iran og slippe militæret mere løs. Så skal vi nok regne med en oliepris på 200 doller pr. tønde. Muligheden er til stede, hvis demokraterne i deres opgøre slider sig selv op i deres interne opgør, der åbenbart kan fortsætte i længere tid.

  6. Af Peter Jakobsen

    -

    Det er muligt at Romney kan vinde republikanernes nominering næste gang, hvis der ellers ikke kommer en anden og bedre kandidat på banen til den tid. Jeg tror, at Niels lader sine ønsker tale snarere end at se på virkeligheden. Et stort flertal af de amerikanske vælgere ønsker ikke end kandidat med meget stærke bånd til det religiøse højre. Romney vil uanset forbedringer i sine taler være en rød klud i hovedet på de moderate republikanere. Desuden er Romneys status som mormon et problem:

    “But Romney has a problem. He is a Mormon, a member of the Church of Jesus Christ of Latter-Day Saints, which, as Washington Monthly’s editor Amy Sullivan points out, makes him unacceptable to evangelical voters who make up 30 percent of the Republican electorate

    Kilde: Boston Globe

    Kort sagt er Romeny den sikre vej til en demokrat i det hvide hus.

  7. Af Andreas

    -

    Jeg har da sjældent læst en så ensidig blog som denne.

    Det at du tilsyneladende kopierer direkte fra de amerikanske liberale aviser, viser at du ikke har indsigt i det sande politiske billede i USA. Det er kendt for de fleste i USA at Boston Globe, New York Times, Washington Post etc. er vildt venstreorienterede. De spinner hvadsomhelst for at få demokraterne til at stå i bedre lys. De har spinnet siden første dag Romney overvejede at blive guvernør i Massechussets for at få ham til at fremstå dårligt. Da han begyndte sin præsidentvalgkamp er det blevet intensiveret. McCain – som mere liberal end Romney – er i stedet for blevet beskrevet positivt af aviserne. New York Times gav ham endda en såkaldt ‘endorsement’ sammen med Obama. Dette blev lidt af en joke blandt konservative republikanere, i det lys, at det er uheldigt for en republikaner at blive “udnævnt” af en liberal avis.

    Derudover er det utroligt at du argumenterer for at Romneys problem var flip-flops. Længere nede på den side fra Washington Post, du kopierer fra, fortsætter artiklen med 5 flip-flops fra McCain. Hvis Romneys problem var de “flip-flops” der er nævnt, hvorfor var det så ikke et problem for McCain? Foruden de nævnte i artiklen, er der nok at tage af. Forskellen er, at McCain er blevet beskrevet som troværdig, og at det ligefrem var hans styrke.

    Nu hvor Romney er ude af kampen, skal ser hvordan de liberale amerikanske aviser (+ CNN) spinner McCain som hvad de nu finder på for at styrke Clinton og Obamas kampagner. Den citerede artikel, som er kommet lige efter Romneys afgang er et eksempel på, at det nu er McCain der står for skud.

    Problemet for Romney var ikke “flip flops”, men at de liberale amerikanske medier spinnede det på denne måde.

  8. Af David Garby

    -

    @Andreas:

    Jeg er nu enig med både NY Times og Poul Høi i at Romneys skiftende holdninger til alt vigtigt har været en stor del af grunden til at han taber. I øvrigt et synspunkt som flere af kampagnens topfolk har indrømmet i går og i dag.

    Fra den åh så venstreorienterede NYT.com: “Yet Mr. Romney’s advisers acknowledged Thursday an array of tactical missteps and miscalculations. Perhaps most significantly, they conceded that they had failed to overcome doubts about Mr. Romney’s authenticity as they sought to position him as the most electable conservative in the race, a jarring contrast to his more moderate record as governor of Massachusetts. And during the January nominating contests, as his opponents attacked his shifting on issues, polls showed his favorability ratings plummeting.”

    John McCains flip-flopping kommer ikke i nærheden af det som Romney har lavet. McCain har rykket sig lidt til højre på skatteområdet , men det er vist også det eneste.

  9. Af Andreas Lauritzen

    -

    Vi må vist ikke glemme en meget vigtig faktor i Mitt Romney’s undergang som præsidentkandidat: Mike Huckabee. Havde Huckabee ikke fået den succesfulde kampagne, som mange troede han ikke ville få, så havde Romney ikke været nødt til og spille social konservativ og dermed foretage mange af de spring fra hans oprindelige standpunkter som han har gjort. Han kunne istedet have spillet på sin “fiscal conservatism” som kandidat, hvor han hører hjemme, og dermed kunne han have være mere sig selv, istedet for at virke kunstig.
    Romney var indelukket blandt det højre i det republikanske parti og de moderate som gik til McCain. Der var intet han kunne gøre. Men i 2012 kommer han bestemt tilbage og mon ikke feltet så ser anderledes ud.

  10. Af Peter Madsen

    -

    Man skal ikke glemme, at Mitt Romney som den første i USA har indført health care for alle i Massachusetts. Det er faktisk en meget flot gerning.
    Mitt Romney kommer næppe tilbage som præsidentkandidat senere. Det er der en række grunde til:
    1) Han er 61 år – næste gang 65 år. Det kan godt lade sig gøre, men det begynder at stramme lidt.
    2) Valgkampene bliver i tiltagende grad afhængige af små bidrag fra Internettet. Det er ikke en disciplin Romney hidtil har mestret.
    3) Mest sandsynligt bliver 2012 et mellemår. Den siddende præsident bliver som regel genvalgt til næste periode. Romney stiller ikke op for at tabe
    4) Romney vil kunne få en høj stilling i det republikanske parti på det organisatoriske plan.

  11. Af John Schou

    -

    Den eneste anti-krigs-kandidat er republikaneren Ron Paul – den 3. tiloversblivende her. Selvom hans navn er tabu og også for mange vælgere ukendt, kan man tolke dette som en tvang af massemedierne. Er også Berlingske kun interesserede i krigskandidaterne?
    Iøvrigt er uregelmæssighederne, som dominerede de sidste to præsidentvalg, nu i fuld grad udspredt til primærvalgene. Egentlig burde man interessere sig lige så meget for dem, som for et kommunistisk valg i sovjettiden.

  12. Af David Garby

    -

    Ron Paul er ikke længere kandidat, han suspenderede sin kampagne i dag… Så kan det være han igen får tid til at skrive racistiske og antisemitiske nyhedsbreve?

  13. Af Andreas Lauritzen

    -

    Tro mig, Mitt Romney kommer tilbage.

    1) Han er 65 år i 2012 – det er ingen alder for at indtage præsidentembedet.

    2) Romney er god for mindst $250 millioner – jeg tror ikke penge bliver et problem for ham.

    3) Hvis en demokrat indtager præsidentembedet i 2009, så vil der være et dusin republikanere som vil ønsker at sikre sig nomineringen og Romney vil uden tvivl forsøge igen.

    4) “Romney vil kunne få en høj stilling i det republikanske parti på det organisatoriske plan” Man kan ikke komme længere op end præsidentembedet, hvorfor ialverden skulle han stille sig tilfreds med en høj stilling på et organisatorisk plan?

  14. Af Simon

    -

    Det lader til at der er nogen herinde, der tror at man kan blive præsident i USA uden at udstille sine religiøse preferenser. Glem det!

    I USA er det en af de vigtigste kendetegn ved en præsident, både for republikanerne og demokraterne. Kandidaterne har forskellige måder at fremstille det på, men lad jer ikke snyde. Selvom det skulle blive en demokratisk præsident denne gang vil religion spille en vigtig rolle. Langt de fleste amerikanere ønsker en præsident med stærk tro (mellem 80 og 90%), også selvom man ikke selv er troende.

    Jeg er enig i at Romney afslutningstale var blandt hans bedste, men jeg er absolut ikke enig i at den var for “indremissionsk”. Hvis ikke man appelerer til folks tro bliver man simpelthen ikke præsident, hverken nu eller næste gang. Se bare på en kandidat som Mike Gravel fra Alaska, der nok er det tætteste man kommer på en Europæiske kandidat i holdning (dog ikke i fremtoning og formidling). Han vandt ikke engang en eneste stemme i sin egen hjemstat. Religion er en meget vigtig del af amerikansk identitet, heldigvis!

  15. Af Grethe

    -

    Jeg er helt enig med Andreas Lauritzen – Mitt Romney kommer tilbage, og det vil være godt for USA at få en mand af hans kaliber og karakter til det Hvide Hus. Personligt syntes jeg, at det at han er medlem af Jesu kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormon) er et enormt plus. Mormonerne i U.S.A. har det bedste og mest velfungerende sociale velfærd i USA. Et program som i årenes løb har været et forbillede for mange af nationens ledere.
    Mit Romney har lederevner og er en dygtig forretningsmand. Hvis ikke den “platte” og overreligiøse Mike Huckerbee havde været på plakaten, er jeg sikker på Mitt Romney ville have vundet over den kedelige og selvglade McCain. Nu har republikanerne ingen chancer for at vinde det Hvide Hus i November. Den demokratiske maskine kører for fuld blus, og de liberale aviser/medier har vundet -endnu engang!!! Flip- flopper – come on – all politicians are flip-flopper! Give me a break -
    Grethe Arani

  16. Af Jørgen

    -

    Romney minder om Anders Fogh. Hvis man læser Fra socialstat til minimalstat, så kommer man ikke langt ind i den inden man falder over helt ufattelig mange ting, som Fogh har lagt på hylden for at få og fastholde magten…

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info