Tale er guld, tavshed er for tabere

Af Poul Høi 29

Danske politikere har en fælles egenskab, fra højre til venstre, folkeparti til folkeparti, og den egenskab er, at de færreste af dem kan holde en god tale. Sådan en tale, som bliver hængende længere end fra TV-avis til TV-avis, og som rummer et retorisk svung, der giver genlyd hele vejen ind i historiebøgerne.Jeg har svært ved at komme i tanke om en sådan tale fra moderne dansk politik.

Da Anders Fogh Rasmussen således i 2001 besejrede Poul Nyrup Rasmussen og gennemførte et politisk systemskifte, dukkede han sent på valgaftenen op til Venstres fest på Færgen Sjælland, og han valgte lejligheden til at holde en slæbesild af en tale. “Tak til VUerne, som var så dygtige til at hænge plakater op, i al slags vejr, medvind og modvind; tak til Venstres sekretariat, som altid havde kaffe på kanden, også når kaffekassen var tæt på at være tom; tak til Anne-Mette, som kunne smøre en madpakke, der holdt hele vejen til Jylland, og uden kødpølse.”

Jeg skrev dengang en klumme om den manglende, store tale – om det afgørende øjeblik i nyere dansk politisk historie, som aldrig fik et lydspor, aldrig fik tungefærdighed, og som kun blev en statistisk konstatering: Venstre vandt så og så mange stemmer, Socialdemokraterne tabte så og så mange stemmer.

En række læsere skrev bagefter og sagde, at klummen var urimelig over for Anders Fogh Rasmussen og for den sag sin skyld også over for andre lavtflyvende politikere – for det var nu engang ikke ordene, der betød noget, men derimod resultaterne.

Jeg kom til at tænke over denne ordveksling i dag, da Hillary Clinton og Barack Obama dansede  ud i en tilsvarende debat.

Hillary Clinton var tydeligvis træt af at høre om, at Obama var sådan en god taler, der inspirerede folk, og hun sagde, at det var meget vel med al den snak om håb, men han risikerede bare at give folk “falske forhåbninger,” og hvad nyttede det i øvrigt at sætte ord sammen til velartikulerede sætninger, hvis man ikke kunne gøre politik ud af dem?

Hun fortsatte med at hævde, at John F. Kennedy og Martin Luther King også kunne tænke stort og holde den slags taler, der satte sten i historien, men de udrettede ikke det store. Det gjorde derimod præsident Lyndon B. Johnson, en kedelig rygerumspolitiker, som udførte, hvad Kennedy og King nøjedes med at tale om.

Hillary Clinton har for såvidt en pointe – og så har hun alligevel ikke, for der er noget vestjysk mellemgeled, noget åndsfortærende gennemsnitlighed, over synspunktet.

Som Obama også svarede: Hvad er der galt med håb? Hvad er der galt med at få mennesker til at håbe på noget større og bedre? Hvad er der galt med at forsøge at inspirere amerikanerne til at nå længere og videre? John F. Kennedy sagde til sine landsmænd, at han ville have det amerikanske flag plantet på Månen. Skulle han i stedet have sagt, at det kunne være interessant at nå til Månen, men kun hvis vinden står i øst, solen ikke skinner, og der kan skæres ti procent i bloktilskuddene?

Hvis vi ser på alle de store amerikanske præsidenter, så var de store – ikke kun fordi de gennemførte love og forandrede Amerika, men også fordi de var i stand til at give deres storhed, deres format, lyd.

Præsident Lincoln holdt den slags taler, som ræsonnerer gennem tiden, og når han f.eks. taler om forsoning med fjenden, og om “the better angels of our nature,” så griber han os 150 år senere.

Præsident Teddy Roosevelt fik ikke nødvendigvis gennemført så mange omkalfatrende love, men han talte og talte om at gøre det rigtige, og som en kritiker sagde ved hans død, så var “hans meste beundringsværdige arv, at han for nationen skabte den atmosfære, som mod og seriøsitet lever i.”

Præsident Kennedy er på mange måder den samme historie; han ændrede heller ikke det amerikanske samfund i øjeblikket, men han brugte – for nu at bruge Roosevelts udtryk – “den store prædikestol” til at skabe fundamentet for alle de forandringer, der fulgte.

Præsident Reagan har fået æren for at tage livtag med kommunismen; den kronologiske kendsgerning er, at kommunismen faldt under hans efterfølger, Bush senior, men vi hædrer retteligt Reagan, fordi han gennem sin elokvente retorik gav os modet til at drømme om at rive Muren ned.

Storhed, sand storhed, begynder ikke med en kapitulation til det prosaiske, en helliggørelse af på det jævne, på det jævne, aldrig i det himmelblå.

Storhed, sand storhed, begynder med ord, og storhed, sand storhed, begynder i det himmelblå.

29 kommentarer RSS

  1. Af Torben Liborius

    -

    Veldrejet og smuk reflektion. Det er vigtigt at kunne udtrykke nuancer og have sprog til at tænke stort, for man kan ikke gøre noget man ikke kan tænke og overveje – og der er aldrig nogen, hverken land, virksomhed eller menneske, der er blevet stort af at tænke småt.

  2. Af Malene

    -

    Omkalfatrende? Elokvente retorik?

    Come on!

  3. Af Birgitte Durhuus Nielsen

    -

    Kære Poul Høi;
    Jeg elsker dit sprog, men Lincoln´s taler ræsonnerer ikke gennem tiden – de resonerer, hvis udgangspunktet er resonans (genklang)!

  4. Af Peter Bundgaard

    -

    Ja, det er altafgørende for menneskeheden at der er nogen i blandt os,
    der formår at få os til at rette blikket samme vej.
    Det kan føre til noget godt, men det har oftest udviklet sig til folkeligt fordærv,
    at nogle greb stafetten og krævede, at deres undersåtter gik i takt.
    Vi behøver ikke at hæve blikket ret meget, ikke engang at dreje os horisonten rundt,
    det er ikke noget fortidigt, det er fortsat en svøbe, at nogen bemægtiger sig scenen.
    Det er nok derfor vi er fascineret af den amerikanske valgkamp og den entusiasme
    hvormed de vælger nyt lederskab hvert 4 år, samt rygklappere og eksperter.

  5. Af Peter Hansen

    -

    I amerikansk politik spiller det personlige lederskab, evnen til at motivere og engagere en meget stor rolle. Alligevel vandt Bush sidst og han kan vidst ikke siges at være en god taler, men han var lederen i kampen mod terror og ham mange ville drikke en øl med. I Danmark repræsenterer politikerne først og fremmest et parti og vi har ikke tradition for “svulstige” taler. Jeg foretrækker nu politikere der kan “walk the talk” i stedet for at komme med tomme floskler og store ord. Franklin D. Roosevelt er af mange betragtet som en af de helt store præsidenter, fordi han leverede varen.

  6. Af Thomas H Jensen

    -

    Kommer det ikke an på hvilken slags “storhed” man søger?

    Hvis storhed for dig er at folk ser op til dig og at du bliver set som et “stort” menneske, så er det vel helt rigtigt at du skal være en god taler for at blive “stor”.

    Men man kan vel også se storhed som noget andet. Det at udrette noget hvad enten man får æren for det eller ej. Det at være et “godt” menneske. Den bedste måde at udtrykke det på er vel nærmest med følgende lille digt af Rudyard Kipling:

    If you can keep your head when all about you
    Are losing theirs and blaming it on you,
    If you can trust yourself when all men doubt you
    But make allowance for their doubting too,
    If you can wait and not be tired by waiting,
    Or being lied about, don’t deal in lies,
    Or being hated, don’t give way to hating,
    And yet don’t look too good, nor talk too wise:
    If you can dream–and not make dreams your master,
    If you can think–and not make thoughts your aim;
    If you can meet with Triumph and Disaster
    And treat those two impostors just the same;
    If you can bear to hear the truth you’ve spoken
    Twisted by knaves to make a trap for fools,
    Or watch the things you gave your life to, broken,
    And stoop and build ‘em up with worn-out tools:

    If you can make one heap of all your winnings
    And risk it all on one turn of pitch-and-toss,
    And lose, and start again at your beginnings
    And never breath a word about your loss;
    If you can force your heart and nerve and sinew
    To serve your turn long after they are gone,
    And so hold on when there is nothing in you
    Except the Will which says to them: “Hold on!”

    If you can talk with crowds and keep your virtue,
    Or walk with kings–nor lose the common touch,
    If neither foes nor loving friends can hurt you;
    If all men count with you, but none too much,
    If you can fill the unforgiving minute
    With sixty seconds’ worth of distance run,
    Yours is the Earth and everything that’s in it,
    And–which is more–you’ll be a Man, my son!

    For mig er det den slags storhed der er værd at søge. Men det er vel lettere at give indtryk af at man har disse kvaliteter end rent faktisk at have dem. Så måske er det der at den gode taler kommer ind i billedet.

  7. Af Anders Finn Jørgensen

    -

    @Poul

    Kan det ikke have en betydning af USA har større behov for (stadigvæk) at definere sig selv som nation end vi har i Danmark?

    Efter 1864 blev der mig bekendt også skruet op for retoriken her hjemme: “hvad udad tabes …”, højskolernes bragesnak osv.

    Men du har ret i at vi mangler gode talere hjemme blandt politikerne.

  8. Af Henrik

    -

    Et sidespor: Det retoriske niveau kunne højnes mange steder herhjemme. Den sproglige kvalitet trænger i den grad til at blive sat på dagsordenen, og det gælder ikke kun i politik. Erhvervslivet og dets talerør, erhvervsjournalistikken, har også et ansvar for ikke fuldstændigt at aflive det danske sprogs “funktionalitet” (som de sikkert selv ville sige), ynde og præcision. Man skal kort sagt gøre sig umage og ikke tale og skrive som en maskinoversat udgave af Financial Times, men i stedet udvikle sproget ‘harmonisk’, samtidig med at man holder alle de mange gode gamle og brugbare udtryk i live. Det er netop ikke kun resultater, det handler om. (hvis nogen ikke forstår, hvad jeg mener kan de læse et par sider i Dagbladet Børsen)

  9. Af Lisbeth

    -

    Høi mangler at nævne George Washington som i helt enkle ord formåede at forklare amerikanerne , hvorfor de skulle gå ind i en Union. En sådan har vi endnu tilgode at se i Bruxelles – og vi vil aldrig få ham at se, og godt for det.

    I USA var der tale om et helt nyt land med engelsk som det klart dominerende sprog, og desuden er deres præsident både statsoverhoved og chef for regeringen. I Det Forenede Kongedømme (UK) og i Danmark er det Dronningen som kommer med de opbyggelige budskaber. Vi vil ganske enkelt aldrig acceptere at de politikere som vi har sat til at varetage dag-til-dag business, skal gøre noget lignende.

  10. Af Atrus

    -

    Amerikanere lærer at stille sig op foran en forsamling og tale (og underholde) allerede tidligt i folkeskolen..Pga. 60′er og 70′ernes socialistiske fællesskabsorientering herhjemme, hvor alle skulle være lige og ingen måtte hæve sig over mængden, er der ingen som lærer at formulere sig mundtligt i den danske skole længere. Det hele er druknet i gruppearbejde og mindre og mindre motiverede elever. Jeg mener, at vi bør sætte ind langt tidligere og adskille de kloge fra de mindre kloge elever og så udfordre dem ved at skulle præsentere deres viden mundtligt for andre på tilsvarende niveau.
    Problemet er desværre også bundet op på Janteloven, som ikke eksisterer i USA, hvor selv elever i high school er bedre til at levere fængende taler og præsentationer end de fleste politikere herhjemme.

  11. Af Lisbeth

    -

    Henrik skriver:
    “hvis nogen ikke forstår, hvad jeg mener kan de læse et par sider i Dagbladet Børsen”

    Børsen er jo netop Uffe Ellemanns tidligere arbejdsplads, hvor han utvivlsomt har sat helt nye standarder – også der. Han har gjort det andre steder, så hvorfor ikke der.

    Børsen er sammen med Dagens Næringsliv i Norge og Dagens Industri i Sverige , led i samme, jødisk ejede koncern, hvor det pengemæssige er i fokus.

  12. Af Ole

    -

    Jeg ved ikke, om jeg er enig, men Fogh-citatet er genialt over for Obama – og lidt ondskabsfuldt. Sokrates ville sikkert, hvis han havde levet, pille Obamas taler fra hinanden.

  13. Af John

    -

    Det rislede mig iskoldt ned ad ryggen, da jeg så “Lisbeth” herover gøre opmærksom på, at nogle aviser var JØDISK ejede. Hvor det lugter af sur gammel venstrefløj og Blekingegade. Hvorfor kan man bare ikke tilgive jøderne, at de generelt klarer sig bedre indenfor kunst, videnskab og handel end andre?
    Og hvad har det i øvrigt med den gode Høis blog at gøre? Jo selvfølgelig, er der ikke noget typisk jødisk over hans lumske og virtuose måde at bruge det danske sprog på, Lisbeth..?

  14. Af Marianne

    -

    En trang til omtale noget som “jødisk” i forbindelse med pengetank osv. kan da lige så godt stamme fra yderste højrefløj?… men det er et sidespor her.

    “Lad dog barnet”! – mht. “elokvent” osv. – hvis han har behov for at show’e off ;o) …..det hedder veltalende på dansk. Og i øvrigt kan det kan nok være svært ikke at begå anglicismer af og til når man opholder sig i et engelsktalende land!

  15. Af Allan

    -

    Når du nu liiiige nævner valgaftenen ved systemskiftet i 2001, så var der faktisk betydeligt mere format og swung over Nyrups nederlagstale. HVis jeg ikke husker meget galt, talte han om, at “vi vil rejse os igen, og folk vil igen tro på, hvad vi siger…” Trods alt lidt flottere end madpakke uden kødpølse.

  16. Af Axel

    -

    Kammerater!

    Når jeg står og ser ud over jeres forsamling er det svært at holde tårerne tilbage.
    Stritører, røde ører, blomkålsører – og et enkelt fjols med ipod og hovedtelefoner – det er hvad jeg ser. Ører. Ingen læber, der lydløst memorerer den tale, som skal ryste kontinenterne, ingen øjne, der gløder af ilden fra det indre manuskript og forventningen om hærskarer i begejstring og bevægelse.

    I kunne jo ellers godt kæfte op i børnehaven og når læreren bad om ro i klassen. Det er altså ikke talens brug, I mangler, men forståelse for dens sande magt og rækkevidde. Brænder i da ikke af håb – har I slet ingen ønsker ud over en marginalskat på 40,6% og en roligt voksende friværdi? Vil I fortsat støtte en leder, der ikke kender til større glæder end fraværet af kødpølse i Anne-Mettes madpakke?

    Giv dog jeres slukører en kvart omdrejning så apparatet tænder.

    Og tal. Tal stort. Med kraft, retning, farve og fart.

    Selv har jeg desværre ikke tid til den slags.

  17. Af Carsten Peitersen

    -

    I et land hvor man håndhæver janteloven og gladeligt synger Kaalunds “på det jævne, på det jævne” er det svært at tænke stort og visionært, at skabe begejstring.
    I det mest lige land i verden (iflg. gini index’et) har man alligevel netop oplevet et valg hvor stort set alle stod på midten og skreg “mere lighed, mere velstand” og med den slags middelmådighedsmentalitet er den ganske enkelt umuligt at fostre store tænkere og talere.
    Det kræver opmærksomme og velvillige lyttere hvis man skal kunne fænge med store taler om visioner og drømme.
    Hvis lytternes drømme mest går i retning af bil,fladskærm og den næste rejse til Kreta, har taleren ikke en chance, og dermed kommer han aldrig frem.
    Det nærmeste vi herhjemme har været den store tale de sidste mange år, var vel Foghs tale på Venstres landsmøde for nogle år siden, hvor han faktisk luftede nogle visioner.
    Sidenhen er han desværre faldet tilbage i middelmådigheden.
    Lad os nyde når der globalt opstår folk der tør tale om visioner og drømme.
    Måske er tiden moden til en Obama, for guderne skal da vide at USA også kan bruge visioner og drømme pt.
    I Danmark skal vi i den grad vågne op og ryste middelmådigheden af os, før vi kan gøre os håb om noget på vores breddegrader.

  18. Af J.Olsen

    -

    Til inspiration og glæde. Lyt til denne tale
    af Barry Goldwater, 1964 http://www.americanrhetoric.com/speeches/barrygoldwater1964rnc.htm
    Måske ikke den store retoriker, men han mente og arbejdede for hvert eneste løfte og med stor energi i alle årene der fulgte.

  19. Af Martin Falch Rasmussen

    -

    Når den amerikanske kandidat indtager talerstolen er han jo en ægte preacher, der taler mere myternes end fornuftens sprog. Et godt bud fra de senere år på en – synes jeg – stor dansk politisk tale kunne dog være Mogens Lykketofts afskedstale efter valgnederlaget i februar 2005. Her fik han sig flere steder og vel specielt i talens sidste halvdel talt/skrevet helt op i den høje/lidenskabelige stil. Disse steder bliver talen stærk, kraftfuld og bevægende. Den bliver – som det vel netop kendetegner de gode taler – til musik, meget klangfuld, meget rytmisk og melodiøs. Men indrømmet: Der er stadig lang vej til de amerikanske kandidaters oratoriske kraftspring – uden manuskript i øvrigt!

  20. Af Mads Noesgaard

    -

    Jeg er FULDSTÆNDIG enig med Poul Høi!

    Amerikanske politikere og prædikanter holder fantastiske taler. Se bare http://www.americanrhetoric.com/top100speechesall.html

    Både de forberedte og de improviserede. Og de bedste talere kan begge dele. Tænk på Obama i 2004 og Obama i Iowa.

    Danske politikere gør det ikke. Nok primært fordi de ikke KAN, men måske også fordi de ikke TØR. Den eneste danske tale jeg synes er mindeværdig, var Søren Pinds på Rådhuspladsen på 1 års dagen for 9/11. Men han har som bekendt også en vis kærlighed til Guds Eget.

    Men Danmark er jo også bare et sogn med 9 socialdemokratiske partier og et BNP på niveau med LAs. Så det gør nok ikke så meget…

    Men Theodore Sorensen, JFKs taleskriver og blandt the Best of the Best (som nu arbejder for Obama) havde i det mindste en dansk farfar. Det kan vi da varme os lidt ved.

  21. Af Steen Hedegaard Rasmussen

    -

    Kære Poul Høj!

    Jeg kunne ikke være mere enig!
    Obamas tale fra i morges understreger
    faktisk også din pointe.
    Det bliver svært for Clinton at modstå det
    momentum, som taler af den slags skaber -
    selv om man har tabt knebent.

  22. Af Bo Svensson

    -

    Poul Høi…..den tale som Anders Fogh Rasmussen holdt på Færgen Sjælland er gengivet i sin helhed nedenfor.
    Du CITERER (med brug af citationstegn) følgende fra Foghs tale: “Tak til VUerne, som var så dygtige til at hænge plakater op, i al slags vejr, medvind og modvind; tak til Venstres sekretariat, som altid havde kaffe på kanden, også når kaffekassen var tæt på at være tom; tak til Anne-Mette, som kunne smøre en madpakke, der holdt hele vejen til Jylland, og uden kødpølse.”

    Ud over at det er nedladende og arrogant – er det også ukorrekt.

    Foghs tale (ordret, de med … markerer gentagelser efter bifald) fra Færgen Sjælland:
    Talen findes her http://www.udtrykdigselv.dk/intro/tale.asp
    ”Tak.
    Tak allesammen.
    Mange tak for en meget flot og også lidt uventet velkomst.
    Tak skal i ha.
    Dagen i dag. Dagen i dag har været en historisk dag.
    Alt tyder på, alt tyder på at Venstre nu er Danmarks største parti.
    Ven … ja, Venstre har i dag fået det store gennembrud som det brede moderne folkelige parti.
    Og der er mange, der er mange som jeg i aften føler en stor stor taknemmelighed overfor.
    Først og fremmest vil jeg naturligvis rette en meget meget dybfølt og varm tak til de hundredetusinder af danskere som i dag har sat deres kryds ud for venstre og dermed betroet os en stor tillid.
    Jeg kan sige til Jer: Vi vil forvalte den tillid med ydmyghed, med omtanke, med ansvarlighed.
    Vi siger tak fordi I har vist os Jeres tillid, vi vil gøre vores yderste for at leve op til den.
    Dernæst, dernæst vil jeg rette en meget meget varm tak til jer allesammen, til venstres tillidsfolk og medlemmer og medarbejdere over hele landet som har slidt og slæbt i den her valgkamp og været med til at skabe det flotte resultat som vi har oplevet i aften. Tak skal i ha allesammen, over hele landet.
    Og jeg vil også rette en en særlig tak til venstres mange unge, i venstres ungdom. I har, I har ydet en fantastisk indsats. Det, I har været smittende i Jeres begejstring, Jeres entusiasme. Det har simpelthen været fedt at arbejde sammen med Jer. I har … I har gjort det til … I har virkelig gjort det til en fornøjelse at føre en sådan valgkamp.
    Og i den forbindelse vil jeg også rette en meget meget varm tak til de mange frivillige, der var med til at gøre min busturné rundt i hele landet til en stor succes. Tak skal I ha for Jeres store indsats.
    Jeg vil rette en tak til vore medarbejdere i venstre på Christiansborg og i Venstres Landsorganisation. I har i den her valgkamp knoklet og sørget for at vi kunne få vores budskab ud, vi kunne give svar på de spørgsmål folk stillede og at vi også ku afvise de falske påstande, der blev sat i omløb, tak skal i ha.
    Og jeg vil gerne, og jeg vil gerne om vi her i aften samler vores tak til én person, som jeg i mange mange år har arbejdet tæt sammen med, et menneske som har kvaliteter jeg sætter utrolig højt, som har slidt og slæbt for venstre, som jeg har delt både opgang og nedgang med, glæder og også sorger, en som er utrættelig i sit arbejde for venstre, og som altid loyalt arbejder for venstres ideer, jeg vil gerne at vi alle sammen adresserer denne tak til vores partisekretær Claus Hjort Frederiksen.
    Det er … denne denne aften, denne aften er en stor aften for os i venstre. Jeg føler at det vælgerne har gjort i aften det er at belønne venstre for at vi fra start til slut har ført en positiv valgkampagne, hvor vi har koncentreret kræfterne om at lægge venstres politik klart, tydeligt og kontant frem og vi har afstået fra kritik af andre og jeg opfatter samtidig valgresultatet sådan, at vælgerne har sagt klart nej til dem der ikke har andet at byde på end kritik og negativ skræmmekampagne.
    Vi er i aften af vælgerne blevet belønnet med en stor fremgang og det er det der har ført til at jeg i aften tør sige at venstre er nu det store moderne, folkelige parti i Danmark med appel til alle grupper i den danske befolkning.
    Det er nu vores … Det er nu vores opgave at føre det danske samfund frem mod nye mål. Det er vores opgave at formulere en vision for det danske velfærdssamfund i det 21 århundrede.
    Jeg opfatter også dette valg sådan, at der er gjort op fra den danske befolknings side med den tankegang, at man kan dele befolkningen ind i, at der er dem og der er os.
    Vi står overfor et moderne samfund hvor fællesskabet i samfundet ikke bestemmes af tilhørsforhold til en bestemt gruppe; fællesskabet i det moderne samfund det bestemmes af det at være fælles om nogen værdier og nogen holdninger. Det er det vi skal bygge på i venstre som det store brede folkelige parti: Vi skal skabe et samfund, hvor den enkelte har frihed til at forme sit liv; hvor vi altid sætter mennesket frem for systemet, et samfund hvor vi gør op med umyndiggørelse, ensretning og stive systemer.
    Men, men samtidig så skal vi være meget bevidste om at vi også har et ansvar, vi skal skabe et samfund, hvor der er et veludbygget socialt sikkerhedsnet, sådan at dem der kommer i nød, dem der trænger til hjælp de er sikre på, at der er hænder der vil hjælpe, så de kan komme på fode, igen. Og og ingen skal tvivle om at for venstre vil det altid være et altoverskyggende må, l at vi sikrer beskæftigelsen i vores samfund så den danske befolkning kan føle sig tryg i dagligdagen.
    Vi tager vores udgangspunkt i at vi danskere, vi er stolte over de værdier, som det danske samfund bygger på. Men det er netop bevidstheden om kvaliteten i de værdier som det danske samfund bygger på som skal give os overskudet til at vi også engagerer os internationalt og aldrig lukker os inde i selvtilstrækkelighed.
    Det vil for os altid være vigtigt at udvikle det danske samfund sådan at vi kan begå os internationalt. Man kan sige det, man kan sige det på den måde at ved netop at være tro mod egne værdier kan vi være åbne over for impulser udefra. Og det er denne vision for udviklingen af det danske samfund i det 21. århundrede, som jeg vil lægge alle kræfter i at realisere.
    Jeg glæder mig på denne aften over den tillid som så mange i den danske befolkning har vist venstre og har vist mig.
    Jeg vil gerne sige at jeg føler i denne situation personligt et meget meget stort ansvar og jeg vil forvalte denne tillid med stor ydmyghed.
    Jeg har været ude i alle kroge af det danske samfund. Der er mange ting der går godt. Men der er også nogen ting der går mindre godt. Jeg har også mødt mennesker, som har brug for hjælp, og det vil jeg gerne understrege, at for mig vil det altid være af den største vigtighed at mennesker, der der har brug for hjælp at de får hjælp.
    Se, sådan en aften hvor vi med rette glæder os og fester i her venstre der skal vi huske på at vi har fået et flot resultat, men det er selvfølgelig ikke alle der har stemt på venstre. Og derfor vil jeg også en sådan aften sige at netop sådan en aften der er det vigtigt at vi i venstre er meget opmærksomme på det ansvar vi har og vi gør os klart at nu har vi også et ansvar i forhold til dem som tabte dette valg og som ikke har stemt på venstre.
    Og det vil jeg gerne, jeg vil gerne understrege at skulle det blive betroet mig at blive landets statsminister, så vil jeg føle det som en stor stor opgave at jeg netop er statsminister for hele befolkningen, jeg vil føle det som en stor opgave at samle det danske folk. Og derfor, og derfor vil jeg lægge op til at de nødvendige reformer af det danske samfund gennemføres i et bredt samarbejde fordi det er min klare opfattelse at netop brede flertal bag de nødvendige reformer er det der skaber de mest holdbare løsninger og det er det der skaber tryghed i befolkningen. Og så vil jeg her til sidst sige til alle Jer, nu skal I endelig feste, I har grund til det, I fortjener det, men husk så alle sammen at når I har festet i aften og i nat så venter der i morgen en hverdag, en hverdag hvor så er det ansvaret der gælder og der skal vi vise at vi i venstre kan forvalte den tillid som er blevet vist os i dag at vi kan omsætte det til resultater til gavn for hele det danske samfund.”

  23. Af Jens

    -

    Det er tankevækkende at de to eksempler på taler der kan huskes er Nyrups og Lykketofts nederlagstaler. Jeg husker især Lykketofts tale som fornemmelsen af jeg for første gang reelt fornemmede mennesket Lykketoft.

    Det samme kan siges om Anders Fogh Rasmussen, hvis smil jeg aldrig finder særligt ærligt. Den eneste gang han smilede så jeg husker det, var dan han var på vej væk i ministerbilen efter at den “kreative bogføring” kostede ham ministerposten. (jeg husker ikke årstal eller hvilket ministerium, men jeg husker det lettelsens smil, der var på Foghs læber)

  24. Af Møller

    -

    Kære Poul Høi,

    Der er faktisk blevet holdt en del skarpe taler, med et vist svung i, i folketinget de forløbne år inden for både uden- og indenrigspolitik. De har så ikke fået meget presse, for de er kommet fra mindre oppositionspartier (ja, det burde vel ikke være gyldig grund til, at pressen ikke var på pletten!?). Svung’ne taler er værd at lytte til, når de rummer nyt, når de rummer opposition – men sgdfame ikke, når det er gensidig eller ensidig rygklapperi. Derfor er det svung, du kan finde i den nedsyltede oppositions taler også værd at hente frem, mens man ikke engang kunne være bekendt at levere den AFR-tale, du holder frem som eksempel, til genbrug for en konfirmationstaleproducent.

    Svung er vist blevet til et altmodisch begreb inden for dansk politik – når det gælder politiske grundsætninger udmøntet i tale. Til gengæld har f.eks. AFRs facade fået megen svung tildelt af en velvillig presseflok, der stiller andægtigt op, når mesteren og hans PR-gruppe er klar. I lyset af den succes har mesteren så også søgt at få dispensation fra en række fredningsbestemmelser ved Marienborg for at få opført et bedetempel der bedre kan huse pressens repræsentanter i omgivelser med bedre “Svung”. Indtil videre afvist. Heldigvis, mener jeg.

    AFR kan ikke gøre for det – der er trods alt stor forskel på at stå i en kamp – og udtale sig om den – om f.eks. at slå racismen i USA tilbage, som Martin Luther King søgte – og så AFRs forsøg på at liste nogle skattelempelser igennem og forsøge at tage røven på de svageste samtidig. Den fornødne retorik i de valgte eksempler er voldsomt forskelligt. I første type tilfælde kaldes på en klar markering af fronter og visioner – i sidstnævnte tilfælde på, at man går lidt stille med dørene, og ikke snakker for meget om, hvem der vinder, og hvem, der taber. Ikke for meget svung her, tak.

    Så – rigtig mange tak for talereferatet fra Bo Svensson – jeg synes nu, det er sådan en “Jaja-jeg-skal-nok-sige-tak-for-de-50-kroner-fra-mormor – og var jeg ikke også god?”-tale. Mere kunne man heller ikke forvente for den 25-øre, og mere har jeg heller ikke hørt AFR yde før eller siden. Men, om han så havde skruet sig “op” til Goebbelske eller Wagnerske højder i sit / taleskrivernes elokvente sprogbrug – så havde budskabet vel stadig været: “Tak for festen – pølser og øl til alle ovre til højre, og jeg smutter mens luften er varm endnu”. Og sådan har det altid været med AFR og mange flere. Jeg savner ikke et elokvent sprogbrug til at sløre et dårligt eller ringe budskab – jeg savner gode budskaber og ærlig tale, så kan den være så stumprumpet, det måtte falde sig.

    I forhold til de forskellige falde-på-halen-indlæg om amerikansk ungdoms evne til retoriske udfoldelser samt alt USAnsk, mener jeg blot, de afspejler den samme falde-på-halen-komik som DKP/DKU præsterede i forhold til Sovjetblokken.

    For øvrigt stor tak til Thomas H. Jensen for det storartede Kipling-digt. Jeg synes, det slår hovedte på sømmet.

  25. Af Martin

    -

    Ved valget i 2005 holdt Lykketoft en fantastisk tale på Copenhagen JazzHouse!

  26. Af Martin

    -

    Blairs næsten-afsluttede fantastisk underspillede bemærkning på den sidste Labour Conference med ham som PM:

    “…But, in the years to come, wherever I am, whatever I do.

    I’m with you”

    Meget smuk

  27. Af Martin

    -

    Ja..Lisbeth er desværre ikke alene…jeg har tidl. harcelleret over skribenter der omtalte det ene el. det andet som noget ‘jødisk drevet’…det er forfærdeligt antisemitisk…men som påpeget af historikeren Morten Thing var en vis antisemitisme fremherskende i visse nationalkonservativekredse fra 1900 og frem til 1950.

  28. Af thishouse

    -

    what effect pruning him. a real most turtle, them. neighborhood Behind done it.

  29. Af Politik og spin » Blogarkiv » Obamamania i Danmark

    -

    [...] blog-kollega Poul Høi havde i januar et indlæg om politiske taler, hvor det ganske rigtig påpeges, at de flotte ord ikke nødvendigvis er det [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info