Det var samme Craig, som tidligere på året blev anholdt i lufthavnen i Minneapolis, fordi han på de offentlige toiletter forsøgte at anspore en anden mand til sex – uheldigvis var den anden mand en politimand, som afpatruljerede båsene.

Den højrereligiøse Craig fastholdt, at han ikke var homoseksuel, men at han kun havde tilstået forseelsen i Minneapolis for at undgå skandale. “Jeg er ikke bøsse, og jeg har aldrig været bøsse,” sagde han ved en pressekonference. Først lovede han at udtræde af Senatet, men så besluttede han sig for at blive siddende ind til valget i 2008.

Nu er den imidlertid gal igen.

Hans hjemavis, Idaho Statesman, har i en større afslørende artikel talt med otte andre mænd, som alle hævder at have haft sex med Craig, eller at Craig gjorde tilnærmelser til dem. Fire af dem står frem med navn.

Samtidig siger en fremtrædende republikansk advokat, at en praktikant i Kongressen i 1982 hævdede to gange at have haft sex med Larry Craig.

Og hvad så?

Da jeg tidligere på året skrev om Larry Craig-skandalen, fik jeg en mail fra en læser, der havde fået nok. “Hvorfor skal vi blive ved med at høre om denne Larry Craig?”

I den store sammenhæng er det en ganske lille historie, vorherrebevares, voksne mænd, der har voksen sex, og det kan godt være, at han er i skabet og nægter at komme ud, men er der ikke så mange homoseksuelle, der er det, spurgte den pågældende læser.

Det er en ganske gyldig indsigelse – men det er også en indsigelse, som jeg ikke er enig i.

Hvorfor?

Fordi sagen Larry Craig, ikke personen, men sagen, går ind til kernen af et af de helt store problemer i amerikansk politik, og problemet er overvejende republikansk.

De højrereligiøse har siden Jerry Falwell og Moral Majority i 1980erne trukket et jerntæppe gennem det amerikanske samfund, mellem “dem” og “os”, mellem mennesker, der kalder sig familiepolitikere, mennesker, der har en renskuret moral og ditto motiver, og som bærer dydens fakkel videre gennem tiderne. Alle de andre – det er syndere og sodomitter. Tag den måde, som de religiøse kom efter præsident Clinton. Jeg er ikke nødvendigvis en stor fan af Bill Clinton og hans moral eller mangel på samme, men jeg er saftsuseme heller ikke en tilhænger af at gøre et ægteskabeligt sidespring til en verdenspolitisk begivenhed.

Men Clinton var en af de andre, han var på den syndfulde side af jerntæppet, og som førnævnte Larry Craig dengang sagde:

“Det amerikanske folk ved allerede, at Bill Clinton er en skidt dreng – en fræk dreng. Jeg vil tale for indbyggerne i min stat, hvor flertallet mener, at Bill Clinton formentlig er en skidt, fræk og ubehagelig dreng.”

Den republikanske leder dengang, Newt Gingrich, havde samtidigt med rigsretssagen sit eget sidespring kørende.

Listen over hyklere og hykleri er uendelig. USAs store moralske opstød, William Bennett, der bl.a. skrev bestselleren “Dydernes Bog,” blev afsløret som en ludoman, der spillede otte millioner dollar væk. Formanden for de evangeliske – højrereligiøse – kirker, Ted Haggard, blev afsløret som narkomisbruger og kunde hos en homoseksuel prostituteret. Den højrereligiøse senator Dean Vitter var stamkunde hos prostituerede i hjembyen New Orleans og i Washington, og Larry Craig – der i skrift og på tale har været efter homoseksuelle – viser sig selv at være en af slagsen.

Jeg begynder efterhånden at tro på, at de mennesker, der tordner mest mod synd og syndere, forsøger sig med en kompliceret form for psykologisk jiu-itsu, hvor de ved at bekæmpe synden i andre mennesker forsøger at vinde over deres egen tilsvarende synd. Eller også lider de bare af et dobbelt bogholderi – at andre mennesker må ikke, men de må godt.

Under alle omstændigheder har denne bevægelse, denne mekanisme, været en helt afgørende bevægelser i amerikansk politik i de seneste 20 år, og som den tidligere pressechef for Barry Goldwater fortalte i et interview med Berlingske, så har “de højrereligiøse – og de nykonservative – ødelagt det republikanske parti.” Men pressechefen, Victor Gold, vejrer morgenluft.

Begge retninger har under præsident Bush vist deres ueffenhed og begge retninger vil formentlig være blandt ofrene ved præsidentvalget næste år, sagde han.

Ind i skabet med dem. Ind til Larry Craig.